Regeringen sylter sundhedsvæsnet.

Regeringen har nu haft 6 år til at få flere sygeplejesker og læger uddannet, men gør intet. Resultatet er at der nu mangler 1500 sygeplejesker i Danmark og problemet vil vokse meget de kommende 10 år. Samtidig betyder dårlige arbejdevilkår og alt for megen stress at folk forlader sygeplejefaget.
Det sgu for ringe at vi skal importere polske læger og Portugiske sygeplejesker fordi regeringen ikke magter at uddanne flere. Men det vel først når en minister på egen krop opdager at lægen ikke har tid at der sker noget!

Det er ganske enkelt utilstædeligt at Fogh og Bentsen ikke sørgede for at der blev født flere unger for 20 år siden, sådan der var nok til at udfylde pladserne i den offentlige sekter (især sundhedsvæsenet)!
Jeg vil give dig fuldstændigt ret... det er ganske enkelt utilstædeligt!

Kunne godt forestille mig dig i hvid kjole med gummi handsker på...
Måske er det bare ikke så interessant at blive 'læge' og sygeplejeske mere. Folk vælger forhåbentlig stadig efter lyst og ikke kun penge.
Der er da blevet uddannet en hav af hjemmehjælpere / sygeplejere eller kald det hva du vil.
Men nu er sundhed jo noget ganske andet end sygehus personale. Det er ovre i symptom behandlingssektoren og har derfor ikke noget med sundhed at gøre.
Men af uransaglige årsager er sundhed i Danmark ligmed lidelses behandling. Er det ikke sødt?
Vi må da høre til blandt de mindre begavede folk, på denne planet....

for de kan ikke tvinge de unge til at tage en uddannelse som ikke er specielt attraktiv.
Fejlene i sundhedsvæsenet går meget længere tilbage - til dengang, hvor man bl.a. afskaffede sygehjælpere, som altid har været gode og dygtige medarbejdere og kolleger, til dengang hvor man i sin salige uviisdom lukkede gode og velfungerende afdelinger, rekreationssteder, osv.
Jeg har selv været sygeplejerske i knap 30 år - og er meget glad for mit fag, men skulle jeg vælge en uddannelse idag, ville det ikke være sygeplejen.
Grunden til denne holdning er, at arbejdsforholdene og lønnen ikke er god nok sammenlignet med andre lige så lange uddannelser. Uddannelser, hvor man ikke skal arbejde døgnet rundt, helligdage, weekender, m.m.
De unge vil ikke affinde sig med at skulle arbejde hver anden weekend med tillæg som ansvarshavende på 8,50 kr. pr. time (før skat) - de forlanger og forventer meget mere af deres kommende uddannelse og job end sygeplejen kan tilbyde idag.
Din ønsketænkning om ministeren hvor lægen ikke har tid kommer nok ikke til at ske - de fleste ministre har en privat ordning med privatklinikker - og der har både læger og sygeplejersker altid tid.
Så skal vi opfylde de krav som patienterne, pårørende, og sundhedsministeriet pålægger os, er der p.t. ingen anden udvej end import af kollegaer.

... var tænkt iforhold til sagen om Brian Mikkelsen der fik dårlig behandling af en lægevagt, og først der blev det et tema!! Du har sikkert ret i problemerne ikke startede i 2001, men flere bør vel uddannes end nu. Da Bertel var undervisningsminister første gang skar man også ned!

