for tidligt at blive forlovet??

Hej. Jeg er en pige på 19. Min kæreste bliver 20 i år. Vi har været kærester i 6 mdr. Og nu snakker han om at blive forlovet. Jeg ved inde i mig selv, at han er den rette for mig, og siger tit til ham, at det er ham jeg vil giftes og have børn med. Nu er det kommet dertil, at hans forældre spørg om vi ikke snart skal forloves.
Hvad synes I?
Er det for tidligt?

at blive forlovet meget stærkt.
Men hvis du føler det er ok. Så gør det min ven.
6 måneder hmm ved jeg ikke.
men jeres alder er da OK til at blie forlovet i.

Hej
Jeg er på din alder og har også været sammen med min kæreste lidt over et halvt år. Vi bor sammen og alt er lykke og mere lykke. Jeg kunne dog aldrig finde på at forlove mig med ham, selvom jeg tror det nok skal være os to resten af livet. Synes det virker lidt desperat, lidt "det skal se godt ud" at forlove sig. Men det er som ham ovenover mig skriver meget moderne og samtidig stadig meget gammeldags.
Jeg synes ihvertfald hverken du skal ligge under pres fra ham eller familien. Hvad har du selv lyst til? Hvad får I ud af at være forlovet? Er det for at have mere "lov til at bestemme over den anden" eller fordi der skal være et stærkere OS? Er der overhoved en disideret grund?
Jeg vil sige, det er mere ulykkeligt og nedtur at kigge tilbage på om mange år, hvis I går fra hinanden hvis I var forlovet. Men tag da chancen...
Håber at høre fra dig igen...

Knus Ida

Nu er det jo ikke som i gamle dage hvor man så skulle giftes indenfor 1 år når man blev forlovet, folk forlover sig jo i et væk, det har ligesom mistet betydningen lidt. Jeg lever efter parolen: Forelsk dig tit, forlov dig ofte men gift dig ALDRIG :o)

Jeg blev selv forlovet som 20 årig og er nu som 23 årig gift på det første halve år. hvis du ved at det er ham du vil giftes med og have børn med, ingen tvivl... forlov du dig bare. Det er bestemt ikke farligt. Forlovelses tiden er jo også en forberedelses tid på at være gift, men man er ikke gift fø man er gift...
Venlig hilsen ...lykkeligt gift....

Forlov dig tit, men gift dig sjældent er der et mundheld, der lyder. Og bare du ikke betragter ringen som "evighed", så sker der da ikke noget ved det. Men har du et dårligt forhold, bliver det ikke bedre af en ring eller et bryllup - tværtimod er min erfaring.
Held og lykke

forlovet, det tror jeg kun du selv kan afgøre, hvis det er ham du vil have, ja, så kast dig ud i det... Vil sige at det kan lykkedes, jeg er på 17. år sammen med min ungdomskæreste vi mødte hinanden da vi var 16, vi har fået tre vidunderlige børn sammen, vi er dog aldrig blevet gift.. men det kommer en dag.. vi fik vores første barn som 19.årige, og er i dag begge 32. så jo det kan godt lykkedes, selvom i forlover jer tidligt.. Held og lykke

Det er ikke for tidligt - I har da alderen til det og der er jo ingen der siger at i ligefrem skal sætte en dato for bryllup af den grund - man kan da sagtens være forlovet i flere år, før man tager skridtet videre. Og hvis du alligevel føler at det skal være dig og ham, er der jo intet forgjort i det - det er da både sødt og romantisk - så nyd du din kommende forlovelse. Held og lykke til jer.

Jeg blev gift da jeg var 18 , min kone var 17 ( fik kongebrev) og en lille lækker lejlighed ( det havde vi krav på at få ) . Bliv I bare forlovet , hvis I føler det er jer to der skal leve livet sammen. Tillykke....

nej, i skal vente mindst 1 år!
i er for unge.
at andre ældre mennesker blev gift da de var 18-19 år; tiderne var anderledes.
i skal vente

