Udstødelse for ægteskabsbrud

Forleden talte jeg med et modent ægtepar der var blevet udstødt af JV.

Situationen var, at mandens første hustru i JV havde forlangt at blive skilt fra ham og de var herefter flyttet fra hinanden. Efter noget tid finder manden så en anden kvinde i JV og de vælger at gifte sig.
Resultatet i forhold til JV bliver, at de begge bliver udstødt af JV for ægteskabsbrud. I flg. JV's regler var manden nemlig slet ikke skilt i "bibelsk" forstand. Det kræver en forklaring.
Hos JV forstår man ægteskabet sådan, at "hvad Gud har sat sammen må intet menneske skille ad". Den ENESTE i JV lovformelige skilsmissesårsag er "umoralitet". Dvs. at den ene part i ægteskabet har været den anden utro med en tredje part af det modsatte køn.
Hvis et ægtepar i JV går fra hinanden har de derfor ikke lov til at finde en ny ægtefælle, førend at den anden part begår "utroskab" ved at finde en ny ægtefælle. Hvis dette ikke overholdes betyder det udstødelse for ægteskabsbrud.
Det var dette der skete for manden og hans "medskyldige" nye hustru. De blev begge udstødt for ægteskabsbrud.
Herefter afskar deres JV-familie så godt som al normal kontakt med forældrene. Moderen fik breve fra sin søn i JV, hvor hun blev fordømt. Gud havde sagt, han skulle afskære al kontakt med hende fordi hun havde sluttet sig til djævelens oprør.
Alt dette på trods af, at det i første omgang var mandens første hustru der uden "lovformelig" grund forlangte skilsmisse fra manden.

Nu har jeg oplevet særdeles mange situationer der ligner denne blandt JV, mens jeg var på "den anden side". Vidner der ønsker skilsmisse skal kunne retfærdiggøre sig selv overfor de ældste i menigheden for at få deres godkendelse og for selv at undgå udstødelse. Dette skaber mange finurlige "offentlige skuespil" i menigheden. Sandheden om hvad der er foregået er dog næsten umuligt at finde et troværdigt svar på indenfor JV, især fordi de involverede parter får mundkurv på af de ældste, sådan de i menigheden ikke kan forklare sig selv overfor de spekulationer der gerne opstår.
Mon ikke det var bedre, om man lod voksne mennesker selv finde ud af deres egne forhold og repsekterede det?

mvh
Billen76

Jeg kender denne problemstilling fra det virkelige liv og naturligt er den sorte sekte involverede.
Her er problemet dog ikke selveste sekten, men en helt almindeligt problem, PENGE.
De er skilt, de er begge fra den sorte sekte i USA og de lever deres eget liv, og det koster samfundet dyrt, da de begge har deres eget hus, begge får bistandshjælp og begge bør i samme by.
Næsten et helt almindeligt Dansk skilt par.
Forskellen er moralen, det har vi andre ikke, men det har JV 😃😃😃😃😃😃
Kan du forstå at jeg har det vanskeligt at tage den sorte sekt fra USA seriøst.
Vi må glæde os til at nogen bliver udstødt, og på den måde har muligheder om at finde deres liv i samfundet.
Danmark bliver ikke et bedre land pga. sagen, men de involverede mennesker har muligheder for et liv.
Noget man ikke har indenfor sektens sorte liv.
Klaus

Måske er de kommet ud af JV, men det er ikke spor sjovt når børnene på sådant et grundlag, "vælger" at fordømme dem og afskære dem. Een ting er personlige uoverensstemmelser (hvis betydning gerne bliver boostet af JV-familien) som gør man er uvenner for en tid, en anden ting er en sådan forceret slåen hånd af sin familie, fordi de rammer ved siden af "regelsættet".
Jeg har selv stået i situationen, blot på JV-siden, da mine forældre blev skilt. Da jeg fik parrets historie huskede jeg tydeligt den paniske fornemmelse jeg havde dengang, hvor jeg skulle overbevise mig selv om det rigtige i at slå hånden af den ene af mine forældre. Det var jo GUD der ville jeg skulle handle sådan. Det var ikke MIN vilje, MIT ansvar. 😖 Genkendte sønnens lidt vanvittige begrundelser han havde givet sin mor.
...men der var også mere til tingene dengang. Min barndom var ikke lykkelig. Smerten fik dog ved udstødelsen en "årsag", det nu var tilladt at bebrejde.
Nej, sønnen er tydeligt hverken stolt af sin beslutning eller spor lykkelig, men han "dræber" sig selv hver gang han knækker sig selv ved ikke at indse det og blindt følger Vagttårnets anvisninger og forklaringer.

