organ donation; tv2 dok

hvem så tv2 dok i dag?! det handlede om en ung fyr der skulle igennem en stor organtransplantation og om Danmarks organ problematik.
vil du give dine organer til en som har mere brug for dem? eller vil du have det hele med i graven?
synes du der skal være restriktioner på modtagelse af organer, fx så man kun kan få et organ hvis man selv er doner?!
mh Jacob

at man var organ donor medmindre man aktivt havde sagt nej.
Det ville gøre det lettere at skaffe organer, og lettere for ofrets famillie, som så ikke skal til at tage stilling til det midt i sorgen over et hjerne dødt famillie medlem.

Må sige mig helt enig med dig Phusker! Jeg har selv meldt mig til organ donor registeret, for et par år siden. Og jeg opfordrer mine venner til at gøre det samme!
Der er så mange som snakker om det, men ikke gør noget ved det!

Jeg er organdonor. Andre kan jo ligeså godt få glæde af mine organer hvis uheldet en dag skulle være ude med mig 7-9-13

Det er enkelt hvis du har det afklaret. Man kan hente folderen på biblioteker, hospitaler osv. Man udfylder en rubrik, sender det med posten og så er man sådan set organdonor. Kunne næsten ikke blive nemmere .)

Livet kan være langt og nogle gange kort, og
det skal vi bare acceptere. For transplantation
er ikke vejen frem.

Er også registreret i donor registeret, det blev jeg for mange år siden. Det er noget vi taler meget åbent om hjemme hos mig, hvilket også har ført til, at hele familien også er blevet meldt ind. Her for ganske nulig blev min kæreste også meldt ind.
Syntes det letter det hele ved, at vide på forhånd hvilken holdning mine nære har til emnet. Hvis man nu en dag (gud forbyde, 7,9, 13) stod i den situation, at man skulle tage stilling til det.
Er stolt over, at de har taget sådan en stor beslutning og stolt over, at de tænker på andre mennesker.
For hvad skal man med sine organer når man dør? Ingenting er jeg overbevist om, så hvorfor ikke hjælpe andre!

men du ved hvordan det er.
Det kræver en indsats at skulle hente folderen, og man kan selv komme i tvivl bagefter...Har man nu valgt det rigtige? Er man nu også virkelig død når man er hjernedød? Hvad vil famillien tænke når de får det at vide osv osv osv...
Derfor mener jeg det er nemmere at bestlutte at alle er organ donorer medmindre de har meldt fra.
Plus...Kan famillie medlemmer nægte lægerne at tage en organdonors "reservedele" hvis de af den ene eller anden grund ikke vil have det?

vel og mærke, hvis den afdøde ikke selv enten mundligt eller skriftligt har givet udtryk for hvad pågældende ønsker at der skulle ske med hans/hendes organer.

Helt ærligt hvad er det for noget sludder????
Har du tænkt på, hvis du stod med din allerkæreste, dit barn feks, som havde et langt liv foran sig, men som ville dø hvis det ikke fik et nyt hjerte?
Ville du ikke modtage det hjerte med stor taknemmlighed? Det tror jeg er de færeste der ville takke nej til ( med mindre du selvfølelig er jehovas vidne?) Det er så let at være fordømmende og bedre vidne - når man ikke selv står i situationen.
Den stakkels familie, jeg fældede godt nok nogle tårer og havde en stor klump i halsen, for den unge mand og hans familie.
Jeg håber udsendelsen får langt flere til at melde sig som organdonere, her i Danmark.
Jeg er organdoner, og har været det siden jeg blev 18 år, min mand er organdoner, og skulle der ske vores datter noget, ( gud forbyde det ) ja så ville jeg også give tilladelse til at hendes organer skulle kunne hjælpe et andet barn og dennes familie.
Jeg synes det er en smuk tanke at jeg , hvis jeg en dag kommer ud for en ullykke, og alligevel skal herfra, at jeg kan skænke mine medmennesker SÅ stor en gave som livet er.
Jeg kan slet ikke forstå at man kan fravælge denne mulighed - omend jeg godt ved hvor svært det er at stå i en stor sorg, og skal tage sådan en beslutning!

famillien kunne stoppe lægerne selvom den hjernedøde var organ donor, ikke hvis vedkommende ikke var.

År siden, fået det lavet sådan, at skulle jeg komme tosset afsted, og dermed ikke kan overleve, så har jeg givet tilladelse til at man bare kan ta' for sig af retterne, det er der ingen andre der skal stå der og give tilladelse til.
Man har pligt til at klaret den slags, og hva' når jeg ligger i graven, så har jeg jo ikke brug for hjerte lever osv.
Jo jeg så også den udsendelse, den var god, og jrg lettede også i stolen da' der stod på skærmen at han døde 4 uger efter på grund af hjertestop.

var jeg - ligesom jeg var bloddonor. Men da jeg fik Sclerose blev begge disse forbudt.
Da mine børn var små (eller bare umyndige) var jeg også klar på det punkt.. jeg ville gerne tage imod for at rede deres liv, så derfor ville jeg også være villig til at donere hvis de skulle have været ude for en ulykke hvor spørgsmålet blev aktuelt. Heldigvis blev det aldrig aktuelt, men jeg kunne ikke se at min smerte ville blive mindsket ved at andre forældrepar skulle påføres en ligende smerte.
Jeg ville gerne have forsat, og er MEGET ked af at jeg ikke længere må - mest fordi jeg jo frygtlig gerne vil tage imod hvis dét skulle blive nødvendigt, men ak, det må jeg ikke (til trods for at Sclerose ikke smitter )
Jeg syntes at man skulle være organ donor automatisk - ligesom vi alle er "født" til den danske folkekirke.. det ville kræve handling for at komme ud, istedet for handling for at melde sig til - dovenskaben længe leve.

enkel i anførselstegn :)
Jeg skulle også lige have noget betænkningstid men da jeg alligevel kom forbi folderen på biblioteket, udfyldte jeg den hurtigst muligt og sendte den og har ikke fortrudt det siden. Skænker det faktisk aldrig en tanke, er bare meget glad for at jeg gjorde det :)

Man kan tilmelde sig donorregisteret via internettet - se sundhed.dk. Så er det da ingen undskyldning at det er besværligt...
Man vælger i øvrigt selv om familien skal have mulighed for at sige nej til organdonation på trods af at man har valgt at være organdonor.

Vi er altså ikke "født" ind i folkekirken, men det var måske godt nok, om vi var født som reservedelslager.

selvfølgelig skal man være parat til at donere sine organer, hvis det skulle blive aktuelt - ellers vil man vel heller ikke modtage, hvis det skulle blive aktuelt????
Jeg har selv været registreret som organdoner igennem mange år, og efterfølgende har jeg haft både nyre- og kræftsyge børn - hvor var det godt at vide, at vi med god samvittighed kunne modtage organer til transplantation, hvis det skulle blive nødvendigt.
Børnene er raske, og det blev heldigvis ikke aktuelt for vores vedkommende.
Tænk på, at vi alle kan komme i den situation, at det ikke "går over af sig selv".

Vores familie har alle donorkort - unge som ældre.
Men selv om man har et donorkort, kan pårørende til hver en tid gå imod dette, dvs. lægerne må ikke tage noget hvis de pårørende er imod, og det selv om der findes donorkort.
På ens sygefors.kort, kunne der stå en ja - eller nej rubrik, kryds det af du mener, og det SKAL så naturligvis ikke kunne ændres af andre.

