ret til at se sit nyfødte barn?

Hej alle..
Mit ekskone og jeg er ikke sammen - men hun skal snart til føde.
Vi har fælles forældremyndighed per automatik og jeg har i den forbindelse været meget hurtigt ude med at slå fast - at mit fravalg IKKE omhandler barn - men hende. Jeg har budt ind med hvad jeg kan tilbyde.
Jeg har tilbudt hende at komme forbi hver dag i 2-3 timer i de 14 dage efter barnet er født med 1. prioritet barnet. Derefter mulighed for småindkøb efter liste eller lign. (ej storindkøb) Jeg har uddybet det et par gange og sågar skrevet til ned til hende. Mine egne forestillinger går på allerede tidligt at skabe en kontakt til barnet - skifte ble, bade og pusle om det (og selvfølgelig også efter de 14 dage)
Hun mener at hun skal være 1. prioritet og jeg skal handle ind og gøre rent, når jeg er der, for jeg kan alligevel ikke være der for barnet.
Hun siger at hun vil nægte mig adgang til både fødsel og barn i de efterfølgende 14 dage, og kontakte statsforvaltningen om min manglende interesse og fravalg af barn.
Jeg har det selv sådan, at jeg er sur over, at hun nægter mig adgang, men jeg kan muligvis blot notere mig hvordan hun i mine øjne forsøger at undgå at mit barn skal få et forhold til mig (situationen vil jo være den samme efter de 14 dage)
Jeg håber så, at hun kommer på andre tanker - men vil egentlig gerne vide om der eksisterer noget lovstof omkring det her.. jeg er jo udemærket klar over at barnet har brug for sin mor i starten - men jeg mener ikke at jeg skal bidrage - som 1. prioritet - til hendes husholdning.

henvende dig til foreningen Far - du kan finde den her
http://www.foreningenfar.dk/
Her kan du i hvert fald få rådgivning. Jeg ved ikke om det er den eneste "far-forening, men se dig omkring på nettet.
Og derudover ville jeg - hvis det er muligt - forsøge at få moderen med i noget rådgivning. Det er så vigtigt, at I finder løsninger trods jeres egne kontroverser. I har hinanden så længe I har barnet, så I kan ligeså godt vende jer til det fra starten. Slagsmål og ballade går jo kun ud over barnet.
Held og lykke med det.

Barnet kender ikke sin biologiske far endnu 😉
Men er undfanget indenfor ægteskabet og I er så også enige om forældremyndigheden, fint nok.
Der står en masse om skilsmisser og børn herinde:
http://www.familieadvokaten.dk/b300.html

Hvorfor dog få et barn når man ikke er sammen?
Havde hun været smart havde hun ikke fået barnet med dig nu hun ikke ønsker at dele det, men det er jo en anden snak.
Nu kan jeg over skatten betale for dit fradrag til børnebidrag, og til forhøjet børnebidrag til den enlige mor, det er så smukt det hele

- at hun allerede har planlagt, hvad hun vil "bruge dig til", og hvad du ikke "må". Har hun mon overvejet, at hvis I får et kolikbarn, vil hun formentlig være jublende lykkelig for at kunne kaste barnet i favnen på dig i et par timer?
I det hele taget synes jeg, det er dumt af jer begge, at I forsøger at planlægge jer ud af den første tid med faste aftaler og "regler" omkring noget så uforudsigeligt som de første 14 dage af jeres barns liv. Måske har hun brug for, at du går på storindkøb en af dagene ( i stedet for, at du skal lave mindre indkøb hver dag) - måske får hun tudetur og kan ikke overskue så meget som at vride en karklud en af dagene - måske vil hun ELSKE at kunne styrte ud af huset og gå på indkøb UDEN barn en dag, hvor du så triller en tur med barnevognen - det er helt igennem umuligt at sige, hvad behovene bliver, og det er simpelthen for dumt af jer begge at storme frem med principper og aftaler, som så kan spænde ben for jeres samarbejde, når det bliver alvor.
Man er i undtagelsestilstand med en nyfødt - INTET kan planlægges og forudsiges - og som de voksne mennesker, I er, må I begge droppe den der negative "Vil/Vil ikke" og "Må/Må ikke"-attitude og løse udfordringerne, som de viser sig hen ad vejen.

