Partiskifte

Hvis et medlem af folketinget melder sig ud af det parti, som vælgerne har stemt vedkommende ind via, enten for at blive løsgænger eller kæmpe for et nyt partis mærkesager, burde vedkommende så ikke skiftes ud med førstesuppleanten i det oprindelige parti?
Engang for 10-20 år siden, jeg husker ikke lige hvor, var der ikke mindre end 2 personer, der straks efter kommunalvalget skiftede fra S til V (eller var det omvendt?), og dermed fuldkommen ændrede magtbalancen i forhold til det vælgerne ønskede. Det fik lov at blive sådan, men det var absolut ikke rimeligt. Nærmest det rene bedrag.
Eller hvad mener I?

Den slags er ret almindeligt i kommunalpolitik, hvor konstitueringen af byrådet og placering af borgmesterkæden ikke så sjældent giver nogle uhellige alliancer.
Den der skifter, plejer at forsvare sig med, at deres personlige stemmer jo har stemt på lige netop dem, ikke på partilinien - og det er der måske nok større sandhed i, når vi snakker kommunalpolitikere.
Men de store stemmeslugere som Lars Løkke Rasmussen og Johanne Schmidt-Nielsen, som hver for sig har fået personlige stemmer nok til 2,5 folketingsmandater, de kan da godt have en pointe i det.
Men for de mere "almindelige" folketingsmedlemmer, der i det store og hele er valgt på partistemmer, her synes jeg, de bør afgive deres mandat til suppleanten - men de har jo grundloven på deres side, da de skal forvalte deres mandat efter personlig overbevisning, ikke efter partilinien.