Problemer mellem mor og papmor.

Jeg har en kæreste der har 2 dejlige børn på 4 og 7år. Og vi har det godt sammen.
Problemet er moren og mig. Hun vil ikke tale eller se mig. Det giver problemer eks.vis når der er komsammen på skolen og i børnehave.
Vi kan ikke tage afsted alle sammen. Enten er det min kæreste, jeg selv og børnene eller også er det min kæreste, moren og børnene.
Hver gang min kæreste snakker med hende om det bliver hun stik tosset.
Det er snart 2 år siden de er gået fra hinanden, og vi fandt sammen ca 2 mdr efter.
Hun har selv fundet en kæreste for nogle mdr siden.
Er der nogen der har har prøvet det? Hvad kan jeg eller min kæreste gøre?
Vi vil rigtig gerne have at det bliver sådan så vi alle kan tage afsted alle samme til de ting der sker på børnenes skole og børnehave.

så skulle du måske slappe lidt af og holde dig lidt i baggrunden. Forældrene til børnene finder sikkert ud af det med tiden.

Indledningsvis vil jeg lige sige, at jeg har et rigtigt godt forhold til mine børns papmor.
MEN
Hvorfor SKAL du med til de forskellige komsammenarrangementer? Det er forældrene der skal vise flag der - ikke alle mulige andre.
I længden vil det gavne dig bedst, hvis du lod forældrene klare den form for pligter og selv holdt dig i baggrunden.

Børnene bor på skift hver anden uge hos os og deres mor.
Så jeg er lige så meget sammen deres mor er.
Derfor syndes jeg ikke det er så unaturligt at jeg tager med til de ting.

Fedt at nogen interessere sig for deres "papbørn". Mine børn på 13, 10 og 8 år skulle hjem fra deres far én dag tidligere fordi han skulle på familieudflugt!I sommerferien skal de komme af 2 omgange og kun en uge. [:|]

Hun er en stor del af børnenes liv, det må den mor bare se at forholde sig til.
At være papmor medfører en masse ansvar og pligter. Og selvfølgelig skal der også være plads til papmoren i de øvrige ting børnene skal, såsom skole arrangementer, fritidsklubber, sport osv.
Kender et par der gik fra hinanden for 12 år siden. Moren er stadig en bitter bitch, der nægter at tale med...hold lige fast: faren. Hans nye kone vil hun gerne tale med, og stod det til hende, var det papmoren der deltog i div. arrangementer, og faren der blev hjemme.
Uanset om hadet/bitterheden rammer eksen eller den nye partner, så hører det ingen steder hjemme. Og dem der bliver mest ramt er børnene.
Get over it! Og se den nye part som en værdifuld voksen for barnet/børnene. Jo flere voksne der kan være noget positivt for ens barn/børn, jo bedre må det vel ende med at blive.

Jeg kan kun give jer ret i at det giver en masse ansvar og være papmor.
Og det bør alle pap, far som mor, tag når de finder en kæreste med børn.
Og det gør jeg også. Så langt jeg få lov af ex`en.
Men hvordan få min kæreste og jeg hende til at se at jeg er en positiv person i hendes børns liv. Og at det faktis er godt at jeg er glad for hendes børn og gerne vil dele en masse oplevelsere med dem, (og hende) 😉

må man måske tilsidst erkende
hun altid vil kunne få
exen til at logre som en hungrende handhund,
bare hun fløjter
Kender et par hvor exen i perioder, sms og ringer flere gange i træk, måske for at spørge om vej til et bestemt sted.
Dette par gik fra hinanden for 7-8 år siden og har næsten voksne børn, men manden danser for konen så det er helt pinligt, for han orker ikke hendes jalux fis,
men ærligt burde en sådan gammel ex ikke købe et kraks kort ?
Og måske få sig et liv og lade andre have deres❓
Som pap, plastic og bonus eller hvad man nu vælger kalde sig eller dem.
bor du sammen med manden og elsker ham, ja så må han vel også gerne ville dele de oplevelser og skønne stunder han / eller nærmere i kan have med hans dine og måske jeres børn
Held og lykke
De eks kan vide præcis hvilke knapper de skal trykke på, oftest den dårlige samvittighed over alt det den væmmelige stygge far gjorde mod sine børn da han måske gik og så måske endda elsker en anden nu,, uf da,,
Vær kritisk
og vær aldrig tilfreds med at være mandens kvinde nummer 2, hans børn er hans børn men du skal være hans kvinde nummer et helt klart

Jeg er sammen med børnene havldelen af deres tid. Lige så meget som deres mor er.
Jeg er laver mad sammen med dem, læser historier for dem, hjælper dem med at vaske hår, børstetænder og alt hvad det ellers indebær når "man har børn".
Derfor syndes jeg bestemt ikke at jeg er "alle mulige andre". Og syndes ikke det ville være mærkeligt at vi alle, forældre/papforældre, tog afsted.

du er ikke alle mulige andre men du er heller ikke deres mor og sådan en har de.
Hvorfor har du behov for at være med til deres skolearrangementer?
Hvis børnene spørger om du kan komme med er det da helt ok, tænker jeg. Men uanset hvor dele ordning din kæreste har med sin ekskone så er og bliver det børnenes behov der må komme i første række.

De spørg om jeg skal med, og evt hvorfor jeg ikke skal med.
De spørg også nogle gange om jeg skal med, når de skal afleveres hos deres mor efter vi har haft dem vores uge. Det se jeg da som at jeg er en naturlig del af deres liv. 🙂