Jeg er også organdonor, og meldte mig ind, da jeg blv 18, efter at have mistet et nært familiemedlem.
Jeg synes alle burde tage stilling til det, og enten vælge til eller fra, så de efterladte ikke står med valget.
Er det i øvrigt ikke sådan, at mine pårørende kan nægte, at jeg skal være organdonor, selvom jeg selv har valgt det til? Er lidt i tvivl...

og nej, hvis den døde har skriftligt givet udtryk for at vedkommende vil donere sine organer, er der ingen familiemedlem der kan omstøde den beslutning.

hej.
Jeg er organ, blod og æg donor. Dvs jeg venter på at blive 25 så kan jeg donere æg. Og jeg har taget stilling til om jeg vil obduceres efter min død til forskning. Alle brochurer kan fåes på apoteket. Et par år siden jeg sagde ja tak til det. Min familie ved godt jeg er donor, min familie vil ikke være med på den vogn. Min mor har bedt om at hvis jeg dør før hun, så vil hun have mig hel i graven, og det er ok. Da min kæreste og jeg skulle til at flytte sammen, for hvis han døde i mit selskab ville jeg ha hans organer doneret, derfor bad jeg ham tage stilling, og han vil også hel i graven, han vil ikke engang være bloddonor, til trods for at hans far faktisk er det, men hans sag.
så ja.... der er for lidt om emnet, men jeg er stolt af mig selv. smil.
kh

skulle gøre det obligatorisk at være organdonor... eller at man fra fødsel automatisk var det..
vi er også alle mand organdonore i vores familie.. vi li ikke være andet bekendt. vi kunne jo selv få brug for det!!! Hilsen Gitte

jeg havde indtryk af at hvis man ikke ville være medlem af folkekirken så kræver det en udmelding.Min fejl - jeg beklager.
Jeg betragte ikke organ-donatoion som et reservedelslagerstyring. JEg fastholder tilgengæld at hvis man er villig til at tage imod, så burde manogså være villig til at donere - hellere det end at ofre mere føde til miderne i kisten - og skal man brændes, så spar lidt på energien.
Som sagt MÅ jeg ikke længere donere hverken det ene eller det andet, og det er jeg ked af - skulle behovet opstå, så ville jeg da tage imod, men med dårlig samvittighed. Sådan er vi mennesker heldigvis så forskellige.

indgangsvinkel til den debat. Og selvfølgelig var det manipulation - men på en god måde, da jeg også synes alt for mange undlader at tage stilling til om de vil donere deres organer eller ej. De som bare ikke har fået taget sig sammen, synes jeg skulle tage og gøre det snarest, og de andre bør bestemme sig også snarest mulig. Vi ved aldrig hvornår det bliver vores tur til enten at få brug for et organ eller selv kommer galt afsted. Og derfor synes jeg at udsendelsen var ok på det felt. Og selvfølgelig vil du ikke lade dit barn dø, hvis der stod en med et nyt hjerte til barnet (hvis du nogensinde skulle komme i den situation) - med mindre du har, som en skrev, en religiøs holdning til at man ikke må noget sådant. Så det er en noget kynisk udmelding fra dig.

ladet mig registrere i donorregistret som donor, og jeg har fortalt min søn om min beslutning og den accepterer han helt og holdent. Jeg synes også man skal drøfte det med sine nærmeste, så de ikke selv engang skal stå og tage den beslutning hvis man ligger hjernedød.
Jeg vil ikke være så barsk at sige, at vil man ikke selv være donor burde man ikke kunne modtage et donororgan, men jeg synes virkelig at man skal overveje om man ikke burde være organdonor, man kan jo "nøjes" med at donere visse ting, man skal ikke sige ja til det hele, det er ens eget valg. Gør det nu mens i husker det.

Jeg ved ikke hvad du mener med at vi ikke er født ind i folkekirken. Det mener jeg vi er. Man kommer helt automatisk til at betale kirke skat, selv om man ikke er døbt. Man kommer automatisk ind i dette fællesskab, uden rettighedder. Hvad jeg synes ville være rimeligt, var at man blev en del af dette fællesskabm ved dåben.Men an skal mælde sig ud. Til forskeld fra andre klubber.

jeg er også organdoner og har været det i mange år. men jeg syntes stadig der skal vær plads til at folk selv kan vælge. og det er jo desværre heller ikk altid sikkert en transpantation virker og sikre et langt liv

Jeg meldte mig meget tidligt som organdonor og har altid det lille røde kort v/ siden af sygesikringsbeviset i min pung.... I 2005 havde det ligge der så længe at intet kunne læses mere så jeg udfyldte et nyt kort på apoteket.... mancph

Jeg kan kun sige at alle der selv ønsker at modtage også må give jeg er selv donor og så det vrøvl at der ikke skal udskiftes organer det kan vel kun komme fra en derr ikke i familien eller nærmeste omgangskreds har været udsat for sygdom eller lignende

det er godt at der er nogle som tænker sådan. men hvad med hjertet?! der er mange som ikke vil donere deres hjerte, har du noget i mod det?
mh Jacob

det er altid et stort spørgsmål om når man er død at de så må sprætte en op....
jeg har valgt at sige jeg ikke vil være organdoner men er derimod bloddoner og kan dermed hjælpe folk mens jeg er i live og er glad for mit valg, for jeg syntes at når jeg engang "kradser af" så vil jeg have fred...
jeg vil ikke kritisere andre for deres valg - det er deres egen holdning...

det ville da i hvert fald få folk til at tænke sig om inden de meldte sig ud.. det er lidt svært at begrunde hvorfor man ikke vil være donor. men jeg tror der er mange som har det svært med at skulle opgive hjertet. hjertet har en vis betydning for folk, og mange vil helst begraves med sit hjertet.
men hvis grise hjerter er lige så gode, så er det jo heller ikke noget problem?! eller..
mh Jacob

hvorfor synes du ikke transplantation er vejen frem? tror du på skæbnen da?
for hvis man kommer i et biluheld og får ødelagt lungerne eller hvad ved jeg, så er det da rart at man kan få en ny og leve videre.
mh Jacob

det er flot at ville donore det hele.. men som du siger, man har ikke noget at bruge det til.
jeg bliver nød til at spørge igen, for det er min opfattelse at mange helst ikke vil af med deres hjerte, du skriver at de gerne må tage dette også. hvorfor? og ligeledes ved du hvorfor nogen siger nej?
mh Jacob

jep, det ville måske være bedre at vi alle blev født til at være donorer end medlem af folkekirken.
ved du hvorfro man ikke kan være donor når man er sclrose ramt?! du skriver jo at den ikke smitter..
mh Jacob

glad for at høre at dine børn er raske idag :)
mh Jacob

nja.. afkrudsning felter er jeg ikke meget for. så heller et sted man skal melde sig ind. det andet lyder lidt "tja, hvad har jeg lyst til idag"
mh Jacob

jep, vi har hver vores mening til sagen.. derfor skal det også være i orden at sige nej til det. for tanken om at man skal have fjernet noget fra kroppen tror jeg skræmmer mange - hviket måske er grunden til de siger nej.
mh Jacob

det synes ejg faktisk er fint. altså at man kan donere visse ting. jeg tror stadig der er mange som har det svært med at skulle overgive deres hjerte - på trods af at de så vil være døde - det betyder meget for nogle at få hjertet med i graven. det ville det også for mig. og pt kan jeg ikke tage stilling til om de måtte bruge mit hjerte eller ej.
mh Jacob

nej det er rigtig. men derfor skal det jo stadig forsøges. men der er jo også en risiko ved at få skåret noget ud af kroppen, og jeg tror det er det som får mange til at sige nej til at være donor, de er simpelthen bange for at det skal gå galt.
mh Jacob

det har du såmænd ret i. man skal respektere andres holdning.
men man kan vel også donere en lunge idag, og leve videre med den anden selv..?!
men ja, mange har den holdning at de gerne vil have det hele af sig selv med i graven, forståeligt nok.
mh Jacob

Jeg vil da hellere end gerne give mine organer til andre der kan bruge dem, hvis jeg alligevel er død. for hvad skal jeg bruge dem til i graven?

Hvor meget jeg gerne ville være organdonor...Men jeg må ikke. Jeg var parat til den dag jeg fyldte 18 at melde mig som donor, både blod og andre organer. Men skæbnen ville det anderledes, blot få måneder før min 18 års fødselsdag fik jeg konstateret akut leukæmi, hvilket har betydet at jeg har fået kemo, blod og blodplader...Hvis jeg ikke have fået det ved ikke om jeg havde siddet her nu, knap 4 år senere...
Jeg har også haft den holdning at livet har sin gang, men nogle gange er den gang bare ikke retfærdig, og derfor er det godt at der er muligheder for at kunne hjælpe... Tænk over det en ekstra gang...Vil I ikke også ønske at I kunne blive transplanteret hvis I selv stod og havde brug for et livsvigtigt organ?

Hvis grisehjerter var lige så gode så tror jeg man ville bruge dem :-)

jeg vil gerne donere både blod og knoglemarv, men hvordan gør man?

Jeg er selv transplanteret! Har fået nye lunger for knap 4 år siden!!! Jeg har fået det rigtigt godt efter operationen - det seneste år før operationen havde jeg det ikke særligt godt!!! Kunne til sidst ingenting... Havde jeg været i bad den ene dag - selv med ren ilt på fuldt drøn lige op i næsen - kunne jeg ikke mere den dag... Og efter en hård operation kunne jeg ikke engang vende mig selv i sengen... Men jeg fik langsomt flere og flere kræfter! Kunne efter 3 måneder gå op til 14 sal på Riget (dog med pauser)... Men det som andre tager for givet at kunne, var en kraftpræstation for mig!!!! Jeg tror man tager mange ting for givet - heriblandt sit helbred... Det er først når det går gfalt at man ved hvad man havde!!! Jeg tænker stadig af til på - og kommer til at smile, når jeg går de 50 meter op til supermarkedet, at hvor er det fantastisk at jeg overhovedet KAN gå derop!!! Jeg er virkelig taknemmelig og skænker stadig min donor tanker her flere år efter!!! SÅ DET NYTTER NOGET!!!
Så dette var bare til eftertanke og for at vise at det virkelig nytter!!!

