Nær-døds-oplevelser
Nær-døds-oplevelser
Af Lalitanatha Dasa
Nær-døds- og ud-af-kroppen-oplevelser (NDO, UAKO) er et af de kraftigste indicier for, at bevidsthed, der er det væsentligste træk ved livet, eksisterer uafhængigt af fysikkens love. Op igennem historien har folk fra hele verden rapporteret disse oplevelser. I et tværkulturelt studie konstaterede Dean Sheils i 1978 (1):
"Data fra næsten 70 ikke-vestlige kulturer blev brugt til at undersøge troen på Ud-af-kroppen-oplevelser (UAKO). Dataene afslører, at UAKO forekommer i omkring 95% af verdens kulturer, og at de er slående ens, selv om kulturerne er forskellige af natur og lokalitet. Tre konventionelle forklaringer på UAKO - samfundsmæssig påvirkning, krise og drømme - blev afprøvet og fundet utilstrækkelige som forklaringer. Derfor er det muligt, at den specifikke og generelle natur ved UAKO simpelthen er et resultat af en virkelig begivenhed, dvs. den virkelige forekomst af UAKO."
Ved at demonstrere, at der er et bevidst selv, der kan have erfaringer uafhængigt af den fysiske krop, giver UAKO et grundlag for at konkludere, at der er et bevidst selv, der overlever den fysiske krops død. Som Sheils siger, "Før vi overhovedet kan beskæftige os med spørgsmålet om overlevelse, er vi tvunget til at godtgøre, at der virkeligt er 'noget', der kan overleve."
Udover tværkulturelle anekdoter er der også en omfattende medicinsk og videnskabelig forskning, der understøtter ideen om, at der er et bevidst selv, der kan eksistere uafhængigt af den fysiske krop.
En fremtrædende forsker i nær-døds-oplevelser er Dr. Michael B. Sabom. I sit første år som praktiserende hjertekirurg på University of Florida i Gainesville hørte han et foredrag med Sarah Kreutziger om Dr. Raymond Moodys bog Livet efter livet. Sabom mindes: "Min indoktrinerede videnskabelige tankegang kunne simpelthen ikke tage disse outrerede beskrivelser af livet efter døden alvorligt."
Ikke desto mindre besluttede Sabom sammen med Kreutziger at forske i emnet. Sabom valgte patienter, der havde været nær en fysisk død i forbindelse med f.eks. alvorlige kvæstelser, hjertestop og dybe komaer. Patienterne fik ikke noget at vide om lægernes interesse i nær-døds-oplevelser, men blot bedt om at fortælle, hvad de kunne huske, der skete, før de mistede bevidstheden. Dernæst blev de spurgt, om de kunne huske noget fra den tid, de var bevidstløse. Nogle forsøgspersoner sagde kort, at de intet kunne huske. Men andre tøvede og spurgte, "Hvorfor vil du gerne vide det?" Her forklarede lægerne så, at visse patienter oplevede ting, imens de skulle være bevidstløse, og at de som forskere var interesserede i at vide mere om sådanne oplevelser. Forsøgspersonerne delte da i de fleste tilfælde deres oplevelser med lægerne med ord som "Du vil ikke tro dette, men…" (3)
Sabom fik på denne måde at vide, hvordan nogle af forsøgspersonerne havde iagttaget deres bevidstløse krop fra et sted uden for og over kroppen. F.eks. fortalte en 57-årig mand, hvordan han svævede halvanden meter over sin krop, der lå på operationsbordet, imens læger og sygeplejersker opererede ham. I et andet tilfælde fortalte en Vietnam-soldat, der blev sprængt i luften af en mine og mistede begge ben og en arm, hvordan han blev fløjet væk fra slagmarken i en helikopter i bevidstløs tilstand. Han forblev tæt ved kroppen og så, hvordan den blev ført til et felthospital, hvor han så lægerne operere kroppen.
