SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
15tilføjet af Fanget
Plet på straffeattest = dårligt menneske ?
Håber der her er bare een, som har prøvet det samme.
Har været til samtale mht en jobtræning på en institution under kommunen og fik oplyst at skulle have ren børneattest.
Skulle så også pludselig have ren straffeattest, fandt jeg ud af, da papirerne kom med posten.
Er desværre arbejdsløs og ved nu ikke, hvad jeg skal foretage mig. Har kontaktet institutionen og fortalt sagen, som det er: At jeg har fået en bøde for butikstyveri på 7 kr for 6 år siden og en bøde igen for 4 år siden for at købe beroligende medicin online.
Institutionen er totalt uforstående overfor min situation, men jeg har da været ærlig.
Kan det virkelig passe, at man som 49-årig skal leve som et dårligt menneske uden arbejde i 10 år? - og hvad siger Arbejdsformidlingen nu til det.
Der er trods alt kun tale om en aktivering/jobtræning, som aldrig bliver til et rigtigt job, men man har det jo ikke godt.
Håber andre, som læser dette, kan huske det og passe godt på ikke at få en lille plet.
Hvis nogen læser det, som har prøvet det samme, vil jeg blive glad, jeg kan da ikke være helt alene med det problem.
tilføjet af Købmanden
Tyv for 6 kr
Jeg forstår ikke helt, hvorfor du ville gøre dig til tyv for noget til en værdi af 6 kr?
Men jeg kan godt have medlidenhed med dig i forhold til dit problem, det er ligt strengt! Troede at sager forsvinder efter 5 år på straffeattesten?
tilføjet af Købmanden
Undskyld 7 kr
... same same but different
tilføjet af Fanget
Ikke med vilje
Det var skam ikke for at stjæle for 7 kr, men 2 krus var slået i kassen for 1, og desværre var jeg på den forkerte side af kassen - havde ikke opdaget det. Rinnnnnng og en mand spurgte om jeg ville vedkende mig det, hvilket jeg svarede ja til, da jeg skulle skynde mig.
Da jeg kom hjem gik jeg i panik, kom først der i tanke om konsekvenserne. Jeg kørte hurtigt til politistationen og talte med en betjent, som forklarede mig, at det var for sent, jeg skulle have sagt ved kassen, som det var sket. Betjente sagde pyt da med det, det er da ikke så slemt, men jeg har haft det meget dårligt i de år, der nu er gået.
Og mht en straffeattest gælder den i 10 år indenfor det kommunale.
tilføjet af Anonym
Nu ved jeg ikke om
der står hvad straffen er for, på en straffeattest. Men hvis der står skrevet på den som du siger, burde enhver arbejdsgiver være ligeglad med det. Hvis ikke der står oplysninger omkring straffen, kan du jo fortælle en "historie" og i det tilfælde forstår jeg godt arbejdsgiveren.
tilføjet af Fanget
Paragraf
Har dags dato kontaktet Kriminalregisteret, og der kommer kun til at stå, hvilken paragraf, man er straffet for, så om det er en million eller 1 krone kan ikke ses på attesten.
tilføjet af Kommunalansat
Ved du hvad, makker
- dine forklaringer hænger overhovedet ikke sammen;
hvis du skal eller ønsker hjælp, må du frem med sandheden - det har du ikke gjort her - ifølge dine egne ord og forklaringer.
Prøv igen
tilføjet af Fanget
Til Kommunalansat.
Desværre kan jeg ikke forklare det på bedre måde, og det ER sandheden - forstår ikke, hvad du mener ikke hænger sammen.
tilføjet af Niller1
Du lyder ikke om en med ren mel i posen
Din påstand om, at straffeattesten skal være ren, ja men der er altså graduerede rammer for renheden.
Ved små forseelser som et butikstyveri til 7 kr, samt en bøde for online medicin bestilling vil ikke give en uren straffeattest i mere end måske 2 år. For de hærdede kriminelle gælder 5. årsfristen.
Måske kan online medicinen give en påtegning, hvis du har videresolgt euforiserende medicin. Her straffes narkolægerne med fratagelse af lægeautorisationen til recept udskrivning, da det er en narkorelateret forbrydelse, ligeså hvis du videresælger det. Men der skal en dom til først.