Ekstremt dumt at planlægge alt - jeg er helt enig.
Der skal jo også med til historien at jeg føler ekstremt påvirket af en borderline personlighed - at når man giver hende lillefingeren, tager hun hele armen. Det er derfor ekstremt vigtig for mig at fortælle hvor mine grænser går.
Men i dette tilfælde har jeg indledningsvis faktisk kun meldt ud af jeg ville komme på besøg hver dag i 2-3 timer - det er faktisk hende, der vil planlægge.
Synes faktisk jeg har tilbudt hvad jeg kan - og det er hende, der fravælger faren.

Hun kan godt nægte dig adgang til fødslen.
Når du nu gerne vil være der for barnet når det er født,syntes jeg er helt fair for hende og barnet.Underligt at hun vil nægte dig adgang til barnet.

Det er jo også efterfølgende..
Hun har endda sendt til mig på mail
Mine spekulationer går så på hvornår jeg må se det barn.

hvis det var mig, der lige havde født, manden havde fravalgt mig, så tror jeg ærlig talt ikke jeg havde overskud til at lade faderen tage sig af barnet 3 timer hver dag i 14 dage.
Det mener jeg vil være et kæmpekrav at stille. Moderen skal vel lige have tid til at komme sig efter fødsel inden hun skal være oprevet. Det vil gå ud over barnet, som straks kan mærke det. Jeg kan godt forstå du gerne vil se barnet, men det må kunne gøres på en lempeligere måde.
Hendes husholdning, du lyder ikke hjælpsom. og hun ville godt kunne bruge en hjælpsom hånd, den første tid.
Nej, jeg mener ikke du har ret til at komme i hendes hjem, tre timer daglig, lige efter fødsel. Stakkels kvinde.

citat
at mit fravalg IKKE omhandler barn - men hende.

der er spørgsmålet. Det er en anden diskussion. Husk det.
Jeg må ikke se vores kommende barn, fordi jeg ikke vil gøre rent og handle ind for hende.

hvor er du umanerlig dorsk at høre på.
Du fortjener ikke så meget som et sort hvid foto af barnet før end der er 15 og selv kan begynde at diskutere.
Stille krav om dit og dat og forlange adgang til din ex's husholdning uden at ville hjælpe til. Vorherre bevares, det skulle du virkelig have tænkt over inden du forlod din gravide kone/kæreste.
Er du klar over hvad en fødsel og et nyfødt barn kræver? Ikke overhovedet - og så står du og stiller kram om dit og dat og kræver at være tilstede i din ex's hjem.
Du er skredet - så fat det dog - bliv væk og giv hende ro til fødsel og det nyfødte barn.

Du stiller krav om at være i hendes hjem TRE TIMER DAGLIG, lige efter hun har født.
Du må have spist søm. Mage til ufølsomhed skal man lede længe efter.

Det er den mand, der er underlig. Man kommer da ikke i en andens hjem tre timer daglig.
Det vil være meget udmattende for den arme kvinde. Han lyder fuldkommen urimelig i sine krav .
Hvem siger hun ikke vil lade ham se barnet, men der må være en kant. Jeg kan godt forstå hun protesterer. Han maser sig jo på, som en elefant i en glasbutik.
Han forlader hende og viser ikke det aller mindste hensyn. Han vil kun modtage.
TRE TIMER DAGLIG. Hvem kan holde til at have gæster hver eneste dag og så især , når man lige har født.
Han skal naturligvis have lov til at se barnet engang imellem. Men længere samvær må vente til barnet er noget større.

CITAT
Det er derfor ekstremt vigtig for mig at fortælle hvor mine grænser går.
Men i dette tilfælde har jeg indledningsvis faktisk kun meldt ud af jeg ville komme på besøg hver dag i 2-3 timer - det er faktisk hende, der vil planlægge.
CITAT SLUT
Og du mener ikke hun har nogen grænser, som du overskrider. ?
Du har meldt ud, du vil aflægge besøg tre timer daglig.
Så mon ikke det er dig, der planlægger. 🙁
Hvad i himlens navn sker der i hovedet på dig. ??

- for alle tilfældes skyld: Har du fået barn før? Har hun fået barn før?
- Hvad mener du selv, ville have været din rolle i hjemmet de første 14 dage, hvis I stadig havde været sammen?

