RYGKLAPPERDOMMEN!!!!

ÅHH nej! Så skete det...Åh gud, hvad gør jeg! NEJ NEJ NEJ, det sker aldrig mere! Jeg lover det!...JEG SVÆRGER...Jeg vil aldrig mere klappe nogen på ryggen og sige, "det er godt gjort". UNDSKYLD det overhovedet faldt mig ind at rose nogen! Det var en fejl, ved ikke hvad der kom over mig, men jeg lover, jeg skal nok forbedre mig! ----
naaaaaaaa!
Ovenstående er scener fra et indre landskab, jeg gerne ville lægge solide drænrør i. Det er for tit, at jeg læser folk er nervøse for at komme til at rose andre og det kommer til at fremstå som som "rygklapperi". Det skriver de ...det kan være en sætning som "...med risiko for at nogen vil kalde mig rygklapper..."
Prøv lige at tænk over det et øjeblik. Har vi virkelig skabt en atmosfære, hvor man RISIKERER noget ved at rose hinanden? Hvilke frø er det vi sår? Hvad kommer der ud af en kultur hvor ros er en mangelvare?
Og den ultimativt store, forfærdelige ting, der kan ske..(uhhh det er lige så jeg rysssster i bukserne)....Det er, at en eller anden negativ debattør fælder en negativ dom over mig! RYGKLAPPERDOMMEN!! "Nu kommer alle rygklapperne. Dit indlæg er tåbeligt", "Mine damer og herrer: Rygklapperen Halfevil333"...eller hvad det nu kan være...
øh...
Og?
En negativ dom er et tragisk udtryk for uimødekommet behov. Sådanne mennesker føler sig ensomme, isolerede, kede af det, bange, vrede el. lign... DET kan da ikke overhovedet måle sig med det fantastiske, de fælder dommen over: Andres begejstring for flotte formuleringer, ædel adfærd, indsigtsfuld viden, alternative synspunkter eller hvad det nu kan være.
Alle har retten til at kalde mig rygklapper. Og dem der benytter den ret, fortæller så en hel masse om sig selv. Det er jo i virkeligheden ikke en meddelelse til mig (eller andre). Jeg vil opfordre til at slippe frygten for den dom. Den er ikke en trussel mod nogen...den er nok mere et nødråb.
Jeg synes ikke, at folk skal føle, de ligefrem løber en risiko, ved at anerkende og rose andre. Rygklapperi i den forstand er ikke negativt. Det er dem, der anvender ordene, der bestemmer, hvad de skal betyde, og det er tilsyneladende lykkedes for nogen, at vride folks lyst til at give udtryk for det de begejstres over eller fascineres af 180 grader rundt...det holder da ikke...gør det?
Og det værste er, at vi kan slet ikke finde ud af at modtage hverken tak eller ros....Eksempel? Okay. Test dig selv...hvad er lettest at reagere på:
- "Fuck, dig din spasseridiot. Du er fuld af lort"
- "Det giver meget bedre sammenhæng for mig, når du skriver tingene på den måde. Det var dejligt for mig at du gav mig den indsigt. Tak skal du have."
Nå, hvad siger I skal vi risikere at blive kaldt "rygklapper"?

- for det er jo fakta at man udemærket er klar over man bringer sig i skudlinien, men jeg nægter at lade mig dirigere af det kor af anonyme (det er det jo altid) Og jeg klapper hujer og pifter lige så meget det passer mig, når det passer mig, så vend du bare ryggen til mig *S*

Jeg synes det er sejt at du holder dig til dine principper. Det kan man sgu lære noget af!
Ja, man risikerer at bringe sig i skudlinien, som debattør. Som jeg ser det er det også idéen med det, at man afprøver sine holdninger ved at give andre mulighed for at anfægte dem....
Hvis vi skal skabe en atmosfære, hvor modstand og uenighed kan være under samme tag som anerkendelse, ros, fis, pjat, støtte osv. så skal vi generelt ikke lade de negative indlæg være toneangivende....Det må blive mest effektfuldt, hvis vi ignorerer eller afviser dem, og så nøjes med at besvare indlæg med det indhold, der siger os noget, og samtidig bruger et minut på ind i mellem og spørge os selv: Hvad har denne debattør lært mig?

Pas på, med at overgøre alt det rygklapperi. Du ender bare i folketinget sammen med alle de andre, der ikke har en holdning, før at de har læst i meningsmåling.
;-p

Jeg har ikke ambitioner om at nede i folketinget, og det sker vel ikke imod folks vilje. Så jeg kan ikke forstå, hvad du mener. vil du omformulere det?

