opgivende/desperat7kæmpende

Min søn på 10 år er begyndt til skolepsykolog. I skolen defineres han som ikke deltagende, trist, træt og at han har meget let til gråd.
Hjemme oplever jeg ham sjældent sådan og har derfor længe haft meget svært ved at indse at de mente at han var sådan i skolen.
Hans far og jeg blev skilt for 5 år siden og har haft et ekstremt højt konflikt-niveau - så højt så politiet har været indover. Det har altid været verbalt og aldrig fysisk - faktisk er jeg fristet til at betegne mit barns far som psykopat! Han er i stand til at fortælle alle og at overbevise alle om hvor god, fornuftig og dygtig han er, alt imens at han sviner mig til i det skjulte. Han er så god til det, at selv når jeg viser de beskeder frem til disse mennesker, er de stadig overbeviste om, at han ikke mener det sådan som jeg opfatter det - ej heller når han taler dårligt om mig ift vores fælles søn, der nu er fanget i midten i en loyalitets-konflikt der batter!
Al det her svinen til og psykiske terror som jeg har været udsat for fra min X-mand's side udmyntede sig i en "livs-krise med depressive træk" for 1½ år siden. Jeg har stadig meget nemt til gråd og er ikke rigtigt glad, men dog kan jeg se et formål med livet, hvilket jeg ikke kunne da jeg var i krise.
Nu har skole-psykolog og sundheds-plejerske på min søns skole konfereret og de mener at jeg skal henvende mig til kommunens børne-sektor. Samt at både jeg og min søn bør have psykisk hjælp! Faktisk gik de så langt at sige, at jeg SKULLE henvende mig på kommunen, da jeg ellers ville blive indberettet!
Jeg sidder og føler mig stemplet som "dårlig mor" og kan simpelthen ikke finde hoved eller hale i dette her! Jeg er i øvrigt en vel-fungerende kvinde, med fuldtids-arbejde, der ikke drikker eller tager nogen form for stoffer og som elsker sit barn meget højt! Og her føler jeg mig pludseligt sidestillet med misbrugere.....
En eller anden - giv mig et vel-fortjent spark i den bagerste, så jeg kan komme op og se det hele lidt fra oven - for lige nu føler jeg at jeg synker ned i dyndet!

du er ikke ene. Den slags går også ud over børnene. Tilsyneladende er faderens adfærd acceptabel for dine tidligere venner. Flyt hvis det er muligt. Hav en god dag.

- Din søns velfærd eller om du bliver stemplet som en dårlig mor? Jeg kender godt svaret!
Din stakkels søn holder da sikkert facaden derhjemme - det er da klart at han allerede har lært skilsmisse-spillet om at han for alt i verden ikke må gøre dig ked af det. Sæt derfor din tvivl til side omkring sandfærdigheden i den måde din søn opfører sig udenfor hjemmet/i skolen! Hvorfor skulle de opdigte den slags?
Henvend dig på kommunen, sådan som du er blevet opfordret til! I stedet for at føle dig truet kunne du jo vælge at se det som en hjælp.
En skilsmisse varer hele livet for børnene!

Hejsa,
Du har en helt forkert indstilling til skolepsykolog osv. De mennesker er der for at hjælpe dig og din søn - IKKE for at stemple dig. Jeg kender godt fornemmelsen, jeg følte det samme da min søn skulle til skolepsykolog (og det var endda "kun" pga hans ordblindhed) Jeg følte alle snakkede om at NU var han kommet til psykolog, og at det var for dårligt af mig, at jeg ikke selv kunne magte at lære ham at læse!
MEN...... skolpsykologen viste at være guld værd, han hjalp os med mange ting, og mest af alt - Min søn lærte faktisk at læse og fik sin selvtillid igen.
Børn er så pokkers loyale, og måske bruger han skolen til at være ked af det i, fordi han "passer på dig" derhjemme? Under alle omstændigheder så kan det KUN hjælpe din dreng til at blive glad igen 's*
Så mit råd: Se det som en god mulighed du ikke selv ville i stand til at betale for, men alligevel får den hjælp til din dreng og dig selv.
Held og lykke med det.

Du er IKKE en dårlig mor. En dårlig mor ville ignorere alle tilbud og tiltag til hjælp, og det har du jo ikke gjort.
I er ikke det eneste forældre par der har haft en dårlig, endda meget dårlig oplevlese ifm skilsmisse og naturligvis påvirker det jeres fælles barn - alt andet ville være underligt. Jeg forudsætter naturligvis at du ikke har blandet din søn ind i dine vurderinger af din ex....
Din søn har vist to forskellige "ansigter" - et i skolen og et der hjemme. Jeg tror han har undladt at vise det ansigt hjemme som de ser i skolen for at skåne dig - det er jo ikke gået ham forbi at du har været inde i en krise og han har skønnet at du ikke havde brug for at skulle bekymre dig om ham også. Men klart at han er påvirket af situationen, og derfor "slapper han af" ovre i skolen, og reagere der og skolen SKAL naturligvis tage sig af det, og skaffe drengen lidt hjælp. Men jeg gentager: DU ER IKKE EN DÅRLIG MOR og du skal ikke føle dig som sådan.
At omgangskredsen ikke kan forholde sig til hvordan din ex også kan være er teknisk set deres problem, og så må du undlade at indvolvere dem, for kun sådan undgår du den skuffelse.
Skift dit fokus fra hvordan din ex er NU for din søns skyld, og tænk i stedet på hvorfor du faldt for ham og valgte at få barn med ham... al den vrede du har i dig kan kun føre fortræd med sig...Giv den slip ligesom du gav slip på ham du engang elskede, og både du og din søn vil gradvis genfinde harmonien i jeres hverdag og i jeres sind (det er jeg overbevist om).
Som en anden skrev til dig: Ret ryggen, støt din søn og hvil i den vished at en dårlig mor er du IKKE.
I ønskes begge to held og lykke, fred og harmoni./Kontormus