Jeg mener at hvis man gerne vil modtage organer, må man også være villig til at give dem. Der skal ikke være restriktioner som sådan - kun ens egen moral burde fortælle en, at man ikke kan få, uden at give selv.
Jeg blev organdonor, så snart jeg blev 18. Mener det er vigtigt at specielt unge er villige til at give organer, da det deres organer der er mest brugbare.
Det eneste forbehold jeg har er, at man diskuterer det med sine efterladte. Jeg giver kun tilladelse med deres accept, men de ved hvor jeg står og vil ikke sige nej.

For at blive bloddonor kan du bare møde op i blodbanken, så skal de nok give dig al den info du behøver og registrere dig som bloddonor.
Hvis du bor i en større by, vil der sandsynligvis være en blodbank tæt på, ellers kan du benytte de mobile blodbanker der tager ud til mindre byer, uddanelsesinstitutioner, arbejdspladser o.l.
Første gang du møder op som bloddonor bliver du ikke tappet, men får bare taget nogle blodprøver... ca. tre måneder efter er du klar til at donere blod.
Hver tapning tager som regel ca. en halv time - og det er altså inklusiv at spise bolcher inden, hyggesnakke med sygepljersken og drikke sodavand efter :-)
Når du først er bloddonor, kan du tilmelde dig knoglemarvsdonation også.
Prøv at se www.bloddonor.dk, der kan du læse om begge dele, du kan tilmelde dig som bloddonor og du kan se hvor blodbanker ligger og hvor den mobile blodbank er hvornår.

jeg har selv meldt mig som organdonor på nettet. Det er en rigtig god ting.
Jeg mener man bør gøre hvad man kan for at hjælpe andre. At melde sig som organdonor er det mindste man kan gøre. Dernæst kommer bloddonor og knoglemarvsdonor. Hvis ikke man er syg og ellers opfylder kravene kan jeg ikke finde nogle undskyldninger for at lade være. Det kunne være dig selv eller dine nærmeste der fik brug for hjælp lige pludselig, og hvis først det sker tror jeg ikke længere der vil være den store tvivl om hvorvidt man vil melde sig some donor eller ej.
MELD DIG IDAG!

Hvis man ikke vil donere sit hjerte, kan man vælge det fra. når du udfylder donorkortet skal du vælge hvilke dele du ønsker at donere, medmindre du giver fuld tilladelse:
Hjerte
Lunger
Lever
Bugspytkirtel
Nyrer
Hornhinder
Tyndtarm
Hud
Samtidig skal du vælge om dine pårørende skal have noget at sige mht dine organer den dag du dør. Uanset hvad er det vigtigt at tage stilling.
Ikke kun for de mennesker, som har brug for nye organer for at overleve men også for dine pårørenes skyld. Det vil lette dem i den svære situation, at de kender dinholdning.
Tag snakken i dag!
MELD DIG I DAG!

Din familie kan kun nægte hvis du har valgt at din tilladelse er forudsat dine pårørenes accept.

Desuden skal det nævnes at man ikke er bundet til tid og evighed hvis man ombestemmer sig og man har tilmeldt sig. Man tilmelder sig bare på ny, og i den nye tilmelding kan man så sætte kryds i forbud, eller lave andre ændringer. Jeg håber selvfølgelig ikke at det sker, men for at det ikke skulde afholde nogen fra at melde sig synes jeg det var vigtigt at få nævnt.
http://www.sundhed.dk/Images/alle/myndighed_sundhedsstyrelsen/PDF/donorkort.pdf

Og det er registreret.
Sådan.

Det er svært at tag stilling til nu,men jeg ved at jeg vil hjælpe min mor med det problem.MVH skibsrotten.

det gør man vist allerede... eller har lavet nogle forsøg med dem. men vil du gerne have et grisehjerte hvis du kan få et menneske hjerte?!
mh Jacob

okay det er jo meget fint. for jeg kunne sagtens forestille mig at der var mange som ikke havde lyst til at blive fuldstændig "rippet" inden de blev smidt i jorden..
ro på med "MELD DIG I DAG" kampagnen, når du skriver det på den måde, giver det folk lyst til IKKE at melde sig.
mh Jacob

ja, det er tankevækkende når man pludselig står på den anden side og simpelthen ikke kan få lov.. ligeledes i nogle tilfælde selv skulle modtage uden at kunne give igen.
der bliver snakket meget om dårlig samvittighed i denne debat, egentlig synes jeg ikke man kan have dårlig samvittighed hvis blot man som modtager vælger at leve livet bagefter og ikke bare sidde og spille den gave man har fået...
mh Jacob

Har du da ingen børn? Født medlem NEJ, automatisk kirkeskat JA, men det er altså en ligningsspørgsmål.

en ren lykkehistorie🙂dejligt at høre at det går dig godt nu, men også interessant at høre at man ikke er fit for fight med det samme efter, at man selv skal kæmpe videre for det.
tak for din historie.
mh Jacob

det er et rigtig svært valg, uden tvivl.
kan du uddybe det med at du vil hjælpe din mor med det problem?
mh Jacob

Man betaler pr. automatik kirkeskat, ja, men man betaler også til skoler, veje, sygehuse og nu også til lægebesøg, modsat tidligere, da vi havde sygekasserne. Kirkeskatten er den eneste del du kan udtage og undlade at betale til.
Rettighederne følger kirkeskatten. Barnedøb, konfirmation, bryllup - uden vedlag. Endvidere begravelse samt udgiften til graveren er betalt over din kirkeskat, så gu følger der rettigheder med, ligesom du er stemmeberettiget til meninghedsrådsvalgene og opstillingsberettiget, hvis du er medlem og betaler din kirkeskat.
Sæt dig ind i tingene, inden du optaget plads og vi andres tid. I særdeleshed min tid, som så skal gå med at mane dine fantasier til jorden.

På at folk må bruge mine organer, hvis jeg skulle komme ud for et uheld. Hvorfor ikke?

Løvemor

Jeg har sagt nej til at donere nogen af mine organer. Det er over ti år siden jeg blev registreret i donorregisteret med dén beslutning og den står jeg stadig ved.
Da jeg i sin tid valgte at lade mig registrere, undrede det mig egentlig at der ikke var en rubrik hvor man kunne registrere at man ikke ønskede at MODTAGE organer, men det har jeg så bare gjort klart på anden vis, at jeg ikke gør. Jeg har også et livstestamente, et jurdisik dokument som afviser livsforlængende behandling hvis jeg eksempelvis er døende eller vil være i en uafvendelig vegetativ tilstand efter behandling.
Jeg ønsker ikke at donere mine organer, fordi jeg mener det er etisk forkert. Udsendelsen den anden aften var for mig meget barbarisk, og understregede blot min egen indstilling til emnet. Man lader en ung mand gennemgå et kæmpe traume, og så dør han en måned senere...det giver simpelthen ingen mening. Jeg ved godt at han var døende i forvejen, men han kunne måske have haft et par mdr. mere med familien, fremfor at gennemgå det traume det er for kroppen at få nye organer og så dø så kort tid efter.
Et så ungt menneske som transplanteres, kan ikke forvente at leve en normal levetid, uden igen at få skiftet organet ud, det gælder for alle de store organggrupper. Det virker for mig unaturligt og stødende at anvende mennesker som reservedelslagre i en teknik, som jeg ikke er overbevist om giver modtageren et bedre liv.
Mange transplanterede lever fortsat på medicin hver dag, for at kroppen ikke skal afstøde det nye organ, for at det ikke skal blive inficeret osv. Det virker ikke for mig, som om det giver en højere livskvalitet.
Jeg synes simpelthen organdonation er unaturligt, det er en teknik som tillader af vi manipulerer naturen og er herre over liv og død. De der ønsker det skal selvfølgelig have lov, men jeg vil ikke være en del af det.
Jeg har tidligere stået med døende pårørende, som heller ikke ønskede livsforlængende behandling i forbindelse med eksempelvis kræft, fordi han havde affundet sig med, at vi alle skal herfra før eller siden. Jeg sammenligner de to situationer, fordi de ligner hinanden. Det handler for mig om en accept af, at der er ting i verden jeg ikke er herre over - og som jeg ikke ønsker at være herre over.
Det handler også om, at vi ikke må være berøringsangste omkring det, selvom det er svært at kapere og tale om.
Det skal være op til den enkelte at beslutte om der skal doneres eller modtages organer, for det er en meget privat beslutning. Men jeg vil gerne opfodre til at alle, uanset hvad deres overbevisning er, taler med deres pårørende og bliver registreret så både pårørende og sundhedspersonale kan forholde sig til den enkeltes beslutning.
Vi har talt om det i familien, og jeg har én pårørende som ønsker at være donor. Det respekterer jeg og jeg vil også oplyse det, hvis det bliver aktuelt. Hendes beslutning er hendes og den vil jeg ikke ændre på, selvom jeg måske selv har en anden overbevisning.

