Samsara - den endeløse cyklus af fødsel og død
Solsystem skriver: "Hvis man har været from og god i forrige liv, hvorfor så være grådig i det næste? Så har man jo ligesom ikke lært noget fra sit fromme liv, vel?"
Det er rigtigt. Det er op til den enkelte, hvad han vil lære. Gud tvinger ingen. Et liv i overflod leder ofte til syndefulde handlinger. Det er et typisk fænomen. At blive født igen og igen er ingen automatisk garanti for at du lærer noget af det. Yderst set hviler alt (din skæbne) på dine egne ønsker. De ønsker man har i dette liv har man ofte kultiveret gennem mange liv. Tag Mozart fx. Han vågnede ikke bare op en dag og kunne spille klaver som 5 årig. Han har helt tydeligt haft et stærkt ønske om at spille klaver i flere liv.
Men selvom man er god til noget eller et fromt menneske i nogle retninger, kan man godt være et dumt svin i andre retninger. Karma er en kompliceret affære, der holder dig fanget i samsara - den endeløse cyklus af fødsel og død, og det er kun Krishna, der kan få dig ud af dette ocean af gentagende fødsel og død.
Og før du indser, at livet i en materiel krop yderst set ender i lidelse, for alting - dine elskede, din familie, dine værdier, dine håb, ja, alt hvad du har kært, ender i sygdom, alderdom og død. Først når du indser det, kan du begive dig ind på vejen tilbage til Krishna, hvor du virkeligt hører hjemme.
Det, man skal lære af at blive født igen og igen, er en eneste ting - erkendelsen af at den materielle verden er ikke et rart sted. Det er ikke vores virkelige hjemsted. Det er det, vi kal lære.
Men hvem gider høre på det? Praktisk talt ingen. Tværtimod. De fleste mennesker hader mig, for at fortælle dem sandheden. Men hvad kan jeg gøre? Jeg har viet mit liv til Krishna. jeg er missionær for Krishna. Og det er ikke noget jeg har fundet på eller spekuleret mig frem til. Det er en urgammel kundskab der blevet formidlet til menneskeheden gennem umindelige tider. Jeg har bare været så heldig at komme i kontakt med den.
Vaishnava religionen eksisterede tusinder af år før Kirken. Det er den eneste religion i verden, der kan fortælle dig hvem Gud er, hvordan Han ser ud, hvad Han laver, hvorfor og hvordan Han har skabt verden, hvem og hvad sjælen er, og hvorfor vi er her. De oplysninger er ikke tilgængelige i nogen anden religion.
Og folk i almindelighed hader det. Og hvorfor gør de det? Fordi vi kom her oprindeligt til den materielle verden, for vi vendte os bort fra Krishna. Vi skred fra den åndelige verden. Men Krishna er så ultra venlig, at Han kommer selv eller Han sender sine repræsentanter i tidsalder efter tidsalder for at få os tilbage.
Jeg er på vej ud af den materielle verden, tilbage til den åndelige verden til et liv i evig viden og lykke. Og du kan komme med, hvis du vil.
Krishna siger:
O du bedste blandt Bharatas, der er fire slags fromme mennesker, der begynder at tilbede Mig - de, der søger lindring for deres lidelser, de, de ønsker rigdom, de, der blot er nysgerrige, og de, der søger viden om det Absolutte. (Bg. 7.16)
Ud af disse er den, der har fuld viden, og som altid er beskæftiget i ren hengiven tjeneste, den bedste. For ham er Jeg meget kær, og han er også kær for Mig. (Bg. 7.17)
Alle disse hengivne er uden tvivl store sjæle, men den, der befinder sig i viden om Mig, anser Jeg for at være ligesom Mit eget selv. Ved at være beskæftiget i Min transcendentale tjeneste kan en sådan person være sikker på at nå Mig, det højeste og mest fuldkomne mål. (Bg.7.18)
Efter mange, mange fødsler, overgiver den, der besidder virkelig viden, sig til Mig, idet han ved, at Jeg er alle årsagers årsag og alt der er til. En sådan sjæl er meget sjælden. (Bg. 7.19)
De, hvis intelligens er blevet stjålet af materielle ønsker, overgiver sig til halv-guder, og dyrker dem ifølge de særlige regler foreskrifter, der stemmer overens med deres egen natur. (Bg. 7.20)
Jeg befinder Mig i alles hjerter som Oversjælen. Så snart nogen ønsker at tilbede en eller anden halvgud, er det Mig, der gør hans tro stærk,så han hengive sig til den særlige deitet. (Bg. 7.21)
Udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en særlig halvgud for at få sine ønsker opfyldt. Men i virkeligheden bliver disse ønsker begundstigede ene og alene af Mig. (Bg. 7.22)
Mindre intelligente personer tilbeder halvguderne, hvis begunstigelser er begrænsede og midlertidige. De, der tilbeder halvguderne når til halvgudernes planeter (de himmelske planeter), men Mine hengivne når til sidst Min suveræne planet (den åndelige sfære). (Bg. 7.23)
Uintelligente mennesker, der ikke kender Mig rigtigt, tror at Jeg (den Højeste Personlige Guddom, Krishna) først var upersonlig, og nu har påtaget Mig denne personlighed. Pga. deres minimale viden kender de ikke Min højere natur, der er uforgængelig og suveræn. (Bg. 7.24)
Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)
Oh Arjuna, som den Højeste Personlige Guddom ved Jeg alting, der er sket i fortiden, alting der hænder lige nu, og alting der vil ske i fremtiden. Jeg kender også alle levende væsener, men Mig er der ingen, der kender. (Bg. 7.26)
Oh, Bharatas ætling, oh du fjendens betvinger, forvirrede af den dualitet der opstår mellem had og begær fødes alle levende væsener ind i illusion. (Bg. 7.27)
De, der har handlet fromt i dette og tidligere liv, og hvis syndfulde reaktioner er blevet helt udslettet, kan blive fri for at være vildledte af illusionen, og kan beskæftige sig i Min tjeneste med beslutsomhed. (Bg. 7.28)
Intelligente personer, der stræber efter befrielse fra alderdom og død, søger ly hos Mig i hengiven tjeneste. De er faktisk Brahman, fordi de fuldstændigt ved alt om transcendentale handlinger. (Bg. 7.29)
De, der er i fuld bevidsthed om Mig, og som ved at Jeg, den Højeste Herre, er den materielle manifestations, halvgudernes og alle ofringsmetoders styrende princip, kan forstå og kende Mig selv på dødstidspunktet. (Bg. 7.30)
Det er rigtigt. Det er op til den enkelte, hvad han vil lære. Gud tvinger ingen. Et liv i overflod leder ofte til syndefulde handlinger. Det er et typisk fænomen. At blive født igen og igen er ingen automatisk garanti for at du lærer noget af det. Yderst set hviler alt (din skæbne) på dine egne ønsker. De ønsker man har i dette liv har man ofte kultiveret gennem mange liv. Tag Mozart fx. Han vågnede ikke bare op en dag og kunne spille klaver som 5 årig. Han har helt tydeligt haft et stærkt ønske om at spille klaver i flere liv.
Men selvom man er god til noget eller et fromt menneske i nogle retninger, kan man godt være et dumt svin i andre retninger. Karma er en kompliceret affære, der holder dig fanget i samsara - den endeløse cyklus af fødsel og død, og det er kun Krishna, der kan få dig ud af dette ocean af gentagende fødsel og død.
Og før du indser, at livet i en materiel krop yderst set ender i lidelse, for alting - dine elskede, din familie, dine værdier, dine håb, ja, alt hvad du har kært, ender i sygdom, alderdom og død. Først når du indser det, kan du begive dig ind på vejen tilbage til Krishna, hvor du virkeligt hører hjemme.
Det, man skal lære af at blive født igen og igen, er en eneste ting - erkendelsen af at den materielle verden er ikke et rart sted. Det er ikke vores virkelige hjemsted. Det er det, vi kal lære.
Men hvem gider høre på det? Praktisk talt ingen. Tværtimod. De fleste mennesker hader mig, for at fortælle dem sandheden. Men hvad kan jeg gøre? Jeg har viet mit liv til Krishna. jeg er missionær for Krishna. Og det er ikke noget jeg har fundet på eller spekuleret mig frem til. Det er en urgammel kundskab der blevet formidlet til menneskeheden gennem umindelige tider. Jeg har bare været så heldig at komme i kontakt med den.
Vaishnava religionen eksisterede tusinder af år før Kirken. Det er den eneste religion i verden, der kan fortælle dig hvem Gud er, hvordan Han ser ud, hvad Han laver, hvorfor og hvordan Han har skabt verden, hvem og hvad sjælen er, og hvorfor vi er her. De oplysninger er ikke tilgængelige i nogen anden religion.