Udover at se deres egen krop og omgivelser, der kan iagttages af personer i normal bevidsthed, rapporterede mange af Saboms forsøgspersoner, hvad Sabom kaldte 'transcendentale nær-døds-oplevelser' (4), hvor de blev ført til sfærer, der ligger uden for vores normale erfaringsområde, og somme tider mødte afdøde venner og slægtninge eller personer, der virkede engle- eller åndeagtige. Mange af dem fortalte om først at have oplevet et totalt mørke for derefter at være blevet ført igennem en tunnel med et orangefarvet lys for enden, hvor de oplevede en form for en himmelsk dimension af utrolig skønhed og fredfyldthed.
Nogle af Saboms forsøgspersoner gav præcise detaljer om deres operationer, som de hævdede at have overvåget uden for kroppen. Sabom var meget skeptisk over disse rapporter og mente, at som garvet hjertelæge med mere end hundrede hjerteoperationer bag sig kunne han let gennemskue og tilbagevise dem: "I det væsentlige ville jeg sætte min erfaring som en faglært hjertespecialist på spil imod påståede visuelle erindringer fra lægmænd. Jeg var sikker på, at der ville være åbenlyse selvmodsigelser, som ville reducere disse hævdede visuelle observationer til intet andet end et 'kvalificeret gæt' fra patientens side." (5)
Men Sabom måtte konkludere noget andet. Et af de tilfælde, der fik Sabom til at ændre opfattelse, var en 52-årig nattevagt, der havde været igennem to hjerteoperationer, før han blev interviewet af Sabom. Han fortalte først om en UAKO under sin første operation, og efter lidt tøven fortalte han, at han også havde haft en under den anden operation. Manden gav da en korrekt beskrivelse af denne operation ned til mindste detalje. Ved sammenligning med kirurgens rapport, som patienten ikke havde haft adgang til på noget tidspunkt, viste det sig, at de stemte overens. Patientens beretning indeholdt endog detaljer, som kirurgen ikke havde fundet det værd at notere, men senere bekræftede rigtigheden af.
I alt gav 32 af forsøgspersonerne præcise detaljer om deres operationer. For at kunne bedømme dem interviewede Sabom en kontrolgruppe på 25 hjertepatienter, der havde gennemgået lignende operationer, men ikke hævdede at have haft nogen UAKO. Sabom bad disse forsøgspersoner beskrive deres operationer. To af dem havde intet at sige. Ud af de 23, der gav beskrivelser, begik 20 væsentlige fejl i deres beskrivelser. Tre personer gav korrekte, men meget begrænsede beskrivelser. I modsætning hertil gav 26 ud de 32 personer med UAKO generelle beskrivelser, der ikke indeholdt nogle fejl, og seks af forsøgspersonerne gav forbløffende detaljerede redegørelser, der svarede til lægerapporterne på punkt og prikke. Dette fik Sabom til at konkludere (6): "Disse nær-døds-oplevelser er højst sandsynligt ikke spidsfindige påhit som resultat af en tilegnet almenviden."
Sabom endte med at spørge (7): "Kunne sindet, der spalter sig fra den fysiske hjerne, i bund og grund være 'sjælen', der fortsætter med at eksistere efter den endelige kropslige død ifølge visse religiøse doktriner?"
Et lignende og nyere studie af nær-døds-oplevelser kommer fra University of Southhampton i England, hvorfra et hold læger under ledelse af Dr. Sam Pernia offentliggjorde en rapport i journalen Resuscitation i februar 2001. Den 16. februar 2001 bragte universitetet på sin hjemmeside en rapport om holdets forskning (8): "Forskere fra University of Southampton har netop offentliggjort en afhandling, der i detaljer beskriver deres pionerforskning i nær-døds-oplevelser (eller NDO'er), der lader formode, at bevidsthed og sindet kan fortsætte med at eksistere efter, at hjernen er ophørt med at fungere, og kroppen er klinisk død.
