Resultat af manglende opdragelse

I forlængelse af de tidl. indlæg her på Solen om opdragelse og mangel på samme, så synes jeg, at denne artikel meget godt beskriver, præcis hvad der sker med børnene, når deres forældre ikke er deres opgave voksen nok og dermed ikke tager ansvar for deres eget barn og opdragelsen af det!
Kontinuerlig og særdeles grov og modbydelig mobning var præcis årsagen til, at jeg for 1½ år siden valgt, at flytte min datter fra folkeskolen til en friskole!
Hvilket 7 andre forældrepar fra samme klasse som min datters også gjorde den sommer!!!
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=477506/

at det er resultat af manglende opdragelse?

Enkelt spørgsmål fra mig, for det kommer vel an på hvor og hvilken osv.
*FB*

Ved ikke om jeg (eller rettere min datter) har været afsindig heldig, men der er ingen mobning på den friskole hun går i :o)

Det står ikke i artiklen, at mobning skyldes manglende opdragelse - det er såmænd min egen lille "konklusion" på det!
Der findes ikke "adfærdsvanskelige" børn, hvis disse børn heller ikke har adfærdsvanskelige forældre og børn der mobber, mobber fordi de grundlæggende mangler noget hjemmefra!
Respekt for andre!
Omsorg!
Forståelse for andre!
Manglende sociale færdigheder!
Lavt selvværd! Osv. osv.
Det er jo ikke uden grund, at børn mobber! Det er vel næppe fordi de kommer fra trygge og kærlige kår - vel!

Den skal du længere ud på landet med!

- Dog nægter jeg at tro det, da jeg der alle dage har været mobning.
Tror vi alle har oplevet mobning på den ene eller anden måde, f.eks. en 'underlig' kollega osv.
*FB*

Hej Jessebel,
jeg har haft samme erfaring.
Selv om det var et såkaldt "mobbefri" skole, så opstod der et kæmpe klike dannelse i min søns klasse, efter den bedste lærer på denne klode blev headhuntet til en anden skole.
De nye lærere hvad fuldstændige ligeglade med klassens sammenhold, og mente ikke det var deres ansvar at tage konflikter op, enten i klassen eller med de berørte forældre.
Vores søn trivedes så dårligt til sidst, at han blev betragtet som værende apatisk i klassen. Tidligere var han altid klar med et svar i de fleste fag.
Den klasse var delt i to, enten var man fodbold freak eller også mode fikseret. Hvis ikke man hørte unde en af de to kategorier, så blev man bare holdt udenfor.
Til sidst mødte min søn hver dag i skolen med frygt for at blive mobbet, chikaneret og endda slået på og provokeret til slåskamp, hvilket han aldrig lod sig provokere til.
Hvis man tog en samtale med de inplicerede forældre, så var det aldrig deres børn der havde startede mobning, det var altid de andre.
Datteren havde også en klasse der fungerede dårligt, med al for meget larm og lærere der ikke kunne få ro.
Konsekvensen blev at vi flyttede begge børn til en privat skole. Og du kan tro de begge er blomstret op igen.
Sønnen er blandt de bedste i klassen, laver lektier uden at vi skal minde ham om det, og har fået mange venner i klassen. Det er nemlig en skole hvor man tager hensyn til at vi alle er forskellige, og man accepteres for det man er.
Noget af problemet med sønnen har været, at han er højt intelligent (testet), han praler ikke, og er ikke gammelklog, men på den nye skole bliver det set som en force der skal udnyttes og ikke kanøfles.
Desværre er undervisning og styring i folkeskolen mange steder overladt til læreren selv. Der er ikke altid en leder der er i stand til at give nogle fælles retningslinier. Det mærker man når en god lærer forsvinder, så sejler det hele, og man opdager hvor person afhængig det hele er.
Der er ingen tvivl, at hvis man opdager at ens børn ikke trivedes så skal man reagere, jo før jo bedre. Det betyder utroligt meget for deres selvtillid.

For man ved jo aldrig hvad ens børn gør, selvom de siger det ene er der ingen garanti for noget andet, forstået på den måde "Kan ik' se en rynke i røven" (undskyld sproget)
*FB*

Og pas på med, at kalde andre for løgnere!!!
Du kender ikke mig og mine børn, så lad være med at udtale dig om noget du ikke ved noget om!

