Når det først er gået galt.
Hej alle.
På forhånd vil jeg undskylde for, at dette indlæg er skrevet på en lidt mærkelig måde, men ved ikke hvordan jeg ellers lige skal skrive det.
Personer der bliver omtalt her er 18 år, og har derfor ikke familie at holde sammen på osv.
Hvad siger jeres erfaringer jer?
Når et forhold først er gået galt en gang, man har slået op og fundet sammen igen. Er det så holdbart? Efterfølgende er forholdet nu meget godt, men alligevel ikke. Pigen i forholdet brokker sig tit til en anden fyr over kæresten.
Pigen bor på jylland, er tilflytter fra Sjælland for halvandet år siden. Den nye kæreste mødte hun for 8 måneder siden. Fyren hun snakker med kender hun fra Sjælland igennem 4 år, og har altid har et særligt forhold til, der bare aldrig er blevet til noget.
Hun har stadig familie på Sjælland og skal derhen i julen. Ca. en måned inden bliver kontakten med fyren igen taget op. Der bliver flirten utrolig meget, og uden at hendes kæreste ved det kalder hun den anden fyr for skat, putte og alle de ting. Og vice verca.
Hun befinder sig nu på Sjælland og aftaler med fyren at være sammen en dag. De ser en film, mens hun ligger og putter op ad ham og de holder i hånden. Da hun tager hjem kysser hun ham på kinden. Lillejuleaften er de også sammen. Denne gang kysser de dog hinanden på munden. Hun tager hjem et par dage efter.
Da hun kommer hjem til Jylland ses hun med kæresten. Hun skriver til den anden fyr, at hun ikke kan gøre det her. Hun ved ikke hvem hun bedst kan lide, men at hun er for afhængig af sin kæreste og har været for meget igennem til, at hun vil give op.
Tydeligvis har hun følelser for begge fyre - den ene er bare ikke hendes kæreste. Hun satser på kæresten MEN...
Er dette forhold holdbart??
Folk har nok gættet hvem jeg er - nemlig "fyren" - der desværre har fået mange følelser for denne pige, og ikke aner hvad han har lavet i alle de år han har kendt hende. Savn, savn, savn...
Meninger til alt dette? Hvad skal de forskellige gøre?
På forhånd vil jeg undskylde for, at dette indlæg er skrevet på en lidt mærkelig måde, men ved ikke hvordan jeg ellers lige skal skrive det.
Personer der bliver omtalt her er 18 år, og har derfor ikke familie at holde sammen på osv.
Hvad siger jeres erfaringer jer?
Når et forhold først er gået galt en gang, man har slået op og fundet sammen igen. Er det så holdbart? Efterfølgende er forholdet nu meget godt, men alligevel ikke. Pigen i forholdet brokker sig tit til en anden fyr over kæresten.
Pigen bor på jylland, er tilflytter fra Sjælland for halvandet år siden. Den nye kæreste mødte hun for 8 måneder siden. Fyren hun snakker med kender hun fra Sjælland igennem 4 år, og har altid har et særligt forhold til, der bare aldrig er blevet til noget.
Hun har stadig familie på Sjælland og skal derhen i julen. Ca. en måned inden bliver kontakten med fyren igen taget op. Der bliver flirten utrolig meget, og uden at hendes kæreste ved det kalder hun den anden fyr for skat, putte og alle de ting. Og vice verca.
Hun befinder sig nu på Sjælland og aftaler med fyren at være sammen en dag. De ser en film, mens hun ligger og putter op ad ham og de holder i hånden. Da hun tager hjem kysser hun ham på kinden. Lillejuleaften er de også sammen. Denne gang kysser de dog hinanden på munden. Hun tager hjem et par dage efter.
Da hun kommer hjem til Jylland ses hun med kæresten. Hun skriver til den anden fyr, at hun ikke kan gøre det her. Hun ved ikke hvem hun bedst kan lide, men at hun er for afhængig af sin kæreste og har været for meget igennem til, at hun vil give op.
Tydeligvis har hun følelser for begge fyre - den ene er bare ikke hendes kæreste. Hun satser på kæresten MEN...
Er dette forhold holdbart??
Folk har nok gættet hvem jeg er - nemlig "fyren" - der desværre har fået mange følelser for denne pige, og ikke aner hvad han har lavet i alle de år han har kendt hende. Savn, savn, savn...
Meninger til alt dette? Hvad skal de forskellige gøre?