Folketing, militæret eller fængsel er da noget man ender, hvis man ikke synes, at man har andre muligheder her i livet.
Men jeg da glad for, at du ikke har ambitioner om at ende der. Så er dit rygklapperi jo nok ikke sååå slemt.

Jeg klapper folk på ryggen, når jeg føler at jeg vil vise dem anerkendelse, trøst, eller på anden måde bekræfte dem. Det kan ikke blive slemt.

ellers får du susen for ørerne *LOL*
Ingen strid undgås, ingen konflikt lades ligge :-)
Jeg beundrer dit mod, men allermest din energi.
For min egen part har jeg valgt at udvælge de krige, jeg deltager i, med omhu, da der ikke er så mange tilbage, jeg nødvendigvis skal udkæmpe.
Det skal helst være en krig, hvor jeg har et minimum af respekt for modstanderen. Og "spoilere" på SOL er ikke blandt dem.
Det gør heller ikke noget, hvis emnet er interessant eller hvis jeg eller modparten kan flytte os - bare lidt.

Jeg er stolt af, at jeg ikke er bange for at klappe en ryg. (eller massere den) Hvor ville vi være henne, hvis det kun var de sure og berørings-angste, der skulle sætte dagsordenen..
Nu er jeg måske også for flink, til at tro på det gode i alle mennesker, så jeg kan såmænd også finde på at trøste en meget negativ debbatør..
Jeg er også hærdet hjemmefra. (bor sammen med en teenager, der helst udtrykker sig i negative toner, om alt.. selv det han finder positivt).
Med andre ord, kære halfevil333, så klapper jeg dig på ryggen, for det fine indlæg. Og giver dig ret i, at vi ved at styrke og prøve at forstå hinanden, får en meget mere blomstrende debat.
Venligst Klaus

heldigvis...har ikke været ude for at få betegnelsen "rygklapper" hæftet på mig, eller måske jo, men så har jeg ikke lagt mærke til det...og hvis jeg ikke har lagt mærke til det, så er det oftest fordi det ikke interesse mig og så er det helt ok.
Syntes ikke ordet har en negativ ladning som sådan....

Jeg syens når man læser hvordan og hvad du gør med begrebet "rygklapperi", så bliver man helt ked af at man nogensinde har frygtet at få den tittel klistret på sig!
"Nu er jeg måske også for flink, til at tro på det gode i alle mennesker"...jamen det er sådan noget der er begydnt at betyde enormt meget for mig. Tænk nu hvis man kom til at opfatte noget der var ment negativt, som om det var positivt ment? Hvem kvajer sig? Jeg synes bestemt din livsindstilling føles positiov og livbekræftende, men også utrolig stærk.
Det er udtryk for en enorm styrke at man tør tro på andre mennesker.
Og lige det der med teenageren...bliv endelig ved at nedbryde alt det sorte, negative lort med alle dine dejlige blomster...det er jo trods alt et menneske under ombygning, du har med at gøre...og jo bedre omgivelser det modnes i, jo smukkere bliver han/hun når han/hun kommer ud af sin pubbe.

Jeg tænker ligegledes, at de kampe man tager i sit liv...dem skal der være mening i. Man udvælger sig de modstandere, man kan lære noget af. Hvorfor skulle man ellers anfægte vedkommendes idéer, tanker etc.?
Der er dem man sympatiserer med, der er de komplet ligegyldige, og så er der dem der provokerer en. Hvorfor lader man sig provokere? Hvad er det, inde i en selv, der ikke harmonerer med det man ser og hører? Det er man nødt til at forstå, og derfor kaster man sig ud i "kampe" med andre for at, for nogens vedkommende, overbevise dem, eller forstå, hvordan verden kan se rigtig ud med "en så forkert" livsforståelse. Er det det, du mener med at have et minimum af respekt for modstanderen?
Det er ret vigtigt synes jeg, at man gider bruge lidt tid på at finde ud af HVORFOR man tager den ene kamp og ikke den anden? Hvad vil man vinde?...
Tænker lidt på det du siger her "Ingen strid undgås, ingen konflikt lades ligge :-) " Men forskellen er vel om man vil kæmpe IMOD nogen eller om man har et mål om at vinde noget. Spoliere kæmper vel bare imod...uden egentlig at vide hvorfor...mere af vane...og fightere sætter sig nogle mål. Det er det jeg får ud af dit indlæg...en stærk pointe ;o)

