på tide med en AKTIV forening

jeg er ikke medlem af foreninger men der findes mange som er årsag til at der bliver gjort noget ved diverse urimeligheder i vort land
jeg mener seriøst at det er på tide at vi er nogle der etablerer "foreningen imod ensomhed"
jeg stiller gerne hus til rådighed for første møde
der dør 6000 personer i 100% ensomhed i vort land hvert år - er det acceptabelt
over 100.000 personer har ingen venner eller kontakt til familien mere - hvorfor ?
det vil være næsten gratis at køre denne forening med bl.a. gratis rådgivning og døgn-telefon-vagt og er vi 100 personer der på skift vil bruge en dag/aften eller nat på vagt telefonen - så er vi nået langt
vi der er på arbejdsmarkedet kan videregive mange gode råd til ensomme og vi kan etablere arrangementer for ensomme over det ganske land og dér vil ensomme så møde andre ensomme (i samme båd)
der er MASSER af muligheder
skriv ganske uforpligtende til mig :
nejtilensomhed@yahoo.dk
mvh. R.Frederiksen

Hedder din mail
nejtilensomhed@yahoo.dk
???????
jeg skriver en mail og vil gerne være med
Nina J

Ja min mailadresse er: nejtilensomhed@yahoo.dk

De er så forfængelige, egoistiske og selvoptagede, at der er ikke nogle der kan holde ud at være i nærheden af dem. DERFOR dør de i ensomhed.
Og de få der faktisk prøver at være lidt åbensindede bliver stemplet som naive fæhoveder, og bliver frosset ude. Derfor dør de OGSÅ i ensomhed.
Så danskernes egocentrerede mentalitet har dømt dem til ensomhed.

Til E O J
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at kommentere nogle af dine indlæg. MEN dine indlæg bærer præg af nogle snæversynede, og fordomsfulde holdninger... Du klandrer andre mennesker for intolerance og racisme, holdninger du selv - på fornemste vis - giver udtryk for. Egentlig kan min mening om dine indlæg - og holdninger i øvrigt, koges ned til ét ord: HYKLERI!!
Hvad du måske ikke er klar over i din intolerance, er, at racisme går begge veje... Er det måske ikke racisme, når folk af anden etnisk baggrund, påstår, at alle danskere er nogle hvide svin? Eller når samme gruppe omtaler ALLE danske piger som ludere?
En kendt kunstner sang engang, at hvis du vil forandre verden, så kig dig selv i spejlet - og start dér... En egentlig meget god idé - specielt i dit tilfælde!
MVH: Aplus

Du rammer nok plet, men også tabuplexus.
Gu skal SOL´s medlemmer ikke maile til dig, men til SOL, da der er tale om en national lidelse.
Der er andre, desværre kommercielle interesser, der har fat om roden (www.logen.dk).
Men prøv at skabe et netværk åbent i SOL. Der er flere end du aner.

af folk der ikke gider svare på mine indlæg men alligevel føler de bliver nødt til det.
Folk som dig er BANGE for at diskutere med mig, fordi I kan se at mine argumenter holder, og at I ofte bliver drevet ud hvor I begynder at modsige jer selv og jeres argumenter brister.
I tør ikke at diskutere med mig... Derfor opfinder I den undskyldning at jeg ikke er værd at diskutere med. Kejserens nye klæder når de er bedst.
Tag dig sammen tudefjæs.

du er da vist lige lukket ud fra psyk

Med menesker som dig vil vi naturligvis blive et samfund af ENSOMME
prøv at se i spejlet KENN HANSEN
you justice everybody KENN HANSEN
R.F.

...skudt i roen.
Her anmelder en behjertet person et initiativ overfor et voksende problem i Danmark, og det bruger I så til at diskutere en ligegyldig person, som også er hovedperson i mange andre ligegyldige diskussioner her i debatten.
Tag jer dog sammen og vis R.Frederiksen en smule respekt.
Til R. Frederiksen. Det er et væsentligt problem du har taget fat på. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i det fortsatte arbejde.

