På vej ud i utroskab....

Jeg har ikke tænkt mig at blive det fysisk, men jeg er det satme mentalt. Og jeg ved bare ikke hvordan jeg skal slippe ud af det.
Tankerne kværner rundt i hovedet på mig konstant. Jeg er til tider slet ikke nærværende, fordi jeg tænker så meget.
Jeg har været sammen med min kæreste i 2,5 år. Jeg vil sige at han er manden i mit liv, jeg elsker ham og for så vidt har vi et ret godt og harmonisk forhold.
Problemet er, at det er blevet hverdag. Det har jeg egentlig heller ikke så meget imod, for jeg kan godt lide, at man kan hvile i sig selv og sit forhold, også når det bliver hverdag.
Men jeg gør virkelig også hvad jeg kan, for at vi kommer ud og oplever nogle ting eller bare laver noget hyggeligt sammen, i stedet for, at han kommer hjem til mig sent om aftenen, hvor jeg alligevel er på vej i seng. Eller at jeg kommer hjem til ham og ser fjernsyn, fordi der ikke er så meget andet vi kan lave, eftersom han deler lejlighed med en anden.
Vi har talt om at flytte sammen om et års tid måske.
Jeg kunne bare virkelig godt tænke mig, at han selv tog initiativ til, at vi lavede noget, at han huskede at sige søde ting til mig en gang i mellem og at han bare var lidt mere på engang i mellem. Det skal jo ikke være hele tiden, men bare engang i mellem.
Nu har jeg så mødt en anden fyr. Jeg har ikke været sammen med ham og det er absolut heller ikke min intention!!! Jeg laver tit en masse ting med en rigtig god veninde jeg har og hun har lært ham at kende gennem hendes kæreste. Når jeg mødes med hende, er han ofte med eller kommer forbi senere. Fra første gang vi så hinanden var der kemi. Han er så sød og betænksom og som ingen anden har gjort det før, udfordrer han mig som person. Jeg kan godt være lidt svær at komme ind på livet af, men han er ikke bange for at gå mig lidt på klingen og han får da også lokket nogle ting ud af mig, som jeg er overrasket over, at jeg pludselig kunne.
Jeg ved at min kæreste elsker mig og jeg elsker ham, men i mit hoved....hold kæft en karrusel. Det KØRER rundt i en pærevælling....alle mine tanker og jeg er helt chokeret over, at en anden mand pludselig kommer og erobrer mit sind på den måde.

Jeg prøver lidt at undgå at se ham, jeg kan simpelthen ikke overskue det. Jeg ved at vi alligevel ikke ville passe sammen. At være sammen med ham, ville hverken være fair overfor ham eller min kæreste.
Jeg ved at problemet er, at jeg savner lidt opmærksomed og mere kærlighed i mit forhold og at ham den anden virker spændende - kan jeg ikke få den opmærksomhed og kærlighed, som et forhold kræver for at blive ved med at blomstre, så drejer min opmærksomhed sig åbenbart automatisk over mod spændingen og ham den søde mand, der giver mig opmærksomhed og udfordrer mig som person....interesserer sig for mig. Det er jo sådan set logisk nok, men for helvede jeg føler mig som verdens største lort!!!!
Har andre været i samme situation og hvad gjorde i, for at skabe mere dynamik i forholdet? Jeg har talt med min kæreste, men han glemmer det. Han bliver for hurtigt tilbagelænet....

WHAT TO DO?
Vi er begge 30 år og 3 . parten 34 år

Der skal jo 2 til at få et forhold til at fungere, men kun 1 til at ødelægge det.
Spørgsmålet hvem den ene så er, om det er din kæreste, dig selv, eller ham den spændende.
Eller om I alle 3 er i gang med at ødelægge det forhold, som du er i.
For mig lyder det da ikke som om din kæreste er helt uden skyld - det duer sgu ikke at være tilbagelænet. Der mangler spænding mener du.
Jeg tror at din kæreste trænger til at tænke lidt over sagerne - vil han dig egentlig??
Hvis det var mig, ville jeg sgu se at komme ud af det der bofællesskab med kammeraten.
Han trænger til at ligge lidt på is, så du kan se hvor meget han vil dig, og i mellemtiden kan du jo så prøve at finde ud af hvor dine følelser trækker dig hen.