Så er det overhovedet ikke et problem for dig.
Det er heller ikke et problem for mig personligt at blive kaldt for "rygklapper"...mit indlæg var med mig som hovedperson, for at beskrive, hvad jeg ser, når jeg kigger urndt omkring i debatterne.
Der er mange indlæggere, der skriver at det er med fare for at blive kaldt rygklapper at de nu skriver sådan og sådan..." Måske er du ikke stødt på de indlæg?
Det gør mig ihvertfald ked af det, at noget, der som du også peger på, egentlig er positivt skal vendes rundt og være negativt. Jeg ser altså en farlig udvikling, at vi begynder at være på vagt hvis vores umiddelbare glæde og positive impulser skal censureres bort af frygten for at blive rubriceret som et eller andet, der i virkeligheden er tankespind. Tendensen til at udstøde andre på den baggrund befinder sig jo ikke bare i SOL-en, også på andre fora...og IRL! Jeg synes bare vi skal stoppe op og se på det, være på vagt og hindre sig selv i at bukke under for det. ;o)

Spoilere er ikke for eller imod, de ER bare. Og de kan ikke bringe mit pis i kog, som min søn ville have sagt. De er der dårligt nok, set fra min side :-)
Kæmper kan kæmpe for en sag eller imod en uretfærdighed, og begge dele kan der være god mening i.
Nogle kæmper lirer en udenadlært remse gang efter gang. Og det er skønne spildte kræfter at flytte dem bare en millimeter, så hvorfor prøve❓ Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har ret, blot at hvis jeg skal debattere, er det på forhånd givet, at hvis der er nogen, der skal flytte sig, er det mig.
Og så er der dem, der tager stilling fra sag til sag. Her kommer de spændende debatter, for her opstår argumenterne impulsivt og ud fra den aktuelle situation, ikke ud fra en forudfattet holdning.
Ildsjæle er fascinerende, men de har ofte den evne, at de aldrig giver op, og det kan være lidt anstrengende til tider :-) Og mange af dem har ikke "mulighed" for at flytte sig, det ville gå deres ære for nær.
Endelig er vi nogle, der ikke har en fuldt færdig plan med indsatsen på SOL. Ofte er jeg her bare for at lære, en gang imellem for at se vinkler, jeg ikke selv ville have hittet på, og somme tider for hyggens skyld og for humoren. Men enkelte gange fordi jeg har hittet en sag, eller for at støtte en anden i en sag.
Kampen for kampens skyld - nej du, jeg er for gammel :-)

Der er ikke mere at sige. ;o) Total "giraf", som tilhængere af girafsprogsentusiaster ville sige.

Lige så meget, som du definerer, hvad en rygklapper er, lige så længe vil der herske en fordømmelse.
Hvem ønsker, at føle sig ensomme, isolerede, kede af det, bange og vrede?
Ligeledes gør du gældende, at disse debattører der anvender ordet; ”rygklapper” er negative.
Hvorfor drage dette begreb, som negativ - til menneskers følelser, der er ensomme, isolerede osv. Så er du jo med til at stagnere eller gøre disse følelser til tabubelagte – som allerede regerer i vores liv.
Jeg husker en anden debat vi havde, din overskrift var; Hævn.
Hvor vi talte sammen om denne modstræbende følelse, som var normbestemt i vores samfund.
Til dette synes jeg det er vigtigt, at klargøre eller at forstå, at hvis ikke ens signaler bliver hørt, så bliver man fremmedgjort og formår ikke - konstruktivt at møde verden og føle, at man kan mestre livet. Derfor bliver det måske vigtigere, at ”høre”, altså at prøve, at forstå, frem for, at rose?
Eller lever vi stadigt under konsekvenspædagogikkens tiltag?
....der er og vil altid være begrænsninger, i os alle.
:) Krampen

er hvad man begiver sig ud i, når man deltager i en offentlig debat. Det er ok og helt i orden, da en offentlig debat er en udveksling af meninger og synspunkter, samt hvis bølgerne går højt, en egentlig eller tilnærmelsesvis afklaring af virkeligheden.
Jeg har ikke noget forhold til begrebet rygklapper, det er mig intetsigende, da det alene udspringer af manglende argumenter. Det står for det meste alene og udtrykker fornærmethed med udgangspunkt i en sort/hvid opfattelse af det, der diskuteres. Det bringer således ikke debatten videre men placerer sig i dets respektive grøft. Hvor sjovt er det? Hvor interessant er det? Hvor vigtigt er det i virkeligheden?
Hvis man begejstres over et indlæg og fremkommer med positive tilråb og bekendelser fordi det bidrager til ens opfattelse, eller et godt grin eller hvad der nu fik en til at bidrage med et "rygklap", hvor interessant er det så, at der er knudemænd/kællingeknuder, der opfatter det anderledes? Det er jo ikke interessant Halfevill...:)Disse besynderlige firkantede forestillinger, som det offentlige rum er så rigt på, burde ikke forstyrre din glæde ved at komme med tilkendegivelser.
Når man er besat af eller prisgivet disse lidt besynderlige forestillinger om glæde og begejstring, hjælper ingen nok så langvarig helikoptertur på det indsnævrede verdensbillede og forkvaklede forholden man er blevet tildelt i denne verden. Man magter formodentlig end ikke, på trods af at muligheden er til stede for alle, at kæmpe sig ud af den igen.:)
En offentlig debat er en debat om et tema. I dag ser vi flere og flere, der alene går efter personen og meget gerne putter denne i en boks, der jo med de beskedne evner den slags debattører indeholder, gør livet langt lettere, da komplekse og endda medmenneskelig forholden ikke stortrives i verden i dag.
Det er ikke interessant, at nogen alene anvender ukvemsord eller hjælpeløst forsøger at dekvalificere den anden. Det er emnet, og det der siges om emnet, der er interessant.:)
Rap