Holdet brugte et år på at studere folk, der var blevet genoplivet på byens General Hospital efter at have gennemgået et hjertetilfælde. Patienterne, der var blevet bragt tilbage til livet, var alle i kortere eller længere tid klinisk døde uden puls, uden åndedræt og med stive, udspilede pupiller. Uafhængige elektroencefalogram-studier har bekræftet, at hjernens elektriske aktivitet og dermed hjernefunktionen ophører på dette tidspunkt. Men syv ud 63 (11%) af Southampton-patienterne, der overlevede deres hjertestop, mindedes sindsbevægelser og synsindtryk under deres bevidstløshed…Dette bringer os til spørgsmålet om, hvordan sådanne klare tankeprocesser kan forekomme, når hjernen er død." Dr. Parnia sagde: "Under hjertestop går hjernestammens processer hurtigt tabt. Det burde ikke være muligt at holde gang i sådanne klare processer eller tillade dannelsen af vedvarende erindringer."
Undersøgelsen på University of Southampton tog to almindelige forklaringer på NDO med i deres overvejelser. Den første er at, at visioner frembringes af mangel på ilt eller en usædvanlige narkosebehandling. Men iltniveauerne blev fulgt i undersøgelsen, og ingen af de overlevende patienter, der rapporterede NDO, havde lavt iltniveau. Lige lidt fik de nogen usædvanlig narkosebehandling. En anden forklaring er, at visionerne er et forsøg fra sindet på at undgå at konfrontere en ubehagelig død. Men Dr. Parnia observerede, "Trækkene ved NDO'erne i dette studie var forskellige fra forvirrede hallucinationer, da de var særdeles strukturerede, fortællende, let genkaldelige og klare." Dr. Parnia tilføjede: "Den største betydning ved NDO'erne ligger i forståelsen af forholdet imellem sindet og hjernen, der forbliver genstand for debat i moderne filosofi, psykologi og neurologividenskab." Vores forskningsresultater har brug for at blive undersøgt til bunds i et meget større studie. Men hvis resultaterne kan gentages, medfører det, at sindet kan fortsætte med at eksistere efter kroppens død."
Nær-døds-oplevelser er endnu et eksempel på et observeret fænomen, der unddrager sig en rent naturalistisk teoris forklaring og således tilbageviser evolutionsteorien, der i sin rendyrkede form hævder, at samtlige livsfænomener adlyder fysikkens og kemiens love.
Af Lalitanatha Dasa
Nær-døds- og ud-af-kroppen-oplevelser (NDO, UAKO) er et af de kraftigste indicier for, at bevidsthed, der er det væsentligste træk ved livet, eksisterer uafhængigt af fysikkens love. Op igennem historien har folk fra hele verden rapporteret disse oplevelser. I et tværkulturelt studie konstaterede Dean Sheils i 1978 (1):
"Data fra næsten 70 ikke-vestlige kulturer blev brugt til at undersøge troen på Ud-af-kroppen-oplevelser (UAKO). Dataene afslører, at UAKO forekommer i omkring 95% af verdens kulturer, og at de er slående ens, selv om kulturerne er forskellige af natur og lokalitet. Tre konventionelle forklaringer på UAKO - samfundsmæssig påvirkning, krise og drømme - blev afprøvet og fundet utilstrækkelige som forklaringer. Derfor er det muligt, at den specifikke og generelle natur ved UAKO simpelthen er et resultat af en virkelig begivenhed, dvs. den virkelige forekomst af UAKO."
Ved at demonstrere, at der er et bevidst selv, der kan have erfaringer uafhængigt af den fysiske krop, giver UAKO et grundlag for at konkludere, at der er et bevidst selv, der overlever den fysiske krops død. Som Sheils siger, "Før vi overhovedet kan beskæftige os med spørgsmålet om overlevelse, er vi tvunget til at godtgøre, at der virkeligt er 'noget', der kan overleve."
Udover tværkulturelle anekdoter er der også en omfattende medicinsk og videnskabelig forskning, der understøtter ideen om, at der er et bevidst selv, der kan eksistere uafhængigt af den fysiske krop.
En fremtrædende forsker i nær-døds-oplevelser er Dr. Michael B. Sabom. I sit første år som praktiserende hjertekirurg på University of Florida i Gainesville hørte han et foredrag med Sarah Kreutziger om Dr. Raymond Moodys bog Livet efter livet. Sabom mindes: "Min indoktrinerede videnskabelige tankegang kunne simpelthen ikke tage disse outrerede beskrivelser af livet efter døden alvorligt."
