hvordan skal jeg få det sagt til mine forældre?

hej🙂
Jeg vil meget gerne være vegetar, eller er enlig begyndt med ikke at spise kød, men ved bare ikkehvordan jeg skal få det sagt til mine forældre.. Er lidt bange for at de ikke vil lade mig være vegetar! Er der ikke nogen som kan hjælpe? hvordan skal jeg få det sagt? 😕
Bliver glad hvis der er nogen som kan hjælpe!😃

- så hvor ikke bare sig til den der har køkkentjansen, at du gerne vil have lidt ekstra grønsager og undlade kødet. Så skal det steges en bøf mindre. Hvad er problemet?

er bare bange for at de reagere surt, og ikke vil lade mig være vegetar ..
hvis de gør det, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for vil bare ikke spise det.

Det lyder mest, som om du har et større problem med dine forældre, end det med at spise kød !!

"bare lige til orientering er jeg altså blevet vegetar og æder ikke kød mere. Take it or leave it, Fessor".
Sværrere er det altså heller ikke.
Da jeg så din overskrift troede jeg du skulle fortælle nogen, at du lige havde ædt deres kæledyr råt eller du havde haft et længere erotisk forhold til Frank Aaen eller Lundin.

Vi bakker dig helt op i din beslutning, da vi savner rip, rap og rup.
Kan dine forældre ikke forstå din beslutning, så skal vi nok hjælpe med at sige tingene som de er.
Mvh
Naboen (ex-hundeejer)
http://farm4.static.flickr.com/3069/2905586232_889bfdc714_o.jpg

Du skal da bare sge til dem at du er blevet vegetar, og hvis de ikke synes at det er i orden, skal du bare komme med nogen forslag på hvordan du har tænkt dig at få proteinerne fra kødet. Så bliver de sikkert lidt roligere ved situationen. GET IN THE GAME

Atlså, da jeg sagde det med proteinerne mente jeg f.eks. bønner og andre proteinholdige madvarer

Der er bare ikke andet for end at tage tyren ved hornene. Du vil hele livet igennem stå for at skulle sige/gøre noget som du tror vil såre, irritere eller skulle sige fra til noget.
Men sjovt nok er det for det meste i ens egen hoved. Og ofte kan man jo finde en middelvej der tilfredsstiller de fleste.
Du kunne undersøge hvad for mad du skal have, for at dække alle dine behov. Nu når kødet er sendt på deroute.
Sørg for at du ikke bare siger jeg er vegetar, som et ultimatum. Men kom med løsningsforslag. Forvent ikke at der automatisk vil blive stillet om. For så kunne du eksempelsvis ende med kun at få serveret salatblade tomater og bønner. Det er jo vegetar mad.
jeg kunne forestille mig at det ville berige din families madbord at du kommer med forslag. Og ville få stor opbakning fra din mor hvis det er hende der står for indkøb og madlavningen i hjemmet. At du måske lavede manden. Dog med kød til din far og de andre medlemmer. Så aflastede du hende, fik noget erfaring med din madlavning inden du flytter hjemmefra.
Man kan få meget igennem hvis man tilbyder med at lave det praktiske. Det har jeg da fundet ud af. Man kan faktisk komme af sted med rigtig mange ting, hvis du tager din del af det praktiske.
Det fandt jeg ud af da vi i vores undervisning skulle lave gruppearbejde. For så luskede jeg min ideer ind af bagvejen. Jeg er ikke så god til at argumentere. Men ved at det var mig der stod for kontakt til de enkelte steder eller fandt noget materiale Så havde jeg mere indflydelse på opgaven, end hvis jeg bare var passiv

Jeg synes at det er nærliggende at spørge om din alder... Jeg undrer mig over, at du ikke tør sige det til dine forældre og er i tvivl om, hvorvidt du er gammel nok til at tage denne beslutning for dig selv. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvorfor du vil være vegetar?

jeg er 15, ved godt at det måske er meget underligt at jeg ikke tør fortælle dem det.. men der ligger en længere forklaring bag som jeg ikke vil fortælle..
-jeg vil gerne være vegetar fordi jeg synes det er synd for dyrene, pgr. miljøet, sundheden og så forebygger det jo også mange forskellige sygdomme så som gigt, hvilket sygehuset har fortalt mig at jeg får.. der er mange grunde!

Hmmm...jeg kan sådan set godt følge dig i at du måske ikke synes det er det sjoveste at skulle fortælle. Nu er vores familier ikke ens, men da jeg som teenager kom hjem til min mor og sagde at lægen mente jeg havde sukkersyge, var hendes svar "nå, hvad vil du så leve af?"...og det er vel noget i den stil du frygter?
Som der er blevet foreslået, så sæt dig ind i sagerne. Man skal nemlig spise en del bønner osv, for at få dækket sine behov. Sæt dig ind i hvordan og hvorledes, og foreslå så din mor at deltage i indkøb og madlavning.
Tag også hensyn til økonomien. Jeg ved ikke hvor mange penge din mor har til huskoldningen...men mad er generelt blevet dyrere på det sidste, og det kan de fleste mærke. Så forvent ikke at få købt alt ind i første omgang, men gå lidt på kompromis :o)