Jeg vil ikke skrive lange taler om pædofili, men citere dette uddrag af en artikel om, hvordan I behandler pædofilisager:
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"I 1995 skrev journalisten Hans Nørgaard: ”Mens resten af befolkningen tordner løs mod alt for mild behandling af sexforbrydere, går sekten Jehovas Vidner stille med dørene.”
Han refererede til en artikel i Jehovas Vidners blad Vagttårnet samme år, der indeholdt retningslinier for, hvordan man behandler sager, hvor personer der i flere år har fortrængt seksuelle overgreb bliver bevidste om det der er overgået dem. I artiklen opfordrer man medlemmerne til at udvise besindighed og den krænkede til ikke at drage forhastede beslutninger eller for enhver pris rejse en anklage for seksuelle overgreb.
Artiklen har fået flere kritikere til at beskrive Jehovas Vidner som ”de pædofiles paradis” og ”et fristed for pædofile”. Jehovas Vidner har i deres afvisningen af kritikken understreget at de afskyer overgreb mod børn af enhver art og at sådanne overgreb er eksklusionsgrund. Nu er handler det imidlertid ikke om, hvorvidt Jehovas Vidner tager afstand fra pædofili eller seksuelle overgreb på børn – hvilket der ikke kan være tvivl om at de gør. Problemet er derimod den måde, hvorpå Jehovas Vidner behandler anklager om seksuelle overgreb på børn og unge.
Jehovas Vidner har flere gange søgt at tilbagevise kritikken med den begrundelse, at artiklen alene foreskriver, hvordan man skal forholde sig til ”fortrængte minder”. Sandt nok handler den pågældende artikel om ”fortrængte minder”, MEN den demonstrer ikke desto mindre, at det generelle krav om mindst to vidner også er gældende i forbindelse med sager om seksuelle overgreb på børn, at der er tale om generelle retningslinier, hvad enten der er tale om fortrængte minder eller om et overgreb der stadig pågår. DERFOR er der al mulig grund til at forholde sig kritisk til den måde Jehovas Vidner behandler børn og unge der har været udsat for seksuelle overgreb.
Artiklen fra Vagttårnet, der er tilbage fra 1995, er stadig retningsgivende for Jehovas Vidner og indeholder en række grundholdninger og handleprincipper, der kan sammenfattes i følgende punkter:
de ansvarlige inden for Jehovas Vidner opfordres ikke til at anmelde medlemmer til politiet eller de sociale myndigheder, som har misbrugt eller stadig mistænkes for at misbruge børn seksuelt.
under visse forhold holder man bevidst holder hånden over personer, der seksuelt har krænket et barn eller flere børn.
Jehovas Vidners ledelse opfordrer dem der har været udsat for seksuelle overgreb, til at rette opmærksomheden mod deres tro frem for at anklage den der har krænket dem.
det der har størst betydning for Jehovas Vidner som trossamfund er ikke børnenes ve og vel, men deres omdømme.
Jehovas Vidner har forbehold med hensyn til at lade børn der har være udsat for seksuelle overgreb modtage kvalificeret psykologisk hjælp." Uddrag fra
http://www.somet.dk/religion/deb_hvorgargraensen.htm
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg er nok ikke helt enig i jeres måde at håndtere pædofilisager på! Men du kunne jo stoppe ovennævnte Vagttårnsartikel fra 1995 på, så vi ved selvsyn kan konstatere, om det forholder sig så grelt, som artiklen siger!