Som kommende sygeplejerske er jeg ganske enig med dig i dine betragtninger. Jeg tror at man skal føle uddannelsen og beskæftigelsen som en hjertesag for at have lyst til at gå igang, for ellers er det for uattraktivt.
Man kan undre sig over at en ny-uddannet sygeplejerske, som må forvente at arbejde både dag, aften, nat, ferie- og weekend-vagter, har en startløn på sølle 20.000 kr om måneden. En socialrådgiver eller pædagog får nogenlunde det samme, men har ikke nær så mange ulemper i jobbet. Det virker underligt at de mellemlang uddannelser lønnes så forskelligt, særligt når man eksempelvis ser på risikoen for nedslidning og arbejdsskader eller f.eks. på arbejdstiderne.
Rent teoretisk er sygeplejestudiet idag også så omfattende, at man populært siger at det svarer til 60% af teorien på medicinstudiet. Det burde vægtes og dermed lønnes, langt tungere end det bliver idag.
Men lønnen er kun en del af problemet. Der er meget lidt respekt omkring sygeplejeskers arbejde. Jeg KUNNE have læst medicin hvis jeg ønskede det, men jeg brænder altså for sygeplejen. Det har ført til endeløse kommentarer om at "det var da surt at spilde mine muligheder på sygeplejen" osv. Der er mange mennesker som ser utrolig meget ned på sygeplejersker og andre "sekundære" personer i sundhedssektoren (her tænker jeg på SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter). Det er som om disse uddannelser og jobs kun er noget man vælger hvis man "ikke lige har evner for noget akademisk".
Sandheden er, at mange mennesker burde bukke sig i støvet og kysse fødderne hos det "sekundære" sundhedspersonel! De knokler hårdt og længe, på alt for få ressourcer og de fortjener langt mere respekt end de får.
Hvis man startede med at give en ordentlig løn og dernæst med en holdningsbearbejdning, der kunne vende den manglende respekt (og store uvidenhed om fagligheden på området) så kunne kurven måske vendes, men jeg tror næppe det sker.
Regeringen gør jo hvad den kan for at ødelægge den gamle sundheds-struktur, fordi deres mål er at privatisere sundhedssystemet. Man forsøger hele tiden med nye tiltag som skal drukne den nuværende struktur (eksempelvis stribevis af skadestuelukninger, lukninger af fødeafsnit, psykiatriske afsnit og medicinske afdelinger) så man kan få folk til at tegne private sygeforsikringer. Det er faktisk skjult brugerbetaling, men mange ser kun så langt, at de måske kan slippe billigere i skat.
Hvis man ikke fra politisk side opprioriterer sundhedssystemet (også ved at luge ud i dem der administrerer økonomiem på stederne) så får det lavstatus, som det er tilfældet nu. Og det er så ris til samfundets røv. Jeg frygter at vi ender med at samfund som USA, hvor kvalificeret sygepleje og lægehjælp kun er for dem der har penge nok.

svedt totalt ud.
Jeg vil dog stadig påstå at det er ikke spørgsmål om at skære ned - med spørgsmål om at gøre uddannelsen attraktiv for de unge. Det er der endnu ingen der har formået.
Hvis du ser blot på forskellen på adgangskriterier - da jeg skulle ind på sygeplejeskolen, var kravet enten matematisk studentereksamen, eller sproglig studentereksamen med gymnasiale suppleringskurser i matematik, fysik og kemi. Idag er adgangskravene at du kan stave dit navn så nogenlunde rigtigt. (Lidt overdrevet, men overdrivelse fremmer forståelsen).
Samtidig med lempelse i adgangskravene (pga. mangel på sygeplejersker) gik uddannelsen over til at blive et SU-berettiget studie.
Konsekvensen af denne "forædling" af uddannelsen er, at de stakkels nyuddannede kollegaer kan en masse teori, ved en hel del om hvordan man planlægger projekter og undersøgelser, men har sjældent megen viden om basal sygepleje, eller hvordan man overholder hygiejniske og sterile principper, m.m.
Kort sagt, de nyuddannede skal først have jobbet for at lære det, som uddannelsen burde have bibragt dem.
Resultatet ses på de fleste afdelinger: mange af de nyuddannede sygeplejersker flygter fra afdelingerne over i private erhverv såsom medicinalindustri o.l. - de er sjældent blevet uddannet til den virkelige verden, som de ved selvsyn må erkende er en skuffelse i forhold til uddannelsen.

