6tilføjet af

Regulér folket!

Danske børn og unge, ja såmænd også voksne, sidder idag og ser for meget TV, spiller voldelige computerspil, dyrker ikke nok motion og spiser for meget fedt og sukker.
Derfor er der behov for overvågning af danskerne, og staten må tage en aktiv indsats i at bekæmpe denne livsstil.
Derfor skal voldelige computerspil simpelthen forbydes i landet. Hjemmesider hvor man kan downloade spillene og bagefter købe en aktiveringskode, over nettet, skal ligeledes censureres.
Voldelige film skal der også blive set på, hvad vi kan gøre ved dem.
Derudover skal staten holde øje med at danskerne er sunde nok. Derfor skal der indføres obligatoriske sundhedstjek af alle danskerne hvert ½ år. De der ikke møder op, må blive hentet af politiet.
Der skal også afholdes ugentlige motionsdage. Det skal landets kommuner sørge for at afholde. Det skal være obligatorisk at møde op. Hvis man pga. arbejde, udlandsrejse eller sygdom er forhindret i at møde op, skal en ny tid aftales, hvor man er påkrævet at motionere, under overvågning fra kommunalt ansatte embedsmænd.
Fedt og sukkerindtaget skal også reguleres.
Hver borger skal have et antal fedt og sukker kvoter. De bliver fornyet en gang om måneden. Man kan ikke spare dem sammen. På alle fødevarer, inkl. slik og sodavand, skal der udover prisen i kroner og øre, også være prisen i fedt eller sukkerkvoter.
Alle borgerne udstyres med et kort, ligesom et kreditkort, som de skal køre igennem en automat, som fratrækker f.eks. sodavandens sukkerkvoter fra køberens sukkerkvote-konto.
For at folk stadig kan holde fest eller andre sammenkomster, hvor én skal købe for de mange, vil de blive muligt at overføre fedt og sukkerkvoter til hinanden. Egentlig handel med dem skal dog være strengt forbudt, og overførte fedt og sukkerkvoter skal kun gælde i maks. 1 uge efter overførsel, for at undgå misbrug af overførselsmulighederne.
Grænsehandlen skal ligeledes udstyres med samme krav om fedt og sukkerkvoter, for at det bliver tilladt at importere slik og sodavand fra de tyske grænsebutikker til Danmark.
Der skal opstilles told ved grænsen for at overvåge, at varerne er mærket med fedt og sukkerkvote-priser, og at de kommer fra grænsebutikker, der er godkendt af Indenrigs og Sundhedsministeriet.
tilføjet af

seriøst????

Det kan ikke være seriøst, det du kommer med. Skal vi nu til at kriminalisere de tykke og dem med en sukkertand? Hved du hvad det virkelige problem er overhoved? Madproducenterne skal holde op med at smide affaldsfedt i deres mad og sukker bare for at presse vægten i vejret. Kontrollér hvad producenterne smider i deres "sunde varer" og du har fundet løsningen på fedme.
tilføjet af

lyder Rigtig..

... flot!!!!
Stabel DET på benene mester!!!!
...kan næsten ikke lade være med at grine.......
tilføjet af

Vittighederne bliver vedtaget i Folketinget

Problemet med politiske vittigheder er, at de ofte bliver vedtaget i Folketinget.
tilføjet af

Egentlig ikke uenig i de sunde synspunkter

... men tanken om krænkelse af diverse personlige friheder skurrer fælt i mine ører.
Jeg går mere ind for at bearbejde holdninger :o)
tilføjet af

Personlig frihed

Tjae når nu man er færdig med at hundse med rygerne er det vel på tide at de smatfede står for skud.
tilføjet af

Så må det også være slut med reb,

broer, tog, sovepiller og høje bygninger. Alt for mange selvmord sker jo ved brug af disse farlige genstande.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.