Og som jeg har oplevet i debatter med dig tidligere, er du lige hurtig nok til at drage dine konklusioner. Jeg kan godt lide at du giver dig tid til at tænker over tingene og tage fat i det man siger, men når du ikke læser det ordentligt som du kommenterer på, så bliver debatten skæv...Jeg taler feks. ikke om rygklapperi, som direkte oversat med ros. Desuden taler jeg om at ordet er vendt 180 grader rundt af de debattører der bruger det håndligt...det er jo ikke alle der gør det, men dem der gør er begative. Det er i min optik nergtaivt at håne andre.
Det er muligt du ikke selv har læst de indlæg hvor ordet "rygklapper" er anvendt som en hån...i så fald er det fint, men det er dem og den tendens jeg taler om. Jævnfør ord som "Kulturberigelse", "invandrervenlig" Dybest set er det den udvikling der går mig på..."Rygklapperi" er bare et synligt element i SOL-en, og tjener som det konkrete eksempel på tendensen.
**********************************
Du skriver "Lige så meget, som du definerer, hvad en rygklapper er, lige så længe vil der herske en fordømmelse."
Ja - HVIS at give andre et klap på ryggen kun kan gives i det tilfælde at man anerkender vedkommendes indsats. Men nu jeg skrev alstå også at det kunne være udtryk for støtte og trøst.
Så skriver du: "Hvem ønsker, at føle sig ensomme, isolerede, kede af det, bange og vrede?"
Jeg forstår ikke hvad der får dig til at stille det spørgsmål, eller også har du ikke forstået, hvad det er jeg mener. Når man HÅNER andre ved at bruge et ord som "rygklapper", så angriber man dem. Man har evnet at vende ordet rundt 180 grader, helt i sitl med ordet "kulturberigelse". Ethvert angreb er et udtryk for følelser som ensomhed, vrede, isolation osv. Det er i min optik negativt at angribe andre...så selvfølgelig er ØNSKER at være i en ulykkelig eller depressiv tilstand...men dem der bruger det ord positivt, er jo heller ikke motiverede af den slags følelser...det er ikke et problem. De vil jo aldrig lægge en hån i det, når det er ikke er ment sådan.
"Ligeledes gør du gældende, at disse debattører der anvender ordet; ”rygklapper” er negative."
Nej du. Det er IKKE sandt. Jeg gør gældende at folk der anvender ordet HÅNLIGT er negative debattører.
"Hvorfor drage dette begreb, som negativ - til menneskers følelser, der er ensomme, isolerede osv. Så er du jo med til at stagnere eller gøre disse følelser til tabubelagte – som allerede regerer i vores liv."
jajajaja Krampen...hvis det var det jeg gjorde...men det er det ikke. Jeg siger jo netop at ordet ikke er negativt når det handler om at rose anerkende og støtte!
"Til dette synes jeg det er vigtigt, at klargøre eller at forstå, at hvis ikke ens signaler bliver hørt, så bliver man fremmedgjort og formår ikke - konstruktivt at møde verden og føle, at man kan mestre livet. Derfor bliver det måske vigtigere, at ”høre”, altså at prøve, at forstå, frem for, at rose?"
Øh ja...naturligvis. Det vil jeg til enhver tid påstå. Men nu ER det jo heller ikke kun ROS jeg taler om....
"Eller lever vi stadigt under konsekvenspædagogikkens tiltag? "...aner det ikke Krampen...hvad snakker du om?

