Sandhed og ligegyldighed

Flygtninge- og indvandrerproblemet drejer sig dybest set om Danmarks etniske status; skal Danmark være multietnisk eller ej. Men jeg kan så absolut ikke få øje på fordel ved et multietnisk samfund.
Ser man sig omkring i verden, kan man finde et utal af steder, hvor forskellige etniske og kulturelle grupper lever inden for den samme statsdannelse. Dette synes oftere at medføre voldelige konflikter i disse samfund end "berigelse", sådan som vore politikere ellers hævder i medierne.
Et godt eksempel på dette forhold er Cypern, hvor grækerne og deres naboer tyrkerne jo havde så store vanskeligheder med at leve sammen inden for den samme statsdannelse, at denne statsdannelse blev knust i 1974. Det spørgsmål, som jeg på denne baggrund kunne tænke mig at stille til vore politikere, er: "Når grækerne (og desuden kurdere og armenere) ikke kan leve fredeligt sammen med tyrkerne, hvilket grundlag er der så for at tro, at danskerne kan?"
Kun den nationale solidaritet kan give den sammenhæng, der er selve baggrunden for vort demokrati, og indvandringen fra Afrika og Asien med den deraf opståede unaturlige biologiske blanding af væsensforskellige folkeslag vil jo udvande denne sammenhæng. I historien kan der ikke gives et eneste eksempel på, at der kommer noget virkeligt godt ud af folkeblanding. Derimod er der masser af eksempler på det modsatte!
Man kan f.eks. se på de politiske og økonomiske forhold i de latinamerikanske lande, hvis folkeslag er en stor blanding af europæere, indianere og afrikanere. Politisk undertrykkelse og kaos, fattigdom og dårlige sociale forhold er her fremherskende, og dette kan meget nemt også blive Danmarks fremtid, hvis ikke indvandringen fra Asien og Afrika stoppes, og de allerede i Danmark bosatte indvandrere kan sendes hjem. For mig er vort lands fremtid og det danske folks interesser langt vigtigere end en næsten abstrakt og selvdestruktiv internationalisme.
Jeg bygger ikke mit syn på betydningen af de etniske forskelligheder på hverken nazismens tyske chauvinisme eller racismens påstand om en races "ret" til herske over andre racer.
Nej mit grundlag er derimod erfaringen fra historien, sund fornuft, logik og naturens evige love.
Benjamin Disraeli, der var premierminister i England fra 1872-80 og iøvrigt af jødisk afstamning, skrev følgende i sin bog Endymion (side 249-250):
"Man bør ikke gå let henover racespørgsmålet. Det er nøglen til verdenshistorien, og det er netop derfor, at verdenshistorien ofte mangler klarhed - den er skrevet af folk, der ikke forstår racespørgsmålet, og hvad der er forbundet med det. Sprog og religion betinger ikke en race. Det er der kun en ting, der gør, og det er blodet".
Den antiracistiske påstand om en medfødt og naturlig racelighed er ikke andet end en politisk doktrin baseret på ønsketænkning. Når det drejer sig om racespørgsmålet, glemmes det ofte, at sandheden om de racemæssige forskelligheder for de fleste mennesker er så tvingende indlysende, at bevisbyrden må påhvile dem, der proklamerer raceligheden - ikke omvendt.
Den første naturlov er selvbevarelse. Denne naturlov gælder også for nationer og etniske grupper.

Den tyske filosof Arthur Schopenhauer skrev om, hvordan den uønskede sandhed modtages: "Først latterliggøres den, dernæst bekæmpes den voldeligt, for til sidst at blive accepteret som selvindlysende".
I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer (Johs 8.32)
Kun sandheden sejrer (Mundaka Upanisad 3.1.6)
(Af Ole Kreiberg) -
Nu når vi aldrig blev spurgt om vi ville være multietniske, kan vi så ikke få en diskution om hvorvidt vi vil være multikulturelle?
Er diskutionen for farlig eller tonen for grim til, at kunne debattere Danmarks status i fremtiden?

