Religionens Had Til livet!

Hvorfor er religionen gennemsyret af et frygteligt had til livet, seksualiteten og mennesket!
Jeg har fra min tidlige ungdom bevaret omkring 2000 bøger der omhandler religion og alle mulige religiøse problemstillinger. Flest bøger er der om: hinduisme (i alle dens afskygninger), buddhisme og de forskellige former for kristendom (især katolicismen, evangelisk kristendom og den ortodokse kristendom). Hertil en hel del om mystikerne og ledt jødedom og islam. En gang i mellem griber jeg ned i bunken med disse bøger og læser ledt her og der (i dag mener jeg livet er for kort til at studere religiøse tekster – jeg har taget min tørn. Politik og menneskerettigheds arbejde er vigtigere. Ligesom jeg fortrækker den fordybelse det er at fodre min kanin frem for nogen meditation!). Hver gang bliver jeg slået af det rasende had mod livet som religionen udstråler. Hinduisme, buddhisme og kristendom er de værste livs hadere. Jødedom er mere forsonende og knapt så sex forskrækket. Islam kender jeg kun mystikerne og som alle mystikere vender de blikket mod det hinsides og usynlige. Er der nogen der har et bud på religionens livshad? Mit eget bud er dualismen! Der er denne og den hinsides verden. Godt og ondt. Gud og djævelen. Kroppen og sjælen. Når alle disse kategorier sammentænkes får man på den ene side: Kroppen, det onde, djævlen, denne verden og på den anden side: sjælen, gud, det hindsides, det gode osv.osv. I kan selv forlænge rækken af modsigelser. Det er alt sammen metafysik konstruktioner uden sammenlignelighed med virkeligheden. Hvad for en verden vil I helst leve i. Den virkelige – hvor mænd og kvinder elsker og hader. Dummer sig og tilgiver – og opbygger og håber og hjælper hinanden. Eller vil i leve i den indbildte perfekte verden – hvor der ikke er plads til mennesket, til naturlige drifter – til livet og skønheden?

Hvis du er lidt smart, så læser du brochuren her:
http://www.watchtower.org/d/pr/index.htm
Med venlig hilsen, ftg.

Et man ikke lidt fattig, hvis man defineret livet ved seksualitet og mennesket?
Mennesket studere vel religiøse skrifter for en indre udvikling. Er enig i at politik og menneskerettigheder er vigtige, de kan kaldes en ydre udvikling. Menneskets indre og ydre påvirkning er vel sammenhængende?
Jeg genkender ikke religioners livshad, og er slet ikke enig i at kærlighed til livet er seksualitet. Dualisme eksistere uden om religiøse opfattelser, og dualitet er virkelige for denne verden. Den "indbildte perfekte verden" består jo netop ikke i denne verden og er en dualitet til den verden. Tilbage er virkelighedens verden om man er religiøs eller ikke (Dualitet). Sådan er det i alle livet faceter, men i den monoteistisk "himmel" er der ingen verdslig dualisme og adskillelse, men kun åndelig enhed.
Prøv at læse Højsangen!

Jamen kære ven - den hjemmeside du henviser til er ligeså forvrøvlet som al anden religion. Du har misforstået mig - jeg søger ingen "mening" med livet og jeg søger ingen svar på metafysiske spørgsmål. Jeg mener at det er ørkesløs bare at stille sådanne spørgsmål. Prøv at forstå at den eneste intelligente måde at leve livet på – er at leve det! Der er ingen universel ”mening”, det forhindre selvfølgelig ikke at der findes subjektive betydninger. Det er bare en privat sag. Det modbydelige ved al religion er at man forsøger at påtvinge andre sine egne subjektive meninger! At man generalisere ud fra egne synspunkter og forvandler subjektive sandheder til absolutte og universelle sandheder! Set i det lys er al religiøst tænkning ”fundamentalisme”. Personligt anerkender jeg livet som det er på godt og ondt. Jeg gør hvad jeg kan for at skabe betingelser for et godt liv for mine medmennesker gennem socialt arbejde. Det er en proces der aldrig stopper, netop fordi paradiset ikke findes og aldrig vil opstå. Det man kan gøre er at nærme sig så tæt som muligt på det ideale samfund og som sagt hele tiden arbejde utrætteligt på at forbedre livsbetingelserne for hinanden. I dette arbejde er religion fuldstændig irrelevant. Mit spørgsmål gik på hvorfor religionen generelt er livs fjendsk, jeg spurte ikke om en mening med livet! Den slags spørgsmål er farlige fordi svaret afhænger af spørgsmålet og da spørgsmålet er meningsløs så bliver svaret derefter!!