Hej Dulkis
Ingen af os har børn udover det vi forventer. Det bærer måske også præg heraf ;)
Hvis vi var i forhold, er det klart noget andet. Der forestiller jeg mig stadig at barnet har første prioritet og jeg skal være med til at skifte ble, bade og pusle mm.
Det må understreges at jeg ikke har stillet krav - men tilbyder at være der. Og er ked af det bliver tolket som fravalg af barn. Derfor er jeg frustreret. Jeg tager ansvar for det, jeg har medvirker til at sætte i verden.

til at betale rigtig mange børnepenge og alt hvad barnet behøver til barnet fylder atten uddannelse inkluderet.Hvor er det nemt for mænd,de kan blot skride fra det hele.Jeg har ingen medlidenhed med dig!

citat.
Det må understreges at jeg ikke har stillet krav - men tilbyder at være der. Og er ked af det bliver tolket som fravalg af barn. Derfor er jeg frustreret. Jeg tager ansvar for det, jeg har medvirker til at sætte i verden.
citat slut

Jeg tror ikke nogen har fået opfattelsen af, at du fravælger barnet. Snarere at du maser dig lidt rigeligt på . Du må forstå et lille nyfødt barn kan mærke, hvis moderen er oprevet. Det burde du tænke på. Tag dog en smule hensyn til en kvinde, der skal til at føde, alene. For det er hun jo. Du skal ikke tro det at føde et barn bare er lige noget man gør. Det er temmelig anstrengende og du burde hjælpe med rengøring og store indkøb, sådan at hun hurtigt at komme sig. Hvis du viser lidt god vilje, ville hun sikkert også gøre det.
Jeg var træt et halvt år efter fødslen og var gift med en mand, som heller ikke mente han skulle deltage i noget. Endnu værre havde det været, hvis han havde forladt mig og så alligevel ville komme tre timer om dagen for at passe barn. Det kunne jeg ikke have klaret oven i alt andet.
Ærlig talt, sådan som dit indlæg er skrevet, det virker meget egoistisk.
Du skriver jo tydeligt, du har fravalgt hende. Det kan jo være hun så fravælger dig.
Tag jer sammen. I skal være far og mor. Og i første omgang er det knagme DIG, der bør vise mest hensyn.

Efter at have læst flere af dine svarindlæg, er det gået op for mig, at din opfattelse af tiden umiddelbart efter fødslen virker noget urealistiske - og så forstår jeg bedre, at din eks stejler.
En nyfødt skal have skiftet bleen måske hver 2.-3. time. Han/hun behøver IKKE at blive badet hver eller hveranden dag - 3 gange ugentligt kan være helt fint. Disse "opgaver" fylder altså ikke ret meget i "programmet".
En nybagt mor kan være ganske træt oven på fødslen, og hun bliver det under alle omstændigheder, når hun skal have amningen i gang - det er hårdt arbejde for kroppen at producere mælk, og mælkeproduktionen falder eller forsvinder helt, hvis hun er stresset og/eller alt for uudhvilet. Er hun alene med barnet om natten, får hun sjældent meget søvn.
En far, som er samlevende med sit barns mor, vil selvfølgelig blive inddraget i badning og bleskift - men hans primære rolle bliver at bakke op om, at moren kan få amningen godt i gang. Det gør han primært ved at sørge for, at hun ikke skal bruge for mange kræfter på madlavning, rengøring, indkøb osv - og ved at sikre hende ro og mulighed for søvn, typisk, når den lille sover.
Set i det lys er dine forestillinger om at kunne komme og "nyde barn" måske noget romantiske og urealistiske. Hvis din eks fornemmer, at du forventer at kunne knytte nære bånd til den lille så kort tid efter fødslen, forstår jeg godt, hun forsøger at få dig til at være mere realistisk - og rimelig i dine forventninger.
Mor er og bliver primærpersonen i hvert fald det første år af barnets liv - og det bliver selvfølgelig forstærket i jeres tilfælde, fordi du vil være fysisk fraværende meget af tiden. Og det kan du IKKE kompensere for ved at troppe op 2-3 timer dagligt.
Måske ville det klogeste være, at I aftalte, at din eks ringer til dig, når hun kan overskue at få dig på besøg - du får i hvert fald INTET andet end bad feelings ud af det, hvis du insisterer på faste "besøgstider". "Projektet" for de første måneder er at skabe bånd mellem mor og barn, og du er nødt til at respektere, at hér spiller du en birolle - hvilket du også ville, hvis I boede sammen og elskede hinanden.