Og folk i almindelighed hader det. Og hvorfor gør de det? Fordi vi kom her oprindeligt til den materielle verden, for vi vendte os bort fra Krishna. Vi skred fra den åndelige verden. Men Krishna er så ultra venlig, at Han kommer selv eller Han sender sine repræsentanter i tidsalder efter tidsalder for at få os tilbage.
Jeg er på vej ud af den materielle verden, tilbage til den åndelige verden til et liv i evig viden og lykke. Og du kan komme med, hvis du vil.
Krishna siger:
O du bedste blandt Bharatas, der er fire slags fromme mennesker, der begynder at tilbede Mig - de, der søger lindring for deres lidelser, de, de ønsker rigdom, de, der blot er nysgerrige, og de, der søger viden om det Absolutte. (Bg. 7.16)
Ud af disse er den, der har fuld viden, og som altid er beskæftiget i ren hengiven tjeneste, den bedste. For ham er Jeg meget kær, og han er også kær for Mig. (Bg. 7.17)
Alle disse hengivne er uden tvivl store sjæle, men den, der befinder sig i viden om Mig, anser Jeg for at være ligesom Mit eget selv. Ved at være beskæftiget i Min transcendentale tjeneste kan en sådan person være sikker på at nå Mig, det højeste og mest fuldkomne mål. (Bg.7.18)
Efter mange, mange fødsler, overgiver den, der besidder virkelig viden, sig til Mig, idet han ved, at Jeg er alle årsagers årsag og alt der er til. En sådan sjæl er meget sjælden. (Bg. 7.19)
De, hvis intelligens er blevet stjålet af materielle ønsker, overgiver sig til halv-guder, og dyrker dem ifølge de særlige regler foreskrifter, der stemmer overens med deres egen natur. (Bg. 7.20)
Jeg befinder Mig i alles hjerter som Oversjælen. Så snart nogen ønsker at tilbede en eller anden halvgud, er det Mig, der gør hans tro stærk,så han hengive sig til den særlige deitet. (Bg. 7.21)
Udstyret med en sådan tro bestræber han sig på at tilbede en særlig halvgud for at få sine ønsker opfyldt. Men i virkeligheden bliver disse ønsker begundstigede ene og alene af Mig. (Bg. 7.22)
Mindre intelligente personer tilbeder halvguderne, hvis begunstigelser er begrænsede og midlertidige. De, der tilbeder halvguderne når til halvgudernes planeter (de himmelske planeter), men Mine hengivne når til sidst Min suveræne planet (den åndelige sfære). (Bg. 7.23)
Uintelligente mennesker, der ikke kender Mig rigtigt, tror at Jeg (den Højeste Personlige Guddom, Krishna) først var upersonlig, og nu har påtaget Mig denne personlighed. Pga. deres minimale viden kender de ikke Min højere natur, der er uforgængelig og suveræn. (Bg. 7.24)
Jeg manifesterer Mig aldrig for de tåbelige og uintelligente. For dem er Jeg dækket af Min indre energi, og derfor ved de ikke, Jeg er ufødt og ufejbarlig. (Bg. 7.25)
Oh Arjuna, som den Højeste Personlige Guddom ved Jeg alting, der er sket i fortiden, alting der hænder lige nu, og alting der vil ske i fremtiden. Jeg kender også alle levende væsener, men Mig er der ingen, der kender. (Bg. 7.26)
Oh, Bharatas ætling, oh du fjendens betvinger, forvirrede af den dualitet der opstår mellem had og begær fødes alle levende væsener ind i illusion. (Bg. 7.27)
De, der har handlet fromt i dette og tidligere liv, og hvis syndfulde reaktioner er blevet helt udslettet, kan blive fri for at være vildledte af illusionen, og kan beskæftige sig i Min tjeneste med beslutsomhed. (Bg. 7.28)
Intelligente personer, der stræber efter befrielse fra alderdom og død, søger ly hos Mig i hengiven tjeneste. De er faktisk Brahman, fordi de fuldstændigt ved alt om transcendentale handlinger. (Bg. 7.29)
De, der er i fuld bevidsthed om Mig, og som ved at Jeg, den Højeste Herre, er den materielle manifestations, halvgudernes og alle ofringsmetoders styrende princip, kan forstå og kende Mig selv på dødstidspunktet. (Bg. 7.30)