Det var vel ikke bare for at spilde din tid?

´
....Det RødeLevi beskriver er jo netop den opfattelse som du pådutter ham, jeg kan ikke med min bedste vilje se, at han udtaler sig kategorisk om sex og livet - D..A.F. dit indlæg er faktisk et eklatant eksempel på baggrunden i hans indlæg!
For du skriver:
"Et man ikke lidt fattig, hvis man defineret livet ved seksualitet og mennesket?"

Som jeg opfattede RødeLevis indlæg var det snarere en hyldest til livet i alle dets aspekter, hvor de Troende, som du jo selv er et levende bevis på qua dit indlæg, nedlægger den ene hindring i vejen efter den anden, alt efter religiøs retning og forstokkethed, heraf bl.a. med hensyn til det seksuelle begær, som iflg. videnskaben næstefter overlevesesinstinktet, trods alt er den kraftigste menneskelige drift!
RødeLevi bragte bare seksualiteten ind som et af beviserne på de Troendes hindringer for det at nyde livet, som bevis på at det IKKE var seksualiteten der var pointen, kan jeg tage et af RødeLevis sætninger der lydder som følger:
Citat:...................................................................................
Politik og menneskerettigheds arbejde er vigtigere. Ligesom jeg fortrækker den fordybelse det er at fodre min kanin frem for nogen meditation!).
..............................................................................Citat slut!
Det at være noget for sine medmennesker uden at fordømme disse, betyder langt mere for et godt liv, end at fordybe sig i nogle rundt regnet 2000 år gamle skrifter, som i en del tilfælde er blevet fortolket til ukendelighed, og hvor man derfor kan finde belæg for næsten enhver "kristen" Trosretning og deres mere eller mindre aparte begrænsninger for mennesker og deres levevis!

Med venlig hilsen
jalmar

Det er jo sagen i en nøddeskal, for det ligger jo i forskelligheden. Jeg finder ikke min religion hader livet, det tætteste den kommer på had er til verden, men ikke livet. Hvad hader min religion så? Det er uretfærdigheden der udleves igennem den menneskelige natur, den fortæller (og er enig i dette) at begæret er årsagen til denne. Gennemtænker vi dette vil det fremstå tydelig at begær foresager de flestes selv på førte lidelser. Eks. er mange artede, men roden er den samme. Begæret og udlevelsen på sin egen og andres bekostning.
Det seksuelle begær, der er den største drift hos mennesker (Borset fra overlevelsen instinktet ifølge videnskaben-Jalmar) ødelægger mange parforhold, påfører os sygdomme, uønskede gradiviteter osv. Derfor er det seksuelle begær ikke entydig en velsignelse, men en ting der skal tøjles. Alting med måde, sådan forholder det sig i alle livets aspekter, også med religion.
Pådutter Rødelevi er nok et stærkt ord, fordi vi pådutter hinanden alle mulige ideer om hvad er rigtig og forkert. De beviser Rødelevi fremfører er fra min vinkel indicer, for jeg kender ikke vedkommendes udlægning i min virkelighed.
At være noget for sine medmennesker kræver en indre kapacitet, den skal nok udvikles for nogle vedkommende. Her har jeg erfaret de hellige skrifter har mobiliseret en hvis kapacitet for mit vedkommende. Her er det vigtig for mig at sige til dig, at begrænsninger i mine handlinger i forhold til førhen, måske netop har givet den kapacitet til at være mere for min nærmeste end før.
Med venlig hilsen

Jo tak jeg spilte 20 år af mit liv på religion.Selvfølgelig var der også et socialt liv, i de mange kirkesamfund, guru foreninger, templer og religiøse samfund – hvor jeg havde min gang, mødte jeg også en masse mennesker. De fleste var småtossede, fanatiske eller fantastisk naive. Ind imellem var der også virkelige kammerater som jeg ser den dag i dag. De sidste 25 år har jeg ikke haft noget stort behov for religion. Jeg er i en alder af 60 omsider ved at blive voksen. I mit første indlæg spurte jeg hvorfor religionen hader livet. Det betyder ikke at der ikke også er mange gode sider ved religion – meget af den kultur der omgærer religionen er da storslået. Det kan alle se og værdsætte, det kan være: musik, sang, arkitektur, digtning og malerkunst! Dog er meget af dette også skabt med det formål at få mennesket til at blive afhængig af en autoritet og finde trøst i en sådan autoritet. Meget religiøst kunst er til for at kue livet og mennesket f. eks store bygninger skal få dig til at føle dig lille og den slags. Luther sagte engang at man om morgnen skulle knæle ned ved sin seng fremsige ”fader vor” og så rask går til sin dont! Med andre ord lade religionen fylde mindre i ens dagsværk! Hvis folk kunne holde deres religion indenfor sådanne fornuftige grænser, vil den vel sagtens ikke skade dem overvældende!
Håb indtet,tro indet vær dig selv og dit liv bekendt.

