1tilføjet af

Politiet leder efter en hundelufter

http://www.lorry.dk/artikel/169843
En ældre kvindelig hundelufter kan have afværget en voldtægt, da hun natten til lørdag gik tur med sin hund på Godthåbsvej på Frederiksberg.
En 22-årig kvindelig studerende har anmeldt til politiet, at hun blev overfaldet bagfra af en mand, da hun kort før klokken et kom gående på Godthåbsvej ud for nummer 104.
- Uden varsel griber en mand hende bagfra og holder en kniv for halsen på hende. Han siger, at hun skal være stille, ellers vil han dræbe hende, og så trækker han hendes bukser ned, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen, Københavns Politi.
Manden opgiver imidlertid sit forehavende, formentlig fordi en ældre kvinde i det samme nærmer sig med sin hund.
- Det er formentlig årsagen til, at han stikker af, siger Robert Jensen.
Politiet efterforsker sagen som et voldtægtsforsøg og vil gerne i kontakt med den ældre kvinde, der måske har oplysninger, som kan føre politiet på sporet af gerningsmanden.
- Vi vil meget gerne tale med hende, da hun muligvis har set gerningsmanden. Hun talte kort med ofret, men hun var muligvis ikke klar over, hvad der var sket, siger efterforskningslederen.
Den kvindelige hundelufter beskrives som over 70 år, let krumrygget og med kort gråt hår. Hun havde en lys lilla jakke på og matchende bukser. Hun havde hunden, der er mellemstor og grå eller hvid, i en fleksibel hundesnor.
Den 22-årige kvinde, som blev overfaldet, har langt lyst hår. Hun var iført en lys halvlang jakke, en grå hættetrøje, sorte bukser og hvide, flade sko.
Hun har kun kunnet give et spinkelt signalement af gerningsmanden. Der er tale om en mand mellem 25 og 35 år, almindelig af bygning og omkring 190 centimeter høj. Han beskrives som lys i huden og dansktalende.
Den ældre kvinde eller andre vidner, der har oplysninger om sagen, kan ringe til politiet på telefon 114.
tilføjet af

Politiet leder efter en hundelufter

[l]

SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.