On-Off forhold

Hej,
jeg håber at nogen kan hjælpe mig - give mig styrke til - følsesmæssigt - at komme ud af mit forhold.
Jeg har gennem 3 år boet sammen med en mand der er af få ord. Sidste sommer flyttede han fra mig og min søn - en månede senere flyttede han tilbage igen. Hans begrundelse for at flytte var, at han ville have bevist om jeg elskede ham eller bare fandt ham anvendelig!?!
Jeg ved at jeg elskede/elsker ham, så jeg har endnu ikke kunnet se fornuften i hans forklaring.
For et par måneder siden flyttede han så igen - en weekend hvor min søn og jeg ikke var hjemme.
Denne gang, blev jeg ikke knust på samme måde som sidste år. jeg havde bestemt, at jeg kan ikke holde på ham mod hans vilje - jeg kan ikke tvinge nogen til at elske mig. Selv om jeg havde lyst, lod jeg være med at kontakte ham for at få besvaret mine 1000 spørgsmål - jeg accepterede hans valg og var indstillet på at nu var det ovre.
Der gik 14 dage, så tog han kontakt til mig. Han fortalte, at grunden til at han flyttede var, at han var sikker på at når min søn og jeg kom hjem fra vores tur den pågældende weekend, ville jeg bede ham om at flytte - så han kunne lige så godt gøre det, inden han blev bedt om det !?!
(det skal lige siges, at jeg er en trofast person - man giver ikke bare op i et forhold...)
dette års forklaring er endnu længere ude i skoven end sidste års forklaring - men ikke destro mindre, er jeg dum nok til at være weekend kærster med ham.
Det er er mit problem er, at han, umotiveret bare skrider - uden et ord. Jeg elsker manden og ville gerne blive gammel sammen med ham, så hver gang han skrider, bliver jeg drønulykkelig.
han vil ikke tage telefonen eller besvare sms'er, så jeg kan gå i flere dage og ikke vide hvad pokker der gik galt.
Det slider så hårdt på mig, at jeg kan se, at jeg bliver nødt til at sige stop! - men det er svært når nu jeg elsker ham og ved hvor godt vi kan have det sammen.
Er der nogen der kan fortælle hvorfor han behandler mig sådan? er der nogen der kan give mig lidt styrke?

Min dejlige kæreste gennem 6 år, har altid mindet mig om George Michael's sang: "I can't make you love me". Og ganske rigtigt man kan ikke tvinge nogen til at elske en anden. Kloge ord fra en dejlig musiker.

til ham, hvor du forklarer dine følelser. Det er ofte nemmere, end at sige det direkte. Så må han jo tage stilling ud fra det. Vil han blive ved med, at behandle dig som skidt, eller elsker han dig virkelig?

>>der findes overalt iverden til -at opklare diverse familieproblemmer-det kaldes en familierådgiver-kan fåes via din komune>>!?

jeg har skrevet og beskrevet - og lige lidt forstår jeg - for han kan se og forstå det hele - og alligevel pisser han på mig og mine følelser "dagen" efter.
Vanvidet må stoppe - men hvordan?
Jeg kan ikke komme i snak med ham, for han besvarer ikke mine sms'er og tager heller ikke telefonen.
hvordan "glemmer" jeg at han eksisterer?

jeg er ikke interesseret i at fortsætte dette vanvittige forhold hvor jeg bliver sorteper hver 14. dag.
Så det jeg beder om hjælp til er, at forstå hvorfor han handler som han gør.
og
hvordan jeg finder styrke til at holde fast i min beslutning om at on-off forholdet er slut. Det er nemlig ikke nemt, når nu jeg elsker ham.

og sådan er det bare. Og jeg er klog nok til aldrig at have prøvet sådan et forhold, så jeg har vægt bag mine ord.

kan jeg godt se, det ikke er nemt. Men du må jo få det sagt til ham, så han forstår det. Gør det forbi. Slut prut! Måske kan du alliere dig med et par veninder, eller mor/søster. Så står du måske lidt stærkere, og har lidt mere selvtillid. Men en ting er sikkert: det må og skal stoppe. Elers kører han dig jo helt i sænk.

jeg har selv indset at det skal stoppe - dvs. hjernen siger stop - men følelserne siger - lad os dog finde ud af det....