(og må du blive mange år i faget)
det, at "folk" ser ned på vores fag er faktisk vores skyld - jeg mener min generations. Vi har aldrig brugt tid på at profilere os, vi har levet med en fagforening som burde have været gravet ned for 50 år siden (før min tid, altså) og vi har aldrig været andet end de "flinke", der altid bøjede af, når det trak op til konflikter.
Som man siger i Norge, hvor jeg arbejder med jævne mellemrum "sygeplejersker er som kartofler - de kan bruges til alt". Udtrykket er meget dækkende for de opgaver vi har været med til at acceptere siden Gud ved hvornår.
Jeg kan dog ikke være enig med dig i, at den gamle struktur i sygehusvæsenet er værd at bibeholde.
Som tiderne skifter og teknologien vinder frem, er det uhensigtsmæssigt og uholdbart at skulle have for mange små specialafdelinger. Det er der ingen økonomi i - hverken for patienterne eller for behandlingsmulighederne.
Når du så samtidig har mangel på læger, så nytter det heller ikke noget at have fødeafsnit m.m. rundt om hvert hjørne; dvs., det er OK forsåvidt at fødslen foregår normalt og uden komplikationer.
I det øjeblik der er komplikationer, er der behov for det helt store apparat - dvs. narkose, speciallæger indenfor pædiatri, speciallæger indenfor gynækologi, m.m. Det er ikke hensigtsmæssigt at skulle have et sådant beredskab alle vegne, da komplikationer Gud ske tak og lov er i aftagende.
Personligt vil jeg hellere fragtes 20 km længere og få den ekspertise der er nødvendigt i påkommende tilfælde, fremfor jeg skal behandles af en der læser håndbogen i førstehjælp, men som er rundt om hjørnet.

Du skriver du af og til arbejder i Norge. Jeg kender læger, som gør det samme. Typisk på vikar tjanser og det gør de fordi de tjener kassen på det. Omvendt mangler deres danske arbejdsgiver dem så alvorligt i visse perioder, som en følge af denne trafik.
Er det rimeligt❓- Jeg må igen sige at de har 'fået' en uddannelse betalt af staten/skatteyderne/patienterne og dette er takken?
Den samme trafik gør sig iøvrigt gældende på danske privat hospitaler og dette gør hele misæren yderst delikat for hele sygehus komikken....problematikken!
Tingene er som sædvanlig ikke sort hvide. Men jeg medgiver at sygehus personale skal kunne tjene en, efter tiderne, ordentlig løn med mulig bonus for veludført arbejde. Ikke hast værk. Men med fokus på kvalitet. Det lønner sig altid i sidste ende.

bruger min afspadsering til må og kan kun være min egen sag.
Om jeg vælger at slange mig i sydens sol eller arbejde i Norge kan da ikke komme nogen ved.
Jeg har på nuværende tidspunkt været på arbejdsmarkedet i 42 år - startede som 14-årig, har ingen studielån, ingen kontokort eller andet, så hvem skal jeg takke for hvad? Skal jeg sige tak fordi jeg har passet og fortsat passer mit arbejde, skal jeg takke nogen fordi jeg har højst 3-4 sygedage om året, skal jeg takke fordi jeg aldrig har haft barn syg dag?
Hvis jeg skal takke nogen, så må det være Vorherre fordi jeg er sluppet uden rygskader, eller andet som så mange i vores branche lider af. Andre skylder jeg intet - hverken tak eller penge.

Inden du terminerer dine indlæg, skal du gøres opmærksom på følgende:
en hjemmehjælper er IKKE sygeplejer. Sygeplejer er der INTET der hedder. Enten er man sygeplejerske - det gælder både mandlige og kvindelige sygeplejersker, eller er man i dagens Danmark en af følgende:
- sygehjælper
- sosu-assistent
- sosu-hjælper
Ovennævnte er de rette betegnelser for de forskellige uddannelser og dermed forskellige former for arbejde som alle grupper udfører indenfor sundhedssektoren/sygehusvæsenet.
Indenfor psykiatrien har man stadig nogle plejere, som ikke må forveksles med sygeplejersker.