"opbevaring og fjernelse af lægejournaler"

Er der nogen her på debatten med juridisk ekspertise, som ved om der er nogen tidsfrist på opbevarelse af ens lægejournal og derefter mulighed for at få den makuleret/fjernet.
Ifølge en internetside eksistere er der nedfældet et "cirkulære om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser", hvor det ifølge dette cirkulære skulle muligt for læger eller sygehuse at opbevare ens lægejournal i mindst 10 år efter patientens sidste besøg hos lægen/hospitalet.
Gælder dette virkelig hele journalen eller kun noget og gælder det også for psykiatrisk behandling?

Hejsa
Det er sandt nok at man gemmer ens journali en årrække. Kan ikke lige huske om det er 10 år eller mere efter ens død.
Det er ikke muligt at få slettet noget, der allerede er blevet skrevet i en journal, men det er muligt at få det rettet, hvis der er sket en fejl. Men det er kun lægen der kan gøre det, og det foregår på den måde, at man ikke sletter det som er skrevet, men tilføjer et nyt afsnit, hvor man skriver, at der var sket en fejl.
Grunden til at man gemmer det osv., er bla. skrevet på følgende måde i min bog om hvoran man skriver journal:
"Lægers journalføring er omtalt i lægeloven og et tilhørende cirkulære, der siger, at man som læge har pligt til at føre journal, når man undersøger og behandler en patient. Journalen skal være skrevet således, at lægen - måske flere år senere - på baggrund af journalen kan redegøre for, hvad der er foretaget, dvs. den skal indeholde: en beskrivelse af årsagen til indlæggelsen, undersøgelsesresultater, lægens overvejelser angående sygdommens art og en beskrivelse af den iværksatte behandling.
Man skal altid angive begrundelsen (indikationen) for at iværksætte undersøgelser og behandlinger, særligt når det gælder f.eks. lægemiddelordinationer, blodtransfusioner og operative indgreb. Og endelig skal man anføre, hvilken information man har givet patienten."
Fra: Søren Brostrøm og Niels Saxstrup Nielsen: Subjektivt & Objektivt - anamnese, undersøgelse og journal.
En journal har betydning for mange ting. F.eks. hvis man dør, kan der alligevel blive brug for journalen, hvis ens børn/familie vil vide om der er sket en fejl i behandlingen og kræve erstatning osv.
Alt dette gælder også psykiatrisk behandling.
Jeg håber du fik svar på det meste. Hvis du er i tvivl om noget, kan du kontakte din læge for at høre, hvor lang tid man opbevarer ens journaler efter ens død.
Venlig hilsen
S U R I Y A N
Studmed, AU

Du skriver:
"En journal har betydning for mange ting. F.eks. hvis man dør, kan der alligevel blive brug for journalen, hvis ens børn/familie vil vide om der er sket en fejl i behandlingen og kræve erstatning osv."
Men i den virkelige verden, manipuleres der i vid udstrækning med journalerne. Efter ordre fra det syge uvæsen Sundhedsstyrelsen, der pålægger lægerne i dødsattesterne, at opgive dødsårsagen til det patienten blev behandlet for, og ikke omtale den reelle dødsårsag, der oftest er lægefejl.
Det kom frem ved et interview hos Sundhedsstyrelsens fuldmægtig, der administrerer dødsattestarkivet. Hun undrede sig over, at der i dødsattesterne altid som dødsårsag var angivet, den sygdom der blev behandlet for, og aldrig lægefejl.
Da fuldmægtigen undersøgte forholdene nærmere, fandt hun en instruks om, at fejlene skal skjules, de måtte ikke fremgå noget sted, da de kunne være erstatningspådragende for Sundhedsstyrelsen.
Hvis de reelle fejlårsager til de mere end 5.000 dødsfald, der sker årligt på danske hospitaler stod anført, så ville de koste Sundhedsstyrelsen et milliard beløb i erstatninger...

Hejsa
Tak for oplysningen. Havde ikke hørt om det før.
Det er ærgeligt at man pga. penge, fuldender en journal på en forkert måde i disse sager.
Det er stik imod lægernes arbejde, og jeg håber at der er nogle læger, der er stærke nok til ikke at følde disse instrukser.
Da jeg var i klinik på et sygehus, skete der også dødsfald på afdelingen. Her blev der dog skrevet en rigtig dødsårsag, og man kender jo til hvad patienten har fejlet osv., fordi vedkommende har været indlagt længe, og sikkert også har været indlagt mange gange før.
Jeg har dog ikke oplevet, at nogen skulle have skrevet "noget" for at dække over en fejlbehandling.
En andet problem kan være, hvis en patient dør pga en naturlig død. Det er problematisk, da lægen ikke må skrive, at patienten er død af en naturlig årsag... Patienten kunne f.eks. sagtens være gået bort hjemme, uden at en læge har fejlbehandlet vedkommende.
Det er ofte nogle svære situationer en læge kan komme i, og det gør det ikke nemmere, når der er så meget man skal kunne indenfor medicin. Men de fleste læger gør deres bedste, og hvis en patient har haft f.eks. en lungesygdom det sidste stykke tid, og vedkommende dør, så er det naturligt nok at tro, at det er pga. sygdommen (hvilket man nok kan konkludere ud fra undersøgelser osv. gennem sygdomsforløbet).
Man kunne f.eks. blive obduceret for at få afklaret hvad man er død af rigtigt i tvivlstilfælde. Men har hørt noget med at der bliver færre og færre obduktioner, da folk ikke ønsker det. Obduktioner er noget, som lægerne lærer noget af, om de har behandlet en patient rigtigt.
- S U R I Y A N