Det er dejligt at vide at der er andre der har det sådan,så føler man sig ikke helt alene!!!
Det kan være at du kan bruge nogle af de indlæg,der er lagt ind ved mig? NU IGEN hedder det.Jeg føler med dig,ved hvordan du har det,og har meget ondt af dig

Du har selv skrevet det:
Du ønsker at blive gammel med en mand der ikke vil snakke med dig om at blive væk i flere dag ad gangen.
Men der er noget i dig der ikke ønsker det.....
Måske er det en vink med en vognstang...
/t

ja du læste rigtigt, men jeg ville fortælle dig, at jeg havde en veninde der indledningsvis opsøgte en parterapeut med henblik på at tage manden med derhen. Det viste sig så, at det intet formål tjente, men hun fortsatte hos terapeuten for at kommme helskindet ud af forholdet. Det kan de også hjælpe med. Hun var der 4 gange og hendes påstand idag er, at hvis hun havde vidst, det var så nemt var det forhold blevet afsluttet for flere år siden.
Henvend dig til nogle af dem, der bor i dit område og hør om ikke de kan hjælpe dig også.
Jeg skal måske lige nævne det var en NLP terapeut og de har faktisk en landsdækkende gruppe som du kan finde på nettet.

Har du lånt på bibliotekek bogen: Kvinder der elsker for meget? Har du fundet i din kommune gruppen som kan hjælpe at du kan forstå dine uhensigtmæssige mynstrer? Er du ved at finde styrken i dig og er du startet på dit nye liv med mere fred i tanke og i hjerte?
Vil glæde mig hvis det er tilfældet og hvis du skriver i ny og næ, så du kan støttes også her.
Kærlige hilsen og masser af knus
Kristina

... er den betegnelse der springer een i øjnene når man læser om din mand. Ud med ham - du har dig selv og din søn at passe på og den mand bliver sikkert ikke meget anderledes. En del af et godt kærlighedsforhold er empati. At kunne sætte sig i den andens sted - og det kan han tydeligvis ikke. Han har fået og er blevet bekræftet i hoved og røv af dig, men han er selv følelsesmæssigt "nærig" og sårer dig gerne for selv at få mere ...........
Pas på DIG.
Kærligst 1-2-3

Hej
Og rigtig mange tak for din respons.
Følelser er noget mærkeligt noget. Jeg har ikke hørt fra ham i den forgangne uge, hvilket jo i bund og grund også er godt nok i og med, at jeg konstant overbeviser mig selv om, at det forhold ikke var sundt for min psyke.
Men ved du hvad - hvor er det skuffende ikke at høre fra ham.
Jeg ved af erfaring, at jeg "bare skal lægge tilpas mange smser og kime ham ned", så han til sidst tager telefonen, så vil han sige at det også var forkert af ham, at det er mig han vil have, og at han bare ville have det bekræftet (ved at jeg altså så skulle kime ham ned)
- og der vil gå en uge/14 dage - og historien vil gentage sig - selvfølgelig skal jeg ikke leve sådan - det er for dumt, MEN
Nye tanker kommer op: hvorfor kontakter HAN ikke mig?
Er det stædigheden?
Er det fordi at jeg som person ikke betød en døjt, men at det var det min persom kunne tilbyde - (mit hjem, alt incl.) der trak?
jeg ved det er forkert - jeg ved jeg skal lægge det fra mig....
- jeg ved, jeg skal sige:"hvad hans grund end er, er det hans - og den skal du ikke bekymre dig mere om"
- men derfor irreterer det alligevel - kan du følge mig?

... følge dig - jeg har i mine yngre dage også selv været i nogle MÆRKELIGE forhold ind imellem. Hvor jeg bagefter undrede mig over hvordan faen jeg kunne ende i sådan noget rod. Jeg tror simpelthen at kærlighed kan gøre blind og at dag-til-dag konflikter/spekulationer kan gøre at man taber overblikket totalt - især hvis man er snublet over en kæreste der er fx. som din EX.
Men jeg kan sagtens forstå at du trænger til at høre fra ham og få en afklaring - uanset hvordan jeres forhold ender. Det er det jeg mener med mangel på empati og følelsesmæssig nærighed. I mine øjne/ører lyder det i den grad som om han skulle søge hjælp hos en proff. Du skal ihvertfald ikke lave flere krøller på dig selv for at lære at forstå ham ...... det vil simpelthen ikke være sundt for dig tror jeg..... men igen ... jeg forstår udemærket at du føler at du er NØD til at vide noget og du har vel også en undrende søn i baggrunden.
Måske du skulle vente en tid, så du kan konsolidere din opfattelse af at forholdet er slut og så skrive et brev til ham hvor du forklare at du har brug for at vide hvorfor han gjorde hvad han gjorde ??
Kærligst 1-2-3

Hej Igen
... læste lige et af de andre svar, hvor der står at du er meget alene om det! Har du ikke nogle venner der kan hjælpe dig med at konsolidere din beslutning ?
Tror det er vigtigt at du kan "hælde" vand ud af ørene hos en ven. Man kan hurtigt ryge ind i de tankekredse du beskriver hvis man går alene med det ............
kærligst 1-2-3