Til E O J
Som forventelig, indeholder dit mod-indlæg INTET af værdi! Du skriver selv, at folk ikke "tør" argumentere mod/med dig... Det er jo lige netop hvad jeg har gjort, ikk'? Jeg kan godt lide, at diskutere med andre mennesker, også mennesker jeg ikke kender, men det skal foregå på en saglig og objektiv måde. Det mener jeg ikke at du kan, eller vil, derfor bliver dette den sidste besvarelse fra min side.

Det er et interessant emne du der tager op
R. Frederiksen. Det er synd at nogen skal nedgøre emnet og lyde bedrevidende. Du har ganske ret i, at der dør mange ensomme alene i egen lejlighed, fordi deres børn ikke har så meget kontakt med dem, af én eller anden grund.
Din ærlige mening om opstart af en ny forening, som kunne foregå i din bolig, er nok ikke helt gennemtænkt, da du skal regne med, at de som læser siderne her på nettet sikkert bor i hele landet, så det ville vist være helt uoverkommeligt. Men der findes allerede masser af foreninger i alle byer i forvejen, så hvis folk vil ensomheden til livs, kan de bare komme der. Jeg tror at de rigtig ensomme har svært ved at komme hjemmefra, det orker de simpelthen ikke, for tilbudene ligger der allerede og måske er de syge og kan ikke komme ud af egen bolig.
mvh. ruhola

Tak for kommentaren NATIVE
- det luner i en kold tid.
RF

Jeg bor i Midtjylland.
Den første jeg holder møde med bor på Frederiksberg
og JA vi skal dække hele landet.
INTET ER UMULIGT når viljen er tilstede.
Jeg er så heldig at være offentligt ansat og have masser af muligheder for at sætte ting igang og jeg har et netværk landsdækkende i mit arbejde.
Jeg er leder af en afdeling som "arbejder" landsdækkende - det giver et godt grundlag.
Jeg har råd at etablere dette og er villig til at bruge tid og penge på det.
Det skal være ikke-kommercielt. Det skal og kan være opsøgende ligesom evt i samarbejde med besøgstjenesterne i Danmark.
DER SIDDER STADIG 1000 vis 100% ensomme
DER ER BRUG FOR AT DER GØRES NOGET.
Det nytter ikke at man skal lade sig registrere i den kommunale forvaltning før en sagsbehandler kan henvise til "samtale" eller "behandling" når det slet ikke er løsningen.
Juleaften viser det sig igen.
Der kommer flere tusinde ensomme (ikke enlige) men TOTALT ENSOMME til frelsens hær og blå kors alle de andre steder for at spise og være sammen med nogen juleaften.
Bare rolig: Jeg tager mig ikke af EOJ og andre som kan skrive og mene hvad de vil.
Den dag de bliver for ensomme så er også EOJ og de andre velkommen i vores nye forening.
Venlig Hilsen
R.Frederiksen