Tak for dine ord. Fornuftige ord tør jeg nok sige.Desvære er det sådan at fornuft praller af på de fleste religiøse mennesker.De vil ikke lade sig "nøges" med livet i al dets gru og herlighed! De vil og må digte en løgt som de plaserer oven på livet og passer livet ikke ind i løgnen så er det livet der skal forkrøbles og rettes til! Ja mærkeligt med deres had til seksuelliteten uden den var der indtet liv. Nirvana betyder "udslukt" eller udbrandt d.v.s. livstørsten som Buddha sage er udslukt og det er så deres paradis!! Jeg fortrækker stadig min kanin og en god kop kaffe frem for dette spekulative paradis!

Nu forstår jeg hvorfor du springer mit indlæg over og svarer Jalmar direkte.
"Desvære er det sådan at fornuft praller af på de fleste religiøse mennesker."
Det er godt nok en komedie uden lige. "Godt indlæg" "Godt skrevet" "Så sandt, så sandt" blabla...
Skal vi ae hinanden på ryggen og nudse hinanden i nakken?

Jeg mener ikke jeg ensidigt definerede livet ved seksualiteten – selvom jeg skal medgive at uden seksualiteten ville der overhoved ikke findes noget liv! Jeg er bare forundret over at samtlige etablerede religioner (med undtagelse af naturfolkenes trosforestillinger) i den grad hader livet og især oprindelsen til livet – seksualiteten. Du skriver:” Mennesket studere vel religiøse skrifter for en indre udvikling”. Tja – det lyder meget tilforladeligt men hvis man ser på hvordan religion praktikeres og historisk er blevet praktiseret viser der sig et andet billede. Overvejende studere mennesket religiøse skrifter for at kunne udnytte den autoritet der ligger i disse skrifter (autoriteten kommer ikke fra nogen Gud, men fra det faktum at folk er villige til at tro hvad man bilder dem ind). Denne autoritet bruges til social, politisk og økonomisk kontrol. Al kontrol begynder med seksualiteten, når først mennesket er blevet fremmed og skræmt for sig selv opstår behovet for vejledere og kontrollanter og det er her religionens vogtere kommer ind i billede. Religion har til alle tider stået for et forkvaklede menneskesyn der har legitimerede, udplyndring, misbrug og masseudryddelse af: anderledes tænkende, andre trosretninger (ind ens egen) fremmede kulturer og fremmede mennesker. Heksebrænding, gabestok og døden ved andre smarte metoder venter altid den der ikke underkaster sig de religiøse magthavere!
Du siger at du ikke genkender religionernes livs had! Jamen jeg har som jeg fortalte ca. 2000 bøger om religion og der er ikke en der ikke er fyldt med livs had! Jeg laver nu på stedet en stikprøve og tager nogle tilfældige bøger om religion. Jeg vælger Biblen som nr1. Her læser jeg hos Paulus første brev til Timoteus 2,9 ..” Det samme skal kvinderne gøre værdig klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt… blar,blar blar.” Undskyld men det var der da ikke meget livs glæde i, men til gengæld social kontrol med livslysten. Her kommer så en af de virkelig stygge. Paulus brev til Galaterne 5.16, 19,20,21:
” I skal vandre i ånden, siger jeg, så I ingenlunde fuldbyrde kødets begæringer”
” Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed,
Afgudsdyrkelse, troldom,fjendskaber,kiv,nid,hidsighed,egennytte,splittelse,partier,
Misundelse…” Hvis dette ikke er had til menneske livet og rædsel for driftlivet, hvad er det så? Så kommer der noget vrøvl og selvgod sludder om hvor gode de mennesker er der forsager alt naturligt! Men så kommer det virkelig rædselsfulde i vers 24:” Og de der hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer”. Kan det siges tydeligere – det er døden venner! Paulus hader det naturlige menneske, som de fleste religiøse vælger han døden og ikke livet, som han åbenbar ikke magter at tage favntag med.
Så kommer vi til Buddhismen! Buddhismen er ren dualitet og derfor nem at forklare i vores sammenhæng. Se bare ”Benaras talen” eller ”Alt står i flammer” begge taler tillægges Buddha selv.
Fra Benaras talen:” Og dette i munke, er den hellige sandhed om lidelsens oprindelse: Det er livstørsten, som forårsager genfødsel, og som ledsages af lyst og begær, der søger sin tilfredsstillelse alle vegne, nemlig: tørst efter nydelse, tørst efter tilværelse, tørst efter magt.
Og dette I munke, er den hellige sandhed om lidelsens ophør: At man fuldstændig opgiver, undertrykker, tilintetgør denne livstørst.”. Paulus kunne ikke have gjort det bedre – livet skal underkuet og døden er det sande gode. Det som de religiøse ikke kan affinde sig med er at livet netop bestå af modsætninger, at vi må tage det bitre så vel som det gode. De tror at modsætningerne står i forhåld til hinanden og ved at vælge fra – f.eks. vælge livstørsten, fra så kan man opnå et absolut gode af en hinsides art. Nu til hinduismen (hinduismen er en betegnelse for mange religioner som har nogle fællestrak, jeg kan ikke komme ind på dem alle men vælger en ud) vi læder i den hellige bog Srimad Bhagavatam kapitel 7. Divine song og Hamsa. Guden Krishna siger:” The ignorant man knows not the Selv, and has not the peace and tranquillit which arise from such knowledge.He indetifies himselv with his body, mind, and the senses, and is overcome by desires af the flesh.” Menneske kroppen anskues negativt – herfra kommer det onde! Jeg kunne blive ved i det uendelige. Og mærk dig dette jeg tog bare nogle tilfældige bøger og slog op tilfældige steder. Jeg har hverken tid eller lyst til at lave virkelig forskning på dette område, men gjorde man det så skulle I se hvilken uhyrlighed der ville komme for dagen.
Du siger:” men i den monoteistisk "himmel" er der ingen verdslig dualisme og adskillelse, men kun åndelig enhed.”. Forstil dig nu at der virkelig fandtes et sådan sted en sådan himmel! Ville vi bryde os om at havne der? Alt er ukendt, intet ligner den jordiske dualisme, er det en tilstand? Eller et sted i rummet? Hvis det er et sted – vil man måske være omgivet at mystiske engle og lutter fremmede. Her er ingen jordisk omsorg og kærlighed for det hører dualitetens verden til! Jeg tror at jeg ville ”hundefryse” meget på det sted og vil gerne have mig frabedt at havne i det paradis (for øvrig kommer ordet paradis fra latin og betød oprindelig et gravsted!!). Det værste ville dog være en himmel der ligner vores verden bare med den forskel at den kun er for de udvalgte. Jeg ville ikke møde min far, eller mine bedsteforældre da de alle var ateister. I stedet ville jeg møde en masse fremmede som jeg ikke kender og oh rædsel tænk om kirkens mænd var der! Så skulle jeg tilbringe evigheden sammen med f.eks. Jesper Langballe og Søren Krarup – så hellere undvære jeres forjættede land!

