på falderebet

For bare få år siden var jeg en smuk og eftertragtet kvinde der dyrkede sit første og eneste singleliv (giftede mig med ham jeg mødte da jeg var 15 og blev skilt da jeg var 34).
Jeg var 34 da jeg loggede rigtigt ind på nettet som single ..... og første gang mødte ham. Ham der brugte et år på at møde mig. Jeg var der nemlig ikke for at få et nyt forhold, men slog aftener ihjel indtil jeg fik en ny omgangskreds.
Han præsenterede sig som single, det viste sig at han ikke var det. Han præsenterede sig som ulykkelig i sit forhold, det var han sikkert.
Jeg forlangte hurtigt at han valgte.
Det gjorde han, ad tusinde omveje .. over tre måneder. Han kom herop, blev her i tre år. Han endte med at koste mig ca. 25.000 i internetregninger og telefonregninger (som jeg stadig betaler af på).
Han skiftede aldrig adresse (selvom jeg afstod fra udvidet børnebidrag som enlig forsørger)
Jeg ved nu at han er syg, det fornemmede jeg ret hurtigt, jeg ved også at jeg trods det hele kom til at elske ham.
MEN, jeg ved også at jeg bare var en af flere kvinder han var sin forrige kæreste utro med.
I dag er der gået 6½ år og jeg har netop fundet ud af han stadig har profiler flere steder (dating, scor, meetic) og sikkert flere steder.

Der er tusind mellemregninger jeg ikke fortæller her, ingen af dem støtter mig desværre i, at jeg skal holde fast i den mand jeg stadig elsker.
Og hvordan skal jeg skilde den rest kærlighed jeg har fra mit behov for at han bidrager til den gæld han har sat mig i???

Jeg forstod ikke helt dit indlæg? Er I stadig sammen, siden du spørger, om du skal holde fast i ham?
Du skiver han er syg, kan han helbredes?

Ikke noget at sige til forvirringen, jeg var ærligt talt rystende af raseri og skuffelse da jeg skrev det.
Nej han bor her ikke, ihvertfald ikke nu. Jeg pakkede hans ting for ham og bad ham smutte.
Og nej, han bliver næppe rask. Han kommer gennem livet ved at manipulere med alle omkring sig. Det der kommer ud af munden på ham er det der passer til øjeblikket og bestemt ikke noget man kan kan regne med. Løgne har været en fast følgesvend alle de år jeg har kendt ham. Nogen sygdom er det vel ikke, men en dysocial personlighed, det har han da! Oven i det har han så et par gange lagt en depression (og indtil flere manier og SÅ får løgnehistorierne fart på!)

Det lyder som om du allerede har fundet svaret inde i dig selv. Der står jo ikke et eneste positivt ord om ham....