!ja"hvis man lå´og var jernedød efter en ulykke -absolut ja!:)

Jeg er klar over at denne automatik er indført i andre lande i vesten, men jeg mener det må være et brud på menneskerettighederne.
Det kan ikke være rimeligt at man, det øjeblik man fødes, skal være offentligt tilgængelig og kunne flås som et dødt kreatur efter sin død, bare fordi der er mennesker som mangler organer.
Hvad med børn og unge under 18? Skal de bare, uanset forældre og pårørendes indstiling til sagen, ribbes for alt hvis de erklæres hjernedøde?
Skal man virkelig bare acceptere at ens krop ikke er ens egen, ikke engang i døden?
Er det etisk forsvarligt at erklære, at folk som eksempelvis ikke er i stand til at tage beslutningen selv (mindreårige, mentalt handicappede, folk der er under bemyndigelse mv.), ganske enkelt må forvente at blive ribbet for alle organer hvis der sker dem noget som kan føre til hjernedød???
Det mener jeg er et dybt uetisk forslag, uanset hvor mange der står på venteliste! Det skulle som minimum afgøres ved folkeafstemning og i så fald, ville jeg aktivt kæmpe imod.
Jeg er for friheden til at donere eller modtage, men jeg kan ikke anerkende tvang i den sammenhæng.

Jeg har det tæt inde på livet,min datter (21 år var igang med uddandelse og et godt liv!!)fik en levertransplantion sidste sommer (efter at have været banket af sin daværendene kæreste,efter 3 uger i coma fik hun en mindre hjerneskade, han fik 50 dages betinget !!!TSK TSK!!!)der er mange ting hun ikke kan lige nu, men det skal nok komme.Hun er en fighter og masser af gåpåmod! Så jeg blev organdonor.Og vil være evigt taknemmelig tli den familie der har doneret,+ til hele sygehusvæsnet,de har givet mig min datter tilbage!!!!

Fik nogen af mine venner til at melde sig som bloddonorer, så tror helt bestemt at når man får sygdom tæt på, tænker man over det en ekstra gang.
Jeg har bestemt ikke dårlig samvittighed over det, for jeg havde fortalt mine forældre at jeg ville være donor, inden jeg blev syg, så de vidste at hvis jeg f.eks. blev hjernedød måtte man bruge mine organer.
Derudover er jeg bare lykkelig for at der var mennesker som havde tænkt ligesom mig, og donerede deres blod, så jeg kunne blive rask.
I dag lever jeg mit liv på en anden måde. Har fundet ud af at der findes mere end skole og lektier...Det er vigtigt at leve livet i mens man har det ikke, for man kan ikke leve det om..

Hej Jacob..
Jo så godt omtalte program,syntes det var tankevækkende,at det er så svært at få organer.
Jeg meldte mig som 100% organdonor da jeg blev 18,så det er efterhånden en del år siden,men det er en beslutning jeg er stolt af,da jeg en skønne dag måske kan være med til at redde et andet liv og samtidig spare samfundet for en masse penge,desuden har jeg truffet en beslutning min efterladte ikke behøver tage stilling til.
Vh. Fynboen

Jeg er jo selv i den situation at jeg har fået nye lunger... Jeg må indrømme at hvis man er i den situation at man desparat magler et organ for at kunne overleve - så ville jeg tage i mod hvad som helst!!!
Men nu er der jo mange der efterhånden har fået nye organer fra hjernedøde mennesker... Og man har derfor en vis erfaring med det... Men der er jo også etik blandet ind i det hele... Er det mere etisk at bruge et grisehjerte hvis man kan producere nogen der virker... Og er lige så sikre som menneskehjerter?? For det er i hvert fald ikke noget man bruger! endnu!

Selv tak... Synes jeg er nød til også at bruge min historie til at give andre stof til eftertanke :-)

Betyder det at du er non-donor og non-modtager? Betyder det at hvis du bliver dødeligt syg så ønsker du ikke at modtage fx et nyt hjerte??

Lyder som om du har det samme måde som mig... Har også tænkt meget over hvad jeg ville bruge mit liv på efter min transplantation... Har - i hvert fald for en tid - droppet studierne.. Og har arbejdet i stedet... Men vil måske gerne læse det færdigt jeg var igang med.. Men i et tempo hvor jeg selv kan følge med... Ikke som før transplantationen hvor det hele gik op i studier og lektier!!!

Jeg vil gerne pointere at det selvfølgelig ikke er alle der dør i forbindelse med - eller kort efter - transplantation!!!
Jeg selv har levet i snart 4 år med to nye lunger! Og der er intet der tyder på at jeg snart skal herfra... Den første dansker der blev transplanteret (i england) i 1990 eller 1991 lever så vidt jeg ved endnu!!!
Og en anden ting - jeg har hele mit liv fået utroligt meget medicin..., Tilsidst tog den daglige inhalationsbehandling 2-3 timer dagligt, jeg fik ilt og spiste et stykke over 100 tabletter dagligt!! Og nej desværre overdriver jeg ikke.. Den dag i dag bruger jeg så godt som ingen tid på inhalationsbehandling og tabletterne er halveret!!! Så jeg synes det må være os transplanterede der afgør om vi har fået et bedre eller dårligere liv!!!
Og jeg mener også der er stor forskel på en transplantation og livsforlængende behandling... Livsforlængende behandling handler ikke om år... Det handler om at man måske kan leve uger eller nogle måneder længere... Ved en transplantation kan man leve i årevis... Og man kan leve godt... Ved en livsforlængende behandling vil man så vidt jeg ved ikke have det særligt godt!!!
Men selvfølgelig er det op til folk selv om de vil modtage og give!!! Men man kan give en dødsyg ventende patient mere håb om overlevelse end man kan forestille sig!!

Og man er jo hjernedød for at kunne give nogle af sine vitale organer væk... Man kan dog give sin nyre væk da man jo har to og kroppen godt kan klare sig med én!

vil donere noget som helst, de vil heller ikke afgive blod.
transplantationer er bare at udskyde døden, og resten af deres pinefulde liv skal de have kraftig medicin.
det lugter lidt af kræftens betændelse, det er en privat forening, men sundhedsvæsenet betaler for alle udgifter, og for de mange læger der er ansat, under dække af, at de forsker i bedstemors anus.
kræftens betændelse burde forbydes, de henter deres resultater fra seriøse forskere i udlandet.
endvidere er det sygt, at en kvinde skal have rekonstrueret et nyt bryst, fordi hun har fået fjernet et bryst på grund af kræft, det er åbenbart ikke sygdommen man behandler, men derimod en kvindes fokusering på brysterne, man kan faktisk sige at kvindens forstand sidder i brysterne.
hvis man virkelig er så syg som mange giver udtryk for, så burde man ikke fokusere på at få et nyt bryst, det er en fuldstændig syg tankegang.

Tror at når man bliver alvorligt syg, så får livet en anden dimission. Jeg havde lige fået læseferie i 1.G da jeg blev syg, så livet var kun lige begyndt...
Jeg blev sidste år færdig med min HF, og er i februar startet på at læse til sygeplejerske..Da jeg under min sygdom fandt ud af, at jeg havde lyst til at hjælpe syge mennesker...
Men jeg tog det også roligt med lektier, da jeg gik på HF, det er nemlig ikke det vigtigste...Det er nemlig mere vigtigt at komme ovenpå igen, og leve det liv man har lyst til...