Vi har brug for hinanden



Især når vi har det dårligt, har sygdom eller sorg, giver det styrke og bærekraft, hvis vi får hjælp fra vore medmennesker.
I Jylland har man et gammelt, godt ord, der siger, at man skal rejse sig ved det træ, man faldt ved. Men vi kan alle blive så hårdt ramt, at vi ikke kan komme op at stå igen ved egen kraft, og mange mennesker er, selv i et velfærdsland som Danmark, så svage psykisk, socialt og legemligt, at der ikke skal meget til, før de ligger ved foden af træet og ikke kan komme op.
Derfor er det vigtigt, at vi alle føler det som en forpligtelse at gå hen til dem, tage dem under armen og hjælpe dem op at stå igen. Vi kan ikke bare henvise til kommunen eller andre mere eller mindre offentlige hjælpemuligheder. Det er de nære mennesker, vores pårørende, venner og bekendte, vi har brug for, når vi er hårdt ramt. Det er mennesker, der kender vores glæder og sorger, vores liv og arbejde.
Det er vigtigt, at vi ikke er bange for at bede andre om hjælp, når vi har brug for den. Det er nemlig ikke kun til gavn for os selv, men også for den, der får lov til at hjælpe. Den franske filosof og forfatter Jean Paul Sartre har i en af sine bøger skrevet: "Ved at bede et andet menneske om hjælp, giver du det menneske en gave. Du giver det din tillid og siger, at det menneske er værdifuldt for dig". Og hvem vil ikke gerne have, at andre viser dem tillid og synes, at de er værdifulde. Det er en myte, at man ligger andre til last, når man beder dem om hjælp. Men det er desværre de færreste, der hjælper af sig selv.
At blive behandlet som spedalsk
Mange mennesker, der har oplevet at miste en nærtstående, eller selv er blevet alvorligt syg, har oplevet at blive behandlet som en spedalsk. Kun få henvender sig til dem, og de kan opleve, at folk smutter ned ad en sidegade, når de ser dem på lang afstand. Det gør ondt og medvirker til, at sorgen og fortvivlelsen bliver endnu større.
Det moderne menneske er bange for følelser. Når vi møder hinanden på gaden, skal vi på spørgsmålet om, hvordan det går, endelig sige: "Det går fint! Hvordan med dig?". Ligegyldigt om vi græder indvendigt og har behov for at få en snak om vores sorger og bekymringer. Det medfører blandt andet, at mange føler, det er nødvendigt at gå til læge og få medicin eller blive henvist til en psykiater eller psykolog.
Men det er for de fleste ikke nødvendigt med læge- og psykologhjælp. Det, vi i en sådan situation har brug for, er at få lov til at lette vores hjerte overfor vores pårørende og bekendte, mennesker, der kender os, og som vi har tillid til. Det er et udslag af vores moderne, såkaldte civilisation, at vi er blevet fremmedgjort for hinanden og vores følelser.
Følelser skal imidlertid ud, hvis vi skal bevare vores sundhed. Klemmer de inde, kommer der ofte både legemlige og psykiske lidelser.
I gamle dage var det almindeligt med grædekoner, der sad omkring kisten og græd. Så kunne familien også få lov til at græde, uden at nogen sendte bud efter lægen eller fyldte den sørgende med nervepiller. I såkaldt primitive befolkninger giver man også følelser frit løb, og alle deltager.
Hvad kan vi gøre?
Det vigtigste er at være der og at kunne lytte. De mange tanker hos mennesker, der er syge eller har haft et tab, skal udtales, og nogen skal høre på dem. Det er vigtigt at have og vise empati - indfølingsevne. Medlidenhed kan ikke bruges til noget. Der er brug for aflastning for de mange daglige opgaver og ansvaret for fx hus og børn. Følelserne skal have lov til at komme ud.
Vi er mennesker, og mennesker har følelser, i modsætning til maskiner. Gode, lange spadsereture, hvor man enten kan holde mund sammen eller tale sammen, er bedre end nervemedicin og professionel psykoterapi.
Har man brug for lægebesøg, behandlinger og indlæggelser, er det godt med en ledsager, der kender problemerne og kan være med til at huske, hvad der bliver sagt og gjort. Og i den sidste nattevagt er der brug for en, der bare er der. "Kom i den sidste nattevagt, i en af mine kæres dragt, og sæt dig ved min side".
I stedet for at stikke af ned gennem sidegaden for at undgå et menneske i sorg må vi henvende os til den sørgende og give til kende, at vi kan forstå vedkommendes sorg og tab, og tilbyde vores hjælp og støtte i tiden fremover. Ikke på skrømt, men gøre noget ved det.
Det er ikke en belastning at hjælpe andre, der er udsat for store belastninger. Tværtimod. Det er en glæde at få lov til at gøre noget for andre, og lønnen er glæden ved at have vist sin venlighed og medmenneskelighed. Det gør det også lettere at se sig selv i øjnene fremover, når man ikke betragter sine medmennesker i krise som spedalske.
Kilde: Læge Carsten Vagn-Hansen, Helse nr. 2, 2001

Det er et stort problem for mange mennesker , det er korrekt. Den forening du nævner er en god ide , det er så bare at komme i gang med at få medlemmer. Man kan nemt lave en medlems side på www.hotmail.com , man ka chatte , skrive noget , billeder på siden. Sende en mail fra medlemsoplysnings siden. Der er et stort behov for sådan en forening. Alle de arbejdsløse ,alle dem på kontanthjælp , og andre mennesker som ikke har et netværk - ensomhed kan de blive ramt af. Livet kan være fyldt med problemer, snak med dine medmennesker - måske har de en løsning på nogen af problemerne. Man er ensom , der sker et eller andet positivt , og man er her og nu ikke ensom længere.