Orkanen 1999

Idag er det præcis 10 år siden Danmark blev ramt af den ødelæggende orkan, og de kloge hoveder siger vi kan forvente flere og kraftigere orkaner i fremtiden pga klimaændringerne.
Husker med al tydelighed dagen, hvor jeg vitterlig sneg mig hjem i bilen fra Billund Lufthavn og så flere væltede træer på kørebanen.
Og hvordan taget på skuret stod og hoppede som en anden polkadanser.
Forfærdelig orkan.
Hvad husker du bedst fra orkanen?

at det dårlig nok kan kaldes en orkan. Jeg har oplevet orkane i troperne og kan garantere dig for, at denne såkalte orken kun svarer til et friskt vindpust... Vi skal være så lykkelige over at bo i dette dejlige lille Danmark med det vejr vi har her. Når det stormer varer det højest nogle timer; når det regner varer dette også kun få timer når det er værst. Vi har ikke disse forfærdelige varmegrader hvor temperaturen sniger sig op over 50 ; og ej heller kulne ned omkring 30 - 35 grader eller mere.... Vi har 4 dejlige årstider, masser af træer, og skidt med om der ryger et par stykker i ny og næ....

Morgenknus...🙂🙂🙂🙂🙂

Hej EfB
Jeg husker at jeg skulle til julefrokost med min daværende arbejdsplads. Jeg boede i nogle højhuse i Kolding, hvor der var stilladsarbejde i min blok, min bil holdte nedenfor. Jeg havde så en kollega i naboblokken og vi havde egentlig besluttet os for at tage bussen, men den kom aldrig.
Så i stedet tog vi min bil, der holdte på en parkeringsplads ca. 50m fra stilladsarbejdet. Det var en ren kamp at køre ned i midtbyen blandt væltede træer og flyvende tagplader, men ned til festen kom vi. Da jeg kom hjem om natten (hvor stormen var løjet af), så var jeg glad for at have taget bilen; dér hvor min bil havde holdt parkeret, var der fyldt helt op med vraggods fra stilladset - det 11 etagers høje stillads havde revet sig løs fra bygningen! Så held i uheld 😉
PS: noget andet, jeg husker, er fyrværkerikatastrofen i Kolding for lidt over 5 år siden. Var hjemme, da den første eksplosion skete - boede i fulgeflugstlinie ca. 6km fra stedet, men det kunne mærkes i bygningen. Da jeg så nogle timer senere skulle til sport i en sportshal, så kom den store eksplosion. Hele betonhallen gav sig og jeg var lige ved at tro at himlen var ved at falde ned. Iøvrigt havde det konstante bombardement timerne op til den store eksplosion varmet midtbyen godt op. Den oplevelse vil jeg kalde en del mere heftig end '99 orkanen.

Orkanen i '99 var værst i Sønderjylland, Vestjylland og det meste af Midtjylland. Muligt du ikke har været til stede i det område på pågældende tidspunkt...

Jeg skulle til julefrokost med omkring 20 venner og bekendte.
Problemerne startede allerede inden jeg tog af sted.
Jeg måtte bade og barbere mig i stearinlyset skær, da strømmen var gået, men syntes faktisk bare, at det var hyggeligt.
Jeg er kørte til værtshuset, hvor vi skulle mødes, men ingen af de andre var dukket op.
(Det blæste godt nok også lidt)
Efter noget tid begyndet værtshuset telefon at kime, og hver gang var det til mig, hvor en af vennerne ringede afbud. Flere var strandet på fyn, og andre i Kolding, hvor træerne var væltet ud over kørebanen.
Efter noget tid dukkede en enkelt ven op med besked om, at restauranten havde aflyst, fordi de ikke kunne tilberede maden uden strøm.
Den pågældende ven, havde været udstationeret som soldat i ex.jugislavien, og tilbød at køre mig hjem, på trods af kørselsforbud.
For som han sagde, nu sker der da endeligt noget i Danmark.

Vindpust eller ej - det var nu en orkan - efter europæisk målestoksforhold 😉

...tog du bilen; ellers kunne man vist ikke have kaldt det en bil længere .....
Åh ja, fyrværkerifabrikken i Seest - forfærdelig ulykke, chokerende billeder
Men tænk sig det allerede er 5 år siden

