Nyfødt tvangsfjernet via sms
Nyfødt tvangsfjernet via sms
Sagsbehandler sendte sms til højgravid kvinde om, at hendes barn vil blive tvangsfjernet straks efter fødslen, der skal finde sted om få dage.
6. september 2009 12:59
Dit barn skal tvangsanbringes. Den besked fik en højgravid kvinde på en sms fra sin sagsbehandler kun 14 dage før fødslen.
Den 32-årige kvinde er tidligere misbruger og derfor under skarpt opsyn i forbindelse med graviditeten. Hun bliver løbende kontrolleret med urinprøver og indkaldt til møder med både jordemor og kommunen. Det opsyn klarer hun ifølge sin advokat til ug, fordi hun netop ikke vil risikere at miste sit barn.
Derfor kom det som en meget ubehagelig overraskelse, da en sagsbehandler i Ikast-Brande Kommune, hvor kvinden bor, torsdag i forrige uge sendte en kort sms, hvor det blev oplyst, at barnet vil blive fjernet lige efter fødslen.
Skandaløst, mener advokat Hanne Ziebe.
- Fremgangsmåden er tegn på den hetz, der i stigende grad føres mod forældre til tvangsanbragte børn. Det er jo svært at forestille sig kræftpatienter få en sms om, at nu har de kun 14 dage tilbage at leve i, siger advokaten.
Kommunens begrundelse for bare at sende en sms er, at det ikke var lykkedes at få kontakt med kvinden pr. brev eller telefon, fremgår det af et brev fra Familierådgivningen, som beklager fremgangsmåden, men fastholder tvangsfjernelsen.
Kommunen har efterfølgende set nærmere på, om der skulle strammes op på retningslinjerne for, hvordan sagsbehandlerne meddeler sig til borgerne.
- Det mener vi ikke, at der skal. Så indtil videre har vi beklaget den konkrete sag og indskærpet over for den pågældende medarbejder, hvad proceduren er, siger børne- og familiechef Anton Rasmussen og understreger, at afgørelser skal formidles med almindelig post eller gennem samtaler. Ikke via sms