Selvfølgelig er min søns velfærd vigtigere end noget andet! Ellers havde jeg ikke opfordret og jagtet skolepsykologen de forløbne 2 år, hvorefter det endeligt gav sig udslag i at min søn kom til hos hende for et par måneder siden!
Tag ikke fejl, jeg er villig til at gå gennem ild og vand for ham - men det ændrer jo ikke på at MIN følelse er, at jeg har "fejlet", vel.
Tak for dit indlæg!

Tak - Jeg prøver vitterligt at se det som en hjælp og håber hele tiden på at få noget positivt indover - men jeg synes nu at det kun bliver tungere og tungere!
mange tak for dit indlæg!

Jeg ved inderst inde godt at jeg ikke er en dårlig mor, men alligevel spøger de mange års "kodning" af barnets far omkring hvor lidt jeg kan osv.
Jeg har faktisk talt med min søn om at jeg har elsket hans far osv .....netop forsøgt at hive de mere positive sider frem fra hans fars og mit forhold!
Tak for sparket - det var nok lige det jeg havde brug for
kh
en desperat mor

- du skal selvfølgelig gøre det, der hjælper din søn. Nu har du fået et tilbud og har du ikke et effektivt alternativ, så må du, som den ansvarlige for din del af situationen, sige pænt JA Tak! Ingen tvivl om det.
- Jeg kan ikke se herfra om du er en god eller dårlig mor, men du bliver det i hvert fald ikke dårlig af at skaffe din dreng den hjælp han har behov for. (jeg tror du er god nok)
- Den fordømmelse, der rammer os er altid vores egen. Husk det, og tænk så over at grunden til din ex-mand sviner dig til, er et dybtliggende psykologisk behov fra hans side, for at gøre sig følelsesmæssigt fri af dig. Den dag han er færdig med dig og ikke længere har følelser i klemme, den dag holder den trafik. Så næste gang nogen fortæller dig, hvad han nu siger, så svar, Nå, havde han også behov for at sige sådan idag! Lad være med at gå i forsvarposition, det tjener ikke hensigten.
- Det kan tage lang tid at blive helt færdige med hinanden, så hvis der er nogen der vil hjælpe dig med det, så tag imod med kyshånd.
- Når mor har det godt, så har alle det godt, men det vender også omvendt, derfor er det umuligt at blive færdig med at hjælpe din dreng, før de har fået dig hjulpet, så du er helt på højkant.
- Herreste gud, du er ikke den første og bliver garanteret heller ikke den sidste, men vær taknemmelig og åben overfor dem der vil hjælpe dig, og glad for de ikke valgte at "blande sig udenom" - det er der jo mange der anser for at være det nemmeste.
- Jeg synes ikke du skal sparkes, det har der vist været nok af, men afvis ikke en hjælpende hånd.

Min Søn har også gået ved en skolepsykolog. Det har kun været positivt. Man er bestemt ikke en dårlig mor, når man gør noget for sit barn.
Alle har vel oplevet noget i barndommen, som var mere eller mindre godt. Og det lærer vi at leve med på en eller anden måde. Det gør din søn osgå - men hjælp ham på vej - brug psykologen !
Held og lykke til jer begge
knus Malin

bliver til sidst anerkendt som at være en sandhed - men det bliver den ikke mindre LØGN af, vel❓;-)
Din ex' løgne omkring dig og dine menneskelige evner og evner som mor, tja, det er hans opfattelse - og du siger jo selv at manden ikke er helt rask inde i sit hoved, så hans udtalelser kan du kun bruge til een ting: nemlig at slette dem fra hukommelsen.
Du handler, for mig at se, udelukkende ud af kærlighed til din søn - og så kan det ALDRIG gå helt galt.. fortsæt som hidtil..og så husk at slette det bånd hvor din ex' udtalelser er arkiveret inde i dit sind. (OG jeg ved det er meget nemt at skrive og skide svært at gøre!.. men det er forsøget værd, søde, tro mig).
God weekend, god påske - og god vind til dig og din søn.

Jeg følger dig!
Jeg synes det er flot at du klarer dig så godt, i betragtning af at alle instanser er imod dig!
En psykopat kan ramme os alle naive, men lad ham ikke tage livet af dig eller din søn!
Løvemor