Problemer med følelser til eks kæresten

Hej. Ved ikke om mit indlæg er kommet det rigtige sted, men prøver alligevel.
Jeg har et kæmpe problem...
Jeg har lige brudt med min eks kæreste sidst tirsdag d 11-12-07, da jeg ikke følte jeg elskede ham mere.
Men alligevel er der noget der siger mig at jeg mangler ham.
Vi har været sammen i ca 6 år, og vi har to børn sammen, men vi har fundet ud af at vi bare ikke kan sammen, og det troede jeg også jeg var enig med ham i.
Men nu hvor her er så tomt uden ham, mangler jeg ham bare mere og mere, og jeg tror jeg vil være ensom uden ham, og jeg føler jeg savner ham helt vildt, men når han så kommer og besøger børnene eller skal hente dem en dag hvor han vil have dem, og jeg så ser ham, så føler jeg den der had til ham, og mener jeg ikke elsker ham mere.
Han prøver at holde om mig, og vil få mig til fornuft, men jeg væmmes ved det, og jeg holder ham nok også lidt for nar mener jeg selv, for når jeg så endelig tror jeg vil noget med ham, så vil jeg ikke alligevel og skupper ham væk fra mig.
Men jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for når han så endelig er kørt igen, så mangler jeg ham, selvom jeg inderst inde ved jeg ikke elsker ham mere.
Ved godt det er en lidt lang indlæg at komme med, og håber da at nogen læser det, og kan give mig et råd, for det har jeg brug for.
Skulle lige af med mine frustrationer...
Hilsen Majerpigen

hej
det er klart der er et vacum efter jeres forhold. Med børn har I jo været filtret ind i hinanden og når det så er slut må der nødvendigvis være et meget stort tomrum. Men pas på du ikke forveksler din ensomhedsfølelse med kærlighed til *ham*. Måske du stadig elsker ham - men uanset om du gør eler ej vil du have denne ensomhedsfølelse alligevel.......
Jeg husker selv tydeligt følelsen de gange et forhold er gået istykker. Ja faktisk helt tilbage fra mine første kærester. Den der alene, tom, ensom følelse når sidder der alene. Et godt råd er at gå ud og møde mennesker, kaste sig ud i vilde hobby aktiviteter osv osv.
hilsen
kynisk mand

Nej tror ikke det er kærlighed du føler, et er bare en form for ensomhed..
Den følelse kan du godt have længe men du skal bare holde fast i at du trods alt hader ham mere end du elsker ham, for elelrs kan det ende med du tager ham tilbage pga af ensomhed, og ja så smider du ham ud igen efter en kort periode fordi du ikke elsker ham.
Det kan hurtig blive en ond cirkel som rammer dig og dine børn hårdt.
Du skal prøve at finde ogen venner du kan være sammen med eller måske finde et char rum hvor du kan snakke med andre så du ikke tænker så meget på din eks.
Men du fortjerner at blive lykkelig, så du gjore ret i at forlade ham hvis du har den der had til ham, som du taler om..
Gi dig selv lov til at være ked af det og det er hel normalt at man savner sin eks selvom man hader ham men man skal bare ikke tag dem tilbage pga ensomhed
Håber du får en dejlig jul

Havde perioder og har det stadig væk, hvor jeg savner ham jeg elskede alt for meget, og som er far til min løveunge.
Det er vist meget naturligt, netop når man gennem mange år, har fået filtret sig godt og grundigt ind i hinandens mønstre, vaner og adfærd.
Vær tålmodig og find noget andet at kaste dig over, først og fremmest jeres børn, de kan jo ikke gøre for at i er splittet op.
Husk at passe på dig selv
God Jul
Løvemor

Hej Majerpigen..
Jeg ved ikke om jeg kan være dig nogen hjælp men jeg har i hvert fald stået i nøjagtig sammen situation som dig, da jeg for 1 1/2 brød med min eks..
Jeg har haft rigtig svært lige som dig ved at give slip - for selvom at man mentalt er afklaret med det hele så siger uderbevistheden ting i den anden retning..
For når man har været i et forhold i 6 år som i dit tilfælde så er det utrolig svært pludselig at vænne sig til at være "alene". Det sværeste var nu nok i mit tilfælde at lære at sove alene igen - man har været vant til at han holder om en om natten og giver en tryghed. sådan kan man fortsætte på mange måder, men min konklusion har bare været at det tager tid. Og det tager lang tid at glemme alt og få livsglæden igen på en anden måde. For selvom man er afklaret med at det bedste er at gå hver sin vej, så kommer der stadig en efterreaktion når bruddet så sker.
Men der er samtidig heller ikke noget mere befriende når man så får livsglæden igen, og finde en ny mand som i mit tilfælde har været den eneste ene.
Man lærer af alting, man lærer hvordan man gerne vil have tingene og også hvordan man bestem ikke vil have dem. Man ved nu hvad der fungere i et forhold for en og hvad der ikke fungere. Og det vil hjælpe dig til - når du får mod på det igen at finde den helt rette.
Jeg ved overhovedet ikke om det pladder kan være til nogen hjælp - men du skal bare vide at selvom det hele kan virke helt uoverskueligt så bliver det godt i sidste ende.
Men det tager tid.. Jeg kan blot sige at jeg føler med dig og at du skal prøve at få det bedste ud af alt. Så skal det nok lysne i den sidste ende. "man skal være den stærke og komme videre - ellers falder man tilbage og oplever en skuffelse over sig selv endnu en gang"
Venligst Mc

Jeg vil bare sige mange tak for de gode råd jeg har fået.
Det gælder simpelthen om at være stærk, ikke kun for min skyld, men også for børnenes skyld, selvom det er svært.
Men jeg må prøve at gøre det bedste ud af det som jeg nu kan.
Og endnu engang mange tak.
Hilsen majerpigen