4tilføjet af

Reklemationsret??

Hej der ude i det danske sommer vejr...
Jeg var nede for at få lavet min mobil telefon idag... Men de kunne ikke lave den for jeg har kun 1 års garanti på telefonen..... men 2 års reklemations ret, så lignet jeg et stort spørgsmåls tegn, men han fortalte jeg kan få den lavet i den butik hvor jeg har købt telefonen... så trasket jeg ned til den bustik og de kunne sagtes lave den... men nu var jeg blevet lidt nysgerrie og spurgte hvad foreskellen er på reklemationsret og garanti, så kigget han bare på mig "jamen det er meget svært at forstå"
Så derfor nogle der ude som kan give mig svaret??
tilføjet af

Definition

Reklamationsretten er den toårige ret, som forbrugerne har i henhold til købeloven. Reklamationsretten vedrører oprindelige mangler, og reklamationsretten giver forbrugeren ret til at klage inden for 2 år efter leveringen. De 2 års reklamationsret betyder ikke, at de varer, der sælges, nødvendigvis skal holde i 2 år. Reklamationsretten er ikke en garanti for, at varen kan holde i hele reklamationsperioden. En garanti giver derimod forbrugeren bedre rettigheder, end han eller hun ellers ville have haft efter lovgivningen. Det er derfor helt forkert, når mange forbrugere tror, at de har 2 års garanti efter købeloven.
Du kan læse mere om definitionerne på Forbrugerrådets hjemmeside:
http://www.fbr.dk/raad/forbruger/alle/raad069/
tilføjet af

Nyt link

Måske vil du have større glæde af følgende link:
http://www.forbrug.dk/oss/98/
tilføjet af

Så blev jeg så klog

Mange tak for dit svar...
Så blev jeg så klog for jeg troede nemlig også at en reklemationsret betød garanti på en vare i 2 år..
Jeg har hørt at alle elektroniske vare skal have 2 års garanti...... eller reklemationsret
nu bliver jeg i tvivl, måske du også kender svaret på dette??
Men igen 1000 tak for hjælpen
tilføjet af

Kun reklamationsret

Hej,
Ved alle almindelige varekøb - herunder elektroniske produkter - er der to års reklamationsret efter købeloven. Når du køber et produkt, er du således ikke garanteret, at det kan holde i to år. Reklamationsretten betyder, at du kan kræve, at forhandleren udbedrer manglen, hvis din vare går i stykker inden for de første to år - forudsat dette skyldes, at varen har været behæftet med fejl fra begyndelsen (dvs. du kan ikke reklamere over fejl, som skyldes slid eller uagtsomt brug af produktet). Som det fremgår af Forbrugerrådets hjemmeside, arbejder man med en formodningsregel på 6 måneder. Dette betyder, at såfremt din vare går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, antager man, at produktet har været defekt fra starten. Inden for de første 6 måneder efter købet er det derfor forhandleren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Kan forhandleren ikke bevise dette, skal han udbedre skaden.
Selvom ovenstående måske umiddelbart kunne tyde på, at du som forbruger ikke har specielt gode rettigheder, skal du ikke holde dig tilbage fra at klage. Går et elektronisk produkt i stykker inden for de første to år efter købet, vil det ikke sjældent skyldes, at det har været behæftet med fejl fra begyndelsen. Og hvis det er tilfældet, skal sælgeren udbedre skaden.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.