Der er ingen grund til at hidse sig op, på baggrund af mit indlæg. Jeg har selv været i kontakt med flere nyretransplanterede og de transplantationer går ofte rigtig godt, så jeg ved godt at det kan lykkes.
Men jeg står stadig fast på at mine organer er mine, min krop er min - og at jeg finder det u-etisk for mig personligt, at deltage i organtransplantation.
Fra mit hjørne af verden er det simpelthen for kynisk, for koldt og for beregnende at benytte mennesker som et omvandrende reservedelslager og jeg bryder mig som sagt ikke om det udfald som en del transplantationer giver modtageren.
Det er meget muligt at det "må være op til os transplanterede at afgøre om vi har fået et bedre liv", men jeg har også lov til at se på tingene udefra og træffe en beslutning udfra min egen overbevisning.
Det er muligt at den første dansker stadig lever, men man ved erfaringsmæssigt fra udlandet, at mennesker der eksempelvis får transplanteret livsvigtige organer som hjerte, lunger eller lever typisk vil slide dem op og derfor få brug for en ny donering hvis de f.eks. modtager organet som børn.
Jeg har det meget svært med, at man kan gå rundt og ønske at en anden skal dø, for at man kan få deres organer. Jeg ved at det ikke er af ondskab, men derfor synes jeg stadig det er forkert.
En anden ting er at der er mange mennesker som har en åndelig og/eller religiøs overbevisning som enten påbyder dem at lade en afdød hvile i fred eller som eksempelvis har overbevist dem om behovet for at bevare kroppen så hel som muligt.
Jeg er ikke en af dem, men man må respektere at nogen mennesker har én overbevisning og andre har en anden - og dermed også respektere at ikke alle er villige til at donere.
Jeg har ikke noget imod f.eks. at donere en nyre, blod eller knoglemarv så længe jeg er i live og selv kan tage beslutningen. Men når min sjæl ikke er mere og mit hylster er alt hvad der er tilbage, skal det behandles med værdighed og respekt, og det føler jeg ikke at donering er. Når jeg har fået fred evt. ved hjernedød, så skal min krop også have fred, medmindre der selvfølgelig er tale om en forbrydelse eller andet der nødvendiggør et ligsyn eller en obduktion.
Jeg synes faktisk det er direkte morbidt at tømme kroppen for organer efter døden, men det er jeg sikkert ret ene om.
Jeg forstår at nogen gerne vil give og modtage og det skal i også have lov til. Men ingen skal prædike for mig eller forsøge at tvinge donering ned over hovedet på mig. Det er dog stadig vores ret i et frit samfund, at bestemme over vores krop, både før og efter døden.

Der er foretaget forsøg med transplantation af grisehjerter og vidst også med abehjerter, mener jeg at huske.
På nuværende tidspunkt er det i nogle lande rutine at transplantere hjerteklappe fra svin til mennesker, når dette er nødvendigt. Det er måske ikke en fuld hjertetransplantation, men de er på vej.

Det er ikke tilladt for levende donorer at donere lunger og andre større organer (f.eks. udsnit af tyndtarm og den slags).
Det eneste man idag kan donere, og kun til beslægtet donor, er nyrer eller en leverflap. Leverflappen kan normalt kun doneres til børn, hvis den skal være succesfuld for modtager og sikker for donor. Faktisk er jeg ikke engang sikker på at leverflappen kan doneres i Danmark, men jeg ved at det sker i udlandet.
Mht. lungen så ér det faktisk ikke tilrådeligt at transplantere fra en levende donor. Man KAN i yderste konsekvens fungere med en lunge f.eks. efter ulykke eller sygdom, men det medfører store risici for helbredet og derfor foretages den slags ikke fra levende donorer.
Godt nok er lægerne dygtige, men de er ikke troldmænd.

I forlængelse af mine andre indlæg, vil jeg egentlig godt lægge afstand til noget af det, som jeg tror afholder rigtig mange fra at lade sig registrerer med ja eller nej;
Den der samvittigheds-mafia som forsøger at "skamme" andre til at blive donorer er enormt ubehagelig. Jeg har før diskuteret emnet med mennesker på mit studie (sundhedsrelateret i øvrigt), og i den forbindelse fortalt at jeg er registreret. Alle synes det er "så flot", lige indtil jeg siger at jeg er registreret med et nej.
Så er det ikke længere et spørgsmål om at bruge sin frie ret til at vælge - så er det et spørgsmål om at jeg har valgt forkert.
Det er meget, meget usmageligt at nogen mennesker kun kan acceptere at man tager stilling hvis man siger ja. Det er lige så usmageligt når de samme holdningsdommere begynder at prædike og få moralske opstød fordi jeg har valgt noget de ikke selv ville have gjort.
Selv dem der måske gerne vil sige ja til donation kan faktisk få en et bitter smag i munden, når de nærmest tvinges til at træffe beslutningen af andres fordømmelse.

det kan godt være det ikke er fast procedure endnu, men der er i hvert fald lavet forsøg med det. det er jeg hundrede procent sikker på. og det ville vel være oplagt at bruge svine-hjerter, der bliver jo slagtet massevis af svin hver dag.
mon ikke du har ret i at hvis man stod i en desperat situation at man så ville tage imod næsten hvad som helst..
mh Jacob

det kan du givetvis have ret i. sådan har jeg slet ikke tænkt over det..
for det ville netop give et etisk problem hvor langt man egentlig kan tillade sig at gå. kan de tvinge én til at donore en lunge mens man stadig er i live?! ville en læge fejlbehandle en patient, som så kan donere organer til en nært beslægtet af lægen?! forhåbentligt er der ikke nogle som er så kolde, men det er nogle af de spørgsmål der nok skal stilles inden man påtvinge alle at være donorer.
mh Jacob

okay, det var jeg ikke klar over, hvilket mange af mine svar sikkert bærer præg af. i så fald vil der ikek være nogen risiko ved at donere, da det så først vil være efter man er død. tak for opdateringen.
mh Jacob

Jeg mener at nyttetikken bliver brugt indenfor organdonation. Til dem der ikke ved havd nytteetik eller utilitarisme som det også er kalt, betyder, betyder det "flest lykke til flest mulige".
Et eksempel: Et trafikoffer ankommer til sygehuset stærkt kvæstet. Hans chancer for at overleve er der, men det vil koste samfundet meget at genoprette hans liv på længere sigt. Mange af hans indre organer fejler ikke noget, så lægerne opgiver ham og lader ham dø da de har fået fat i hans donorkort der siger at han vil donere alt der kan bruges. De ved at 6 andre mennesker kan få brug for hans organer og derved få et liv, så hvorfor ikke bare redde 6 mennesker i stedet for ham? Chancen for at de 6 andre får en chance for et nyt organ er lille, men nu hvos muligheden er der, ja hvorfor så ikke ofre et enkelt liv i stedet for 6?
dette er ikke udtryk for min egen holdning, men at jeg ikke mener at et donorkort burde være så let tilgængeligt, og kun skal være tilgængeligt i det øjeblik vedkommende erklæres hjernedød.
Dette er et provokationsindlæg og jeg vil gerne høre folks meninger
Claude

Jeg laminerede mit donor kort og obduktions tilladelsen. Så det holder endnu på omkring 10. år...
Bloddonor kunne jeg så desvöre ikke blive...

Jeg har skam lamineret det nye kort.... Hvorfor kunne du ikke blive bloddonor? (jeg har stadig mit blodonorkort som souvenir, selvom jeg efter 87 tapninger måtte stoppe den donation pga at der blev stukket forkert på Riget)KH mancph

I de lande hvor man aytomatisk er organdoner gælder det først fra man er myndig.
d'Artagnan

Det er registreret og laves ikke om.

Jeg er selv organdoner, og har også givet fuld tilladelse til at de kan tage hvad de kan bruge, men jeg havde dog meget svært ved at føre det ud i livet, da jeg havde det sært med at noget så intimt (for mig), som ens organer er ens eget.
Men da jeg endelig fik det overstået har jeg haft det fint nok med det. Jeg tænker stort set aldrig på det mere, men når jeg gør det er jeg alligevel lidt stolt af mig selv. Jeg har dog en tendens til at jeg nyder at gå over mine grænser, som for eksempel bungee jump og faldskærmsudspring, jeg føler godt at man kan sammenligne disse ting da man bogstaveligtalt springer ud i det, selv om jeg faktisk ikke tør. Man rykker på en psykisk grænse og bagefter har man det rigtig godt med det! Dog er det meget mere prisværdigt at vælge at blive organdoner, og jeg har også fuld respekt for folk der ikke kan rykke deres grænser på samme måde. Jeg mener det er et lige så svært valg at sige man ikke vil være doner som at sige at man vil, stor respekt til dem der vælger! Dem der vælger fra skal også være velkommen til at få del i mine organer, jeg er bare glad for at jeg måske kan gøre en forskel.
d'Artagnan

Jeg er tilmeldt donorregistret på rigshospitalet, og har meddelt hele min familie at det er mit valg og at mit valg skal respekteres.
Jeg håber at familien holder ord, hvis der engang skulle blive brug for mine organer, og ikke tilsidesætter min beslutning.
Når man tilmelder sig registret har man ret til at ændre mening til hver en tid. Jeg er ikke klar over om ens familie kan ændre ens beslutning, men håber det ikke.

Jeg har fået at vide at jeg ikke kan blive bloddonor fordi jeg er for tynd. Men jeg er kun 2 kg undervægtig. Kan det så nu passe?

