Hvorfor vælger flere og flere et kosmetisk indgreb?
Hvad er det at man vil leve op til?
Hvorfor kan man ikke respektere sig selv som man er?
tilføjet af eyesofjustice
EyeOfJustice
For nogle mennesker er deres krop deres fængsel.
For andre er den deres slot.
For dem der hører under første kategori, og måske har psykiske og/ eller sociale problemer pga. det, er det sgu helt iorden at de prøver at gøre noget ved det.
Hører man til sidstnævnte kategori og stadig vil have foretaget kosmetiske indgreb, så skulle man have et par flade, for SÅ narcissistisk og forfængelig er der sgu ikke nogle der burde have lov at være.
Dem der ligger et sted i midtzonen burde acceptere sig selv som de er, alt andet er klamt stræberi. De prøver på at sælge sig selv på noget de ikke er.
tilføjet af baremigann
Ældes med ynde!
Det er samfundsskabt, at man kun duer hvis man er evig ung, har store faste bryster, muskler for mænd og alle har samme størrelse mås.
Desværre modarbejder vi ikke denne tendens, med fare af sted til Jørn Ege og lader os mishandle.
Rigtig det har noget med selvværdet at gøre, men det kan ikke købes, sååå....
Jeg påberåber mig retten til at ældes med ynde, smiler.
tilføjet af eyesofjustice
Ups...
Kom til at skrive mit alias i overskriftsrubrikken LOL... hvor grimt...
tilføjet af June
Personligt...
valgte jeg at få ordnet mine bryster, så de var lige store. Jeg havde et mas med at finde bh'er - ja tøj i det hele taget (der var en meget stor forskel). Jeg gik altid og krummede mig sammen før - nu går jeg med ryggen ret og føler mig afslappet. Jeg skal aldrig tænke på hvordan mit tøj sidder og det er en befrielse, der ikke kan beskrives.
Men jeg har stadig nogle tanker omkring min operation, og ved ikke om det er så rigtigt det jeg har gjort. Set i bakspejlet ville jeg da ønske, at jeg havde kunne acceptere mig selv som jeg var. Det var ikke engang noget jeg bare sprang ud i med det samme - jeg var 40 år da jeg fik det gjort!
Jeg havde vanvittigt ondt af indgrebet - har født 3 børn og til sammenligning vil jeg hellere føde børn end få foretaget en brystoperation!! Så det er ikke noget der skal gøres for en hver pris synes jeg. Jeg kan kun sige, at for mit vedkommende har operationen ikke ændret på andet, end at jeg har fået det lettere med tøj - jeg er ikke blevet et lykkeligere menneske af den grund - jeg har "bare" fået ordnet et problem, som gik mig meget på.
Jeg tror forresten, at alle de udsendelser der er i tv pt. som fx. The Swan på TV3 og forunderlig forandring på tv danmark får rigtig mange mennesker til at føle sig totalt grimme, rynkede osv. så de pludselig føler sig helt forkerte. Det er synd, og det er virkelig en sygelig tendens de programmer skaber.
tilføjet af Kebab
Mange piger/kvinder hader deres udseende
Jeg mener det er forkert, at kvinder og piger lader sig gribe af den uhyggelige trend som tumpe tv serierne skaber, f.eks. Baywatch etc. Jeg har set en pige på tv lade sig interviewe, hun havde svært ved at acceptere sig selv med sine bryster, som hun selv fandt for små, hun har ikke nogen moden selvstændig psyke, når hun lader sig diktere af sådanne tumpe trends serier. Jeg fik lidt ondt af hende, da hun lider af et lavt selvværd.
Selv ville jeg ikke lade mig påvirke af brysternes størrelse, da det er personen bag, og ikke den kvinde macho vulgaritet store bryster udtrykker. Personligt ville jeg være mere tilbøjeligt til, at vælge en kvinde/pige med egne bryster også de små, man ser tilmed, at fly har måttet nødlande grundet eksplosionsfaren i store spændstige silikone bryster, når der opstår undertryk i kabinen.
Disse kvinder skal livet igennem have gentaget disse udskiftninger af silikone brysterne, som var det et bildæk, ak ja trist er det når piger/kvinder lader sig påvirke og lader trendserier på tv styre deres egen selvopfattelse.
tilføjet af Daniella
Plastickirogi
Det er al den ungdomsdyrkelse, der gør, at mange falder for fristelsen til at få lavet sig om. Hvis man har haft brystkræft, blevet forbrændt eller andet, ser sagen anderledes ud. Men at få hele skroget møbleret om for at blive smukkere, det er unødvendigt.
Men hvad - plastickirugerne får fyldt deres lommer fortiden, så det er vel godt for noget - eller hvad?
Daniella
tilføjet af indoory
hej june
hej june,
Efter en operation i brystet, hvor de fjernede en knude, blev mit brystmål også "skævt fordelt". Jeg har tit tænkt på at få den "lille" bryst fyldt op igen for den manglende klat - men er det det værd, hvis man tager smerter osv i betragning?
på forhånd tak
tilføjet af June
Hej Indoory
Jeg synes det er meget svært at råde andre til hvad de skal gøre - især når jeg selv tænker, om det er det rigtige jeg selv har gjort.
Når jeg har meget ondt ønsker jeg, at jeg aldrig havde gjort det, men når jeg ikke mærker noget, synes jeg det er dejligt at have mine nye bryster - fordi de har fjernet alle mine problemer mht. til bh'er, badetøj og tøj. Måske har jeg også bare været en af de meget uheldige som får tilbagevendende smerter - hvis du vælger at få det ordnet, får du måske ingen smerter (selvfølgelig lige umiddelbart efter - men måske ikke senere). En ting er sikkert: der er ingen garanti for følgerne - vores kroppe reagerer forskelligt. Spørgsmålet er om man vil tage risikoen. Er problemet så stort, at man vil gå gennem ild og vand for at få det løst og måske få et andet problem, eller kan/vil man lære at leve med det man har? Man skal under alle omstændigheder KUN gøre det for sin egen skyld - alt andet vil være forkert, synes jeg.
Til slut kan jeg fortælle dig, at mit resultat blev meget flot. Flottere end jeg i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig, men igen sprøger jeg mig selv: var det det værd? Smukke men smertende bryster?
Jeg har været 100% ærlig i mit svar til dig, der er både godt og skidt ved begge valg.
Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget, men jeg ønsker alt det bedste for dig, og kunne godt tænke mig at høre - når du når dertil - hvad du beslutter dig for.
Knus fra
June