Kriminelle er som udgangspunkt uærlige, og lyver også meget, derfor tror jeg ikke på din påstand.
tilføjet af samme prb
forstår det godt
hej!
jeg forstår godt hvordan du har det. jeg har også været ud for det samme. jeg og en veninde prøvede for sjov og nu kan jeg ik få arbejde for min straffeattest er uren.
jeg har det meget dårligt over det og flovt.
ved ikke hvad jeg skal gør nu.
tilføjet af Nicholas
slap af ?
Hallo man , At han har stjålet noget for lang tid tilbage , har intet med hans kvalitet som børnepasser at gøre .
Det er sku synd , men sådan er straffen bliv ved med at søg og bliv ved med at være ærlig til sidst finder du et arbejde der giver dig en chance . og så må du sku også vise de ikke gjort en fejl ved at ansætte dig ,
Og til dig Gert , tsk ... tag dig sammen , jeg har medlidenhed med folk der hedder Gert😃hahaha
tilføjet af Madsen1999999
Løsning på alle dine problemer
tag dog i hæren, de undskylder alle ;)
tilføjet af anonym
hold kæft en gang usympatiske mennesker
Manden har sgu ikke voldtaget, eller slået nogen ihjel. Pointen er at det står i 10 år på den offentlige straffe-attest, og en eller anden leder på en institution har ondt i røven over det. Flot, at bruge vores skattepenge på det. Magen til intolerante mennesker skal man lede længe efter.
tilføjet af Sket er sket...
Tilgiv dig selv..
Hej trådstarter.
Først og fremmest synes jeg du skal tilgive dig selv og se frem ad og lær af begået fejl. Du er ikke noget dårligt menneske og du skal starte med at tro det selv.
Som skrevet før så se fremad og bliv ved med at søge jobs og fortæl sandheden.
Som institutionsleder ved jeg at der er meget pres på fra myndighederne og man skal lige huske at når en leder tager en chance så er det sørme hans/hendes eget job de spiller med.
Men der er jo også mange andre typer jobs hvor det betyder knapt så meget med en ren straffeattest.
Op med humøret. Brug din energi på de ting du kan påvirke i dit liv og lad de andre ting hvile min ven.
🙂
tilføjet af en i samme!!
Kender jeg alt til!
Har samme problem, har for 3 år siden. Glemt at lægge nogle bller op på båndet i bilka, havde et stort indkøb, 4 børn med mig, deriblandt tvillinger på 3 år, der ikke makkede ret, derfor overså jeg de skide bleer! blev dømt! Her for ca ½ år siden var jeg ude og shoppe, lige fået børnepenge, gik lidt vildt til den, masser af poser. Var forbi et parfumemagasin, inde og snuse til en masse dufte, havde lige lovlig mange poser på mig. Og af en eller anden grund, sker det at jeg af en fejl. Bliver taget på vej ud, havde lige købt to farfumer. går villigt med ind og får set mine poser igennem, og af en eller anden grund er en prøveflaske med parfume havnet i et af mine poser, iøvrig en jeg lige havde købt. Bliver dømt for tyveri, efter tre retsager. Og helt ærligt, tænk at blive dømt på noget så latterligt, hvorfor skulle jeg stjæle selv samme som jeg lige havde købt!!!!
Nu har jeg to pletter på min straffeattest, og kan ikke komme i job, totalt latterligt!!!!
føler med dig!
tilføjet af Stilhed
Jeg er lidt i samme situation...
Well, jeg står lidt i samme situation, som sagt. Jeg har fået en bøde på 500 kroner for butikstyveri af et par sokker til 30 kroner. Det beror dog på en misforståelse, og det var bestemt ikke min mening at stjæle dem. Jeg kom bare til at tage dem med ud af butikken, da jeg ville kigge på deres udendørs udvalg.
Jeg har netop modtaget et brev, hvori der står, at jeg skal betale bøden på 500 kroner, men der står intet om en plet på straffeattesten. Kommer der det, hvis de ikke har oplyst om det? Brevet, jeg har fået, er fra politiet, men de nævner kun reglerne omkring betaling af bøden. Det er en engangsforseelse, og en af mine venner mener, at man kun får en plet på straffeattesten, hvis man er blevet dømt af en dommer. Jeg er selv i tvivl.
Hvis det kommer på min straffeattest, vil det så, som nogen tidligere nævnte, kun komme til at være der i 2 år? Jeg er 19, og jeg ville synes, det var ærgerligt, hvis jeg ikke kunne få noget som helst arbejde de næste 5 år, bare på grund af en åndssvag misforståelse.