Ordet "kultur" kan i denne sammenhæng læses som enten
a) det kreative potentiale et samfund (e.a. ramme) er i stand til at udtrykke, eller
b) det udviklingsstadie et samfund er på.
Isolerer man det første punkt tror jeg enhver vil kunne se de massive fordele ved en praktisk multietnicitet. Om man så interesserer sig for det kulinariske, det litterære eller det formgivningsmæssige kommer ud på eet; fordelene er overalt indenfor det kreative.
Punkt B er - som debatten her og andensteds også så tydeligt viser - markant mindre entydigt.
Ethvert samfunds udviklingsstadie er i sagens natur et blandingsprodukt; Jens eller Michael har ikke den samme positionære udvikling som Marianne eller Kirsten. Eller Damon. Eller Kikomo. Så allerede der lever vi med en art multikultur. Og det har vi det fint - set over en bred kam; et samfund hvor der ikke var forskel på Jens og Michael ville være bedrøvende kedeligt, statisk og, desuden, dødsdømt.
Spørgsmålet er så om vi ser multikulturen som så stort et plus at vi gerne vil udbygge den aktivt. Eller om vi foretrækker visse grænser for multikulturens progression.
Personligt bryder jeg mig ikke så meget om termet "multikultur", da det denoterer en art adskillelse mellem forskellige kulturelle former og udtryk. Jeg foretrækker interkultur, dvs. at der naturligvis eksisterer kulturelle forskelle indenfor samfundet, men at der samtidig også eksisterer et kulturelt blandingsprodukt, et fællesskab, et samfund.
Jeg er på alle måder pro multietniciteten, og ser den gerne udbygget - eller rettere: jeg ser gerne at man undlader, at restriktere denne udvikling. Jeg ser kun fordele ved en sådan strategi.
Når det er sagt, er det tydeligt for en enhver at vi i Danmark (og andre steder) har store problemer med integrationen - både i forbindelse med at tilflyttere skal integreres i samfundet ("knyttes til det eksisterende fællesskab", om man vil) og i forbindelse med det eksisterende samfunds integration "i tilflytterne".
mvh,
dppl

Meget spændende læsning. Du har gjort dig nogle tanker og jeg må erkende at jeg stort set er meget enig med dig.
Mener ikke at et multietnisk samfund vil kunne fungere optimalt. Selvfølgelig står Danmark i en situation, der gør at vi må acceptere de fremmede vi har i landet, men på samme måde mener jeg at vi bør være meget mere udfarende, når det drejer sig om at bibringe dem vores opfattelse af hvordan man bør og SKAL opføre sig for at blive integreret. Der er en grund til at de er her. Og denne grund er at de ikke føler sig sikre i deres hjemland. Dette er et faktum, så det er da kun logik at man ikke bør stræbe efter deres levevis, for den virker jo beviseligt ikke for dem...ellers var de her jo ikke!
Så hvis vi absolut skal have et multietnisk samfund, så skal det være på danskernes præmisser..!

Eksistensen af Danmark og danskheden afhænger selvfølgeligt fuldstændigt af den fortsatte biologiske eksistens af eniske danskere.
Hvis man ikke er enig i den påstand, så kan man også vende det om og spørge hvad er et evt. Danmark værd uden det danske folk?