Jeg syltede dig ikke. Jeg var i gang med et svar 1.maj men blev afbrudt, fordi der var brug for mig i det virkelige liv. Hvorfor ironisere du over at jeg giver Jalmar en tak for nogle gode ord. Man kan gøre meget med ord – for eksempel såre hinanden, hvad der er mange eksempler på i denne debat. Det kan også blive svært at argumentere uden at såre nogen, jeg er selv ikke glad for det, men selvfølgelig gør jeg det. Omvendt når der er en mulighed for at sige nogle pæne ord, hvorfor så ikke sige det. Og du – Fjols, hvornår har du sidst sagt til nogen: ”Jeg elsker dig”? Jeg tror det er længe siden, for du lyder meget bitter på tilværelsen. Måske tager jeg fejl, jeg håber det, men hvis det er sandt så kunne man få den mistanke at denne bitterhed stammer fra religionen (dybest set).

Virkelighedens verden skal også passes. Man kan gøre meget med ord, f.eks kan man bygge en "virkelighed" op.
Jeg ironisere over dette fordi det er en typisk menneskelig opførsel at heppe på hinanden. Når der er slagsmål eller mobning i skolegården, vil gruppen bidrage med rygklapperi, der skal bestyrke dem i deres forehavende.
Bitter nej, ikke pågrund af religion. For at være hudsløs ærlig har Gud reddet mit liv fra bitterhed og fra at gøre dig ondt ude i det virkelige liv. Spørgsmålet er hvem du vil foretrække at møde, mit gamle jeg eller mit nye, iklædt kristendom?
Dybest set gør du den fejl, med mig her, som med religion, at du generalisere uden kendskab til de faktuelle omstændigheder for at det skal passe ind i din virkeligheds opfattelse. (Det samme gør jeg da selv)

Glæder mig kun - at du ikke er bitter på tlværelsen. Som du ved " angst essen seele auf" det samme gør bitterhed. Hvad jeg antog for bitterhed var altså en anderledes livshistorie!Angående virkeligheds opfattelse så tror og håber jeg at jeg stadig er i stand til at fortage justeringer efter de oplevelser og udfordringer livet udsætter mig for. Men noget forstokket bliver man jo med årene!