Jeps/ vil donore min hjerne vaek, resten skal braendes og fordeles udover havet,,,

Ja, jeg kunne også forestille mig at mange har et eller andet som de ikke ønsker at donere. Derfor er det kun godt at man selv kan vælge.
Det er skam ingen kampagne, blot ren entusiasme, men dine ord er taget til efterretning. :)
God dag :D

Jeg forstår ikke helt hvad det er for en risiko du mener? Det er rigtigt at der er en risiko for organmodtageren, men den risiko lagt sammen med et forhåbentligt længere og bedre liv er ingenting. Desuden har mange næsten intet valg, set ud fra at de er så syge at de snart vil forlade denne verden hvis ikke der sker noget.
Hvis du mener at der er en risiko ved at donere fra donorens side er jeg ikke helt med. Hvis det skulle ske er donoren jo død. Jeg tror ikke at det er risikoen for at noget skal gå galt der afholder mange fra at melde sig, nærmere selve tanken om at få skåret noget ud af kroppen. Det er i hvert det indtryk jeg har fået når jeg har snakket med venner, kolleger, familie mm. Det og uvidenhed. Og det var faktisk hvad der holdte mig tilbage inden jeg meldte mig. Hvad der fik mig overbesvist ved jeg faktisk ikke helt. Jeg kunne nok bare mærke at det var det rigtige at gøre for mig, Jeg havde sat mig mere ind i hvad det konkret gik ud på så der ikke rigtigt var noget der skræmte mig mere.
Hvert menneske har sin personlige ting, jeg har det rigtig dårligt ved tanken om at der bliver fjernet noget fra mine øjne, så jeg har valgt hornhinder fra som det eneste. Min hud havde jeg egentlig også valgt fra, da jeg syntes, at tanken var ubehagelig. Jeg havde urealistiske skrækbilleder i hovedet og forestillede mig hvordan huden fra min døde krop blev revet af, men sådan foregår det naturligvis ikke. For nogle år siden viste de en hudtransplantation i fjernsynet, og det gik op for mig hvor lidt hud der skal til for evt at redde et menneske. Fx. en med meget alvorlige forbrændinger, som kun kanoverleve hvis han får ny hud, da væsken fra kroppen ellers vil fordampe. Et lille stykke hus kan dække et stort område da lægerne laver en hel masse huller i det lille stykke så det kan strækkes.
Det bedste man kan gøre er vel egentlig at oplyse om hvordan tingene foregår, hvordan organerne bruges, og sidst men ikke mindst hvem der har brug for organerne og hvorfor.

må ikke glemmes :)

mage til slemt sludder skal man lede længe efter.
Både blandt læger og sygeplejersker er der mange bloddonorer. Noget helt andet er, at ved en katastrofe, hvor der skal bruges meget blod, er det så viseligt indrettet at personalet er det første der skal stå for skud.
Din holdning til rekonstruktion af bryst efter en kræftoperation er mere syg end patienten der måtte udsættes for denne behandling.
Du har ingen viden om hvad disse kvinder må og skal igennem før de overhovedet når så langt som til at få tilbudt en sådan operation.
Jeg vil foreslå dig at sætte dig ind i tingene før du udtaler dig - og din hån af cancerpatienter er ganske enkelt uacceptabel.

Jeg er selv organdonor, jeg besluttede det da jeg var omkring 14 år (jeg kunne ikke blive registreret dengang), at hvis jeg alligevel var død, så var der andre der kunne få glæde af mine organer og få et godt og sundt liv. Man kan jo redde utrolig mange liv ved at donere alle sine organer, folk har brug for forskellige ting i din krop, og hvorfor tage dem med i graven? - du kan ikke bruge dem til noget alligevel. Jeg synes helt ærligt at det er egoistisk dem der siger at de ikke vil skæres i, men du er jo død, du mærker ingenting, og du kan redde menneske liv. Jeg synes at alle mennesker burde donere deres organer, hvis de alligevel er hjernedøde, og hvis de ikke gør, fordi de ikke vil skæres i, så er de også hjernedøde!!

Det er netop derfor jeg er organdonor, en pige på 21 år banket af sin kæreste skal ikke dø der, hun skal have chancen for at leve videre, og når vi så netop kan hjælpe, hvorfor så ikke gøre det? Jeg er virkelig glad på dine vejne over at du fik din datter tilbage, håber hun får et godt liv!!

Med virkning fra den 1.juni 2001 er reglerne ændret, således at man ved tilkendegivelse på donorkortet eller på tilmeldingsblanketten til Donorregistret kan foretage en afkrydsning, så ens tilladelse forudsætter de pårørendes accept. De pårørende skal således være enige i ens beslutning, for at der må udtages organer. Har man ikke afkrydset i feltet om pårørendes accept, kan de pårørende ikke modsætte sig indgrebet.

Hej... Da min mor døde af kræft for et par år tilbage står det meget klart for mig hvad min beslutning ville være i en sådan situation..... Mine organer skal da gerne bruges hvis et kan hjælpe syge med til at blive rask. Og måske bringe ventelisterne lidt ned. Bare alle ville så kunne ventelisterne nok bringes rigtigt langt ned

Buddister har jo den tro, at sjælen er evig, og kroppen bare er en transport kasse, fra gang til gang.. Så man kan sige, hvorlænge skal man ofrer på at vedligeholde, en vogn, når man ved der holder en spritny en klar, til næste tur.
Er det ikke sygt at klæbe sig sådan til livet, når nu vognen har givet op, og det nærmest bliver, de efterladtes dødsangst og bindinger til den næsten døde, man tilfredsstiller.. ??? er der ikke mange andre på denne jord, som har en perfekt, kørerklar krop, men som på grund af fattigdom og udnyttelse (af den vestlige verden)
aldrig kan få lov at leve et fuldt liv. - Altså kan vi tillade os at at bruge så mange resurser på at forlænge livet, når verden er så uretfærdigt skruet sammen.. ???
Det var min etiske holdning, men så er der min praktiske holdning. I må hjertens gerne udnytte, hver eneste stump af min krop, når jeg ikke kan bruge den mere. Også i det aspekt at hvis jeg kun kan holdes i kunstigt i live, så vil jeg hellere udsættes for medlidenhedsdrab + donation.. Altså så vigtig er jeg altså ikke, og så fjern er døden heller ikke for mig.
Så det er lidt ligsom min rygerholdning, luk i mig blot helt ude af samfundet, mens i overbeskatter mig for det, og nyder godt af min arbejdskraft, jeg skal blot have mit fristed at fungerer i, hvor jeg kan nyde min livsstil og mine ligesindede. har egentlig ikke brug for mange af de ting og tilbud, samfundet finder så vigtige, kan godt leve uden. Men jeg bliver sgu sur, når den sidste tolerence forsvinder, og jeg skal være jaget vildt.
Buddist hilsen Klaus

flot tankegang, og ja, alle skal have lov til at modtage, for der er nok mange tanke bag valget, hvad end man gør.
mh Jacob

jeg kan kun give dig ret.. man skal respektere hinandens valg, uanset hvad dette måtte være.
mh Jacob

det var fordi jeg troede at man kunne donere fx en lunge mens man er i live.. men det kan man ikke har jeg så fundet ud af siden.
kunne man det, så ville der være en potentiel risiko.
mh Jacob

det er da en konklusion man kun kan sige er rigtig :)
mh Jacob

jep så ved de i hvert fald hvad du ønsker.. og det må være rart ikke at skulle til at tage stilling til sådan noget når man har mistet en nær person.
mh Jacob

du har tydeligvis ikke særlig meget forstand på hvad du snakker om.
kvinderne føler da helt sikkert at de mangler noget af deres kvindelighed hvis de pga kræft har fået det ene bryst skåret af.. kan det øge deres livglæde, så er det da kun godt de kan få rekonstrueret deres bryst.
mh Jacob

jep, har skrevet noget lignende i et tidligere indlæg.. der snakkede vi om at man var donor fra man blev født, og hvilke konsekvenser det så end måtte have..
men jeg kan se problematikken i det du skriver.
mh Jacob

Ja, det kan godt passe. Du skal helst være normalvægtig (evt. mere) for at blive bloddonor. Det er vigtigt fordi du ellers kan blive syg af at få tappet blod og fordi du er i større risiko for at udvikle infektioner hvis du mister blod.
Hvis du evt. blev syg på baggrund af en tapning vil du også få sværere ved at bekæmpe det, fordi du mangler de dele af blodet som indgår i immunforsvaret.

Jeg skrev vidst også netop at der var foretaget forsøg med det, men i øjeblikket transplanterer man ikke svinehjerter i Danmark.
Det er kun hjerteklapper man lejlighedsvis bruger fra svin.