Skal da lige love for der skete noget i DK
Men ærgeligt jeres julefrokost "blæste væk"

jeg var på thule basen, og vi havde nogle frygtelige faser i flere dage.
vinden kommer pludseligt inde fra indlandsisen, og i en fase 1 går alting bare normalt, 2 min efter kan der være fase 2, og så skal alle hjem i barakkerne, enten med shutlebus eller med politiets snecat.
nogle ganske få må ikke forlade arbejdspladsen, så de skiftes til at holde fasevagt.
der er altid 2 mand på vagt i messen og på vejrstationen, samt baturligvis her på centralen.
desuden er der et rescueteam man skal kontakte med jævne mellemrum, så de ikke tror man bare ligger og sover.
når fase 2 er meldt lukker køkkenet, og alle madvarer, uanset om de ikke er færdige, eller står i ovnen, så skal alt ind i kølerummene inden personalet kan forlade stedet, de to mand der bliver tilbage, skal begynde at gøre maden klar igen, hvis fasen bliver downgratet til en fase 1.
køkkenet får altid først besked når faserne ændrer sig, for mange er sultne, selvom der er masser af faserationer i barakkerne med alt muligt lækkert i dåser, ja selv kager findes der i en dåse, samt naturligvis kaffe og the, hvilket er unødvendigt, da det er noget alle barakker har.
i en fase tre, må man ikke forlade området, uanset hvor man er, man bliver ikke hentet, for ingen kan se noget, hvis fasen varer mere end et døgn er det nødvendigt at sove, og visse steder har de sammenklappelige fasesenge med dyner, men i messen må de sove i vasketøjskurven.
man bruger noget der hedder windcilli, det betyder, jo hårdere wind, jo lavere temperatur, og med lav temperatur, bliver huden hurtig afkølet,og det kan give frostbite, eller over en længere periode, koldbrand, man mister også næse og ører.
for mange år siden var jeg i argentina, vi lå for anker på la plata floden, men en dansk kvægfarmer havde inviteret hele besætningen på steaks, så vi skulle have fat i en vagtmand,der kendte skibets funktioner.
skipperen bestemte, at det var sikre at ligge fast med trosser i havnen, altså stålwirer, og vi fik skibet ind, medens alle var ombord.
vi fik først sat skråwiren__også kaldet springet__som går på skrå fra stævnen til midten af skibet, så skruen selv kan presse skibet ind.
vi fik de andre wirer monteret også, så skibet var sikret, og maskinmesteren slukkede for hovedmaskinen.
pludselig som lyn fra en klar himmel blev alle wirerne sprængt, og hamrede hen over skibet, heldigvis uden, at boget kom til skade, der var jo 6 matroser og 2 styrmænd på dækket, så det kunne blive en frygtelig ulykke, med de spændte wirer.
pludselig lå skibet ude midt på floden, og var på vej til havs, der lå et gammelt vrag nær sejlruten, og vi var meget tæt på at ramme det.
heldigvis fik maskinmestrene gang i hovedmotoren næsten med det samme, men skruens kraft var ikke nok til, at vi kunne sejle mod havnen.
sæipperen bad om forstærkning over radioen, og pludselig kom der 3 store slæbebåde til undsætning.
vores wirer var sprængt og ødelagt, så de kunne ikke bruges som slæbetrossser.
slæbebådene måtte først kaste et tynd reb op, med en knold i enden, til at styre rebet, og eftersom vi trak rebet ind på spillet, kom wirerne også.
efter flere timers hårdt arbejde både for slæbebådenes besætninger, og vores egen besætning kom vi endelig i land, og vi spiste og drak, så vi var skæve i flere dage.

Jeg blev ringet op af en sommerhus-nabo - midt imellem silden og den lune medister....
Et 40 år gammelt grantræ havde lagt sig LIGE ned i midten af vores sommerhus!
Samtidigt var ca. 15 andre af de store træer på grunden væltet rundt om huset, dog uden at lave skade..
ØV, at sidde i en pæn juleskid og ikke kunne gøre noget....
Men det var nok godt at jeg først kunne køre bil næste formiddag - 😉
Forsikringen var søde ved os og i løbet af foråret var huset i tip-top stand igen...
- behøver jeg at sige at vi havde brænde til mange år frem...😃

onde tunger påstår, at det var hjemmeværnet der stod bag ulykken, fordi de ville have nogle flere midler.
det var jo også dem der ryddede op, inden nogen fik adgang til området.
ja vi så nogle frygtelige billeder, mærkeligt den fabrik kunne ligge i en by, den var jo godkendt, og der skete jo ikke noget af de ansvarlige, der havde godtkendt placeringen.
jeg mener der var en person der døde, men jeg kan ikke huske, om nogen blev forbrændt, det har jeg selv prøvet, og det var forfærdeligt pinefuld.
lægen kunne kun give så og så meget morfin, og det tog ikke smerterne.
mange gange ser jeg et billede på nethinden, af en lille nøgen pige i vietnam, som var forbrændt af napalm, frygteligt.