Hvis man som forældre er blind og døv overfor, at ens barn ikke kan finde på, selv at mobbe eller gøre/sige ting, der får andre til at mobbe ham/hende, så mener jeg man er godt naiv.
Den situation min datter har været i, har bare været af lidt anden karakter!
Hendes daværende klasselærer og matematiklærer sagde til mig engang til et forældremøde - inden start på mødet - at, uvist af hvilken årsag, så var de godt klar over, at min datter var den der først stod for skud, når der blev mobbet!
Og som jeg skrev i indledningen, så var jeg ikke den eneste forældre fra den klasse, som tog mit barn ud. 7 andre forældrepar gjorde det samme, hvoraf 3 af min datters klassekammerater fra den gamle klasse, er kommet i samme klasse som den min datter går i nu på friskolen!
Så det er altså ikke mig der bare er sart og forsøger at beskytte min datter.
Men efter 3 års kontinuerlig mobning og uden resultater fra skolen - til trods for adskillige henvendelser, klager og møder med div. lærer, pædagoger, inspektør, viceinspektør og andre forældre - kunne jeg ikke længere forsvare overfor min datter, hvorfor hendes skolegang skulle være SÅ ulidelig!
Hvordan ville du have det, hvis dit barn kom hjem 4 dage om ugen og grædende sagde: Det har bare været den værste dag i hele mit liv, fordi de andre har drillet mig!

Men det retfærdiggøre det da på ingen måde!!!
Fordi mobning altid har eksisteret, er det da ikke ensbetydende med, at sådan er det bare og så skal vi bare accepterer det!!
Pris du dig bare lykkelig over, at din søns skole har formået, at holde mobningen for døren!

For min datters vedkommende er hendes historie meget = din søns!
En klasse med et dårligt socialt sammenhold, et hold lærer der ikke evnede at skabe respekt og ro i klassen og et deraf følgende dalende fagligt niveau.
Men samtidig nogle få gode lærer og pædagoger som gerne ville gøre det bedste og forsøge at sætte en stopper for det, men uden opbakning fra ledelsen, og så kan jeg godt forstå at folkeskolelærerne opgiver og flygter!
Desværre er det mere reglen end undtagelsen i min hjemkommune, at de kommunale skoler halter særdeles kraftigt bagefter, både hvad angår Nul Tollerance Politik omkring mobning, og det faglige niveau, så jeg mente ikke, at kommunen havde noget godt alternativ til min datter, da jeg først havde taget beslutningen om, at få hende flyttet.
I dag stortrives hun. Lysten til at gå i skole og lave lektier er stor og jeg har ingen "kampe" med hende længere - specielt omkring lektierne!
Det er dejligt at se og der hersker ingen tvivl hos mig om, at det så absolut var den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet på min datters vegne!

Prøver lige en gang til.
- Selvom min yngste søn siger han aldrig driller X, så vælger jeg da at stole på ham. MEN jeg har da INGEN garanti for at han ikke gør det, vel?
*FB* - jeg er stærkt imod mobning, men tror du forstår

Det støtter jeg.
*FB*

Det er da fint hans skole gør er seriøst arbejde, men derfor er der da stadig INGEN GARANTI for der ikke mobbes f.eks. når lærerne ikke er til stede.
- Sladrer de, så....
Undskyld, jeg kan godt li' dig her på stedet. Men du er da noget naiv på dette felt.
*FB*

Børn bliver et produkt af de påvirkninger de udsættes for. Når man ser børn blive mobbet, er mobbe ofrene typisk børn med en blød psyke, altså børn der er beskeden og tilbageholden af natur. Med andre ord er ofrene givetvis søde og omgængelige uden lyst til konflikter.
Moppe børnene er typisk omsorgssvigtede børn. Hvor forældrene har svigtet dem i opdragelsen, og ikke sat nogle grænser for dem. Kolde forældre initierer et behov for børnene således, at børnene skal have kompensation for det de oplever som kulde og ligegyldighed hjemmefra. Derfor anvender disse børn mobning og udser sig lette ofre (venlige milde beskedne børn, der ikke giver igen).
Når jeg iagttager børnene her i kvarteret og hører på de værste af slagsen, er det ikke vanskeligt, at udpege forældrene til dem, da børnenes adfærd er en spejling af forældrenes adfærd. Forældrene er præcis ligeså ubehagelig en oplevelse som deres børn.
Børn i privatskoler har en bedre og mere normaliseret adfærd, da de er opdraget hertil af forældrene. Hvilket er en naturlignormal mønster, at forældre der sætter deres børn i privatskoler, også er dem der vil deres børn det bedste.
Mobning er forfærdelig, og bør bekæmpes med alle midler, her bør lærerne gå ind og påvirke børnene i en positiv retning i klassen. De bør give mopperne reprimander i klassen, så alle overværer irettesættelsen af dem. Det kan have en præventiv virkning, da mopperne ikke bryder sig om, at blive irettesat i overværelse af klassen, da de derved mister prestige hos de øvrige.