Det er en meget svær problemstilling.
Der er jo lande i verden hvor man ganske enkelt tager brugbare organer, hvis vedkommende ikke enten værer et donorkort eller har oplyst sine pårørende om et forbud. For nogle år siden var der en sag om en ung dansk mand der mistede livet i en ulykke i USA. Jeg husker ikke hvilken stat det drejede sig om, men da han havde dobbelt statsborgerskab (dansk/amerikansk) tog de bare de organer som kunne bruges INDEN de rettede henvendelse til hans mor i Danmark, som var anført som nærmeste pårørende.
Andre steder i udlandet er lovgivningen om donation så liberal at folk der har penge nok bare kan købe de organer de vil have, selvom de indimellem skaffes ved ulovlige metoder. Kina er f.eks. berygtet for at ribbe både henrettede fanger og fanger som dør under fængsling, hvis de har brugbare organer, netop fordi loven tillader det. I princippet er der frit slag på alle hylder og dét er ikke hensigtsmæssigt.
Jeg mener ikke at man kan skabe en situation hvor man kan tvinge folk til at donere deres organer og så stadig holde sig indenfor de basale menneskerettigheder. Desværre kan jeg godt forestille mig korrupte læger eller embedsmænd som vil være villige til at kigge den anden vej, for at der f.eks. slukkes for tidligt for en respirator (altså situationer hvor der stadig registreres hjerneaktivitet) eller på anden måde gøres organer tilgængelige på lyssky måder.
Jeg sammenligner det lidt med aktiv dødshjælp; det er ulovligt men det foregår når sundhedspersonalet vender hovedet den anden vej og der er endda dem der hjælper aktivt med til det. Det er ikke utænkeligt at der kunne forekomme uofficielle drab hvis organhøst var åbent tilgængeligt hos alle.

Jeg respskterer absolut dit valg om at være donor, men det ville klæde dit argument, hvis du tænkte lidt fra den anden side også.
Det er lige netop den frelste, fordømmende tone du bruger som gør at mange mennesker slet ikke når til at tænke "ja" i stedet for nej.
Du kan ikke tillade dig at kalde andre mennesker hjernedøde eller egoistiske bare fordi de ikke vælger at sige ja.
I DIN verden har man ingen brug for sine organer efter døden, men der er jo andre mennesker som har en anden overbevisning eller ser verden fra et mere følelsesladet synspunkt. Der er mennesker som simpelthen ikke kan se det naturlige i at genbruge organer eller som kan affinde sig med (måske af religiøse eller åndelige årsager) at tømme en død krop for alt brugbart og så lade det være ved det.
Det er fint og forståeligt at du har sagt ja, men det er uklædeligt at være frelst og tale ned til andre, pga. det.

Har set et program hvor der blev transplanteret en eller to lungelapper fra en forælder til datteren... Men hun døde kort tid efter... Ikke direkte pga. af lungelapperne men pga. komplikatiopner tror jeg nok... Men det kunne teknisk lade sig gøre men det er selvfølgelig lidt uhensigtsmæssigt da den der afgiver noget af sin lunge vil får en lavere lungekapacitet!!!

Det er en fair beslutning! Jeg ville ikke kunne sige nej til livet på den måde!! Men sådan er vi så forskellige! Der skal også et vist mod til for at sige NEJ til livet i den situation at man bliver dødeligt syg!

Det er fair nok at man ikke vil give og modtage! Men jeg ser på det på den måde at det afdøde menneske alligevel ville dø! Det er jo ikke fordi jeg eksempelvis er dødeligt syg og ellers vil dø - at der en der får en hjerneblødning foreksempel!
Hvis man af religiøse årsager eller andre for den sags skyld ikke ønsker at donere eller at modtage så er det fair! Jeg mener som grundholdning at ønsker man at modtage så må man også være villig til at give! Forstår også på dig at u hverken ønsker at give eller at modtage - og det er helt fair!

ok så er jeg med igen :)
mh Jacob

ja, jeg kan godt huske den episode fra USA. den var meget oppe i medierne..
ja, umiddelbart vil jeg også være bange for at der kunne opstå en klapjagt på organer visse ikke der var stramme regler omkring det.
mh Jacob

ja fra en forældre til eget barn, men fra en tilfældig person til en anden tilfældig person må man ikke. var det i danmark?
det er i hvert fald hvad jeg har læst mig til i denne debat...
mh Jacob

Du har mange gode poenger! Jeg har lest dine innlegg og sier meg helt enig. Det merkelige er at jeg oppfatter ditt synspunkt som meget mer reflektert enn alle de som sier "ja" fordi det er det eneste politisk korrekte. Samvittighetsmafian, som du kaller det, dominerer. Og jeg tror det til en viss grad skyldes mangel på refleksjon og innsikt.
Jeg er også utdannet i helsevesenet (narkosesygeplejerske)og har jobbet direkte med problemstillingen i over 10 år. Det en annen her inne sa at sygeplejersker og læger ikke selv vil donere er faktisk (efter min erfaring) ofte riktig. Begrunnelsen for at jeg sier et klart og tydelig NEI til organdonasjon er:
- Organtransplantasjon (høsting - uttak av organer) skjer på en særdeles uetisk måte
- Organdonasjon skaper et sort marked for salg av organer i den 3. verden
- Imminsuppresive medisiner som er nødvendig etter transplantasjon er meget kræft-fremkallende og fører alikevel til dårlig prognose for den transplanterte
- Vi er helt avhengig av at et visst antall unge&friske dør av ulykker, hjerneslag etc for å opprettholde tilgangen på organer. Hva betyr det for eksempel for arbeidet MOT trafikkulykker??
..og sist men ikke minst: det er ingen menneskerett å motta andres organer. Hvis noen (måtte gud forby) be om mine barns organer etter en alvorlig ulykke - ja, så ville jeg slå dem rett ned!!
Ami
Norge

jeg er selv doner, og have inden jeg udfyldte papirent overvejet det meget kraftig. jeg mener at hvis jeg kan redde et andet menneske, hvorfor skal mine organer så gå til spilde??? jeg har personligt selv valt at jeg skal brændes og hvorfor skal mine organger brændes, når der går en rundt som måske kunne få 20 år mere hvis han/hun fik mit hjerte, lunge eller what ever... MEN når det er sagt, så syndes jeg også de er meget nærige med oplysninger til dem som vil doner, der ligger den her lille blå folder og der står nu ikke meget i, og ikke nok med det, hvis du som selvstændig person beslutter at doner, kan din familie den dag du dør gå ind og lave om på dette og det syndes jeg er for meget.
bare min mening

Det var fra egen forælder til deres eget barn... Og så var det naturligvis i USA :-)

Hej
har ikke set det i dok2eren, men jeg er selv medlem af donor registeret. jeg har dog valgt at min familie skal acceptere det, hvis mine organer skal gives væk... grunden til det er jeg har et meget godt forhold til min familie, og jeg kun er 22. har stået der længe nu, men ved inderst inde at min familie vil acceptere mit valg, men bare det at de bliver spurgt og får medbestemmelse ved jeg betyder meget...
Jeg mener i øvrigt ikke man kan tvinge folk til at donere sine organer, men mange gange er det, det man ikke ved noget om som skræmmer en. men mange gange tror jeg ikke folk tænker over det i hverdagen, jeg gjorde ikke selv før jeg fik en organdonor pjece på apoteket. derfor tror jeg netop det er vigtigt at der er mere fokus på emnet. Men der skal jo netop også tages stilling til hvor meget man vil donere væk... Feks bryder jeg mig ikke om tanken, om at donere hud og hornhinder, da jeg netop også tænker på mine pårørende. Disse ting er noget som er mere synligt end hvis man får opereret en lever ud...
men hvad med Bloddonation? mange har nåleskræk, og mange tænker heller ikke så meget over netop det emne, og jeg mener det er lige så vigtigt som organdonation...