Jeg syntes ikke det er for tidligt at forlove jer, hvis I føler at det skal være jer for evigt. Man kan aldrig spå om fremtiden, tingene kan altid ændre sig - men hvis I elsker hinanden er det ikke spor tidligt.
Du skriver dog at hans forældre spørger ind til emnet?! Det skal ikke være pga dem at I forlover jer, men udelukkende pga jeres kærlighed til hinanden og drømmen og et liv sammen.
Jeg er selv 22 og har været forlovet med min kæreste i et år...
God fornøjelse :)

forlov dig tit, gift dig aldrig :-)

nej bliv i bare forlovet

Det kan godt være jeg har en meget uromantisk måde at se der her på, men hør nu her...
hvad er formålet med at forlove sig som 19/20 årig? Jeg siger ikke at I ikke elsker hinanden, og at I føler at I har fundet den rette, men hvad beviser det at rende rundt med en ring, gør det det hele mere ægte?
Jeres følelser for hinanden, blir de stærkere hvis I kan kalde jer for forlovede?
For mig betyder en forlovelse at man har planer om at gifte sig inden for den nærmeste fremtid, og har I det?
Så længe jeres følelser for hinanden er stærke og jeres kærlighed ikke er til at stille spørgsmål ved, så burde det vel være nok. I behøver vel ikke andre beviser for den andens kærlighed end hans/hendes udsagn...
Brug pengene til noget andet end et par ringe... Jeres kærlighed behøver ikke materielle beviser...

Hej
Jeg (21 år) er selv forlovet nu, og har været det i snart 3 år! Jeg har været sammen med min kæreste nu i snart 4½ år! vi blev forlovet på vores 1½ års dag! Vi blev forlovet for at være mere knyttet og for at vise at vi mente det alvorligt - på den måde at forstå at vi elsker hinanden! Ligesom når man bliver gift - ingen af os var/er dog klar til det helt store skridt endnu - derfor har forlovelsen ligesom været et del skridt op til den dag vi engang skal giftes!
Det har kun været en gavn for os - og selvølgelig især for mig fordi jeg er romantisk anlagt!*SS*
Jeg synes du skal gøre som du føler er rigtigt og ikke høre på andres meninger!
Om det er for tidligt efter et halvt år - det ved jeg ikke - for vi flyttede sammen næsten allerede fra dag 1 hos det ene forældre par!
Qnuzz
Mie

Tillykke med din dejlige kæreste.
Jeg skal ikke dømme om det er for tidligt for dig at blive forlovet eller gift.
Imidlertid ville 6 måneder for MIG være alt for lidt til at jeg ville blive forlovet.
Jeg har altid gået ud fra den regel at jeg ville tidligst kunne få ring på, efter et år sammen med kæresten. Og helst mere, for det er ikke til at vide om han har forskellige "sessonudsving" (feks juli-alkoholikker" = fuld konstant i julimåned, men ellers ikke, eller en tilbagevendende vinterdepression, der gjorde ham til et monster), som jeg ikke kunne leve med.
Det er ingen garenti, og har da også kun en enkelt gang haft ring på, men den er nu blevet til en vielsesring.
Bemærk mit ordvalg: "fået ring på". jeg har altid betragtet det som en kærestering. Så jeg blev gift med min kæreste og ikke min forlovede. Desuden synes jeg det er noget af en beslutning efter at have været sammen ½ år at man vil gifte sig. Det er jo faktisk det forlovet betyder, at man vil gifte sig.
Held og lykke med hvad end du beslutter dig til.
Hilsen Fru Jensen

Personligt synes jeg at det er alt alt for tidligt at blive forlovet efter så kort tid sammen. Det er dejligt at være nyforelskede og forståeligt nok har man lyst til at vise sin kærlighed til hele verdenen. Men helt ærligt så tror jeg at "verden" vil reagere med et "hmm er de to blevet forlovet?! har de ikke kun været sammen i 1/2 år?" Forstår du hvad jeg mener? Det virker lidt ynkeligt. Som om I skal bevise at I i hvert fald nok skal klare at blive sammen for evigt, på trods af alle de fester og fristelser I begge har foran jer. Hvis I føler at en forlovelsesring skaber større tryghed om troskab og det at overholde det, end et verbalt løfte, så har I et problem. Vent dog et par år med forlovelsen, I er jo stadig unge:-)

Efter min mening er det simpelthen for ynkeligt at blive forlovet som 19-årig idag. I har hele livet foran jer, så hvorfor ikke bare nyde det... Sys du er for naiv, hvis du tror, at du har fundet den eneste ene allerede i så ung en alder. Jeg er selv 19 år og ville skrige af grin, hvis min kæreste spurgte mig om vi skulle forloves - helt ærligt!!