Om sex er lig med liv kan der sættes spørgsmålstegn ved. Det kommer helt anpå hvilken seksualitet. Ved homoseksualitet eksistere der ingen mulighed for liv. Ved uhæmmet seksualitet er livet ofte uønsket, eller kommer til at fremtræde sådan, i begæret efter sex.
Hvordan religion bliver praktiseret falder tilbage på mennesket. Hvorfra autoriteten stammer er ikke relevant, for det er den samme form for "autoritet" i det sociale og politiske liv. For i det politiske system ligger en autoritet ligeledes. Udfra dit tanke mønster må grundlaget for at folk søger ind i politik, være de kan udnytte den autoritet.
Ergo, du erkender tilsyneladende menneskets natur, du samtidig tiljubler.
Her synes autoritet i vores nutidige samfund ikke at eksistere som du fremlægger er af religiøs karakter, men snarere status mæssig og økonomisk karakter.
Ved ikke om at kontrol begynder ved seksualitetet, men selvkontrol begynder helt sikkert ved begær. Men vi kan godt skrive om en samfundsmæssig selvkontrol.
Nej, er ikke enig i din anskuelse. Mennesket har altid stået for dens egen uretfærdighed. Du kan med religion trække paralleller til den politiske verden, når den er værst har motivationen været begær, eller foresaget deraf (omvendt problemstilling).
" Det samme skal kvinderne gøre værdig klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt… blar,blar blar.”
Jeg ser ingen kontrol, men en påskyndelse af det indre fremfor det ydre. Det går imod det opreklamere ideal, vi hver dag ser i fjernsynet. Der foresager mange ulykker, der alene basere sig på begær alene. Reklamer fortæller om nogen "du er ikke god nok". Ser du, begær kan skam bruges til at kontrollere mennesker. Tilbage til de politiske autoriteter, der i høj grad skabes ved reklame og den ydre fremtoning. Fordi mennesker er villige til at tro hvad man bilder dem ind, ikke sandt?
Nej, det er ikke døden. Du læser biblen som fanden gør. Jesus død var ikke død, men liv. Man er nød til at forstå det sprog, der skrives i biblen. Paulus mener at når mennesket kontrollere deres begær lever de virkelig. At livet er en blandet fornøjelse ændrer ikke ved at modsætningerne står i forhold til hinanden, det er jo netop det de gør. Ellers gir verden da ingen mening, men du har da ret i at hvis vi skal definere os humør udfra om det er godt eller dårligvejr, virker det lidt tosset.
I himlen er det fuldendt, som en seksuel akt er ånden forenet. Der er intet andet end omsorg og kærlighed, alt trækker i samme retning. Du vil ikke møde nogle fremmede, for fremmede eksiterer kun i vores verden. Du vil ikke have behov for forældre, for forældre eksistere kun i vores verden med fødsel og derefter død. Modsat dualiteterne far og mor, fødsel og død. Eksistere der i himlen kun en Fader og en fødsel. For ser du, i denne verden er vi allerede døde.
Hvad vil du foretrække, en verden der er utilstrækkelig på alle felter, fremfor en verden der kan opfylde alt?
Dit ønske mellem de to slags verdener, fortæller i høj dit ønske om denne verdens tilstand.
Jeres og dine!
Du påstår kristendom hader seksualitet, læs højsangen (Spøg: Biblens kamasutra) og du finder det ikke er rigtig.

Der er da selvfølgelig nogle der praktisere en livs dræbende tro. F.eks. skildret i fiskerne, "Hvordan har du det med Jesus idag".
Men for mig er kristendom ikke sådan.
At være bitter på tilværelsen, svarer til man siger: "Jeg skulle ikke være født", men fødte er vi. Vejen mod bitterhed svarer til en overfaldsmand gennemtæsker dig for du skal udlevere din sidste mønt, men at aflevere mønten er lig nederlaget.
Fred er vigtig, uden fred vil livet ødelægge os i længden. Hvis vi lever for den store lykke, er chancen for bitterhed større. Men lever vi for de små ting og lyspunkter, derudover forventer "det onde" er chancen for bitterhed ikke så stor.