Jeg accepterer din holdning men er bestemt ikke enig. jeg ved godt at nogle folk er meget religiøse og så videre, men kan ikke selv forholde mig til det da jeg ikke selv er det. jeg har en stærk tro på at man skal hjælpe andre mennesker hvis man kan og vil gerne hjælpe andre. jeg ser også verden fra et følelsesladet synspunkt, og netop derfor mener jeg at man skal donere. men folk kan jo selv tage et valg ligesom så meget andet man skal tage stilling til her i livet såsom sex før ægtaskab eller hvilket parti man støtter, det er det at tage et valg. og man har jo så lov til at udtrykke sin egen mening ligesom folk taler ondt om andre partier end dem de selv går ind for, så taler jeg for (og ned måske lidt overdrevet - undskyld) om dem som ikke deler min mening. men jeg kan jo ikke gøre andet end acceptere at andre har en anden holdning end jeg, jeg udtrykker bare min mening, hvilket jeg mener er meningen med en debat!!

en måde godt forstå, for sådan tænker de levende, men hvis du først er død, ved du det jo ikke. Så er det dine pårørende der skal tage beslutningen og det er måske endnu sværere for dem til den tid, end det er for dig nu. Når en ligger for døden er følelserne jo absolut udenpå, men det er jo 100% op til dig, ingen kan tillade sig at dømme dig hvis du selv vil beholde dine organer, man skal jo gøre det man har det godt med, men at dømme efter behovet, ville det være dejligt om de der gerne vil donere og som blot ikke har taget sig sammen til det endnu, vil se at få fingeren ud og så få det gjort inden det er for sent. :-))

Hej ..
Jeg så desværre ikke omtalte program, men så dog reklmaer for det. Jeg mener, at vi i Danmark burde være selvskrevne som donoerer! Jeg kan ikke huske i hvilket land, (jeg tror det er Spanien!), når man bliver født der, så ER man doner og man skal melde fra, hvis man IKKE ønsker det. I Danmark sidder der mange, der blot ønsker at være doner, men aldrig får taget sig sammen til at gøre mere ved det, end blot tanken! - Og egentlig synes jeg det er forståeligt. Jeg er 19 år og jeg har aldrig taget stilling til organdonation før, at en lærers datter døde af lungekræft. Hun stod nr. 1 på ventelisten - og tror endda det var i Europa. Hun klarede den ikke. Fred være med hende!
Egentlig tror jeg det hele i bund og grund handler om, at vi danskere ikke er godt nok imformeret om organdonation. Efter min lærers datters død, opfordrede jeg min skole til, at der skulle holdes et foredrag om organdonation, ved der igennem at opfordre mine medstudrende til at donere sine organer. (Skolen var dog ikke så gode til at følge op!) Det endte med, at en dag hvor vi havde en masse messer på "besøg", havde sundhedsstyrelsen en stand! Nogen tog en folder med hjem til overvejelse. Hvor mange der faktisk HAR meldt sig efterfølgende, ved jeg ikke. Faktisk har jeg lige fundet min egen folder idag! Jeg skal være doner.
Og det med at tage det hele med i graven, synes jeg slet ikke er noget der burde være tale om. Din sjæl er væk når du er død. Det eneste der ligger tilbage er det "hylster" som man har levet i. Man ER færdigt med det - aflever det dog, så et andet menneske, kan opleve alt det smukke ved livet, som man selv har oplevet.
Min mening er hvert fald - Hvis du ikke selv er doner, så kan du ikke selv modtage organer!!
Godt debat emne!!

og venter endnu engang på en ny nyre. Jeg kan fortælle, at på nyre-området er man meget langt mht. transplantation af grise-nyrer. Men meget langt betyder stadig, at der går ca. 5-10 år, før man er klar til at bruge dem til mennesker. Jeg ville overhovedet ikke have de mindste betænkligheder ved at få en grisenyre, da jeg ellers kan se frem til mange år i dialyse, da vi er rigtigt mange, der venter på ny nyre !

at hvis man er så syg, at man har brug for et nyt organ, så kan man ikke selv være donor !

man andet, det har jeg været i flere år, for hvad skal jeg med mine organer når jeg er død,

håber din transplantation går godt..
det er alligevel mange gange du har fået en ny nyre, tærer det ikke på kræfterne?!
det lyder til at netop for nyrer er det nødvendigt at kunne bruge nyrer fra grise...
mh Jacob

det lyder ikke af meget, men der må da kunne findes masser af information om det hvis man gider at søge på nettet. men selvfølgelig ville en mere uddybende pjece nok være bedre..
mh Jacob

tilsyneladende skal der en oplevelse til af de mere ubehagelige før folk indser at det måske er en god ide at blive donor.
ærgeligt at din skole ikke kunne indse at det var et godt forslag du kom med, for der er ingen tvivl om at med information og debat er det lettere at tage stilling til hvorvidt man har lyst til at være donor eller ej.
mh Jacob

Hejsa... Jeg er selv transplanteret! Men kun 1 gang :-)Jeg har fået en lunge-transplantation. Må jeg have lov at spørge om hvordan din krop har taget imod organerne - jeg tænker på gik det bedre eller dårligere første gang sammenlignet med 2. og 3. gang??

Jeg ved ikke om du ved det - men jeg var ret sikker på at man ikke kunne blive transplanteret hvis man havde kræft? Og i 5 år bagefter! Det er jo pga. risiko for metastaser (når/hvis kræften spreder sig). Man kan jo et eller andet sted også sige (måske lidt hårdt) at det er "splid" af organer hvis den kræftsyge har "spirer" af kræft andre steder i kroppen?? Ved du noget om det?

det er en meget svær ting at tale om, jeg har en søster som lige har fået en ny nyre, og det har betydet et nyt GODT liv for hende, og hun er meget taknemmelig, og yders bevist om at vores glæde er en sorg for en anden familie, det er en KÆMPE gave at få. derfor kunne jeg godt tænke mig at alle ville tage stilling til om man har lyst til være doner, og jeg synes det skal være helt iorden at sige fra, man skal bare ta´ stillig så familien blir fri for at skulle ta valget.
knuz til alle og pas godt på jer selv og andre.

Er blevet transplanteret for 5 år siden og har det godt med det. Er i arbejde og udfører normal daglig liv med familie og børnebørn. Så giv hvis i selv vil have hjælpen TAK

tog jeg den beslutning, den står jeg fast ved.
Trods sygdom, hjerteproblemer m.m.
Min samvittighed er god, da jeg er for gammel til
at donere vitale organer.
Alt liv får en ende, det skal ikke forlænges på unaturlig
videnskabelig måde. At ende som et forsøg på et hospital
er ikke min drøm. Lad alderdommen komme, se på den med
nysgerrighed. Det er faktisk en spændende tid. Præcis som
for den unge 14 årige konfirmand der træder ind i de voksnes
rækker.

På mig lyder det som om du har passeret de 60-65 år... Og så tror jeg det er noget helt andet! For nu at tage den unge konfirmand der skal til at træde ind i de voksnes rækker. Jeg forstår så udemærket den 18 årige pige jeg kendte som blev transplanteret før hun rundede de 19 år... Efter min mening har en sådan pige livet foran sig! Dette skal selvfølgelig ses i kontrast til en person på 60-65 år der forhåbentligt har levet livet!! Og jeg mener så absolut heller ikke at en transplantation er et forsøg på hospitalet!! Det er i allerhøjeste grad for at hjælpe patienten!! Men selvfølgelig lærer lægerne af deres erfaringer!! Og lige en sidste ting - efter min viden bliver man aldrig for gammel til at donere. Måske nogle organer men eksempelvis hud er jeg ret sikker på at man stadig sagtens kan donere!!

Det er umiddelbart et oplagt forslag for hovedparten af den voksne befolkning
Men det bør nok modificeres med den undtagelse at umyndige som udgangspunkt ikke er givere, med mindre deres værge eller lignende meddeler noget andet.
Mit indtryk er, når jeg snakker med folk om dette, at det som regel er SJUSK der gør at de ikke er tilmeldt, mere end egentlig modstand.
Men man skal huske at der jo er nogle etiske problemer i autimatik, for hvad nu hvis man ikke KAN sige ja/nej, det være sig fysisk eller juridisk? Altså fx stærkt handikappede eller mindreårige børn. Så flytter man bare 'aben' hen et andet sted ved at 'nogle' så må tage beslutninger for andre...
Jeg har ingen problemer med at folk vælger at sige nej tak, det må være deres helt eget valg, men det er kedeligt at nogle der egentligt mener ja, aldrig får det sagt i tide.
Jeg vil foreslå en variant der hedder at man kun kan modtage organer hvis man selv er tilmeldt som potentiel donor af samme organer. Det vil utvivlsomt rydde op i sjuskeriet.
Dette kan lettest kombineres med at folk som udgangspunkt er tilmeldt.
Men med den undtagelse at umyndige som udgangspunkt er modtagere men ikke givere, med mindre deres værge eller lignende meddeler noget andet.

til at donere, spørg bare en læge.
Ellers er jeg enig med dig i øvrigt.

jeg er også doner og vil da håbe nogen en dag kan bruge det jeg har

Det vil jeg gøre :-) selvfølgelig er der nogen organer der slides med alderen - men men eksempelvis mine lunger kommer fra en 50-årig...

Ja jeg er doner, for jeg ville blive glad hvis det var mig der var syg og en anden ville give mig sine organer. DERFOR har jeg altid mit donerkort på mig, hvis det skulle ske mig noget, ved min familie at det er mit ønske.

tillykke til dig, håber du får et godt liv
med de nye lunger.