Og altimens kan moderen intet få lov til at gøre. Hun kan kun se på og skulle acceptere hendes søn ikke vil se hende. Håbe på tingene vil ændre sig. Klinge sig til de krummer af opmærksomhed der kastes til hende. En moder glemmer vel ikke sådan kærligheden til sine børn, vel?

mvh
Billen76

Hvis man skulle gå ned i teknikaliteterne, er det jo mandens første hustru der egentlig begår ægteskabsbruddet ved at lade sig skille uden at have en "bibelsk" skilsmissesgrund. JV-teknikaliteterne ser ikke sådan på det, men virkningen syntes sjældent at være at parrene tvinges sammen igen.
Somregel går det sådan, at parterne er meget ivrige efter at få påvist at modparten har fundet en anden. Før er de ikke "bibelsk fri" til at gifte sig igen. Ellers skal de begge affinde sig med at leve alene resten af deres liv, hvis de ikke vil udstødes for at finde en ny ægtefælle.
Mange bliver jo gift som teenagere. Heraf har en del kun haft dén ene kæreste i deres liv, da ethvert kæresteri i flg. JV-reglerne, skal føre mod ægteskab. Flirteri er i princippet også forbudt, så en del ægteskaber er nærmest indgået forceret, med parter der i forvejen har meget lille forståelse for kærlighedslivet. Efter noget tid finder mange ud af de ikke kan sammen, og hvad så?
Hele påstanden fra Vagttårnets litteratur om at hos JV bliver man lykkelig i ægteskabet og undgår de mange skilsmisser man ser "ude i verdenen" er nærmest en parodi i den virkelige verdens JV-samfund.

mvh
Billen76

fra det virkelig liv : et JV par bliver skilt, og som du skriver, er de ikke Bibelsk (læs VT) skilt. JV damen finder hurtigt en JV kæreste, men holder det skjult da hun ellers bliver udstødt. Der går ca. et års tid hvorefter eksmanden finder en dame, OG bliver derfor udstødt, derefter kan JV damen "offentliggøre" sin kæreste.
Moralen er vel at moral er godt meeeen dobeltmoral er DOBBELT så godt.
VH L

Hvad med så med JV-damen, der gennem en tid tydeligt var træt af sin JV-mand. Pludselig går hun til bekendelse overfor de ældste, at hende og manden havde haft sex sammen før de blev gift. Hun bliver tilgivet for selv at fortælle det, manden bliver udstødt. Herefter hjælper de ældste hende med at flytte fra manden. Manden overvåges, indtil han et års tid efter finder sig en ny kæreste. Nu er JV-damen endeligt fri til at gifte sig igen.
Hvor mange historier i den dur kan du?

mvh
Billen76

Den jeg fortalte var, desværre, MEGET tæt på, det gør den lidt mere uhyggelig.
VH L

Systemet skaber nærmest de situationer ved at forsøge sig med kontrol af vidnernes personlige liv. Man kan ikke forvente folk altid er ærlige, så mange kommer i klemme i regelsættene, når dem man er involveret med forsøger at omgå reglerne. Dem, der gerne vil styre deres eget liv, er gerne bange for systemets konsekvens, hvor de står til at miste den verden de kender, hvis de vil følge deres hjerte.
Imidlertidigt mener jeg ikke, at andre mennesker er ens legetøj. Man må tage konsekvensen for egne ønsker og beslutninger og lade være med direkte at ofre andre i eget sted. Uanset hvor sympatisk eller usympatisk man finder modparten er.

mvh
Billen76

Jeg tror ikke at jeg helt forstår det du skriver her, normalt når du skriver synes jeg at det er klart og præcist, men lige det her forstår jeg ikke.
VH L

Måske også jeg er lidt uenig med mig selv omkring vurderingen.
Reglerne omkring skilsmisse hos JV er sat sådan op, at hvis en ægtefælle ønsker at frigøre sig, uanset årsag, så er de nødt til at spille et skuespil hvis de heller ikke vil risikere udstødelse af menigheden. F.eks. hvis en hustru vil frigøre sig fra en mand, der mishandler hende psykisk og fysisk. Det er reelt ikke muligt at få en rigtig skilsmisse på det grundlag og finde en ny ægtefælle, så hvis hun ikke ønsker at leve alene, får hun kun muligheden for at vende tilbage til manden der har mishandlet hende. (han har selvfølgeligt angret overfor de ældste, og så er den sag jo løst, ikke? 🙂😕 )
Andre gange finder de ud af, de har forhastet sig ud i deres teenageægteskab, og ønsker at frigøre sig fra hinanden. Måske de aftaler at een af dem skal "ofre" sig, for at begge kan blive fri, men det er de ældste instrueret i at ære opmærksomme på, sådan at "straffen" skærpes i sådanne tilfælle.
Ofte ender det dog i et offentligt skuespil, hvor ægtefællerne prøver at miskreditere hinanden overfor menigheden, sådan at det i sidste ende er den anden i ægteskabet der må betale prisen. Hellere den anden end sig selv, ikke? 😕 Her mener jeg, man bør tage ansvaret for egen situation med de konsekvenser det har, istedet for at luske sig til at den anden ægtefælle bliver "ofret" sådan man selv slipper med "æren" i behold og for en evt. udstødelse.
Mon ikke det er det der sker, når man forsøger at binde ægtefolk til hinanden ved regler og forventninger, snarere end ved to menneskers kærlighed til hinanden? Når det skal komme udefra og ind, istedet for indefra og ud i handling?

mvh
Billen76

Så er jeg med igen !
Og vi kan vidst være enige i at den JVdame jeg omtalte luskede sig til at hendes X-ægtefælle blev ofret og dermed udstødt. Næstekærligt, hø, hø.
VH L