Når kæresten vil fri

Ak ja, så er man vist også ved at nå det punkt i sin karriere som kvinde :0) Jeg kan mærke og høre på min kæreste at det er ved at være den tid hvor han overvejer at spørge om den slags. Det giver en hvis kilden i maven og gør mig meget glad, at han tænker på os på den måde. Men samtidiig er jeg i gang med mit studie, bor alene og har det godt med forholdet som det er nu. Kan ikke lige sætte fingeren på hvad det er, for jeg vil gerne være sammen med ham resten af mit liv, men har ikke taget stilling til om jeg går ind for bryllup endnu og jeg føler mig slet ikke parat til den slags. Det er som om, der er nogle andre rammer i mit liv der lige skal være i orden først.
Så mit spørgsmål er til jer, har I prøvet noget lignende, hvor I egentlig gerne ville, men bare ikke lige på det tidspunkt og hvordan forklarer man det til dem uden de bliver kede af det eller misforstår? Jeg kan jo ikke sætte en tid på hvornår jeg gerne vil... :-/
Undskylder hvis indlægget lyder uklart og forvirrende, men det reflekterer blot tankerne i mit hoved :-)
Kom med noget erfaring kvinder og mænd :-)

Hej der søde Rotte :o)
Det er jo et meget sødt indlæg. Og jeg tror du har det som kvinder har det flest. Du tænker tanker som måske slet ikke er nødvendige. Naturligvis skal et sådant skridt være overvejet. Men hvorfor ikke bare tage det for hvad det er, nemlig at også han viser dig tydeligt at han ønsker at være DIN resten af jeres tilværelse?
Mere positiv kan han da ikke være?
Hvorom alting er, så ønsker jeg dig/jer al mulig held og lykke. Lad ikke de forkerte ting/overvejelser stå i vejen for den :o)
Mvh Lagermann

kan godt forstå man bliver lidt forvirret, det er jo en stor besluting hvis man ikke er klar lige nu. Men det forklarer du ham jo bare, så skulle den ikke være længere. Håber jeg, man kan jo aldrig rigtig vide :-)
Men tillykke med, at du har fundet en fyr der vil dele resten af sit liv med dig. Du er blandt de heldige i dagens Danmark :-)

ja, det bruger jeg en del tid på ;0) Som en længere nede skrev, så burde det ikke være noget problem blot at sige, at lige nu er jeg ikke parat, men på et senere tidspunkt. Men det er i mit univers en meget stor ting og jeg er da samtidig ovenud lykkelig for at han tænker sådan på os :0) Måske er det bare fordi jeg har hørt at mænd er meget følsomme med den slags. Altså, hvis de frier og får et nej, men et ja til at man gerne vil på et senere tidspunkt. Bum bum bum...tænke tænke igen ;0)

Hvad laver ham din kæreste? Altså hvor langt er han nået i sin uddannelse eller har han allerede arbejde. Hvis han allerede er i fast arbejde, så er det meget naturligt at de begynder på den slags :-) Jeg ville være så glad hvis det var mig der havde sådan en kæreste :-)
Hvor gammel er han, hvad laver han, hvor længe har I været sammen? Jeg er nysgerrig :-)Fortæl

...at jeg er blandt de heldige i dagens Danmark, at have sådan en kæreste. Jeg priser mig også meget lykkelig kan du tro :0) Ja, beslutningen er jo i virkeligheden ikke så svær og indviklet som mit hoved gerne vil gøre den til. Det er vel bare at sige det som det er, så jeg ikke kommer til at træffe en rigtig beslutning på et forkert tidspunkt...hvis I forstår? :0)

Han er 30 og arbejder som pilot for British Airways so far. Det er lidt sværere at svare på hvor længe vi har været sammen. Sammenlagt er vi vel oppe på 3 år. Det har været lidt on off fra min side. Først fordi jeg ikke følte mig 100% overbevist omkring mine følelser for ham (hvilket er min klassiske startfase) og senere fordi der er underbyggede fakta om, at 80% af piloterne er utro. Har dem bll.a fra folk jeg kender der arbejder i lufthavnen. Jeg ved godt det er en dum tanke og at man skal stole på sin kæreste, men den lå sgu og lurede ret langt fremme i min bevidsthed. Men nu er jeg sikker på ham og sidste år kom forelskelsen pludselig over mig, bedst som jeg sad og drak en øl med ham en helt almindelig eftermiddag. Ved ikke hvor det kom fra, men det har da holdt siden :0)
Var det svar nok? ;0)