Hej Studt
tak for indlæg
Konstruktivt i modsætning til nogle andre ;)
Jeg snubler dog over, at du har fået opfattelsen "insisterer" - jeg har tilbudt - understreger TILBUDT at komme forbi hver dag. I første omgang forelagde jeg hende ikke at komme forbi hver dag (men 2-3 om ugen) - men hun vil gerne have at jeg kom hver dag - hvilket jeg selvfølgelig ikke havde noget imod, indtil jeg fandt ud af det hun ville bruge mig til, var at gøre rent og købe ind. Da jeg sagde at det ikke var min første prioritet, ville hun slet ikke se mig - heller ikke til fødslen.
Jeg forbinder nu ikke bleskift med noget romantisk ;)
Et spørgsmål : hvordan er situationen anderledes i uge 3..? eller hvornår er situationen anderledes? Statsforvaltningen anbefaler at faren kommer så tidligt på banen som muligt, for at have kontakt til barnet. Det er vel dem, der har mest styr på det her, eller..?

Jeg ved godt det er lidt træls, når nu din opfattelse er, at det er udnyttelse, men hun har åbenbart genneskuet, hvad det er hun får behov for og har heller ikke været bange for at sige det.
Statsforvaltningen er ikke børne- ellers barselseksperter, de er forvaltere af en forældrelov. Lad være med at glemme det. Spørg mødrene herinde frem for eksempelvis en mandlig jurist. Det turde være indlysende, at den der har skoen på, ved hvor den trykker. Vil du absolut have ekspertpanelet igang, så tal med sundhedsplejersken.

Hvis dette virkelig er dit perspektiv her i tilværelsen.

"Faren til det nyfødte barn kan have et fint samvær med spædbarnet igennem de praktiske gøremål som bleskift, badning og omsorg for barnet, efter det har spist hos sin mor. Det nyfødte barn sanser med hele sin krop forskelligheden i den måde, som faren bærer, pusler og er sammen med barnet på. Det er med til at nuancere barnets opfattelse af forhold til mennesker.
For at faren kan blive fortrolig med sin nye rolle, er det vigtigt, at han får mulighed og ro helt fra begyndelsen til at være alene med barnet af og til. Det er mere vigtigt, end om bleen sidder korrekt. Oplevelsen af nærkontakt og samvær, som faderen opnår med spædbarnet igennem ro til puslingen i den første tid, giver ham et vigtigt grundlag til at udvikle sin rolle som far."
Kilde: Sundhedsplejerske Helene Mortensen

kun tale for dig selv.
Jeg har heller ikke medlidenhed med ham.

Du kan ikke engang forstå det, der bliver skrevet til dig, om hvor tit man skifter og bader et barn. Du vil kun være i vejen de to til tre timer du vil møde op . Det var sandelig noget ganske andet, hvis du boede i hjemmet og tog del i pasningen af barnet. Der skal f.eks. også vaskes tøj.
citat.
For at faren kan blive fortrolig med sin nye rolle, er det vigtigt, at han får mulighed og ro helt fra begyndelsen til at være alene med barnet af og til. Det er mere vigtigt, end om bleen sidder korrekt. Oplevelsen af nærkontakt og samvær, som faderen opnår med spædbarnet igennem ro til puslingen i den første tid, giver ham et vigtigt grundlag til at udvikle sin rolle som far."
citat slut.
Det handler vist ikke om en far, der kun vil komme engang imellem og ikke deltage rigtigt i pasningen af det lille barn. Hvis du rakte den kommende mor en hjælpende hånd vil hun sikkert være meget mere imødekommende over for dig. Sådan som du opfatter hele situationen tror jeg det ender med du kun får det samvær, som loven giver dig. Tænk lige lidt på det.

