PROBLEM: al al for kostbar!?

Hvordan flirter man - har det med at være al al for kostbar over for de drenge - ja og til sidst er det jo klart at de ik gider mere! jeg må nok indrømme at det meste bunder i generthed, men det ved drengene jo ik! Mange er interesseret, men er bange for af nærme sig fordi de mener jeg har den der facade der siger: "hold dig væk" og sådan er det selvfølgelig ik! Har haft mange som jeg haft noget kørende med, men så er det heller ik rigtig blevet til mere, for jeg bliver usikker og er for længe om af beslutte mig, og drengene mener ik at jeg viser nok interesse og dropper det, for de vil ik være til grin, hvilket jeg os godt kan forstå. jeg har aldrig været pigen der kan være sammen med hvem som helst, må indrømme at for det meste er hvert kys velovervejet!
Det er virkelig et problem for mig så håber der er nogle der kan/vil give et godt råd eller 2!

Det er jo ikke fordi du ikke kan flirte, vel? Det går jo tilsyneladende udemærket, men så vil du godt selv hjælpe til med at "drive det videre". Vil du?
Jeg tror jo på at hvis man er reelt interesseret, skal man nok finde ud af det, på den ene eller anden måde og er der nogen af dem "der ikke vil være til grin" (det er synd de opfatter det sådan) du synes du er gået glip af? Egentlig ikke, vel?
Du skal da ikke indlede noget med nogen som helst for deres skyld. Kan de ikke stå distance og få din interesse til at overvinde din generthed, så er det da bare ærgerligt for dem.
Med hensyn til facade, så er det jo altid rart at andre mennesker er smilende og imødekommende og det kunne du jo øve dig lidt i at signalere.

For mig at se handler det om, lidt ligesom Liqa skriver, at hvis det er en sød fyr du har med at gøre som ikke kommer med lkatterlige ugennemtænkte bemærkninger, men som er god til at få en kvinde til at føle sig godt tilpas, vil du også automatisk komme til at føle dig godt tilpas og dermed også sænke paraderne helt automatisk. Sådan plejer det at foregå hvis man er oppe imod en kvinde som lider af generthed.
Skyldes din "skubben-folk-væk" at du måske prøver at undgå en mulig ubehagelig konfrontation med en person af modsat køn? Hvis det er tilfældet skal du prøve at have det i tankerne næste gang du går ud du føler trang til at gøre det samme. Overvej worst-case-scenario og om det måske ikke er at overdrive "farerne".

uha det kender jeg kun alt for godt.... det er som en ordret beskrivelse af mig..... det eneste råd jeg har til dig er.... tag chancen og tag det første skridt selv.... den er svær, men klart det værd.... tro mig!!

men jeg synes bare at jeg også har mødt nogle af de søde drengor (for de findes jo ind imellem;) men er bare bange for at give det en chance Hvorfor? ja det er det store spørgsmål! jeg ved virkelig ik, hvad jeg er så usikker og bange for... jeg ville ønske at jeg bare kunne springe ud i det og gemme alle tankerne langt væk, men det er absolut ikke nemt!

at du siger, for jeg føler nemlig, at jeg er palle alenen i verden med dette problem i og med at ingen af mine veninder rigtig kan sætte sig ind i det... jo det kan de nok godt til en vis grad, men lækkert at høre fra en der har samme problem! Har du bare sprunget ud i det? og har der så givet resultat?

tro mig du er ikke alene... der er faktisk mange der har det sådan.. Jeg valgte at tage springet, og det hjalp meget... nu har jeg en fyr, jeg har været sammen med i godt 2 år og vi skal være forældre. så jeg synes klart det er det værd, at tage springet... det er selvfølgelig ikke sikkert det går godt og smertefrit fra starten af, men det skal nok komme... Glem alt om hvad andre siger de om dig, og hvordan de opfatter dig, så er det nemmere bare at slappe af og tage tingene som de kommer... Det skal nok gå..