Penge og følelser
Penge betyder egentlig ikke så meget for mig. Jeg tjener ikke så meget, men har til husleje og tøj & mad til børnene. Lønforhandlinger er bare slet ikke mig. På loppemarkeder er det mig fuldstændigt umuligt at prutte om prisen. Jeg betaler, hvad de forlanger, hvis det ikke er for urimeligt, "skidt, pyt, det er jo kun penge".
Men jeg hader at spilde penge. Hvis jeg køber et stykke chokolade, tager en bid og taber resten, kan jeg ærgre mig gul og grøn over at spilde de 6 kr. og jeg kunne aldrig finde på at købe mig et nyt stykke, "så kan jeg jo lære at passe ordenligt på mine ting".
Nu står jeg og har lyst til at købe noget fra dba.dk, men skal jo så bruge 16 kr. for at se tlf.nr. og de er måske spildt, hvis den ting så er solgt.
Min fornuft siger mig, at jeg nok overlever, men hvorfor er det så svært?
Øv
Men jeg hader at spilde penge. Hvis jeg køber et stykke chokolade, tager en bid og taber resten, kan jeg ærgre mig gul og grøn over at spilde de 6 kr. og jeg kunne aldrig finde på at købe mig et nyt stykke, "så kan jeg jo lære at passe ordenligt på mine ting".
Nu står jeg og har lyst til at købe noget fra dba.dk, men skal jo så bruge 16 kr. for at se tlf.nr. og de er måske spildt, hvis den ting så er solgt.
Min fornuft siger mig, at jeg nok overlever, men hvorfor er det så svært?
Øv