NYD VOR SKØNNE JORD
Astronomer har opserveret at menneskenes bolig kun er et lille støvfnug i det uendelige verdensrum. Ingen andre steder i det fysiske univers er der fundet liv. Kun her på Jorden har de rette betingelser været til stede.
Det er endda en nydelse at leve på denne smukke planet. hvor behageligt er det ikke at blive varmet op af Solen på en kold dag! Og hvem af os bliver ikke bevæget over at se en imponerende solopgang eller solnedgang! Nu er Solens funktioner jo ikke blot at behage vore sanser. Den har betydning for selve vores eksistens.
I utallige millioner af år har Solens tiltrækningskraft holdt Jorden og andre planeter i faste baner. Som man lærer i skolen, bevæger hele solsystemet sig i en bane omkring Mælkevejens centrum. Og i vores galakse er Solen kun en ud af mere end hundrede milliarder stjerner som foretager denne rejse.
Mælkevejen og omkring 23 andre galakser holdes af gravitationskraften sammen i en galaksehob. Større galaksehobe indeholder tusinder af galakser. Vort solsystem ville sikkert ikke have en sådan stabilitet hvis det var en del af en meget større, kompakt galaksehob. Men som det forholder sig, er kun få områder af universet "så egnede til komplicerede livsformer som vores," skriver Guillermo Gonzales og Jay W.Richards i deres bog The Privileged Planet.
Skyldes eksistensen af liv på vor planet blind tilfældighed, et vilkårligt resultat af "big bang"? Eller er der en større mening med at der er liv på den smukke planet Jorden?
Mange er kommet til den konklusion at vor Jord er specielt designet til at opretholde liv. For flere hundrede år siden henledte en hebraisk salmedigter opmærksomheden på Jorden og himmelen. Han skrev: "Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske?" (Salme 8:3-4) Denne salmedigter var overbevist om at der måtte være en skaber. Er det en fornuftig konklusion i vor videnskabelige tidsalder? Mere om dette i morgen.
Med venlig hilsen, ftg.
Det er endda en nydelse at leve på denne smukke planet. hvor behageligt er det ikke at blive varmet op af Solen på en kold dag! Og hvem af os bliver ikke bevæget over at se en imponerende solopgang eller solnedgang! Nu er Solens funktioner jo ikke blot at behage vore sanser. Den har betydning for selve vores eksistens.
I utallige millioner af år har Solens tiltrækningskraft holdt Jorden og andre planeter i faste baner. Som man lærer i skolen, bevæger hele solsystemet sig i en bane omkring Mælkevejens centrum. Og i vores galakse er Solen kun en ud af mere end hundrede milliarder stjerner som foretager denne rejse.
Mælkevejen og omkring 23 andre galakser holdes af gravitationskraften sammen i en galaksehob. Større galaksehobe indeholder tusinder af galakser. Vort solsystem ville sikkert ikke have en sådan stabilitet hvis det var en del af en meget større, kompakt galaksehob. Men som det forholder sig, er kun få områder af universet "så egnede til komplicerede livsformer som vores," skriver Guillermo Gonzales og Jay W.Richards i deres bog The Privileged Planet.
Skyldes eksistensen af liv på vor planet blind tilfældighed, et vilkårligt resultat af "big bang"? Eller er der en større mening med at der er liv på den smukke planet Jorden?
Mange er kommet til den konklusion at vor Jord er specielt designet til at opretholde liv. For flere hundrede år siden henledte en hebraisk salmedigter opmærksomheden på Jorden og himmelen. Han skrev: "Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske?" (Salme 8:3-4) Denne salmedigter var overbevist om at der måtte være en skaber. Er det en fornuftig konklusion i vor videnskabelige tidsalder? Mere om dette i morgen.
Med venlig hilsen, ftg.