Dødsangst

Hej herinde..
Jeg har i en lidt længere periode nu haft en stor angst for at dø.
Ikke fordi at jeg fejler noget jeg er bange for at dø af, men altså..
Fx om aftenen og jeg ligger og skal til at sove, så får jeg et kæmpe sug i maven og begynder at blive bange for at dø. Indimellem vil jeg ikke sove fordi jeg er bange for at vågne op igen. Når jeg får den tanke om at være bange for at dø, så får jeg ondt i maven, og panikker nærmest. Men der går tit noget tid imellem at det sker, så er der nogen der kan svare mig på om det er alvorligt? [:*(]

Ja, det er alvorligt på den måde, at din dødsangst kommer til at styre dit liv.
Der er ikke nogen der ved, hvad der sker når vi er døde.
Døden er noget der kan være svært at forholde sig til.
Derfor får man ofte denne dødsangst. Angsten for det ukendte.
For at komme over den, er det vigtigt at sætte sig ind i døden.
Jeg har tilføjet et link, på en artikel der er skrevet af læge Carsten Vagn-Hansen, som selv har været plaget af dødsangst.
Han anbefaler nogle bøger, som kan hjælpe én til at forholde sig til døden.
Håber de kan hjælpe dig.
http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Livsafslutningen_d%C3%B8dsangst.asp

Det har jeg selv lige haft slået op på.
Det var faktisk ret spændende, og er sikker på at jeg skal ha lånt en af de bøger.
Men kræver dødsangst også psykologisk og medicinsk hjælp?

I svære tilfælde af dødsangst, hvor man ikke kan bearbejde det selv, skal man have psykolog hjælp.
Der skal du henvende dig til din læge, som kan give dig en henvisning.
Hvis den psykologiske behandling ikke hjælper, skal du videre til en psykiater, som kan udskrive medicin. Det skal nogen gange til.
Men det kommer helt an på, hvor stærkt et tag angsten har i dig.
Det er også muligt, at starte direkte hos psykiateren, som kan vurdere om der er behov for medicinsk behandling.
Men jeg ved, at de fleste læger startet med at henvise til en psykolog.
Ofte drejer det sig mest om en psykologisk bearbejdelse, frem for medicin.
Har du oplevet nogle dødsfald blandt dine nærmeste, der har udviklet angsten, eller har du selv været syg.?

Nej det har jeg ikke, ikke noget der på nogen måde ligner.
Det er bare dukket op ud af det blå. Det er meget ubehageligt selvom det ikke sker så tit ..

Jeg synes du skal gå på biblioteket og låne de bøger som Carsten Vagn-Hansen henviser til.
Hjælper de dig ikke til en forbedring, skal du gå til din læge og være ærlig omkring din angst, så lægen kan hjælpe dig til den rigtige behandling.
Der er ingen grund til, at skulle leve sit liv i angst, når der er andre muligheder.
Rigtig meget held og lykke med det, og skriv gerne herinde, omkring hvordan det går.
[s]

Hej med dig.
Den angst den er frygtelig - jeg kender den alt for godt. Jeg har prøvet både psykiater, flere psykologer og medicin. Og når angsten er kommet ud af det blå luft, er det min erfaring at medicin hjælper bedst - da du jo ikke har noget at bearbejde. Medicin kan evt kombineres med samtaler hos psykolog. Lægen kan også udskrive medicinen til dig - du behøver ikke skal omkring en psykolog.
Jeg arbejder også i et bofællesskab for psykisk syge, og mange af beboer der lider også af angst i svær grad. Nogle af dem har stor gavn af Bachs blomstermedcin. Det er nogle dråber du tageri vand, som får dig til at få en dejlig ro i kroppen. Det kan købes på apotek eller matas.
Knuz

Det er ikke helt sandt, at der ikke er noget at bearbejde, fordi man ikke har haft døden tæt inde på livet.
Det kan være en anden angst, man ikke selv er bevidst om, som kan udløse dødsangsten.
Det er det en psykolog kan finde ud af, at få frem.
Jeg har f.eks været ekstrem angst for højder. Kunne ikke køre eller gå over en bro osv.
Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt med højder.
Men en læge, der også er psykoteraput og hypnotisør, fandt frem til at angsten for højder, skyldes noget ubehag der var sket i min barndom, men ikke havde noget med højder at gøre.
Hun forklarede at en angst for noget bestemt, kan være relateret til en helt anden situation.
Efter jeg fik bearbejdet, det der var sket i barndommen, forsvandt min angst for højder.
Ud over psykoterapi, brugte hun i øvrigt hypnose, som var meget effektivt, for at jeg kunne huske den situation, der startede det hele.
Det lå så dybt i bevidsheden, at jeg helt havde fortrængt det skete.

så er det jo ikke en psykolog - han kan jo ikke lige det. Men en hypnotisør eller anden alternativ behandler.
En psykolog har ikke hjulpet på min angst, og har prøvet flere.
Men vi er jo også forskellige.

der er en del psykologer der også kan hypnose.
De benytter både psykologien og hypnosen, hvis de finder det nødvendigt.

Du mener ikke du fejler noget men derfor kan du sagtens dø selvom det selvfølgelig er mindre sandsynligt. Og det er vel alvorligt. På en måde er der ikke noget irationelt over din følelse. De fleste mennesker fortrænger tanken om døden og føler ikke at det er noget der vedkommer dem - endnu. Det kan være at din reaktion er et sundt tegn på at fortrængningen er ved at blive opløst. Hvis det udvikler sig og fx går alvorligt ud over din nattesøvn, så er det selvfølgelig ikke så sundt.
Der er en god chance for at det går i sig selv uden at du behøver at foretage dig noget. Du kan selvfølgelig gøre noget for at undgå at det sker så ofte. Det kan være simple ting som at sørge for at du er meget træt inden du går i seng, falde i søvn til fjernsynssnak der kan aflede dig eller måske ringe til en ven der kan aflede dig hvis det er slemt. Det kan selvfølgelig være svært at kombinere afledning med at falde i søvn. Hvad der vil virke for dig bliver du nødt til selv at finde ud af.

Hej Matilde
Jeg er en pige på 29 år, der selv lider af dødsangst. Jeg har altid været en angst person, når jeg har været alene og især i mørke og når jeg skulle sove, men har aldrig tænkt mere over det, det var bare sådan jeg var, og har været meget af mit liv. For 2 mdr. siden fødte jeg min dejlige søn, har haft en dejlig graviditet uden problemer og en nem og hurtig fødsel. Men det der pludselig var en person der var vigtigere end mig selv, og jeg ikke ville kunne holde ud at miste, har forstærket mig angst og jeg har fået direkte angstanfald, med fysisk følger. Jeg fandt selv frem til en Tankefeltsterapeut der hedder Elisabeth Aarup, det er en alternativ behandlingsform der går ud på at "banke" angsten væk, og jeg kan kun sige det hjælper, det er helt utroligt. Jeg ved ikke om du går ind for alternativ medicin, men tænker at det kan være bedre end at skulle til at tage medicin, det vil jeg i hvert tilfælde selv helst undgå, men vi er selvfølgelig alle forskellige.
Håber du har det bedre, og kommer ud af det, for det er virkelig forfærdeligt, det ved jeg! Jeg er ikke selv ovre min angst endnu, men ved at det nok skal komme.
www.elisabethaarup.dk