Det er da alt for tidligt at blive gift, hvis I ikke bor sammen endnu. I må da først finde ud af, om i kan fungere sammen i en hverdag. Der er stor forskel på at være kærester og bo hver for sig, og så bo sammen.
Alle de tvivl du åbenlyst har, når du har behov for at skrive om det her, viser tydeligt at du ikke er parat.

jeg ved godt at jeg ikke er parat, spørgsmålet var mere, hvordan man fortælelr det, så ikke det lyderr forkert og som en konsekvent afvisning? Jeg tror det bunder i, at jeg har set og hørt om lidt for mange mænd der går i selvsving når de får et nej, selvom det jo egentlig er et ja, bare ikke til lige nu :0)

han lyder da som en man skal holde på :-)
Nej, det er vist ikke nødvendigt, lyder som om han nok selv skal blive hos dig, uden problemer. Gør det i dit tempo, det vil han godt kunne forstå. Du har jo ikke sagt nej til ham for altid, bare for nu :-)

så er det vel bare noget folk siger at så mange piloter skulle være utro eller hvad? Sådan plejer det at være

procentdelen af piloter der er utro er højere end man har lyst til at vide. Specielt blandt de yngre. Desuden har jeg mine insiderkilder ;0) Men ville ønske jeg ikke havde lige på det område, det er facts jeg helst ikke ville kende til, hvis jeg kunne blive fri :-/ Procentdelen ved stewardesser der er utro er ligeledes også høj, men ikke tilnærmelsesvis så høj som hos piloter.
Min kæreste går dog ingen steder, det er jeg temmelig sikker på. Og han er så vild med at jeg skal hente ham på arbejdet, så han kan "vise mig frem" forstå mig ret ;0) Det synes jeg er sødt :0)

nu må jeg ind og knalde brikker, har været på arbejde siden kl.5 og kaffe holder jo ikke én i live for evigt, så søvn skal der til ;0) Bare en gang i mellem. Sov godt alle

Jeg vil også have sådan en kæreste :-)
Hvordan mødtes I og hvor? Jeg er nysgerrig nysgerrig, sorry ;-)

Hvorfor tror du lige at han vil fri.? Kunne det ikke tænkes, at han bare pynser på at i måske skulle flytte sammen.?
Det er jo ikke helt normen, at en fyr frier, før man er flyttet sammen. Bare det at flytte sammen, er et stort skridt.

så vender jeg også tilbage i morgen :-)

ret godt. Godt nok til at vide at det er dét han er ude på. Jeg ville heller ikke fri til nogen hvvos jeg ikke havde boet sammen med dem først. Men måske bor de sammen sådan lidt uofficielt. Men det må vi få svar på i morgen :-)

Hejsa!
Har nu læst debatten.. og kan måske godt følge dine tanker lidt omkring din usikkerhed/ manglende parathed...MEN
Min kæreste og jeg havde i størstedelen af vores forhold snakket om at skulle giftes og får børn osv.. og vi var enige om at der ihvertfald skulle gå 2-3 år før ægteskab så der også var styr på økonomi, og det hele...Vi havde det fint med at bo sammen, og det fungerede rigtig fint..En klar aftale som vi igennem vores forhold flere gange vendte tilbage til, når vores venner spurgte til fremtiden..
Og så en vinterdag nu her i Marts var jeg ude at gå tur i skoven med et par veninder, og pludselig ind ad en sti står min herlige kæreste og nogle af hans venner i en lysning, og da jeg ser hans alvorlige ansigt er jeg ikke i tvivl om hvad der nu skal ske...
Min første reaktion var at sige "nej,nej,nej" mens jeg nervøst halvgrinede.. jeg kunne slet ikke overskue at han nu ville falde på knæ.. det var jeg da SLET ikke parat til! Jeg tænkte at det kunne han da ikke for vi havde jo en aftale om at vente... MEN det kunne han!
Jeg måtte pænt gå op ad stien til ham, hvor han sagde han ønskede at vågne ved siden af mig hver morgen resten af sit liv, faldt på knæ og tog ringene frem...
Hvad gør man så lige??????
Jeg havde jo absolut ingen anelse om at han faktisk havde gået og planlagt en frieri i ½ år og han ville tag fusen fuldstændig på mig.....!
Det kom fuldstændig bag på mig og i 1 sekund nåede jeg at overveje om jeg kunne det her... JA selvfølgelig! og efter knus og kys kom ringene på..

