Politikerne må tage ansvar
Jeg lægger emnet herind fordi jeg er vant til at diskutere herinde og fordi jeg godt kunne tænke mig at høre jeres mening.
Så så man noget om den australske muelsing af får i går aftes. Altså hvor fåreavlere klipper store stykker kød af fårs baglår uden bedøvelse for at undgå flueangreb og råd.
Efter at fåret så var klippet var der så meget blod, at man var nødt til at tilsløre kameraet.
Stemningen på de sted, hvor det foregik var mere uhyggelig end nogen gyserfilm jeg har set. Hannibal the Cannibal var mere munter - selv der hvor han løfter offerets hovedskal op og spiser hjernen! Der hvor fåreavlerne stod og klippede var i højt solskin, men der var dybt stille - kun et lille lam græd. Fårene var spændt fast til nogle jernstænger med benene op og hovedet ned - og de stod og så på hinanden mens fåreavlerne klippede løs i tavshed. En mere ond og uhyggelig stemning er svær at finde noget sted.
Det der undrer mig lidt er, at de danske modehuse først vil lukke for importen af australsk uld nu, hvor denne praksis har kørt i masser af år. Modehusene siger, at de intet kendte til denne praksis. Men hvordan kan de undgå det? Jeg ved i hvert fald at Anima har oplyst om de længe. Og hvorfor skal der en professor til at udtale sig om, at det gør ondt at få klippet huden af, før der er nogen der tror på det? Og hvordan kan samme professor sige, at han heller ikke har kendt noget til det?
Men så har vi alle de andre former for dyremishandling at tage stilling til som forbrugere:
-hunde/kattepels fra Kina
-tvangsfodring af gæs for at de skal få fedtlever
-sødmælkskalve i Holland
-opdræt af kyllinger m væksthormoner så knoglerne knækker
-drab af babysæler
-dyretransporter
-opdræt af pelsdyr i for små bure
der er sikkert mange flere ting.
Det kører på den måde i øjeblikket, at politikerne dækker det hele ind under, at det er forbrugerne som må tage valg og vælge fra. At de frie markedskræfter skal have frit spil.
Men er det rimeligt at vi, som forbrugere, skal tage stilling til hver enkelt vare vi får i hånden - og vende og dreje den - samtidig med, at vi skal vide alt om den vare fra produktionsstart til færdigt produkt?
For det første bliver vi som almindelige mennesker stopfodret med et hav af informationer HVER ENESTE DAG! Vores hjerne kan ikke rumme det. VI KAN IKKE!!!!!
For det andet har vi også andre ting at slås med: familier, børn, sygdomme osv.
For det tredje er markedet simplet hen uigennemskueligt for os. Vi kan simpelt hen ikke vide alt. Nogle af os kan ikke engang læse. DET ER IKKE RIMELIGT!
Dem der kan gøre noget - det må være dem, der også skal tage et ansvar for forbud og dyreetik og menneskerettigheder. Det kan ikke lægges på forbrugernes skuldre. Vi kan rumme et par ting og forholde os til det - men vi kan ikke bære alt.
Jeg kunne fortsætte med overgreb på mennesker:
-farvning af uld i Indien under giftige dampe
-kaffebønder udsættes for giftmidler
-slavearbejde i Kina
-børnearbejde i U-landene
og jeg kunne blive ved. Alt det som forbrugere kan vi ikke tage stilling til. Det kan heller ikke være rigtigt, at ansvaret for at der bliver gjort noget skal hvile alene på uvildige kræfter som dyreværnsorganisationer og organisationer for menneskerettigheder.
POLITIKERNE MÅ GÅ IND OG TAGE ET ANSVAR!
Kajsa S
Så så man noget om den australske muelsing af får i går aftes. Altså hvor fåreavlere klipper store stykker kød af fårs baglår uden bedøvelse for at undgå flueangreb og råd.
Efter at fåret så var klippet var der så meget blod, at man var nødt til at tilsløre kameraet.
Stemningen på de sted, hvor det foregik var mere uhyggelig end nogen gyserfilm jeg har set. Hannibal the Cannibal var mere munter - selv der hvor han løfter offerets hovedskal op og spiser hjernen! Der hvor fåreavlerne stod og klippede var i højt solskin, men der var dybt stille - kun et lille lam græd. Fårene var spændt fast til nogle jernstænger med benene op og hovedet ned - og de stod og så på hinanden mens fåreavlerne klippede løs i tavshed. En mere ond og uhyggelig stemning er svær at finde noget sted.
Det der undrer mig lidt er, at de danske modehuse først vil lukke for importen af australsk uld nu, hvor denne praksis har kørt i masser af år. Modehusene siger, at de intet kendte til denne praksis. Men hvordan kan de undgå det? Jeg ved i hvert fald at Anima har oplyst om de længe. Og hvorfor skal der en professor til at udtale sig om, at det gør ondt at få klippet huden af, før der er nogen der tror på det? Og hvordan kan samme professor sige, at han heller ikke har kendt noget til det?
Men så har vi alle de andre former for dyremishandling at tage stilling til som forbrugere:
-hunde/kattepels fra Kina
-tvangsfodring af gæs for at de skal få fedtlever
-sødmælkskalve i Holland
-opdræt af kyllinger m væksthormoner så knoglerne knækker
-drab af babysæler
-dyretransporter
-opdræt af pelsdyr i for små bure
der er sikkert mange flere ting.
Det kører på den måde i øjeblikket, at politikerne dækker det hele ind under, at det er forbrugerne som må tage valg og vælge fra. At de frie markedskræfter skal have frit spil.
Men er det rimeligt at vi, som forbrugere, skal tage stilling til hver enkelt vare vi får i hånden - og vende og dreje den - samtidig med, at vi skal vide alt om den vare fra produktionsstart til færdigt produkt?
For det første bliver vi som almindelige mennesker stopfodret med et hav af informationer HVER ENESTE DAG! Vores hjerne kan ikke rumme det. VI KAN IKKE!!!!!
For det andet har vi også andre ting at slås med: familier, børn, sygdomme osv.
For det tredje er markedet simplet hen uigennemskueligt for os. Vi kan simpelt hen ikke vide alt. Nogle af os kan ikke engang læse. DET ER IKKE RIMELIGT!
Dem der kan gøre noget - det må være dem, der også skal tage et ansvar for forbud og dyreetik og menneskerettigheder. Det kan ikke lægges på forbrugernes skuldre. Vi kan rumme et par ting og forholde os til det - men vi kan ikke bære alt.
Jeg kunne fortsætte med overgreb på mennesker:
-farvning af uld i Indien under giftige dampe
-kaffebønder udsættes for giftmidler
-slavearbejde i Kina
-børnearbejde i U-landene
og jeg kunne blive ved. Alt det som forbrugere kan vi ikke tage stilling til. Det kan heller ikke være rigtigt, at ansvaret for at der bliver gjort noget skal hvile alene på uvildige kræfter som dyreværnsorganisationer og organisationer for menneskerettigheder.
POLITIKERNE MÅ GÅ IND OG TAGE ET ANSVAR!
Kajsa S