3tilføjet af

Jeres bedste grill/grill-tilbehør opskrift?

Jeg synes at vi skal have en opskrift med vores bedste grill/grill-tilbehør opskrifter. Hvad er din? smid den her og del den med os andre.......
Jeg lægger ud med denne:
coleslaw a la KFC:
Cole Slaw a la KFC:
60 g mayonnaise - HELLMANNS er jo bedst!! og er det jeg sværger til :-)
60 g sukker
1 tsk. salt
1 spsk. sennep - jeg bruger dijon sennep
1 dl olie - jeg bruger raps (jeg tror ikke at det er godt at bruge olivenolie!!)
1/4 dl hvidvinseddike
revne gulerødder
ca. ½ hvidkålshoved snittet MEGET fint
Mayonnaise, sukker, sennep og salt røres sammen. Olie og eddike røres i (smag til for at se om der skal mere hvidvinseddike i).
De fintsnittede grøntsager kommes i en skål og dressingen hældes i - hæld kun lidt i ad gangen. Der skal kun lige være nok til at dressingen er tyndt fordelt i salaten - der skal ikke være alt for meget overskydende dressing.
Stil på køl og lad det trække nogle timer - dette er VIGTIGT!!! - for at få den gode smag frem. Vend rundt i det af og til.
Denne marinade er rigtig god til kyllingevinger:
"Hot 'n spicy" marinade til kyllingevingerne:
sød chilisauce
teriyakimarinade
soya sauce
lidt citronsaft
chili flager
presset hvidløg
Det hele blandes sammen og penles på kyllingevingerne i god tid, så de får lov til at stå lidt. Gerne flere timer inden de skal grilles. Derefter pensles de med resten hele tiden under grillningen.
Dertil serveres dette:
Blue cheese dressing:
blåskimmelost
lidt mælk/fløde eller creme fraiche
lidt citronsaft
lidt tabasco sauce (jeg brugte chili flager, fordi jeg ikke havde noget Tabasco)
Det hele blandes godt sammen, til den ønskede konsistens haves.
Bruges til at dyppe kyllingevingerne i.

Glæder mig til at se Jeres :-)
tilføjet af

uhm....

Jamen, hos mig bliver det sjældent til mere end pølser og salat, men dine opskrifter ser dæleme lækre ud...det kunne da godt være de skulle afprøves over sommeren.
Go' sommer til dig
c",)
tilføjet af

Tak.......

Også rigtig god sommer til dig - og tak :-)
tilføjet af

Hvor er I?

Slet ikke nogen der vil være med? :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.