Ikke desto mindre besluttede Sabom sammen med Kreutziger at forske i emnet. Sabom valgte patienter, der havde været nær en fysisk død i forbindelse med f.eks. alvorlige kvæstelser, hjertestop og dybe komaer. Patienterne fik ikke noget at vide om lægernes interesse i nær-døds-oplevelser, men blot bedt om at fortælle, hvad de kunne huske, der skete, før de mistede bevidstheden. Dernæst blev de spurgt, om de kunne huske noget fra den tid, de var bevidstløse. Nogle forsøgspersoner sagde kort, at de intet kunne huske. Men andre tøvede og spurgte, "Hvorfor vil du gerne vide det?" Her forklarede lægerne så, at visse patienter oplevede ting, imens de skulle være bevidstløse, og at de som forskere var interesserede i at vide mere om sådanne oplevelser. Forsøgspersonerne delte da i de fleste tilfælde deres oplevelser med lægerne med ord som "Du vil ikke tro dette, men…" (3)
Sabom fik på denne måde at vide, hvordan nogle af forsøgspersonerne havde iagttaget deres bevidstløse krop fra et sted uden for og over kroppen. F.eks. fortalte en 57-årig mand, hvordan han svævede halvanden meter over sin krop, der lå på operationsbordet, imens læger og sygeplejersker opererede ham. I et andet tilfælde fortalte en Vietnam-soldat, der blev sprængt i luften af en mine og mistede begge ben og en arm, hvordan han blev fløjet væk fra slagmarken i en helikopter i bevidstløs tilstand. Han forblev tæt ved kroppen og så, hvordan den blev ført til et felthospital, hvor han så lægerne operere kroppen.
Udover at se deres egen krop og omgivelser, der kan iagttages af personer i normal bevidsthed, rapporterede mange af Saboms forsøgspersoner, hvad Sabom kaldte 'transcendentale nær-døds-oplevelser' (4), hvor de blev ført til sfærer, der ligger uden for vores normale erfaringsområde, og somme tider mødte afdøde venner og slægtninge eller personer, der virkede engle- eller åndeagtige. Mange af dem fortalte om først at have oplevet et totalt mørke for derefter at være blevet ført igennem en tunnel med et orangefarvet lys for enden, hvor de oplevede en form for en himmelsk dimension af utrolig skønhed og fredfyldthed.
Nogle af Saboms forsøgspersoner gav præcise detaljer om deres operationer, som de hævdede at have overvåget uden for kroppen. Sabom var meget skeptisk over disse rapporter og mente, at som garvet hjertelæge med mere end hundrede hjerteoperationer bag sig kunne han let gennemskue og tilbagevise dem: "I det væsentlige ville jeg sætte min erfaring som en faglært hjertespecialist på spil imod påståede visuelle erindringer fra lægmænd. Jeg var sikker på, at der ville være åbenlyse selvmodsigelser, som ville reducere disse hævdede visuelle observationer til intet andet end et 'kvalificeret gæt' fra patientens side." (5)
Men Sabom måtte konkludere noget andet. Et af de tilfælde, der fik Sabom til at ændre opfattelse, var en 52-årig nattevagt, der havde været igennem to hjerteoperationer, før han blev interviewet af Sabom. Han fortalte først om en UAKO under sin første operation, og efter lidt tøven fortalte han, at han også havde haft en under den anden operation. Manden gav da en korrekt beskrivelse af denne operation ned til mindste detalje. Ved sammenligning med kirurgens rapport, som patienten ikke havde haft adgang til på noget tidspunkt, viste det sig, at de stemte overens. Patientens beretning indeholdt endog detaljer, som kirurgen ikke havde fundet det værd at notere, men senere bekræftede rigtigheden af.
