og nu er han død
Torsdag aften skrev jeg til Martina i ”Spørg Martina”. Jeg spurgte Martina til råds i en gammel kedelig sag, der igen havde ”åbnet sine minder” for mig på en institution, hvor jeg var på besøg i forbindelse med mit nye arbejde.
Jeg genså her én af de to personer, der havde spillet hovedrollen i mit livs mareridt sidste sommer. Kender I det med, at stå ansigt til ansigt med en person, der har budt en usigelig ondskab og grænseløse overgreb? Det, der skete dengang, oplevede jeg som de mest grænseoverskridende overgreb, jeg nogensinde har oplevet.
Jeg så ham den ene person i det samme, jeg steg ud af bilen. Han kom gående hen mod mig, som om han kun ventede på, at jeg skulle ankomme. Det var min tanke i torsdags. Jeg lod som om, jeg ikke kendte ham og en ½meter fra mig, drejede han fra.
Da jeg var færdig med mit arbejde og gik over mod kontorerne for at aflevere en nøgle, sad han på en bænk foran indgangen. Jeg syntes ikke, han så rask ud. Han kiggede på mig og fulgte mig hele vejen med øjnene. Jeg lod igen som om, jeg ikke kendte ham. Da jeg kom ud af hovedbygningen og gik mod parkeringspladsen, havde han sat sig på en modsat bænk og sad igen med front mod mig og denne gang kunne jeg ikke bare lade som om, jeg ikke kunne se ham. Det var mig fysisk umuligt, der hvor han sad.
Utroligt som man ser alting i et splitsekund? Han snakkede i mobiltelefon, indtil jeg kom ud af glasdøren, og jeg følte igen, at han kun ventede på mig og at hans telefonsamtale havde noget med mig at gøre?
Jeg ville ikke kigge på ham og jeg ville ikke kigge væk. Jeg ville ikke overse ham og jeg ville ikke se ham. Jeg ville ikke nikke genkendende til ham og jeg ville ikke være bange. Jeg ville ham slet ikke. Hvad gør man?
Jeg kiggede så igennem ham, som om han var luft. Jeg så skuffelsen i hans øjne. Samtidig tænkte jeg: ”Ja, smider man Lort ud i Verden, så kommer det retur!”
Da jeg kom hjem, skrev jeg til Martina om aftenen og fik svar fra hende om fredagen. Jeg var glad over at læse hendes svar.
Hendes Øjeblikshoroskop berørte mig dybt. Jeg tror, at det var i det øjeblik, jeg læste Martinas Øjeblikshoroskop, at jeg blev klar over, at jeg havde tilgivet begge de unge mænd fra dengang og at jeg var kommet videre.
I dag fik jeg så af vide, at han blev fundet død i sin seng lørdag morgen. Han blev 28 år. Død af en OD!
Jeg synes, det er så underligt og tankevækkende?
BMW
Jeg genså her én af de to personer, der havde spillet hovedrollen i mit livs mareridt sidste sommer. Kender I det med, at stå ansigt til ansigt med en person, der har budt en usigelig ondskab og grænseløse overgreb? Det, der skete dengang, oplevede jeg som de mest grænseoverskridende overgreb, jeg nogensinde har oplevet.
Jeg så ham den ene person i det samme, jeg steg ud af bilen. Han kom gående hen mod mig, som om han kun ventede på, at jeg skulle ankomme. Det var min tanke i torsdags. Jeg lod som om, jeg ikke kendte ham og en ½meter fra mig, drejede han fra.
Da jeg var færdig med mit arbejde og gik over mod kontorerne for at aflevere en nøgle, sad han på en bænk foran indgangen. Jeg syntes ikke, han så rask ud. Han kiggede på mig og fulgte mig hele vejen med øjnene. Jeg lod igen som om, jeg ikke kendte ham. Da jeg kom ud af hovedbygningen og gik mod parkeringspladsen, havde han sat sig på en modsat bænk og sad igen med front mod mig og denne gang kunne jeg ikke bare lade som om, jeg ikke kunne se ham. Det var mig fysisk umuligt, der hvor han sad.
Utroligt som man ser alting i et splitsekund? Han snakkede i mobiltelefon, indtil jeg kom ud af glasdøren, og jeg følte igen, at han kun ventede på mig og at hans telefonsamtale havde noget med mig at gøre?
Jeg ville ikke kigge på ham og jeg ville ikke kigge væk. Jeg ville ikke overse ham og jeg ville ikke se ham. Jeg ville ikke nikke genkendende til ham og jeg ville ikke være bange. Jeg ville ham slet ikke. Hvad gør man?
Jeg kiggede så igennem ham, som om han var luft. Jeg så skuffelsen i hans øjne. Samtidig tænkte jeg: ”Ja, smider man Lort ud i Verden, så kommer det retur!”
Da jeg kom hjem, skrev jeg til Martina om aftenen og fik svar fra hende om fredagen. Jeg var glad over at læse hendes svar.
Hendes Øjeblikshoroskop berørte mig dybt. Jeg tror, at det var i det øjeblik, jeg læste Martinas Øjeblikshoroskop, at jeg blev klar over, at jeg havde tilgivet begge de unge mænd fra dengang og at jeg var kommet videre.
I dag fik jeg så af vide, at han blev fundet død i sin seng lørdag morgen. Han blev 28 år. Død af en OD!
Jeg synes, det er så underligt og tankevækkende?
BMW