Er jo hvordan det bliver mere og mere dansk retorik at vende positivt ladede begreber negativt!
Jeg føler mig ikke påvirket af det, hvis nogen kalder mig "rygklapper"...og jeg er da enig med dig i at det er komplet uinteressant, hvis det er ment som en hån. Men det er ikke uinteressant for mig, hvis en der giver mig anerkendelse, bliver kaldt "rygklapper". Det kan jeg sgu ikke holde ud at se på!
Det påvirker mig også at læse andres indlæg, hvor de skriver "ikke for at være rygklapper her men..." Det er en afspejling af en ualmindelig kedelig tendens der hersker i vores almene sprogbrug, og det er derigennem vi udtrykker og signalerer vores identitet.
Hvis jeg er rygklapper, så betyder det at jeg tit og gerne vil give andre støtte, trøst, hjælp og anerkendelse! ...hvis jeg altså selv får lov at definere det ord...men vi er mange der bruger det danske sprog...og det gør mig vred, at nogen anvender de begreber jeg holder meget af, som hånlige og nedladende.
Tak et ord som kulturberigelse! Jeg synes det er smukt og fantastisk ord! Jeg tænker på alt det, vi har lært af fremmede kulturer...og så hvordan det bliver anvendet især et sted som SOL-debatten. Det er sgu da at voldtage det danske sprog!
Som jeg skrev til krampen, der er sgu for mange begreber i det danske sprog der vendes til permanent at have den omvendte betydning. DET er interessant.

der slår igennem, vil jeg mene. Det er blevet almindeligt at optræde som inderlig fornærmet og i en offerposition. De intellektuelle er smagsdommere, det vi ikke begriber er sikkert venstreorienteret... kulturradikalt eller kommunistisk...humanisterne er pladderhumanister de fremmede er kulturberigende med omvendt fortegn..Vi er trængt af udefrakommende horder af fremmede og alt det der knald.
Ja, sproget er spændt for en vogn med en ny agenda. Denne semantiske voldtægt bedrevet af enfoldige, vender ganske mange begreber på hovedet og dokumenterer derved, at man ikke aner en skid om begrebernes egentlige indhold, eller blot bekender sig til den fascistoide trend, der på umanerlig elegant vis flyder som skidt fra en spædekalv i disse tider.
Det interessante kunne også være, om dette mit bud er tæt på virkeligheden?..:) Der skal nok være en og anden, der gerne vil prikke lidt til min tese.... det kunne være sjovt.:)
Jeg er ikke af den mening, at et debatforum skal beflitte sig med trøst og den slags. Jeg anerkender, at det sker, men selv forholder jeg mig til det skrevne... jeg hopper ganske enkelt over der, hvor jeg ser, at det handler om personens velbefindende og ikke debat.
Rap

jeg roder også – er det så min tur til, at beskrive dig før jeg når til emnet eller ville det være passende, at udtrykke hvor god du er til, at skrive ædle vendinger – undskyld adfærd?
Citat: ”Ethvert angreb er et udtryk for følelser som ensomhed, vrede, isolation osv.” Mon den passer ind?
Men jeg prøver gerne igen.
I dit hovedindlæg skriver du:” Og den ultimativt store, forfærdelige ting, der kan ske..(uhhh det er lige så jeg rysssster i bukserne)....Det er, at en eller anden negativ debattør fælder en negativ dom over mig! RYGKLAPPERDOMMEN!! "Nu kommer alle rygklapperne. Dit indlæg er tåbeligt", "Mine damer og herrer: Rygklapperen Halfevil333"...eller hvad det nu kan være...
Videre skriver du:” En negativ dom er et tragisk udtryk for uimødekommet behov. Sådanne mennesker føler sig ensomme, isolerede, kede af det, bange, vrede el. lign”
- og: ”Den er ikke en trussel mod nogen...den er nok mere et nødråb.”
Så skriver jeg, nu på en anden måde; du ironiserer de debattører med ”uhhh det er lige så jeg ryster i bukserne” der anvender rygklapperi i den hånlige forstand. Du kalder disse debattører for negative.
Men du forstår godt, eller forstår og forstår? At det er et tragisk udtryk for imødekommet behov – for derefter, at putte disse skikkelser i en kasse, hvor betegnelsen er ensomme, isolerede, vrede osv.
Altså ja jeg konkluderer at det, at være ensom osv. er negativt, ud fra din beskrivelse og spørger så; har du været imødekommende, for disse?
Er det dig, jeg skal henvende mig til, hvis jeg havde et råb om nød?
I og med, at jeg konkluderer at du går ind og definerer hvad en rygklapper er, på denne mindre fine facon, får det mig på tanker, som allerede skrevet: ”det bliver tabubelagt” for dem hvis behov ikke er blevet hørt og appellerer videre til dem der ikke anvender begrebet i en hånlig forstand, at: ”jer der anvender den hånlige metode, gider vi ikke, at forstå”.
Jeg synes det berører til enten sort eller hvidt – eller stem ja eller nej.
- og hvis den ikke er en trussel mod nogen, hvorfor så skrive om emnet? – ergo du erkender, at den er en trussel, men ønsker, at formindske den, med en opfordring til, at gøre det modsatte, som det, at give ros.
Hvilket så rejser spørgsmålet, hvordan kan det være; du ikke har skrevet til dem, der ikke er blevet imødekommet? – frem for dem der allerede har mødt den?
Derfor hentydede jeg til konsekvenspædagogikken, som bærer sin snert af; straf eller ros – som i mit perspektiv, ser ingen grund til anvendelse på en debat side. Tænk jeg troede vi var her med en mening, viden, nysgerrighed for ikke at glemme en prøvelse? Vil man gerne have en viden eller afprøve tanker, så må man anstrenge sig for at forstå, med mindre det glider indlysende ind i systemet.
Endvidere skriver du: ”Jeg synes ikke, at folk skal føle, de ligefrem løber en risiko, ved at anerkende og rose andre.” Næ, der har du helt ret.
Ligesom jeg synes det skulle være risikofrit at være uenig.
I dit andet indlæg til mig, henviser du igen til: ” Jeg taler feks. ikke om rygklapperi, som direkte oversat med ros. Desuden taler jeg om at ordet er vendt 180 grader rundt af de debattører der bruger det håndligt...det er jo ikke alle der gør det, men dem der gør er begative. Det er i min optik nergtaivt at håne andre.”
Endnu engang formår du, at definere ordet rygklapperi, som frastødende.
- og endnu engang kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke bare skrev i dit hovedindlæg, alle der bruger begrebet ”rygklapper” i en hånlig forstand er idioter. Alle der ikke synes dette er nogle idioter.
Sort eller hvid – og fuldstændigt en ignorering til din forståelse af, at være imødekommende for dem hvis behov ikke er blevet mødt.
Citat: ”Men nu ER det jo heller ikke kun ROS jeg taler om.... ” Nej netop.
:) Krampen