Lad dog være med at forlove jer, bare for at kunne sige, at I er forlovede, det vil ikke ændre jeres følelser for hinanden.
Det med at "forlove sig" kan i øvrigt forbavse mig lidt, i mine øjne er man forlovet fra det øjeblik, hvor den ene frier og får ja. Jeg er dog stødt på flere, der kun ser forlovelse som et udviddet kæresteforhold, så måske er det bare mig der med mine 26 år er ved at være lidt gammeldags ;)

Jeg må indrømme at jeg er forlovet (19 år) og jeg har kun været sammen med min fyr (23) siden den 13/11 - 2004 og vi blev forlovet den 21/1 - 2005. jeg har så også kendt ham i mange år, men vi følte det var rigtigt, hvis du ikke føler dig klar, så lad være. Snak med ham om det og forklar ham hvordan du har det. Min familie blev helt ellevilde, men de var da også meget forundret over det tog så kort tid.
Husk at følge dit hjerte og ikke altid være en af kliken....

... at I skal forloves, skriver du.

Vil det sige at han IKKE har friet endnu???
Man er altså kun forlovet, når man har takket ja til et frieri, med henblik på at blive gift.
Altså på FOR-hånd LOVET at ville giftes!!

Jeg har været forelsket i fyren i lang tid og han i mig. så det var lige som det bedste der er sket for mig/os, vi snakker også om at gifte os, men jeg har taget lige afstand til det endnu....

Jeg mener at det er alt alt for tidligt at forlove sig efter et halvt år. Personligt har jeg været sammen med min kæreste i 4 år, men jeg vil stadig ikke forloves, for jeg er kun 21, og jeg er slet ikke parat til at beslutte hvem jeg vil være sammen med resten af mit liv. Jeg mener at når man har den alder du har, så sker der så mange ting, som han ændre et forhold, for du skal tage en uddannelse, skal måske flytte for det, får nye venner osv. Og hvem ved om i kan bo sammen mens i læser? Det kan jo godt være at i er nødt til at læse forskellige steder. Desuden mener jeg at det ville være en meget god ide om i prøvede at bo sammen i nogle år før i blev forlovet, for det er altså stor forskel på at bo sammen med kæresten el bare se hinanden en gang imellem.
Endelig er det slet ikke noget hans forældre skal blande sig i, og da slet ikke efter så kort tid. Det er en beslutning mellem dig og din kæreste, og der er ingen andre som bestemme noget der.
Jeg håbver at du finder en løsning, held og lykke med det.

Nej det synes eg ikke. Jeg er 18, min kæreste 20, og vi blev forlovet her i feburar! på vores års dag!
Hvis du føler du kender ham godt nok og du ved i kan blive sammen og klare jer gennem alt, så go for it

Jeg har selv haft et fast forhold i nu 2 et halvt år.. Og jeg tænker da selv på at det bliver dejligt at være gift med min kæreste og alt det.. men jeg vil da personligt først giftes når jeg er færdig med min videregående uddannelse o.s.v.. Hvorfor giftes så hurtigt?.. Hvorfor skynde sig?.. Når man alligevel har resten af livet sammen.. Mener jeg personligt selv.. Held og lykke

Næsten, det lyder mig bekendt sådan.
Forelsk dig tit, forlov dig sjældent, gift dig aldrig.
Til oplysning, min datter på 15½ har kendt sin kæreste i 9 mdr, de forlovede sig i januar - herrejøses, ringen kan da bruges til at kaste efter hinanden - den er da kun for syns skyld. det der betyder noget er hvad de / I føler for hinanden, det ændres ikke ved en ring.

jeg blev selv forlovet i en ung alder, og det skete der ikke noget ved. Vi var sammen i 7 år så lidt sød var han da :-)......