over debattone.
Modne og voksne mennesker karakteriseres ved at kunne snakke stille, rolig og debattere om tingene. Så vidt jeg ved, har jeg intet udestående med nogle af de anonyme forfatter, hvis indlæg, der er lagt ud. Indlæggene bærer i høj grad præg af, at der ikke er blevet læst, det der står - og en følelsmæssig involvering i noget, de ikke har part i.
Jeg sætter pris på de seriøse indlæg og lytter/læser - og noterer mig, at der af de seriøse (voksne) er kommet mange gode henstillinger til at være mere imødekommende. Især linket for foreningen far er jeg glad for, da de nok kan yde den bedste seriøse rådgivning.
Tak for indlæggene

også være dig, der ikke forstår indlæggene. Trods alt har andre lov til at have en anden mening end den du fremfører. Om du sætter pris på min mening er jeg for så vidt ligeglad med. Du vil åbenbart kun have medhold og den får du så ikke fra de fleste.
Jeg har ondt af den arme kvinde, som du tilsyneladende ikke har den mindste smule forståelse for.

Dit behov for at se dit barn.
Men en kvinde der lige har født og som jeg kan forstå ud fra hvad du skriver, er blevet forladt af en mand der ikke mener hun er værdi som partner, ret mig endelig hvis det er forkert. Er super sårbar. En kvinde der lige har født og har en mand der forguder hende er også meget sårbar.
Jeg synes du skal gå lidt tilbage, spørge hende hvor tit du må komme og hvad du kan hjælpe hende med.
Ja, det er skide surt at løbe og springe for en anden, men denne kvinde har du trods alt engang elsket og hun har bragt dit kød og blod til denne verden. Giv hende lidt credit for det. Det er da ikke sjovt at være gravid i 9 måneder, at miste en stor del af ens social liv og ikke engang kan komme på arbejdsmarked igen inden for relativ tidsperiode.
Hvis du giver dig på dette punkt, er jeg sikker på du hellere end gerne må bruge tid med dit barn.
Du kræver og det har sat hende på bagbenene.
Lige nu er der ingen af jer der samarbejder, men det er dig der er på toppe - ikke gravid og ikke alene med en nyfødt 24 timer i døgnet, hvis du yder lidt som at hjælpe hende, så for du helt sikker 100% igen i tid med dit barn.
Jeg ved det ikke, men jeg forestiller mig ikke du er så gammel - 21-23 år. Du lærer senere at livet er at yde for at modtage, men lige nu har du en god mulighed for at lærer det nu og få bonus i form af tid med dit barn.
Kom hende i møde.
Det er stadig sådan i Danmark at moderen som regel altid vinder i sager med børn, så lad være med at gå den vej, bøj dig, samarbejd.

at du ikke er i en situation, som giver dig samme muligheder som den far, der bor sammen med sit barn - og det er jo den sidstnævntes situation, sundhedsplejerskens indlæg beskriver. Hvor gerne du end vil, får du bare ikke samme nærhed til dit barn, som hvis du var sammen med dets mor - både, fordi du vil være fysisk fraværende de fleste af barnets vågne timer, og fordi, dit barns mor ikke har samme nære forhold til dig, som hvis I var sammen endnu - og så at sige "fulgtes ad" som forældre. I følger hver jeres vej, og da barnet som tidligere nævnt er langt mere knyttet til sin mor end til sin far de første år, ville du under alle omstændigheder være "bagud" - det bliver så væsentligt forstærket af, at I ikke i det daglige er et makkerpar, der deles om alt.
Du skriver i det første indlæg, at du har gjort det klart for din ex, at det er HENDE, ikke barnet, du har fravalgt - men symbiosen mellem den nyfødte og moren betyder nu engang, at du ikke kan "skille" de to ad og kun vælge barnet til. På sin vis er det nyfødte barn næsten lige så meget en del af moren EFTER fødslen som under graviditeten. Det vil tage år, før du kan komme til at udvikle et "selvstændigt" forhold til dit barn. Og det er altså naturens og udviklingspsykologiens "opfindelse" - ikke noget, vi kvinder har bestemt.

citat.
En nybagt mor kan være ganske træt oven på fødslen, og hun bliver det under alle omstændigheder, når hun skal have amningen i gang - det er hårdt arbejde for kroppen at producere mælk, og mælkeproduktionen falder eller forsvinder helt, hvis hun er stresset og/eller alt for uudhvilet. Er hun alene med barnet om natten, får hun sjældent meget søvn.
En far, som er samlevende med sit barns mor, vil selvfølgelig blive inddraget i badning og bleskift - men hans primære rolle bliver at bakke op om, at moren kan få amningen godt i gang. Det gør han primært ved at sørge for, at hun ikke skal bruge for mange kræfter på madlavning, rengøring, indkøb osv - og ved at sikre hende ro og mulighed for søvn, typisk, når den lille sover.
citat slut.
Se det er kloge ord. Og da du gerne vil tage ansvar for barnet bør du måske overveje om det ikke er dig, der har taget fejl af hele situationen.