Jeg vil til enhver tid foretrække klaps i måsen.. og hvad er formålet egentlig med at rose hinanden på en debat?.. hvis man er enig tier man vel? om nogle kalder andre klapper af den ene eller anden art.. det kan da være fuldstændig ligegyldigt..?

for andre.
Nej jeg er ikke stødt på de debatter, har aldrig set en skrive rygklapper til en anden en, eller, har i hvert fald ikke bidt mærke i det så jeg kan huske det nu.
jeg har så set noget andet sjovt, det startedee med at again brugte udtrykket 'knaldperle' når han skulle beskrive en debattør der starter med at skrive et provokerende startindlæg, for herefter ikke at svare igen i tråden...mange kunne godt lide det udtryk, indklusiv knaldperlerne selv, de kopierede det så og de brugte det selv efter han holdt op med at debattere, ja det har så ikke noget med dette indlæg at gør men syntes det var ret sjovt så ville da lige nævne det.

Men der var jo engang en der sagde noget ala,
En begrænsning af frihed ét sted er, en en begrænsning af frihed alle steder!
og det kan også overfører til ytringsfrihed.
Vi kan self. ikke forbyde folk at bruge ordet rygklapper på en negativ måde men vi kan forklare folk at de ikke skal tage det negativt og det gøres ved at oprette debatter som du har gjort her, så det er rigtigt godt.