Hvad er den dybere mening med en forlovelse❓Jeg har aldrig fattet en meter. Hvorfor ikke bare komme sammen, være kærester. Og så når den dag kommer at man har behov for/lyst til noget mere så gifte sig. Hvorfor denne midterløsninng ?

Jeg kan ikke se noget til hinder for at I forlover jer.Nu har jeg ikke læst hele tråden her, men der er nogle andre svar ang. at I skal tænke på hvad jeres omgangskreds siger og mener om jer. Hertil vil jeg blot sige, at det skal I da se stort på; selv de nærmeste venner ved ikke hvordan man har det indbyrdes i et forhold, og hvis I har den ægte følelse at det bare skal være "Jer", så held og lykke med det. Desuden er der da intet galt i at blive tidligt gift, hvis man iøvrigt som par har den samme følelse af, "at det her er bare det HELT rigtige".
Der er jo ingen der siger at man absolut SKAL fjolle rundt indtil man nærmer sig de 30, før man finder den rigtige, så vil jeg da langt hellere springe ud i det og satse på kærligheden og det seriøse forhold. Der er jo ingen der kan gisne om fremtiden, det kan være I går fra hinanden om f.eks. 3 år, det kan også være jeres forhold varer for evigt. Men ét er sikkert; der er ikke noget tabt ved at kæmpe lidt for kærligheden...
En lille anekdote: jeg har nogle gamle venner fra folkeskolen, som har været par siden 3. klasse, de forlovede sig ligeledes som 20 årige , blev gift som 22årige og fik hurtigt derefter 2 børn. Den dag idag, når jeg kommer i deres hjem får jeg en hel lykkefølelse når jeg ser et par som dem, der bare er skabt for hinanden og ser stort på den kedelige trend med at vi alle åbenbart helst skal være singler og egotrippere, der bor hver for sig.
Jeg siger bare: Go for it! (og held & lykke iøvrigt ;o)
De bedste tanker fra
a man 32

Min "historie": jeg lærte min mand at kende da jeg var 17 - blev forlovet 3 måneder senere - gift 12 år senere og er - nu på snart 20. år - stadig sammen med ham ;-)

Min "historie": jeg lærte min mand at kende da jeg var 16 - blev forlovet 3 måneder senere - gift 12 år senere og er - nu på snart 20. år - stadig sammen med ham ;-)

Kunne ikke lade være med at grine da jeg læste dit indlæg. Hvis man ikke overvejer om den kæreste man har er en man vil forloves med i din alder, så tror jeg nok du bør droppe ham. Man kan sagtens finde den man vil dele livet med tidligt.

Kære pige på 19!
Jeg synes du skal prøve at bo sammen med din kæreste i noget tid, inden i beslutter jer for at blive forlovet. Du har efter din egen mening fundet den eneste ene og det kan man sagtens selv tage stilling til. At andre synes det er latterligt og så videre skal du bare ignorere, det er bare fordi de ikke selv er i den lykkelige situation du er i, nemlig at være så forelsket at man ikke kan se alle de andre mænd der er. Hvis du er typen der tager forlovelse alvorligt og kun vil forloves en gang i hele dit liv, så er der ingen grund til ikke at vente 6 måneder til. Hvis I er "ment to be" så er der god tid endnu. Min kæreste og jeg er ikke forlovet endnu. Vi har kommet sammen i 2½ år og boet sammen i 2 år. Jeg er også 100% sikker på at det er ham og mig resten af livet. Man kan godt være "bare" kærester selv om man har fundet den eneste ene.
Lige meget hvad du beslutter dig for, så held og lykke og i bedste fald TILLYKKE!!!

Kære pige på 19!
Jeg synes du skal prøve at bo sammen med din kæreste i noget tid, inden i beslutter jer for at blive forlovet. Du har efter din egen mening fundet den eneste ene og det kan man sagtens selv tage stilling til. At andre synes det er latterligt og så videre skal du bare ignorere, det er bare fordi de ikke selv er i den lykkelige situation du er i, nemlig at være så forelsket at man ikke kan se alle de andre mænd der er. Hvis du er typen der tager forlovelse alvorligt og kun vil forloves en gang i hele dit liv, så er der ingen grund til ikke at vente 6 måneder til. Hvis I er "ment to be" så er der god tid endnu. Min kæreste og jeg er ikke forlovet endnu. Vi har kommet sammen i 2½ år og boet sammen i 2 år. Jeg er også 100% sikker på at det er ham og mig resten af livet. Man kan godt være "bare" kærester selv om man har fundet den eneste ene.
Lige meget hvad du beslutter dig for, så held og lykke og i bedste fald TILLYKKE!!!

