Regeringen vil lukke toiletter
Når en mand skal, så skal han.
Det fastslog skuespilleren og instruktøren Erik Clausen, da han som hovedrolleindehaver i filmen ”Store Badedag” sad og forrettede sin nødtørft på en avis i stuen efter at have spist brunkål.
På akkurat samme måde har de mindst 400.000 danskere, som ikke har kontrol over blære eller tarm, det.
Derfor reagerer Kontinensforeningen nu på, at nordjyske kommuner vil lukke offentlige toiletter for at spare.
Det gælder blandt andet i Frederikshavn Kommune, hvor foreninger, organisationer og ganske almindelige borgere protesterer voldsomt mod toiletlukninger for eksempel i Strandby.
- Både på kort og på lang sigt er det da en rigtig dårlig ide at lukke toiletter. Det går ud over både lokalbefolkning og turister, og det kommer garanteret til at koste indtægter. Folk undgår jo bevidst de steder, hvor der ikke findes offentlige toiletter, siger Aase Randstoft, der er sekretariatschef i Kontinensforeningen.
Foreningen er talerør for de knap halve million danskere, der har svært ved at styre vandladning eller afføring.
Aase Randstoft blander sig, fordi et par bekymrede nordjyske medlemmer har henvendt sig til foreningen, da de erfarede, at landsdelens kommuner vil lukke toiletter for at spare.
- På samme måde, som andre mennesker følger en naturskøn margueritrute, følger folk med inkontinens en toiletrute. De tilrettelægger ganske enkelt deres ture efter, hvor der findes offentlige toiletter.
Hun kender turister, der år efter år tager til Læsø i sommerferien, fordi der findes mange toiletter til offentlig brug.
Aase Randstoft har stærkt på fornemmelsen, at det er kontorfolk med få skridts afstand til nærmeste toilet, som sidder og planlægger lukning af offentlige toiletter.
- Det er urimeligt både over for borgere, turister og forretningsdrivende, at man skal være afhængig af at bede om at låne et toilet i en forretning, når man pludselig bliver trængende. Det er en offentlig opgave at sørge for toiletter, og alle har en blære og en tarm. Også kontinente og turister, siger hun.
Hun opfordrer de nordjyske kommuner til at være lidt mere kreative, hvis de ikke mener, at de selv har råd til at opføre og drive toiletter.
- De kunne jo for eksempel søge penge hos private fonde, EU eller alliere sig med lokale handelstandsforeninger for at sikre ordentlige toiletforhold.
Hvis de nordjyske kommuner ville være ekstra bruger- og turistvenlige, burde de - ligesom Københavns Kommune - udgive en toiletguide, mener hun.