Prioriterer man kærligheden?

Smerten ved at føle sig ligegyldig er enorm, især når det er ham man elsker der får sig til at føle sig komplet ligegyldig... Min kæreste prioriterer alt andet før mig, jeg elsker ham, men jeg tvivler efterhånden på hans kærlighed til mig. Det er 5 uger siden vi sidst har set hinanden og alligevel prioriterer han kammeraterne på sin ene fridag. Meningen er at vi til sommer skal flytte sammen i vores drømmehus, men jeg er bange for at komme til at føle mig forladt og ensom... Hvad i alverden stiller jeg op,har prøvet at snakke med ham, men det hjælper åbenbart ikke. Og selvom jeg ved mange vil råde mig til at smutte, så er jeg bare heller ikke klar til at forlade ham. Han siger han gerne vil vores forhold og han sger han elsker mig,men hvorfor viser han det så ikke?

jeg tror du elsker tanken om at du elsker ham. Og ikke ret meget andet

end i et forhold, derfor, så han smutter.

Jeg tror godt du kan regne med, at han elsker dig, når han siger det. Hvorfor skulle han dog lyve om noget så alvorligt?
Mennesker er forskellige, og har forskellige måder at vide det på. Forskellige behov for at vise det.
Din mand lyder som typen der ikke har følelserne siddende uden på tøjet. Han lyder som en mand, der har mange jern i i ilden. Det betyder ikke at han ikke elekser dig, eller ikke har lyst til at være sammen med dig. Har har bare ikke de samme behov som dig.
Jeg tror ikke du kan lave ham om - ikke fordi han ikke vil, men fordi han ikke forstår hvad du beder om. Du kan skære det ud i pap, og han vil huske det en dag eller to hvis han ikke tænker på andet, men lige så snart han tænker som sig selv, glemmer han det igen.
Udfordringen for dig er at finde ud af, om du kan leve med ham som han er. Kan du leve med at han måske ikke er meget hjemme, har sit eget liv - også når I flytter sammen. Kan du leve med, at han ikke er typen der viser de store følelser, får dig til at føle dig ligegyldig og ensom?
Du skriver, at det ikke er en løsning at forlade ham. Da du ikke kan ændre andre, men kun dig selv, er der vel ikke anden mulighed for dig end at acceptere ham som han er og lære at tilsidesætte dine egne behov.
Måske skal du overveje en ekstra gang hvor smart det er at flytte sammen med en, der får dig til at føle dig ligegyldig, og på hvis kærlighed du tvivler.
Jeg er ked at at sige det, men det lyder til at være et utrolig usundt forhold for dig.