Når en far ikke gider have kontakt med børnene.

Mine børn har ikke haft samvær med deres far i 1 år, han opsøger os ikke, hverken ringer eller skriver. Han er aldrig blevet nægtet samvær med vores fælles børn.
Børnene har bedt mig om at finde en ny far til dem, de er skuffet og føler sig svigtet af ham. Jeg kan godt forstå det, men går heller ikke bare sådan lige ud og finder en ny mand/far. Børnene er 7 og 8 år, Jeg synes, deres far er den største skiderik. Fatter ikke, hvordan mænd kan sætte børn i verden - og senere bare sådan glemmer dem. Er der nogen der har en forklaring på dette?

Hejsa med dig..
jeg har en datter på 5 år der har det samme problem som dine børn hun har heller ikke set hendes far i snart et år..Jeg er jo så heldig jeg lever i et nyt forhold så nu er hun begyndt at kalde ham far og betragter ham som far men det er meget svært for børnene hun har haft mange nætter hvor hun har grædt og sagt hun savner sin rigtige far og vil se ham.Men han ringer elller skriver heller ikke så jeg valgte simpelthen og fortælle min datter som det er at han ikke ønsker at se hende så hun ikke gik med håber om han kommer en dag..Jeg syntes hendes far er det dummeste på jorden så kommer han tilbage har jeg tængt mig at holde fast i han ikke skal se hende kunne kan skrotte hende den gang kan han undvære for nu harhun en far der elsker hende.

han lever sit liv, tænker ikke på børnene, og så er den ikke længere.
Du kan heller ikke bruge forklaringen til så meget, selv om det nok er rart at forstå hvorfor.
Det eneste du kan, er lige som så mange andre enlige forældre, hvor den ene forælder "forsvinder", at trøste, og snakke om hvordan en GOD forælder gør, så børnene lærer den "sunde mor/ far at kende" gennem fortællinger om det. (nu den rigtige ikke kan/ vil)

jeg forstår det heller ikke :(

Faren til min søn er også skredet. Han skred fordi han ikke kunne få hans vilje. Jeg mente/mener at sønnen skal bo hos mig, det mente han ikke. så prøvede han at få ham halvt om halvt, men mente ikke det var sundt for min søn, og når han ikke kunne få hans vilje mente han at han ligeså godt kunne skride. Jeg ved ikke hvorfor dine børn far er skredet, men der var/er måske noget der trykker ham.

Jeg forstår godt hvor du vil hen med det du skriver. I det at faderen ikke lader høre fra sig i mere end 5 år, kan du nægte ham adgang til din datter. Men kommer han inden de 5 år, vil han få medhold i retten, de mener ikke at det skader barnet at få kontakt med deres forsvunden far igen, men at det gavner ham. Jeg har selv prøvet det, og jeg er virkelig bitter over det system vi har.

Jeg har læst Jeres svar. Det er sørgeligt og trist, at der skal være så meget bøvl, selv om det jo er ganske "normalt", at forældre bliver separeret/skilt. Selvfølgelig kan man forklare børnene, hvad der er sket. Jeg tænker bare på, hvordan deres liv vil blive senere. De er jo blevet fravalgt af een, der har stor betydning i deres liv. Min eks kørte på med fuld skyts i mere end 2 år for at få forældremyndigheden over børnene. Da han så tabte sagen, droppede han børnene.

Føler de sig virkelig svigtet skal du nok se, at de får problemer med at skabe en ordentlig og tryg kontakt til en ny far.
Og deres forvirring og deres tanker om en ny far, er jo kun hel normal... Men det kræver jo nok at du prøver at forklare dem, hvorfor du ikke bare sådan en finder en ny far! ´Børn spørg og spørg og i nogle tilfælde er det svært at forklare, men det bedste træk i det lange løb!

jeg var enlig mor ind til jeg mødte en enlig far nu er vi en moderne fam.min kærste har været alene med sin søn i lidt mere en 7år hvor drengen har boet hos ham selv om mor og far har haft fælles forældre myndighed,men moderen gad ike se drengen så tit og i starten måtte faderen presse hende for at hun overhovedet så drengen og bbare der var det mindste med drengen når hun så endeligt havde ham ringede hun til min kærste at hun ikke gad og have drengen hos hende sådan en sur og umulig unge kaldte hun ham,
jeg kan ikke lide hende pga den måde hun er over for sine børn føj.
og er faktisk overrasket over at det er en kvinde der er sådan en møg mor hun har også flere gange ikke kommet og hentet ham som aftalt osv. drengen fylder 9 i næste md.
MIn kærste er en god far men har dog et lille minus han er pisse stædig og vil have ret ligegyldigt om han så har det el ej og man kan ikke få et ord ensført jo det kan man vel men han er ligeglad men den.
mit råd til dig er at ta en sludder med statsamtet jeg aner ikke hvad de kan gøre???
Men syntes det ville være godt for dine unger de fik en ny far din nye kommende kærste ,TA' SÅ LIGE og find en god en .der er masser at vælge imellem.
mit barn har ikke kontakt med sin far og det har han ikke lidt det store afsagn ved.
men han har heller aldrig kendt ham.
en ting mere forbered aldrig dine unger på aftaler med faderen ,lad det komme som en overraskelse for dem hver gang han dukker op så når de da ikke og blive skuffede .
men hold da kæft hvor er han for meget hvordan kan han svigte sine børn sådan han fortjener blot at blive et minde i deres liv .