Det du skriver får mig til at tænke på, da jeg fødte. Den tid, som jeg aldrig nogensinde kan komme over. Min oplevelse har forfulgt mig i årevis. Jeg skrev og fortalte hele min historie til en læge, som forskede i dårlige oplevelser under og efter fødslen. Jeg fik aldrig et svar. Ikke engang om han havde modtaget brevet. Det gjorde ondt værre.
Desværre havde jeg valgt en mand, som ikke forstod meget. Han var kun 21 år og slet ikke moden til at blive far. Jeg var kun 19 år. På sygehuset rystede jeg nærmest af skræk for en oversygeplejerske. Lige som alle andre.
Mit barn blev født for tidligt. Han sov meget. Denne sygeplejerske rev ham hårdt i øret og drejede det rundt. Mit hjerte hamrende af skræk og medfølelse med min lille søn. Hun kaldte ham en sløv padde og skældte mig ud. Resultatet var at mælken forsvandt.
Han måtte så have modermælkserstatning. Han skulle have mad hver tredie time døgnet rundt.
Jeg glædede mig til at komme hjem og troede min mand og jeg sammen kunne tage os af barnet.
Men nej, det blev værre. Min mand forlangte en metode, sundhedsplejersken en anden og skældte mig hæder og ære fra. Min mand blev sur.
Jeg måtte alene klare at give mad hver tredie time. Jeg følte aldrig, jeg fik hvilet.
Alene måtte jeg sørge for tøjvask, indkøb og madlavning samt ikke mindst, pasningen af vores lille søn. Jeg var så træt, så træt. Ingen venlighed, ingen kærlighed, jeg var alene om alt.
Undskyld, at jeg fortæller om mig selv. Men jeg kom til at huske på, hvor forfærdelig ensom jeg var. Og nu ser jeg denne kvinde i samme ensomme rolle.
Jeg kender hende ikke, ved ikke hvad hun er for et menneske. Men jeg ved hun nu skal føde et barn. Ingen ved, hvordan fødslen går.
Han kan ikke give kærlighed til hende, men en venlig hjælpsom hånd kunne han give, som sin del af ansvaret.
Jeg vil ikke ønske hun skal få lige så dårlige oplevelser, som jeg fik. Det sidder stadig i mig, så mange år efter.
Men jeg har min søn, han er voksen nu. Det har hans far ikke. Fordi han aldrig viste andet end omsorg for sig selv.

De må - om nogen - vide hvad du kan/skal gøre.
Du kan naturligvis ikke bare dumpe ind når det passer dig, men på den anden side, så kan din eks heller ikke totalt afvise at du ser barnet.
Hun kan nok godt afvise at du deltager i fødslen. Selvom du har set det hele før, og også har været med i fremstillingen af barnet, så er det stadig en meget intim situation, som hun måske ikke længere har lyst til at dele med dig. Men som minimum give dig lov til at komme umiddelbart efter.
Det virker lidt som om hun bare er ude på at straffe dig nu, og det kommer ingen af jer særligt langt med.
Du må stille og roligt og ganske sagligt forklare hende, at du har lige så meget ret til at lære barnet at kende som hun, og at det også vil ende med at blive til hendes fordel, at du er med fra starten.
Giv hende bogen "Hvor lagde jeg babyen". Om ikke andet, så kan den bog i hvert fald fortælle hvor meget arbejde der er med sådan en lille en, og hvor lidt tid der er til en selv. Måske kan den få hende til at ønske sig lidt aflastning i ny og næ, og så er du jo et oplagt valg.
Men klø på. Hvis du lader hende styre, så har du tabt på forhånd.

Jeg ville gerne høre hvordan det er gået?
Læste debatten, Min storebror er næsten i den samme situation lige nu bortset fra at det er ham der er blevet valgt fra!!!