Hilsen Kenneth

Men min mavefornemmelse siger mig noget helt andet. Han vil mig! Men jeg tror den med at lægge ham på is er en god idé. Nogen gange er samtaler ikke nok, der skal et wake up call til, hvor man FØLER det der er blevet sagt, så mange gange før.
Men det kan da også være at jeg tager ganske fejl. Det kan jo være, at han i morgen siger, at han ikke gider, at han har fundet en anden...hvad ved jeg. Med kærlighed kan man jo aldrig vide. Man kan tro sig så sikker og pludselig.....er tæpper hevet væk under fødderne på én.

Mht hvor mine følelser trækker hen, så trækker de begge veje. Og ja, det kan sagtens blive ødelæggende for forholdet i længden, men jeg prøver at holde det på afstand, jeg prøver at undgå denne 3.part.
Tak for svar🙂

Det er ikke alle der er klar over, hvor meget pleje der kan være i et forhold. Man bliver hurtigt tilbagelænet og glemmer, at der er nogle blomster der skal vandes. Nogen er heldige, at de lige når at opdage det i tide og tager den derfra, men gødning og hvad dertil hører. Andre igen opdager det først, når planten er gået ud og det er for sent.
Jeg håber din kæreste når at opdage det, før planten er skredet :-)
Jeg er da ikke i tvivl om, at han elsker dig, men han begår en klassisk fejl. MEGET klassisk.
Min kæreste gjorde det samme og selvom vi havde talt om det, var det som om han stadig ikke helt forstod betydningen af ordene. Selvom han gjorde sig umage med det, det gjorde han skam.
På et tidspunkt gad jeg simpelthen ikke mere og jeg var millimeter fra, at slå op med ham, selvom jeg stadig elskede ham. I den periode blev jeg forelsker i en anden. Jeg var ikke sammen med ham, men jeg flirtede med ham og jeg indrømmer, at jeg gjorde mig til for hans skyld. Jeg har altid sørget for, at gøre noget ud af mig selv for min kærestes skyld, men den fik sgu hele armen med den fyr her. Jeg blev følelsesløs overfor min kæreste og en dag så han os sidde på en café sammen. Vi fik bare en kop kaffe, men kemien mellem os var tydelig.
Jeg har aldrig været sammen med ham og kom heller aldrig til det. Min kæreste vågnede til gengæld op....og først fra dén dag, forstod han alle de ord, der var blevet sagt i mellem os, fra den dag gav de ord mening i hans sind!
Han ringede til mig og sagde vi skulle mødes (jeg anede ikke at han havde set os). Jeg kørte hjem til ham og vi brugte hele natten på at tale og tude og kramme og kysse.
Fantastisk nat. Jeg var helt ødelagt og overvældet af alle de følelser, men det var sgu en fed rystetur, om jeg så må sige, for begge parter.
Jeg håber ikke i er nødt til at gå dertil, men det kan nogen gange være nødvendigt

- men helt ærlig. I bor ikke engang sammen. I har kun kendt hinanden 2½ år 😮 hvorfor er det allerede hverdag? Efter min mening er det alt alt for tidligt han er "tilbagelænet". Men det er han altså! Måske er han lave sådan😮 Kan du se dig selv sammen med ham om 30 år? Hvad har I to at tale om, om 30 år? Hvornår har han udfordret dig? Har han nogensinde sat det samme igang i dig, som "den farlige" gør?
- Du siger, han er manden i dit liv...Hmmmmm nå!!!! ER du helt sikker på det, eller ligger du under for "vedtagne normer".
- Min ærlige mening er, at hvis en 3. person, kan sætte det her igang, så er du ikke - trods alle gode viljer - havnet det rigtige sted. Gør ikke det her ved dig selv.
- Jeg siger ikke du skal kaste dig over ham "den farlige". Jeg siger du skal skippe det forhold du har, hvis aftalen er, det er noget der skal vare resten af livet. Det bliver en sej død min ven.

- det er simpelthen ikke alle der har det i sig, og bare spare på det, som din kæreste har gjort det. Nogle er simpelthen lavet uden evnen. Lucky You 🙂

- ville jeg vise din kæreste dette indlæg, måske i en lidt omskrevet version - for her fortæller du tydeligt og klart hvad det er du mangler i dit forhold, og så vil han få chancen for at møde dine ønsker.......som han sikkert gerne vil, som den mand du elsker!
God vind 🙂

Når jeg skriver han er manden i mit liv, så er det fordi der sådan set er masser af harmoni mellem os, han kan altid få mig til at grine og vi har det sjovt og rigtig godt i hinandens selskab. Der er sådan set en rigtig god base, problemet er bare, at det kun er den ene, der bygger der! Han vil sådan set gerne og han siger også at han forstår mig, men jeg tror bare at han ER en tilbagelænet type. Desværre. Indtil han måske får et wake up call engang. I don´t know!
Men det kan godt være at du har ret. Nu har jeg lige sat tankestrømmene igang offentligt og det kommer der en proces ud af. Måske finder jeg frem til, at det er ham den fremmede jeg skal være sammen med, hvilket jeg ikke tror - jeg tror i bund og grund at vi er for forskellige, på den disharmoniske måde....but who knows. Og ellers finder jeg måske frem til en måde, hvorpå min kæreste og jeg, kan opbygge et bedre forhold.