Bagefter chokket og overvældelsen havde lagt sig, konstaterede jeg at det bare føltes HELT rigtigt og at det var det vi skulle!
Tror lidt min konklusion er at:..............
Hvornår er det helt perfekt, perfekt nok til at sige ja??
Hvor mange ting skal liiiiige ordnes før det passer ind i den store planlægning af livet??
Hvornår er man heeeeelt parat og heeeelt indstillet???
Ægteskab er en alvorlig sag, det er noget man indgår fordi man overhovedet ikke kan undvære hinanden, og ønsker at dele livet med hinanden. Det handler om ønsket om at vågne sammen hver morgen med denne ENE person og ikke en anden - resten af dit liv!
Hvornår er man heeeelt parat til at indgå sådan en forbindelse og forpligtelse???
Jeg havde aldrig drømt han ville fri, men jeg er lykkelig for han gjorde det nu.. fordi jeg har et ønske om at han skal være den ENE person, og han friede fordi han ikke vil være foruden mig..
Vi har taget os den tid som forlovede vi har haft brug for, før vi er klar til at sige ja endnu en gang..
Brug forlovelsen til det den er beregnet til nemlig at blive parat og forberede sig på den store dag.. og husk at forlovelsens varrighed er det kun jer der bestemmer..
Jeg tror aldrig at man heeeelt bliver parat og heeeelt forberedt på at han pludselig falder på knæ...
Det er så specielt et øjeblik og de følelser det vækker i en som tøs, kan ALDRIG forudsiges.. ikke en gang selvom du har lugtet lunten...
Held og lykke!
Kram fra hende der skal stå hvid brud nu til oktober!

...så jeg ved godt hvad det er han pønser på ;0)Jeg synes også man bør være flyttet sammen først inden man kan tage stilling til om man egner sig til at bo sammen. Selvom han er meget hjemme hos mig og nærmest bor der, så er det jo stadig ikke heeelt det samme :0)

tillykke, mange gange tillykke :0) Og tak for et rigtig godt indlæg :0) Hvis det skal være, så vil jeg nok også starte med forlovelsen men jeg må lige tænke over, om jeg overhovedet går ind for den slags med bryllup osv. Desuden tør jeg ikke sige ja til noget, hvis jeg ikke har boet sammen med ham, men nu må vi se. Bryllup bliver det ikke sådan lige pt, men én ting er sikekrt, jeg vil gerne være sammen med ham resten af mit liv :0) So far so good !!!

Hej igen rotte!
Jeg kan sagtens følge dine tanker og din tvivl om hvor vidt du/I er parate..
Men hvis du allerede nu kan sige at han er den ENE som du vil vågne ved siden af resten af dit liv.. så synes jeg at det de andre foreslår med at sige "skat, ikke lige nu men senere, for jeg holder jo rigtig meget af dig alligevel" er lidt noget fis..
JA du er måske ikke parat
JA det er iorden at fortælle ham dine følelser som de er..
MEN
Hvis du ønsker HAM og KUN ham så er det at gøre frieriet og hans følelser for dig til en ondsvag situation! Det kan let blive et fejlsignal at sende ham, at du vil gerne - men ikke lige i dag..
For så er det lige præsic mit første budskab står klart,nemlig hvornår er du heeeeelt parat????
Hvis du allerede er noget til det punkt nu, at det her føles helt rigtigt og det er ham du gerne vil have dine børn med og blive gammel med, så tag et valg!
Hvis du svarer ja til ovenstående så skal du ikke be ham om at fri igen om 6 måneder... så skal du få ringen på, mærke glæden og samtidig fortælle ham at du elsker ham overalt på jorden, og du glæder dig til en forlovelsestid hvor I kan komme endnu tættere på hinanden.
Man kan sagtens bo sammen/ sove sammen hver nat til at begynde med og så lave flytteændringen lidt senere...
Prøv det og hinanden af og se om det fungere! Det er derfor forlovelse kaldes prøvetid! Lad tiden gå og se hvordan det går, så kan I altid sætte en dato når I en gang BEGGE føler jer parate til det!
Uanset hvad - vis ham klart hvad du føler og nyd at der er en mand der føler så stærkt for dig - at han KUN ønsker dig og ingen anden, at dele sit liv med!
Held & lykke!
Knus mig der skal giftes om 4 måneder :)