SuperDebat.dk > Computer & Internet > Computertilbehør
5tilføjet af bambam
RAID 0 +1
nogen der har forstand på det? der står i min manual at den understøtter det.
og hvordan skal det tilsluttes?
dur det også i dos?(bootdisk)
tilføjet af anti pc nørd
forklaring
kan du se på edbpriser.dk, der er faktisk en meget god forklaring, der forklarer det så en hver (selv jeg) kan forstå det! Så kan du også!
tilføjet af bambam
ok?
hvor står det henne på edbpriser.dk?
jeg kan ik lige finde det..
tilføjet af Ham Selv
RAID
RAID er en måde at koble flere harddiske sammen på. Nummeret efter RAID angiver hvilken slags RAID der er tale om. her er en kort oversigt:
RAID0 (striping): (Mindst to diske)
Her bliver flere harddiske opfattet som een stor disk. Det giver selvsagt mere plads, men det er usikkert. Hvis een disk står af, står hele RAID-arrayet af, og du mister alle dine data.
RAID1 (mirroring): (mindst to diske)
Her spejles den ene disk på den anden. Det giver ikke mere diskplads, men det giver en smule hurtigere læsning. En god måde at beskytte dine data på. Hvis den ene disk står af, fortsættes bare på den anden.
RAID0+1: (stripet mirror) (mindst 4 diske)
Her kombinerer man RAID0 og RAID1. Man laver et RAID0-array på fx. to diske, og derefter spejler man det så på to andre diske. Høj sikkerhed. God læsehastighed, men kræver mange diske.
RAID5: (mindst 3 diske)
Her er der tale om et "intelligent" array, hvor hver disk kan genopbygges ved hjælp af de to andre. Hvis een disk står af, fortsætter de to andre normalt, og når den defekte disk er skiftet, genopbygger man hele sit array med de sikkerhedsoplysninger, der står på de to andre diske. Mest brugt ved servere. Meget effektivt.
tilføjet af bambam
ok..
ok tak for det, jeg må hellere holde mig fra det siden det er så usikkert, de 33 hz ekstra er vist ikke det værd.
tilføjet af Ham Selv
Usikkert?
Jeg går ud fra at det er RAID0 du taler om.
RAID1 og 5 er jo netop en god måde at sikre sig på.