overrasket over at jeg er så ked af at flytte

Hej alle :O)
jeg står og skal flytte til udlandet i mere end et år. Jeg er 32 år.
Jeg har boet og studeret i det land jeg skal til nu før uden emotionelle problemer, men nu når jeg skal derned og finde jobs samt være sammen med min kæreste, går jeg og er ked af at jeg ikke kommer til at være hos mine forældre mere. Jeg har tanker om at jeg måske ikke ser dem igen, de er jo ved at være godt gamle nu. Det gør mig forfærdeligt ked af det og kan ikke lade være med at græde når tiden nærmer sig til at jeg skal tage afsted.
På den anden side vil jeg virkeligt gerne afsted :O)
Er der nogen der har været i samme situation eller bare har nogle tanker om hvordan jeg kan takle det her emotinelle sørgmodighed?
Jeg føler ikke jeg kan sige til mine forældre at jeg er ked af det, da det jo bare vil gøre dem ked af det.
Jeg elsker dem så højt, og det er dem jeg vil savne aller aller mest.
håber der er nogen der kan give et par venlige ord til mig på vejen herinde.
kh
Bask med vingerne

Jeg kom f.eks. aldrig afsted, selvom drømme havde været der. Nu sidder jeg tilbage med en uhelbredelig sygdom og kan ikke komme afsted. Jeg turde ikke tage springet, nu sidder jeg bare tilbage, gammel og bitter.
Husk at lev livet mens du gør det.

Med folket i det land du flytter til, og melde dig ud af Danmark samtidigt.