ved hvad, men ikke hvordan

Min kone og jeg er forhåbentlig ved at vende i en næsten 1 år lang nedtur, som i virkeligheden også nok har været endnu længere. Men konkret og mærkbart blev det da hun var mig utro for et år siden. Nå, men nu er jeg endelig ved at indse, hvordan vi kan komme videre. Jeg har helt sikkert forsømt at bekræfte hende i årevis, og efter utroskaben har jeg selvfølgelig været enormt bebrejdende, kontrollerende og i alle henseender et monster at være gift med. Stærkt inspireret af Midnight Lamps ufattelig kloge indlæg her på sitet (min kone sms'er med en mand) indser jeg nu, at jeg hverken kan kværulere eller argumentere mig frem til troskab, tæthed eller varme følelser. Selvfølgelig skal skabe det perfekte forhold hjemme, så er der mindre grund til at blive fristet der ude. Problemet er bare, at når man er såret og ked af det, så er dte forbandet svært at have overskudet til ikke alene at være sød, charmerende og flirtende, men også pisse svært at lade være med at snakke skyld og ansvar. Hun har jo gjort nogle ting, som gør så ondt, at jeg alt for tit kommer til at skabe dårlig stemning ved ta bringe dem på banen, eller komme med syrlige og bitre kommentarer. Hver gang jeg gør det, forbander jeg mig selv og ved at vi endnu engang er blevet skubbet endnu længere væk fra hinanden.
Er der nogen der har nogfle gode redskaber eller metoder til at undgå at de forkerte samtaler kommer igen og igen? Hvordan lærer man at styre sig?

Hej med dig, ja jeg bliver næsten lidt rørt bare ved at læse om den måde du reflekterer over jeres forhold, hvilket du vel ikke kan bruge til så meget. Tror du ikke, at det, at du formulerer problemet for dig selv, og andre, bestyrker dig i, at der skal findes en løsning på den dårlige stemning, og at det er første skridt på vejen. Har du også fortalt din kone om dine tanker? Jeg vil tro hun også kunne blive glad for at høre om dem.
Rigtig meget held og lykke med forholdet fremover.

at du har indset de ting, du her nævner. Hun ville jo nok sige, at "krisen" har været meget længere end det år.
Jeg vil ikke hakke på dig, men hvorfor fanden i helvede og sgu, kan I mænd ikke indse, at når I teer Jer, så driver I os ud i det? Hvis I nu stoppede op engang imellem, og tog temperaturen på forholdet, som vi gør, så ville I undgå at blive så sårede, som du er nu.
Jeg elsker Dr. Phil. Han sagde engang at din succes som kæreste er, når din kone træder ind i et rum med 100 andre kvinder, og med overbevisning i stemmen kan sige: "Der er ikke nogen i det her rum, der bliver behandlet bedre end jeg gør" - I dag kan jo være den første dag, din kone skal have den behandling.
Hvis du skal kunne holde det her ud, og lukke munden på dig selv, når den er ved at komme på afveje, og du ikke vil opsøge en parterapeut eller lign. (hvad der nogle gange kan være en rigtig god ide, når man skal overkomme lige præcis utroskab) så vil jeg anbefale dig at læse noget NLP litteratur. Det er anvendelige værktøjer. Det kan du gøre for dig selv - og for forholdets skyld kan du lige indledningsvis læse Susan Block´ bog "Nydelsens 10 Bud".
Du virker jo god nok og sød nok og alt det der, så jeg håber, det lykkes for Jer. Jeg synes nemlig det mest charmerende ved parforhold (hvis det nu skal være) er, at få hinanden som unge, ældes sammen og bliver rigtig gamle - SAMMEN. Så har man nemlig noget, de andre ikke har.
Pøj pøj.
Milde Marie

slappe lidt af med det der. Jeg er i hvert fald pisse træt af at høre hvor helt unikt kvinden skal føle sig. Utroskab er aldrig en løsning og jeg køber ikke sådanne begrundelser. Kvinder må sku tage ansvar ligsom mænd må.
No deal desværre til dig

- har du da vist implementeret! Dejligt for jer to.
Læg din vej forbi en god boghandel med nogle dygtige sælgere og bed dem anbefale dig en let tilgængelig bog om imago-parterapi.
- imago (billede/spejling) går ud på at man spejler hinanden. Altså død og pine lader hinanden få lov til at udtrykke hvordan livet opleves og så skal den lyttende til sidst genfortælle så meget og så præcist som muligt hvad den anden oplever.
Giver en rigtig god (dyb) oplevelse af at være blevet hørt og ihvertfald forsøgt forstået.
Er bestemt ikke ekspert på området - men har prøvet metoden selv og den løsner altså op for føelserne og gensidigheden.
Masser af varm dialog herfra