Det føles sådan når jeg læser dit indlæg.
Okay Krampen, jeg er ikke ude i at dyrke nogen af disse roller Redder - Anklager - Offer. Så det jeg siger kommer ikke fra nogen af dem.
Min rolle som debattør ser jeg mere, som en der stiller spørgsmål, om noget jeg har fundet. Altså nysgerrig. I debatter med dig forvirrer det mig ofte, at du tager nogle vendinger i det jeg skriver og refererer dem ukorrekt. Sådan som jeg gjorde rede for det i forrige indlæg, og jeg beskrev som "at du roder"...Det kan jeg godt se, KAN opfattes som et angreb...men jeg beskrev ikke DIG. Jeg aner ikke hvad du er og jeg beskæfteiger mig ikke med det. Det ER ikke ment som et angreb. Hvis du citerer noget ukorrekt, så er det da rod. Hvad er det ellers? Men ikke angreb og no hard feelings. Jeg har ikke skud i bøssen...hvad skulle jeg helt ærligt det for? Ja...nogen får noget ud af det, men det er altså ikke min stil...
Men klart...jeg gik ind i de detaljer, som du påpegede, og efterhånden som jeg gik ned i dem, gik det op for mig at mit budskab i hovedindlægget ikke var gået igennem til dig. Det er HELLER ikke et angreb, at jeg siger det. Det kan ligesåvel være mig, der ikke har udtrykt det klart nok....man når ingen vegne i forståelse af hinanden, hvis man går i angrebsmode.
Som jeg ser det, står vi lige nu på en tærskel, hvor vi er nødt til at trække linierne op om forståelsen, for at gå videre i detaljerytteriet vil kun medføre yderligere misforståelser.
Derfor vil jeg trække op, hvad min intention med indlægget var, og så spørge dig om det er det, du anfgægter:
Jeg har umådeligt mange gange set, at debattører, som giver andre debattører et klap på ryggen af den ene eller den anden art, blive truet til tavshed, fordi andre har evnet at vende et positivt ord til noget negativt. Det er blevet sådan, at noget positivt nu anvendes, som en dom man gerne vil undgå!!!
Jeg ville afmytificere begrebet. Det er ok at kalde mig rygklapper...bare for at tage et eksempel. Så har det mistet sin truende effekt. Så kan de, der gerne vil anvende ordet bruge det, som de har lyst til, og de der vil angribe kan bare gøre det, ethvert angreb ER et tragisk udtryk for uimødte behov. (Og det er det OGSÅ, hvis det er mig der angriber, Krampen. Det har aldrig været min hensigt at stille mig op som noget andet end andre mennesker. Det er stadig kun betydningen af ordet og begrebet der er mit fokus.)
Når jeg bliver så antændt af vrede over, at begrebet "rygklapper" begynder at få negativ værdi, er det fordi jeg ser tendenser i samfundet generelt, på at begreber som egentlig beskriver positive egenskaber optræder negativt, og det kan ikke undgå at have indflydelse på os. Derfor spørger jeg: Hvilke frø er det vi sår? Og hvad høster vi af det?
Vi er nødt til at blive bevidste om at vores sprogbrug afspejler vores adfærd og kultur. Og det vil gøre mig uendelig ondt, hvis en af konsekvenserne er, at man skal støtte, rose, anerkende hinanden for hvad det nu kan være...i SKJUL! Det TÅLER sgu da dagens lys. Men ude i lyset befinder alle angrebene og de meget negative talemåder..."Fuck dig"...ja der er flere danske hits, hvor det indgå i titlerne... Jeg mener det er et meget voldeligt sprog vi har...og jeg er blevet meget bevidst om det, fordi jeg arbejder med ikke voldelig kommunikation.
Jeg synes efterhånden, som jeg er blevet bevidst om det, så gøre det mig ikke så meget, at folk kalder mig "rygklapper", men jeg kan jo se at andre stadig ligger under for det...de skriver jo omtrent ordret i deres indlæg.."Ikke fordi jeg har lyst til at blive kaldt for rygklapper, men....." det er da sørgeligt at det skal være en indgansreplik hvis man vil give udtryk for en form for anerkendelse...for hvad kommer sådan en retorik sig af? Angst for dom*?...men rygklapperi er ikke negativt? Hvorfor så undgå ordet?
...hvad fanden er det der er sket...Kan du se hvad jeg mener Krampen?
Jeg vil gøre meget for at fjerne den tendens. (Jeg oplever den skader ikke bare mig, men også andre)....blandt andet ved at gøre folk opmærksomme på det. Så kan de selv tage stilling til, hvordan de vil handle på det, hvis det betyder noget for dem...Men første skridt på vejen til at nedbryde den negative magt, er at tage den ud i lyset, tale den ned i størrelse.

Meget rammende citat.
Tak for forståelsen.
"Vi kan self. ikke forbyde folk at bruge ordet rygklapper på en negativ måde men vi kan forklare folk at de ikke skal tage det negativt."
Præcis. Ingen forbud. Det når man ingen veje med. Men et forsøg på at gøre folk opmærksomme på, hvad det er der sker, og så lade det være op til dem selv at gøre noget ved det. Det var intentionen. Det kan være svært at nå igennem med det, hvis nogen føler DET som et angreb, så er man jo nået lige vidt. Hvad gør man så?