paranoia? - Hvis ikke, søg behandling snarest muligt.

Andre lande i Europa og den resterende verden undrer sig over det lille underlige land Danmark, der har så mange abnorme ansatte i Sundhedsvæsenet.
Omkring journalføringen og lægefejlene, så er det med livet som indsats, hvis man går systemet imod. Det kunne den nu afdøde embedslæge på Frederiksberg bekræfte, hvis han havde levet endnu. Embedslæge Erling Segest Frederiksberg ansøgte Sundhedsstyrelsen om aktindsigt i journalerne, men fik afslag herpå, embedslægen skulle have anvendt kildematerialet til sin Doktorafhandling omkring lægefejl i Danmark som han skrev på.
Embedslægen fik ordre på, omgående at lukke af for sin doktorafhandling, hvis ikke ville han blive bortvist og afskediget med dagsvarsel. Hvilket embedslægen ikke ville acceptere, da han argumenterede herfor med, at hans afhandling skulle tjene det formål, at afdække lægefejlene på en sober og ukontroversiel måde. Erling Segest blev så smidt ud, og blev tilmed sortlistet således, at det ikke var muligt for ham, at få job som læge mere i Danmark. Man ser her et udtalt grad hvordan det syge uvæsen Sundhedsstyrelsen har udviklet sig til et veritabelt mafiavælde.
Erling Segest fastholdt, at han ville lave sin doktorafhandling omkring lægefejl, han rejste til Tyskland hvor han fik adgang til deres arkiver. Tyskerne samt andre lande, undrede sig meget over det tåbelige danske sundhedsvæsens reaktion på doktorafhandlingen. Da Erling Segest forsvarede den fik den ros for, sin uvildighed og sobre redelighed der karakteriserede doktorafhandlingen.
Dr. Med. Erling Segest blev nægtet arbejdstilladelse i Danmark, og døde i en tidlig alder kort efter, han var mærket af det gale imbecile system, som han i en radio interview karakteriserede som et mafialignende idiotvælde, hvilket også var det der kom nærmest virkelighedens Danmark.
Man har set det imbecile Sundhedsstyrelse barsle med en såkaldt database med lægefejl, hvor lægerne selv skal indberette fejltyper i, dog uden sporbarhedskriteriet således, at fejlene ikke kan henføres til de lig og de læger, der i systemet skaber flere tusinde lig årligt.
Man lukker derved af for erstatningsmuligheden...

Men når der ændres grundet lægefejl, så sker det inden dødsattesten blive journaliseret, efter påkrav fra Sundhedsstyrelsen.
Ved altid at angive dødsårsagen til det patienten blev behandlet for, ville det ikke vække mistanke.
At der sker mere end 5.000 dødsfald grundet lægefejl kom frem via WHO, der fik gennemført undersøgelser i Australien, her blev resultatet, også mere end 5.000 dødsfald grundet lægefejl, eller materielfejl.
Siden har Danmark også anvendt disse tal korrigeret for lokale forhold. Jeg kender ikke til antallet af de samlede behandlinger årligt, men tallet er meget højt, altså er fejlprocenten måske ikke så alarmerende højt.
Det der forarger er den lukkethed der er ved, at alle lægerne skjuler fejlene også for kollegaerne indbyrdes i frygt for afskedigelser, hvilket har medført, at fejlene gentages igen og igen, da ingen kan drage erfaringen af fejlårsags typerne.

Manglende selverkendelse er et psykose symptom...

alt til.
Sjældent har jeg læst så meget sludder som der kommr ud af din PC.
Har du ikke hørt om rapportering af utilsigtede hændelser?
Hvad med akkreditering, m.v.?
Det er sådanne mennesker som dig der gør livet surt.

her i landet?
Så flyt dog til et andet sted, hvor tingene er mere efter dit hoved.

Du lyder som en der er ansat under sundhedssystemet, sådanne typer vil efter 10 års ansættelse stagnere i udviklingen, ligesom den åndelige univers vil blive alvorligt indskrænket, hvis ikke de bryder denne statiske tilstand.
Fanden tage dem der ønsker forandring til det bedre, sundhedssektoren er overbefolket med sådanne stereotype typer, hvor uforanderligheden skaber trygheden for de ansatte, men tilsvarende utryghed for dem de betjener.