Du har fuldstændig ret. Der er både dårlige mødre og dårlige fædre. Jeg ved godt, der er masser af gode mænd i dette land, jeg tager heller ikke den første den bedste. Mine børn kan ikke huske, at de har boet sammen med deres far. Men de har haft kontakt med ham. Han valgte så bare at droppe dem fra den ene dag til den anden uden forklaring. Jeg var fuldstændig knust på deres vegne. Heldigvis er børnene glade for andre mennesker, er udadvendte og livlige. Jeg tror nu nok, at vi skal klare den. Jeg gør ihvertfald, hvad jeg kan for, at vi alle 3 får et godt liv.

varmer mig at høre i klare jer igennem møget,
livet er surt øv øv ,vi voksne må lære at leve med møget imens vi forsøger at beskytte vores børn imod det, og tænk en gang det er børnenes egen far der er den man skal beskytte børnene mest imod, da det er ham der giver børne de største skuffelser øv øv tænk deres egen far føj
fædre af den slags burde skamme sig ,jeg kender tros alt ingen mødre der helt afskriver deres børn , nej det passer faktisk ikke det gør jeg øv.
MEN jeg forstår dem ihvertilfælde overhovedet ikke lige gyldigt hvor ondt det gør skal man hænge i for sine unger, men nogen mennesker er bare så egoistiske men det vel også hvad man lære mange steder man skal selv have det godt først, jeg nu ikke helt ening syntes faktisk ens børn kommer først men selvfølgelig skal man selv have det godt men det bare ikke altid det kan lade sig gøre . så det altid børne der skal komme først.

Det er hårdt for en mor at være vidne til børnenes sorg, når faren bare dropper dem, men det sker desværre meget ofte.
Jeg har været alene med min dreng siden han var 1 år gammel, han er nu 20 år.
Det var hårdt økonomisk og desuden har man jo simpelthen aldrig fri! Man er på hele døgnet, 365 dage om året! Men der er også gode sider af sagen:
Du bestemmer selv over jeres liv og hverdag, og især over børnenes opdragelse, - der er ingen indblanding.
Du har frihed til at planlægge aktiviteter, nøjagtig som det passer dig, - der er kun børnene og dig at tage hensyn til.
Det er en stor lettelse, kan jeg love dig, for jeg har jo gennem de sidste 19 år set hvordan veninder og kolleger havde evindelige diskussioner med deres ex, om børnenes sengetid, og madvaner, og prisen på skoletasker og hvad ved jeg. Det var jeg herligt fri for.
Nu er drengen så en ung mand på 20 år, igang med en uddannelse os.v. - ikke noget at udsætte på ham. Nu søger faren ham, for far er ikke ung længere og vist heller ikke så rask. Og nu er situationen den, at sønnen ligeud siger: "Han har aldrig interesseret sig for mig. Jeg gider ham ikke."
Jeg fik faktisk helt ondt af far. Men ikke ret længe, for det har han kun sig selv at takke for.
Se de lyse sider, Sanne. Der er mange af dem. Du er din egen kvinde, og børnene er dine. Du har mange glæder og oplevelser med børnene at se frem til i de kommende år.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover.

Hvordan kan en kvinde lade være med at se sin søn...Vil du have en snak om tingene så drop din mail. Jeg er 38 har en søn på 15 og en dejlig kæreste på 35. Men taler gerne om tingene.

Idag er jeg 30 år og jeg har ingen kontakt til min far. Han droppede min bror og jeg da vi var samme alder og der gik 10 1/2 år før han fik interessen for os igen. Underligt nok så var han lige blevet skilt fra den kvinde han droppede os for. Han fik kontakt til min bror men jeg kom mig aldrig over det svigt og er det stadig ikke. Jeg opdagede i en meget ung alder at jeg ikke havde brug for ham og har det stadig ikke. Da han kom tilbage efter de 10 år ventede jeg på en undskyldning men fik kun at vide at det var hende den nye kone der ikke ville have noget med os at gøre men det kunne jeg ikke bruge til noget så....
Et godt råd. hold ikke noget skjult for dine børn men søg for at de ved at du har kæmpet for at han skulle have dem for så ligger det hele hos ham. Jeg har klaret mig fint men har dog haft en del mistro til mænds tillid. Vær obs på dine børn og snak med dem om at det ikke er alle der er sådan. Min mor fandt aldrig en ny mand så der gik et stykke tid med mit forhold til mænd.