Jeg har det fint med at vi ikke bor sammen. Jeg elsker at bo alene, jeg har altid haft det sådan. Det har ikke noget med ham at gøre, sådan har jeg bare altid været🙂
Men jeg er villig til at kaste mig ud i det med ham, når vi lige har fået styr på økonomien. Han er lige blevet færdig som studerende og jeg mangler et år endnu.
Tak for dit gode indlæg, jeg vil absolut tænke over det. Kan alligevel ikke lade være🙂

Men nok rettere sige, det jeg har skrevet her. Noget af det.
SUK, den kærlighed er så besværlig!

for dit indlæg

ville han blive ret jaloux, er jeg sikker på. Selvom han ikke er den jaloux type.

Fedt at det lykkedes for jer 🙂 Håber i har et godt forhold nu og at han strammer sig an fra nu af. Nogle folk ER bare tilbagelænede, tror jeg. Hvor ivrige de end kan være i starten🙂

Min mand og jeg brugte altså en del tid på, at lære hvordan man plejer et forhold.
Han var ved at drive mig til vanvid nogen gange, og alle venner sagde, at jeg skulle skride. Havde også lyst til det, men der var for mange gode ting i vores forhold, vi havde det for godt sammen i hinandens selskab til, at jeg bare ville kaste det over styr.

Vi har lært det med årene, har taget en masse små snakke og gør en masse små ting for hinanden nu. Men det kan tage tid. Men kæmp for det, hvis det er ham du elsker🙂[l][l]

og fortæl ham at du går og mangler de ting fra ham. det er jo ikke nogle ting der er svære for ham at give og jeg mener at man i et parforhold er nødt til at være opmærksomme på partnerens behov.
vil han ikke høre på dig eller kommer med undskyldninger, så foreslå ham a du går ud og får det han øjensynligt ikke vil give dig, et andet sted. er han smart og elsker dig vil han dreje rundt på en tallerken og give dig det du mangler. men husk at det virker begge veje. livet er en gi'tar.
i er nået til et tidspunkt i jeres forhold som et eller andet sted er "point of no return" nu skal der enten gås "all in" ellers skal man afslutte det. ham du er sammen med. er han en du vil kunne se dig selv med resten af livet?

Jeg havde det sådan med min kæreste, at han var meget hverdags agtig efter 2 år blev det simpelthen så slemt at en fyr bare skulle være en smule forstående over for mig og så var jeg nærmest klar til og gifte mig med ham. (metaforisk ment selvfølgelig:-))
Jeg gik fra ham til sidst, og i 4 måneder var jeg singel og var sammen med andre og det sammen var han..
En dag forstod han det hele og han blev den perfekte fyr, og jeg flyttede ind til ham igen, men har kun boede her i denne omgang siden febuar, og nu hvor han har mig igen, er han som før, så han er bare gået tilbage til det sammen, ja du kan lægge ham på is men efter du har gjort det, hvis han bliver sådan igen så lov mig en ting, spørg dig selv hvor mange gange det burde være nødvendigt og lægge ham på is inden han fatter det eller du giver op, for det gjorde jeg ikke, derfor lægger jeg stadig med den sammen mand og tænker på alle de dejlige ting de andre fyre gjorde de 4 måneder vi ikke var sammen...
Kan ikke tænke på de dejlige ting han kunne gøre for jeg ved det aldrig sker, så sent som i dag lænede han sig ind over mig roligt for og kysse mig, mit hjerte begyndte og hamre helt vildt men det var en joke da han var 5 cm fra faldt han ned og lod som om han sov, eller når han holder om mig, det er helt vildt dejligt i 0,1 sek så får jeg et stød i ryggen med komentaren ( det kan du li hva) kan ikke sige det til ham for han mener jo bare at jeg mener han altid gør noget forkert, og det er jo ikke det...
Skal jeg bare give op...
Det aner jeg ikke, men jeg ved at efter og have gjort det sidste man kunne altså slå op og det bliver sådan efter 2-3 måneder igen, mister man mere og mere håbet:-)
Pas godt på dig selv...

kun på sex med 3. parten eller er det mere?