Pengene fosser ind i statskassen!

http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=470934/
Overskuddet på de offentlige finanser kan igen i år blive på over 70mia kr. Det er sgu da positivt!
Men hvor stor er det lige vores udlandsgæld er? Selvom jeg som fattig og måske kommende bilejer kan fnyse over de ufatteligt latterlige bilafgifter og gerne så afgifterne helt fjernet, så synes jeg nu regeringen skal bruge alle pengene på at komme af med vores udlandsgæld. Det må jo være et helt svimlende beløb vi betaler bare i renter?

Ufattelig ondt på de røde at erkende at deres politik ikke kan gøre det samme, men er grunden til gælden som de ikke kunne afvikle, men var årsag til voksende gæld, og skatte/afgiftstryk.

Jens Otte havde i mange år - uden om VK - sikret et godt grundlag for dansk økonomi, men 2 gange lykkedes det VK at lave "benspænd".
Den ene gang var da man forhindrede nogle helt igennem fremsynede jordlove under skræmmekampagnen med den "sorte hånd" og anden gang var da man spændte ben for følgelovgivningen i forbindelse med en devaluering forårsaget af en tilsvarende devaluering fra England.
Da VKR-regeringen kom til i 68-71 var man nødt til at gennemføre "den mindst ringe" løsning, idet man naturligvis ikke kunne fremsætte de samme forslag som man lige havde nedstemt.
De over tre år med VKR har været nogle rigtige dyre år for dansk økonomi, hvor skattetrykket satte rekord og antallet af offentlige ansatte eksploderede.
Da Jens Otto kom til igen i 71 var der fokus på at vinde EU-afstemningen. Nødvendige økonomiske reformer blev derfor udskudt til efter vores tilmelding - man skulle jo lige vinde en afstemning så der var enighed blandt SVKR om at man ikke skulle genere vælgerkorpset. Samtidig troede man jo, at mange problemer ville blive løst når man fik hjælp fra EU.
I 72 kom Anker så til, og havde jo dårligt fået sat sig i stolen, før energikrisen i 73 slog bunden ud af dansk og international økonomi.
I den situation sad Anker med et meget tyndt flertal og var nødt til at tage et valg da CD brød ud fra S.
Da Hartling kom til med den smalle Venstreregering, blev der gennemført den mest uansvarlige økonomiske politik som nogen dansk regering har gennemført. Kæmpe skattelettelser i bedste liberale stil for at få forbruget i gang igen.
Da Hartling havde scoret sin store valggevinst og var nødt til at gå af igen, måtte Anker så træde til for at rette op på økonomien.
Under svære parlamentariske vilkår, hvor han sad i uhjælpelig mindretal lykkedes det alligevel for ham at holde sammen på det danske samfund. Alligevel blev mange - især unge - tabt på gulvet fordi man ikke havde noget arbejde til dem.
Ved overgangen til Schlutter kom det ønskede opsving, men det blev aldrig omsat til flere i beskæftigelse. Tværtimod. Man fik heller ikke styr på udlandsgælden. Tværtimod.
Med Nyrup kom der gang i beskæftigelsen - overskud på statsfinanserne og handelsbalancen. Afdragene på såvel statsgæld som udlandsgæld kunne begynde.
Så hvis du kan løsrive dig fra dine sædvanlig letkøbte bemærkninger, så var Ankers politik ikke så dårlig endda.
Men der er grund til at kigge ganske nøje på de borgerlige ledere der siden starten af 60'erne har gjort alt hvad de kunne for at ligge hindringer i vejen for en fornuftig udvikling af den danske velfærdsmodel.
En velfærdsmodel som man i de sidste år har skamrost samtidig med at man har fjernet grundlaget for at den kan blomstre i normalt omfang.