Når verden gør ondt!

Når verden er ond, vennerne er væk, kæresten lige er skredet, det regner udenfor, der er kun dårlige talkshows i tv'et, osv. osv...
Hvad gør du så?
Har du ondt af dig selv, eller er du sej og kæmper videre??
Personligt ville jeg nok ha' lidt ondt af mig selv, gemmer min under dynen og smider en danser med drenge cd på.. Men efter noget tid, så tar man vel sig sammen, gør man ikke?
/Karina

jeg ville nok side ved min pc og lukke mig helt inde og føle at man ikke lige høre til i denne triste verden :-(har tit tænkt på den sidste løsning

Hej du...
Jo nogen gange ramler tingene, og der synes ikke at være andet end dårlige ting til een. Det kan lindre at høre noget rigtig god musik, se en god film, lade tåre løbe - og spise en masse god chokolade eller hvad du nu kan lide...
Personligt søger jeg ud til vandet, når verden gør for ondt, går lange ture, ser ud over vandet, himmelen, nyder lyden, duften m.v. Det giver mig ro inden i, og en tro på at dagen imorgen bliver bedre.
Som jeg plejer at sige, efter regn kommer sol. Det er vigtig at lære af alle de erfaringer man kommer ud i, og starte med at tage ansvar selv, for de valg man traf.. Derfra kommer man videre, finder ud af, at nogle af de valg man traf, ikke var så gode - så har man jo lov at vælge om, og træffe nogle bedre valg fremover...
Op med humøret, intet varer evigt, ingen tilstand varer ved, alting forandrer sig...

Kære karinab,
Dybt i sjælen ligger kimen til forløsning.
Som med alt levende behøver kimen livgivende vand.
Livgivende vand skal indeholde "mineraler", som kan ”gå ind” og
læge alle sår.
Der hjælper ikke "danser med drengene"
eller snakker med sig selv om ” tag dig nu sammen”.
Tanken er nærliggende,
men kortvarig.
Mennesket lever ikke af ”brød” alene.
Det er heller ikke godt for mennesket, at være alene,
Kimen til forløsning er latent i alle mennesker,
følelserne kommer og går.
Det, som befordre det ene befordre også det andet.
Når du lægger et ”frø” i jorden, må det have vand for at.....
derefter må det ”dø” for, at det kan leve.
Sådan er det også med mennesket.
Et menneske må i sit ”rette” element,
der må det modtage det ”vand” jeg taler om
og noget i det menneske må ”dø” for,
at mennesket kan leve.
Nogen gik ”vejen” før os,
han viste det fuldkomne eksempel for,
at vise os den vej vi skal gå.
Vejen er banet og
han venter altid for,
at hjælpe
og lede os andre.
Kære karinab,
her er et ord til dig. http://www.my-tgif.com/nothingcompares.htm
Nu er det Påske og jeg vil ønske dig en god og lykkelig påske.
http://www.eakles.com/risen.htm
din Enoch

Det er livet, kære venner! Ethvert liv har sine op- og nedture. Hvad du ikke dør af, bliver du stærkere af.
Jeg tror ikke på, at der ikke er noget godt et eller andet sted til alle mennesker - kunsten er at få øje på det.
Livet er så forbandet kort - nyd det dog i fulde drag, så længe det varer. Husk det gamle ordsprog: Planlæg som om du bliver hundrede, men lev, som om du skal dø i morgen.

den sidste udvej du taler om er der ikke.
min hverdag er røvsyg også.
jeg er arbejdsløs, mistet min kæreste til min bedste ven, min far slog mig som lille og de blev skildt for nylig.
jeg stak mig i armen og fik 22 sting men har det bedre nu bortset fra jeg ikke har et liv.
jeg havde tænkt på at gøre det i mange år efterhånden men fornuften overtog i sidste øjeblik men de øjne jeg fik på hospitalt fra mine venner og familie bliver ved med at forfølge mig hver dag og jeg kan ikke glemme det jeg gjorde.
så jeg vil sige at du muligvis mangler noget hjælp fra en specialist snak med din læge hvis du ikke har råd der er tilskud til den slags

det lyder til at du trænger til en ven der vil høre din historie.
Det er det alle vil have en der gider høre efter

Hejsa..!
Nu har jeg ikke lige prøvet din situation i bogstavligste forstand, men har været nede et par gange..
Min løsning: snak pænt til familie/venner/e.v.t. andre, men luk dig gerne inde i din egen verden hvis det er det man har brug for... Der går en uge/højst en måned - så er man rastløs og skal ud og kæmpe i verden igen..!
En anden god ting hvis det er et lidt mindre problem: tag ud i skoven og råb så højt du kan og smæk grene ind i træerne, der er nok af dem - det gør ikke noget at der går en mand med hans hund, for det gør det kun endnu bedre hvis han bliver bange og løber, for så kan man sku ikke la vær med at grine... Snakker af erfaring:-)
/Mikkel