Du skrev:
- Dog nægter jeg at tro det, da jeg der alle dage har været mobning.
Tror vi alle har oplevet mobning på den ene eller anden måde, f.eks. en 'underlig' kollega osv.
*FB*
Og jeg svarede: Ja - men det retfærdiggøre da ikke, at der overhovedet bliver mobbet!
Dit indlæg/svar opfattede jeg klart, som et argument for hvorfor der bliver mobbet og det argument synes jeg ikke er vandtæt!
Så bliv du bare sur!

Man er osse naiv hvis man tror ens egne børn heller ikke er med til at drille for man ved jo ikke hvad der foregår når de er i skole.
Et er hvad poderne siger noget andet er hvad de gør.

....vil det sige, at du mener, at børn med psykiske og neurolgiske handicap ikke findes? De er da netop adfærdsvanskelige. Jeg tænker her på børn med fx ADHD, Asperger syndrom, NLD, Tourrettes syndrom osv. De er ikke opdraget hjemmefra til at være umulige; de er sådan i kraft af deres handicap...
Børn, der bare ikke respekterer og behandler andre ordenligt, kan vi godt blive enige om, er dårligt opdragede og ja, det kommer jo hjemmefra.
Det er i mine øjne 2 meget forskellige typer børn og ved at skrive som du gør, så fik du lige skåret dem alle over en kam...mee

Men når man har adskillige udtalelser fra div. lærer og pædagoger, at det ikke er tilfældet, så må jeg som udgangspunkt tro på, at min datter netop ikke har gjort/sagt noget, der kan provokere de andre til at mobbe, eller at hun selv mobber!
Hun har da været i konflikt med andre børn - bevares - det tror jeg alle børn er på et eller andet tidspunkt, men så har det været pga. uenighed omkring et eller andet i en leg.
Og der er væsentlig forskel på, at være uenig, at drille og mobbe!

Hvis man ser på hvilke hovedtyper af mopperne der, så er det korrekt at der er de uopdragede hvor der ingen grænser er sat for børnene.
Men dem med neurotiske lidelser kan opdeles i to grupper. En gruppe med de omtalte psykoser og andre lidelser som du nævner.
Den tredje gruppe er de farligste og værste tilfælde, det er dem med psykopattrækkene, her er det den negative sociale og genetiske arv fra forældrene. Sådanne børn kan udvikle psykopatsyndromet allerede inden den skolepligtige alder.
Disse børn er de mest ubehagelige, da de er besat af, at destruere, forfølge og ødelægge andre. Sådanne typer bør man afbryde forbindelsen med, da de er farlige, ligeså er forældrene til dem. De er helt udenfor pædagogisk rækkevidde, og kan end ikke gives en behandling.
Jeg har dem helt tæt på her i kvarteret i opgangen, de er uhyggelig vanvittige og totalt blottet for moral og skyldsfølelser.

Jeg ville da gerne have af- eller bekræftet min påstand her...mee:-)

...hvad du mener?
Du skriver:
"Men dem med neurotiske lidelser kan opdeles i to grupper. En gruppe med de omtalte psykoser og andre lidelser som du nævner."
Svar:
Kun en af de diagnoser jeg nævner er neurologisk og ingen af dem har noget med psykoser at gøre.
Du skriver om psykopat syndromet og jeg vil da opfordre dig til at læse lidt op på psykopater her:
http://www.netdoktor.dk/fokus/psykopater.htm
Alt i alt blander du en masse voksen psykiatriske diagnoser sammen og påhæfter dem på børn med adfærdsforstyrrelser, men der er altså ingen sammenhæng i det du skriver :-(
Vi er dog enige om den første gruppe og om at det er belastende med møgunger i sin opgang:-) ...mee:-)