når man føler sig sablet ned

jeg har en søster, som er 27 år
siden hun var 19 har hun ikke arbejdet. hun kørte galt og fik en lille diskus i ryggen som hun er blevet opreret for.
dog stadig den dag i dag render hun til alle mulige læger. skal skannes osv. eller også har hun ondt alle steder, i maven,ryggen,halsen osv.
jeg tror ikke længere hun er på kontanthjælp måske revalidering. vi taler alrig sammen da hun sladre til mine forældre omrking det mindste.
mine forældre gør meget forskel på hende og jeg og har altid gjort det. hun får lov til alt og får alt betalt
mens jeg skal have et arbejde.
de vægter også hende og hendes kæreste højere end mig og min kæreste.
efterhånden er jeg især været for ked af det og vred for mange gange. vi føler os ikke som en del af familien længere
da min søster som åbentbart bliver forsørget af mine forældre og intet laver er og aldrig har fået en uddannelse er og bliver den bedste af os
jeg har arbejde, en ok økonomi, mine egen hjemmeside og jeg sælger mine ting-
men mig nej nej- jeg skal kæmpe for at komme ind i varmen
efter vi er flyttet langt væk har jeg fået det hele på afstand. vi har endnu ikke været hjemme og besøge dem
for jeg har ikke lyst og det vil jeg ikke have det næste års tid heller.
mine forældre har snakket om at komme herover. men de vil ikke få lov at komme ind af min dør.
jeg har den sidste tid gået i terapi fordi jeg har haft en rigtig trist barndom.
og fordi mine forældre har styret mig for meget.
jeg kan slet ikke forstå hvordan min søster bare er en prinsesse og jeg det modsatte
men jeg har valgt at gøre op med den sociale arv, da jeg ikke vil ende som dem.
kunne godt tænke mig at høre fra andre som gør det samme, eller som har problemer med et familiemedlem?!

hvad med en gratis oliemassage en gang om ugen...
skriv til lillemus90@hotmail.com

Hej frøken 🙂
Har du overvejet at dine forældre har set dig som den selvstændige, og din søster som den uselvstændige, som skal forsørges, tages af, og "plejes" ?
Siger ikke at det er i orden, det som de forældre har gjort i forhold til en helt klar forskelsbehandling, men måske har de ikke vidst hvad fanden de skulle gøre? Måske har de ubevidst brugt deres krudt på din søster?
Dine forældre er jo bare mennesker, og derfor er de jo ikke perfekte. Ved godt det lyder som om jeg forsvarer dem, men det er gør jeg absolut ikke! Har du talt med dem om hvordan DU har det?
Jeg tror du skal se det på en anden måde, end hvem elsker de mest osv. Din søster kræver åbenbart MEGET mere opmærksomhed end du gør, og derfor kan det jo godt se ud som om de prioriterer din søster, uden det rent faktisk ER sådan.
Tror i alle trænger til at få snakket tingene igennem.. Tror de har lyttet for lidt til DIG!
[f]

av jeg har slået min lillefinger og nu kan jeg slet ikke lave noget som helst og belaster sundhedsvæsenet indtil jeg får en diagnose.
Nu er du kun 27 og jeg er næste 10 år ældre, men tro mig - du vil opdage som tiden den går at det er din søster der er den store taber. Jeg ville ikke være så misundelig på hende.
Men når det er sagt, så er det selvfølgelig også af betydning hvor langt væk du bor. Hvis din søster bor så tæt på at hun kan besøge dem hver uge og du er flyttet langt væk, så vil din søster automatisk få et tættere forhold til dine forældre fordi hun kan være en del af deres hverdag mens du er en der kommer en gang i kvartalet.
Men du kunne jo starte der at du besøgte dem lidt oftere måske?

Meget enig med Elway. Det er sandsynligvis sådan at de har brugt deres kræfter på din "svagere" søster. Det er vist ret typisk, kan flere lignende historier, måske knap så grove som her.
Du kan kun trøste dig med at du højst sandsynlig får nemmere ved at skabe dig et ordentligt liv... men prøv da at tale ud med dine forældre (jeg syns ikke du skal involverer din søster)

Kære Mismee.
Jeg er mor til to børn, hvor den ene er mentalt handicappet. Under børnenes opvækst er jeg kommet til at bruge alt for meget tid på mit handicappede barn (søn) i forhold til mit andet barn (datter), som er normalt fungerende. Det gik først op for mig, da min søn flyttede hjemmefra for to et halvt år siden.
Min datter ønskede under sin opvækst, at hun også var handicappet. Jeg forstår det først nu - og hvilken smerte, det giver mig, er ubeskrivelig.
Jeg føler med dig. Du er nødt til at fortælle dine forældre, hvad du føler - ellers kan de ikke vide det. Fortæl dem, at du også har behov for, at de viser, at de elsker dig. At du føler dig tilsidesat af din søster. Selv om du kan klare dig selv, så har du også behov for, at dine forældre viser, at de værdsætter dig. Det tror jeg så også, de gør, men de tænker måske, at du ikke har det samme behov som din søster.
At de vil besøge dig, tænker jeg, du skal tage godt imod. Brug lejligheden til at sige nogle af de ting, der plager dig i forhold til dem og din søster. Din søster er vel en stakkel, og du skal ikke ønske dig i hendes sko. Konfrontér dine forældre med dine tanker. Jeg tror helt bestemt, dine forældre er stolte over dig. De har bare glemt, hvor vigtigt det er, at sige og vise det. Sig det til dem.
De kærligste hilsner og tanker

tak for jeres svar
i har nok ret i at de nok ubevidst har brugt mest tid på min søster
iøvrigt er det mig som er 29 år og min søster er 27 år
:)

Der er kommet en del fornuftige kommentarer, men de glemmer, at du skriver, at dine forældre styrer dig for meget.
Det har dine forældre selvfølgelig haft en grund til, da du var barn - men nu hvor du er voksen og klarer dig selv helt normalt, er det på tide, at de ændrer sig - og det kan være meget svært at få dem til at indse det, især hvis det kommer fra dig.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet. Jeg har selv været meget lidt hjemme, efter at jeg flyttede hjemmefra - og jeg kan tilføje, at det kræver meget modenhed og klarsyn af dig, hvis det skal ende godt.
Vi elskede hinanden, men det var først, da de indså, at de faktisk havde mistet mig, at det blev godt.
Så er det vigtigt, at rollerne ikke kun bliver på dine betingelser - og det kræver modenhed og klarsyn.

[quote="anklageren" post=2507731]Der er kommet en del fornuftige kommentarer, men de glemmer, at du skriver, at dine forældre styrer dig for meget.
Det har dine forældre selvfølgelig haft en grund til, da du var barn - men nu hvor du er voksen og klarer dig selv helt normalt, er det på tide, at de ændrer sig - og det kan være meget svært at få dem til at indse det, især hvis det kommer fra dig.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet. Jeg har selv været meget lidt hjemme, efter at jeg flyttede hjemmefra - og jeg kan tilføje, at det kræver meget modenhed og klarsyn af dig, hvis det skal ende godt.
Vi elskede hinanden, men det var først, da de indså, at de faktisk havde mistet mig, at det blev godt.
Så er det vigtigt, at rollerne ikke kun bliver på dine betingelser - og det kræver modenhed og klarsyn.[/quot
+++++++++++++++
Endnu et godt svar.
Kunne det tænkes at du bruger kreativitet og sund fornuft.
Altså en blanding som din forældre ikke vil opdage 🙂
Held og lykke i det nye år.
Og husk, den er så også slut om 364 dager
Nick