I alt gav 32 af forsøgspersonerne præcise detaljer om deres operationer. For at kunne bedømme dem interviewede Sabom en kontrolgruppe på 25 hjertepatienter, der havde gennemgået lignende operationer, men ikke hævdede at have haft nogen UAKO. Sabom bad disse forsøgspersoner beskrive deres operationer. To af dem havde intet at sige. Ud af de 23, der gav beskrivelser, begik 20 væsentlige fejl i deres beskrivelser. Tre personer gav korrekte, men meget begrænsede beskrivelser. I modsætning hertil gav 26 ud de 32 personer med UAKO generelle beskrivelser, der ikke indeholdt nogle fejl, og seks af forsøgspersonerne gav forbløffende detaljerede redegørelser, der svarede til lægerapporterne på punkt og prikke. Dette fik Sabom til at konkludere (6): "Disse nær-døds-oplevelser er højst sandsynligt ikke spidsfindige påhit som resultat af en tilegnet almenviden."
Sabom endte med at spørge (7): "Kunne sindet, der spalter sig fra den fysiske hjerne, i bund og grund være 'sjælen', der fortsætter med at eksistere efter den endelige kropslige død ifølge visse religiøse doktriner?"
Et lignende og nyere studie af nær-døds-oplevelser kommer fra University of Southhampton i England, hvorfra et hold læger under ledelse af Dr. Sam Pernia offentliggjorde en rapport i journalen Resuscitation i februar 2001. Den 16. februar 2001 bragte universitetet på sin hjemmeside en rapport om holdets forskning (8): "Forskere fra University of Southampton har netop offentliggjort en afhandling, der i detaljer beskriver deres pionerforskning i nær-døds-oplevelser (eller NDO'er), der lader formode, at bevidsthed og sindet kan fortsætte med at eksistere efter, at hjernen er ophørt med at fungere, og kroppen er klinisk død.
Holdet brugte et år på at studere folk, der var blevet genoplivet på byens General Hospital efter at have gennemgået et hjertetilfælde. Patienterne, der var blevet bragt tilbage til livet, var alle i kortere eller længere tid klinisk døde uden puls, uden åndedræt og med stive, udspilede pupiller. Uafhængige elektroencefalogram-studier har bekræftet, at hjernens elektriske aktivitet og dermed hjernefunktionen ophører på dette tidspunkt. Men syv ud 63 (11%) af Southampton-patienterne, der overlevede deres hjertestop, mindedes sindsbevægelser og synsindtryk under deres bevidstløshed…Dette bringer os til spørgsmålet om, hvordan sådanne klare tankeprocesser kan forekomme, når hjernen er død." Dr. Parnia sagde: "Under hjertestop går hjernestammens processer hurtigt tabt. Det burde ikke være muligt at holde gang i sådanne klare processer eller tillade dannelsen af vedvarende erindringer."
Undersøgelsen på University of Southampton tog to almindelige forklaringer på NDO med i deres overvejelser. Den første er at, at visioner frembringes af mangel på ilt eller en usædvanlige narkosebehandling. Men iltniveauerne blev fulgt i undersøgelsen, og ingen af de overlevende patienter, der rapporterede NDO, havde lavt iltniveau. Lige lidt fik de nogen usædvanlig narkosebehandling. En anden forklaring er, at visionerne er et forsøg fra sindet på at undgå at konfrontere en ubehagelig død. Men Dr. Parnia observerede, "Trækkene ved NDO'erne i dette studie var forskellige fra forvirrede hallucinationer, da de var særdeles strukturerede, fortællende, let genkaldelige og klare." Dr. Parnia tilføjede: "Den største betydning ved NDO'erne ligger i forståelsen af forholdet imellem sindet og hjernen, der forbliver genstand for debat i moderne filosofi, psykologi og neurologividenskab." Vores forskningsresultater har brug for at blive undersøgt til bunds i et meget større studie. Men hvis resultaterne kan gentages, medfører det, at sindet kan fortsætte med at eksistere efter kroppens død."
Nær-døds-oplevelser er endnu et eksempel på et observeret fænomen, der unddrager sig en rent naturalistisk teoris forklaring og således tilbageviser evolutionsteorien, der i sin rendyrkede form hævder, at samtlige livsfænomener adlyder fysikkens og kemiens love.