(for det er det du hedder ikke?)
Jeg mener, du har ret og er meget, meget skarpsynet. Eller også er det bare, fordi vi står det samme sted og kigger på verden ;o)
Offerrollen er en ud af tre dele som hænger sammen. Offer - Redder - Anklager. Det synes mere og mere usandsynligt, at man kan være andet end det. Vores måde at begribe andres udtalelser kan kun finde plads i en af de tre roller...andet ligger uden for vores fatteevne...sådan i generel forstand. For det er jo klart, når man når dybe relationer, så begynder der at optræde helt andre roller...De stammer fra det vi oprigtigt vil og søger. (Det lader jeg lige ligge til en anden gang.)
Derfor forvrides intentionen bag det man siger, af modatgeren ud af form og tilpasses, så det passer ind i trekantforståelsen alligevel. Dertil fabrikeres et svar, som så sendes tilbage, og man modtager altså et svar på noget, man ikke genkender særlig godt, men prøver alligevel at svare ind i det...men dialogen er knækket pga. det forventes af en, at man taler ud fra en intention man ikke har. U C? Det sker en million gange dagligt!
Derfor bliver vi dårligere og dårligere til at kommunikere. vi er bange for at blive misforståede og går i forsvarsmode pr. omgående...Ironi er et meget dansk begreb som spiller en stor rolle i det her. Men ironi Er og bliver et udtryk for en måde at tænke på...altså et spejl af os selv. Men sæt de to begreber sammen: Ironi og selvforsvar! Hvad for du så? Omvendte positive begreber der navendes som våben.
Lidt ligesom at en kristen og en muslim kaster en Koran og en Bibel efter hinanden ikke?
Det er de her personlige roller, der gør at ordet "rygklapper" bliver relevant, for vi har det jo med at opfatte impulser på flere planer, og et af dem er det følelsesmæssige. Som jeg lige ser det hurtigt er et klap på ryggen til en anden debattør, meget impulsivt opstået. Man skriver lige hurtigt et indlæg: "WOW det er godt sagt det der"...eller sådan et eller andet...Man har ikke overvejet dybt, hvad man vil med det...man giver bare følelsesmæssigt udtryk for noget, fordi vi bliver følelsesmæssigt påvirkede. Vi er mennesker. Vores største ressource ER følelser. Hvordan vi raffinerer dem, det er jo op til os selv....Det er jo det, der gør os forskellige.
Vi påvirkes altså følelsesmæssigt af debatterne...også selvom, du som du siger "ikke af den mening, at et debatforum skal beflitte sig med trøst og den slags. Jeg anerkender, at det sker, men selv forholder jeg mig til det skrevne... jeg hopper ganske enkelt over der, hvor jeg ser, at det handler om personens velbefindende og ikke debat."
Yøps Du Mørke Vind...det er din måde at være her på. Og det er en måde mere. Jo flere, jo bedre!
Jeg kan huske at du engang gav LIR anerkendelse for hendes vedholdenhed. Og det har du sikkert modtaget RYGKLAPPERDOMMEN for.... (er jeg næsten sikker på UDEN at have nogen viden om det - det ER tynd is...I know.) Rygklapperi er ikke debattens FORMÅL...men det sker, fordi vi er mennesker. Man behøver ikke gøre det til et formål, bare gøre plads til at det OGSÅ kan være her og at nogen bruger det og andre ikke. Man skal ikke FRYGTE noget.

Jeg får nemlig et helt andet indtryk, af dit her nuværende indlæg. Nærliggende bliver det, at sætte et spørgsmålstegn ved; hvilken dør, stod åben? Som allerede skrevet; der er begrænsninger i os alle, eller med andre ord, vi er forskellige.
Men nej jeg blev ikke vred, jeg vil bare gerne puffe lidt og – vi er på en debat, uenigheden her, gør det mere bringende, for mig, end at klappe. Hvad med dig?
Jeg har forstået dit budskab, derfor greb jeg chancen til, at kalde dig for en: ”Rygklapper ;))” i min overskrift, for min første deltagelse.
Jeg forstår godt, dine intentioner om, at ville gøre det synligt og herved afmystificere det. Jeg ser også det værdifulde i, at gøre det synligt – men ikke hvis, det bliver på bekostning, af en anden sårbarhed. Derfor bliver det sort og hvidt for mig – eller modsætningsfyldt om du vil?
Ikke kun i det du allerede har skrevet – men også for din forståelse; hvorfor begrebet rygklapperi, bliver anvendt i den ”hånlig” forstand.
Dine ord får jo så pludselig ingen betydning – andet end engang jade jade jade og nemt findes det, at dele mennesker ind i kasser og melde sig ind i rygklapperiet – netop grundet utrygheden, ved selve den hånlige anvendelse.
- Derfor mine spørgsmål til dig, deri blandt om forståelsen ikke skal vægtes højere end ros?
- Har du været imødekommende, for disse?
- Er det dig, jeg skal henvende mig til, hvis jeg havde et råb om nød?
For der er da ingen mening i, at give ros, hvis ikke forståelsen har fundet sted? - hvor at straffe, eller øve vold, fritager en for, at forstå – og ja jeg mener du har øvet vold på dem, der ikke er blevet "hørt" i dit hovedindlæg.
Til sidst jeg forstår godt din vrede over anvendelsen, det kan også trykke mit sind.
:) Krampen