Jeg har været single i lang tid nu og jeg snakker ikke om 6 måneder, 1 år eller noget i den stil men mere. Har datet lidt men intet seriøst.
Jeg har rundet de 30 og selvom jeg ikke ønsker børn, synes jeg snart det ville være rart med en at dele tilværelsen med.
Mit udseende gør, at mange tror jeg er MEGET rolig og ikke rigtig foretager mig noget. Jeg ved ikke hvad det er der gør det og ingen kan åbenbart svarer mig på det spørgsmål. Det er jo ganske rart at have sådan et udseende, da mange så komme hen og snakker med mig.
Men, for der er et men, det er den forkerte type mænd.
Forstået på den måde: jeg er ekstrem aktiv, sportslig og meget ud og elsker det og er meget udadvendt. De mænd der bliver tiltrukket af mig er meget rolige og vil helst bare se fjernsyn og bliver lidt skramte, når de oplever hvor meget energi jeg har og hvor meget jeg laver i løbet af ugen og at jeg ikke har tid, kan pga min energi eller for den sags skyld lyst til at sidde og flette fingre og kigge fjernsyn 4-6 aftner om ugen.
Er der nogen der har nogle gode forslag til hvad jeg eventuel skal gøre?
tilføjet af Anonym
Rolig nu
Du skriver jo at du er udadvendt, så der skal bare lidt tålmodighed til.
Når du finder den rigtige er du ikke i tvivl, din fjende er din frygt for ensomhed.
Selv har jeg altid haft "ild i røven", og jeg har selv oplevet det ikek at have tid, men en dag dukkede hun op og vi har været sammen i næsten 19 år.
Jeg har selv været i tvivl om jeg overhovedt fandt en der havde tid til mine studier, overarbejde, hobbyer osv. men da vi fandt sammen gav vi hinanden tid, når du en dag bliver rigtig forelsket så vil du erfarer at du giver tid
tilføjet af Rådsøges
Hmmm..
Jeg er heller ikke i tvivl om at det nok skal lykkedes, men ønsker det bare gerne inden for de næste 4-5 år og ikke 30 år.
Jeg er ikke bange for ensomhed, har trods alt været single i 28 år af mit liv og nyder det faktisk, men en at dele livet lidt med og date lidt ville være rart.
Jeg har faktisk meget brug for ensomhed - jeg vil nu gerne kalde det at være alene, helst min. 2 aftner om ugen. Men jeg tror når man har kendt hinanden et godt stykke tid kan man også være "alene" selvom man er sammen - til at forstå?
tilføjet af Gråskæg
Ja, det er jo lidt et problem,......
......for hvis du ønsker at finde én, som er forelsket i dig, må du forvente, i hvert fald i den første tid, at han er meget interesseret i at være sammen med så meget af tiden som muligt.
Og udtrykker du krav om at blive ladt i fred et par aftener om ugen, vil han opfatte dig som afvisende.
Så du må altså gøre op med dig selv, hvad du egentlig ønsker.
Om du ønsker den store forelskede kærlighed eller "i ny og næ bolle/kærestevennen".
De findes sikkert, men skal efterlyses.
Du kan jo også se sådan på det, at hvis du møder den store forelskelse, er det kun de første par måneder, det går på de høje fingerfletningsnagler. Derefter klinger det lidt af, og du kan få tid til at dyrke dine egne og ensomme interesser.
Mvh
Gråskæg
tilføjet af Rådsøges
Indrømme gerne
At jeg synes det er utroligt at bare fordi jeg er fyldt 30 år, kan jeg ikke date mere.
Jeg er IKKE til lyst sex, men en kæreste, hvor vi har et liv og tid til et liv.
Men der er sket så meget på 4 år, så man kan ikke date og have et liv, det synes jeg er meget skræmmende.
Og jo flettefingre tiden vare heldigvis en del længere, men det er måske fordi jeg "kun" plejer at dyrke det en 3 gange om ugen.
Undskyld mit sure opstød, men jeg hører bare så tit at medmindre du ikke vil flytte sammen med manden indenfor 2 måneder og købe parcelhus indenfor 6 måneder - vil du ikke have en kæreste, men kun en sexven.
Og så sort/hvid er verden altså ikke.
Man kan godt ønske sig en kæreste som man ser en 3 gange om ugen og måske flytter sammen med ½ år efter man mødtes.
Man behøver ikke ville være sammen 24 timer fra date 3 for at ville have en kæreste.
tilføjet af oldbaker
Få dig et badge
Få lavet et badge til at bære ved passende lejligheder.
Fuld af spræld
Seriøs kæreste søges
Og forklar fyren lige fra starten hvordan du mener et samliv skal være.
Personlig kan jeg kun sige. En skam man ikke er 30 år yngre og ugift.
Du er da virkelig værd at komme sammen med. Livet er til for at blive brugt. Lignelsen om de betroede talenter er eksistentiel. Også idag. Det synes jeg hængehovederne skulle tænke lidt over.
the old baker
tilføjet af oldbaker
PS: Børn
Jeg kan godt forstå at du ikke har den store lyst til at få børn, eller rettere sagt til at skulle tage hovedansvaret for hjem og familie.
Hvis du også kan tjene skillingerne og leve med ate manden går på halv tid. Eller en fyr med meget fleksibel arbejdstid Så led efter en sådan fyr.
Men¨at nægte sig selv børn! du har slet ikke gjort dig klart hvad du går glib af.
Og dine børn. Jeg er sikker på de gerne vil have sådan et livstykke af en mor.
the old baker
tilføjet af Rådsøges
haha
Sjovt du skriver det. har faktisk tænkt på at gå med et skilt i byen flere gange, hvor der står ja jeg er 30 og single men ønsker hverken børn, 24 timer i døgnet forhold eller parcelhus.
tilføjet af Rådsøges
Tror bare
ikke rigtig børn er til mig, kan faktisk ikke rigtig lide dem og til min personlighed tror jeg bare ikke rigtig det passer.
men selvfølgelig ville jeg være noget lettere at overtale, hvis jeg kunne arbejde indtil jeg skulle føde og gå på arbejde efter 2 måneder igen ;-) Og han tog alle første sygedage ect.