Jeg synes at det er helt rigtigt hvis I vælger at blive forlovet!
I øjeblikket, i den tid hvor vi lever i er at blive forlovet ikke den helt storer ting.
Altså ikke ment på den onde måde, men folk lægger slet ikke så meget i det som der er blevet lagt i det..
Jeg kender selv en pige på 14 år! 14 ÅR?!?!
Hun er forlovet og hel sikker på at hun skal giftes med sin 19 årigede kæreste, når man er 14 så er det sgu alt ALT fortideligt..
OG NÅR DET KOMMER TIL STYKKET SÅ ER DET JER TO DER SKAL AFGØRE DET ! HVIS I FØLER DET ER RIGTIGT.
- og det er jo ikke det samme som at være gift så hvis i går fra hinanden så, skal i ikke skilles.. -
Håber mit råd hjalp...

Uanset hvad, skal man ikke forlove sig hvis ikke man har tænkt sig at gifte sig inden et par år efter forlovelsen. Mig og min kæreste blev forlovet efter at vi havde kendt hinanden i to år, det var det helt rigtige tidspunkt, for os. Ik bli' forlovet bare for at blive forlovet. Det er spild af en ring.

Hej!
Når man tænker på jeres alder er det ikke for tidligt, men det at i kun har været sammen 6 mdr. for det til at knibe efter min mening. Selvom du føler, at han er den du skal leve sammen med resten af dit liv, er der stadig områder du ikke kender ham på og omvendt. Et halvt år er ikke lang tid! Der er ingen der siger, at det ikke bliver jer, men i behøver jo ikke at binde jer endnu (altså, jeg prøver ikke at hentyde til, at det ikke bliver jer der skal være sammen). Hvis i virkelig har det så godt som du giver udtryk for, hvad er så fejlen ved at vendte. Mit råd er at i skal kende hinanden noget bedre. Jeg siger det på baggrund af, at jeg har været sammen med min kæreste i 3 år (jeg er 18, han er 21)og jeg ser ingen grund til at binde mig i form af et materiale, som en ring i virkeligheden er! Der er mange andre måder, at vise sin kærlighed på, og desuden har vi ikke travlt - vi har hele livet foran os ligesom i har!
M.v.h Birgitte

Hej!
jeg er selv forlovet med min kæreste ( jeg er 22 år og han bliver 21 år snart) vi har været sammen i 2 år og 3 måneder nu. Jeg syntes at du skal gøre hvad du finder bedst og følg dit hjerte...
held og lykke

Jeg fandt denne tråd fordi jeg og min kæreste har tanker om forlovelse.
Vi har været bedste venner i 1 år, og er så blevet kærester og har lige rundet de 9 måneder sammen.
Vi bor på kollegium sammen og flytter i 3-værelses 1. juli, og han er den rette for mig, det er jeg sikker på, og nu hvor vi har boet sammen i 6 måneder, er jeg stadig overbevist.
Alligevel fik alle indlæggene mig til at indse, at det er tosset at skulle have et materielt bevis på at vi har et seriøst forhold, så tak for hjælpen!
Jeg vil ikke forloves længere, jeg vil bare glæde mig over mit skønne liv med min kæreste, og glæde mig til at jeg en dag skal vies med min kæreste og ha' nogle skønne børn!! :o)

f*ck alle de negative komentarer. Jeg synes du skal ikke forloves da du ikke er sikker når du spørger om andres mening. Intet kan stoppe mig fra at blive forlovet. ich bin 20 og hun er 18 ... det er bedre at begynde det seriøse liv tidligt fordi man går ind i det rigtig liv tidliger, det seriøse liv, hvor man får større respekt, bliver betragtet som en MAND, og ja .. why not når man elsker hende meget og ved at man skal ha' 3 børn sammen .. og jaa enda kender man børnenes navne :P .. hihih LOSER!