Du skriver følgende: "Isolerer man det første punkt tror jeg enhver vil kunne se de massive fordele ved en praktisk multietnicitet."
Nej det formoder jeg ikke enhver kan, dels fordi jeg ved, at store dele af den danske befolkning ikke ønsker disse "massive fordele". Og dels fordi påstanden er forkert. Da følgevirkninger og konsekvenser i andre dele af kulturen, er direkte destruerende for samfundets homogenitet og identitet, som fællesskab og nation.
Det kan godt være kreativiteten vil forøges i kraft af parallel samfundets videre udvikling. Men dette vil klart være på bekostning af originalkulturen og disses identitet.
Og
"Spørgsmålet er så om vi ser multikulturen som så stort et plus at vi gerne vil udbygge den aktivt. Eller om vi foretrækker visse grænser for multikulturens progression."
Vi bliver simpelthen nød til, at begrænse progressionen og for derved, at have en spæd mulighed for, at styre udviklingen i positiv retning. Uden kontrol og progressions perspektiver er enhver statsdannelse dømt på forhold!
Hertil en lille kommentar til dit interkulturelle islæt. Der har aldrig fundet denne form for diversitet sted i Danmark.
Derfor kan du ikke benytte forskelligheden mellem Peter fra Odense, Susanne fra Åbenrå og Frits fra Holland, som repræsentativt sammenligningsgrundlag for samfundsudvikling i dag. Disse teoretiske samfunds strukturer er ikke realistiske og har aldrig fundet sted - Altså uden historisk belæg.
Det er simpelthen ikke muligt, at få noget overvejende positivt resultat på bundlinjen, ud af et interkulturelt og multietnisk samfund. :(
Kun degradering af samfundets fællesskab, yderligere lobbyisme og interne konflikter. Tidligere Jugoslaviens historie er et glimrende eksempel på et først multietnisk, så multikulturelt også interkulturelt og til sidst OPLØST som stat!
mvh
Robinhood

Hej,
Jeg er altid tilhænger af at tage een ting af gangen, og så efterfølgende forbinde de forskellige perspektiver til en fælles konklusion. Dét vil jeg derfor også gøre denne gang, omend det er fristende bare at springe direkte ud i en personlig konklusion. Men som jeg også var inde på i mit første indlæg, ser jeg en stor forskel på om vi taler om det ekspressivt-kulturelle område eller det, lad os sige, politiske område.
Vedr. dét der i mit indlæg var punkt A: (i mangel på bedre dækkende udtryk) kreativ kultur. Du siger: "(...)jeg ved, at store dele af den danske befolkning ikke ønsker disse "massive fordele""
Jeg mener bestemt du tager fejl. Et nutidigt dansk kulturliv fraregnet en massiv tilegnelses- og inspirationsproces er ikke meget værd - du er så forhippet på historiske fakta, og dér fik du så et. Skriver danske forfattere (både de snævre og de brede) ud fra en ren, pæredansk tradition? Nej. Hvordan ser kernen i dansk formgivning og design ud? Rent dansk? Nej. Dansk musik, så? Nej - og da slet ikke den musik som dine "store dele af den danske befolkning" lytter til.
I mit forrige indlæg nævnte jeg også det kulinariske som et delelement af denne form for kultur. Og du replicerer med en sekvens omkring at følgevirkningerne og konsekvenserne heraf virker destruktive på samfundets (kunstnerisk-kreative, går jeg ud fra) homogenitet og identitet. Med andre ord: du forestiller dig alvorligt talt at vi ikke skal spise andet end kartofler og flæsk? Jeg forstår virkelig ikke din tanke.
Dit næste ankepunkt forstår jeg heller ikke helt substansen i (jeg vil faktisk gerne betvivle at det har en decideret substans, men nok om det; vi har jo ret til hver vores meninger). Men du er ganske velkommen til at forklare det; det er ikke umuligt du har fat i noget.
Men inden da, vil jeg lige kommentere din påstand om at det simpelthen ikke er "(...)muligt, at få noget overvejende positivt resultat på bundlinjen, ud af et interkulturelt og multietnisk samfund".
I mit første indlæg gjorde jeg jo netop opmærksom på at det interkulturelle eksisterer i ethvert samfund. At ethvert individs udviklingsstadie (dvs. den individuel kultur) er forskelligt fra det næstes. Mit perspektiv og min forlængelse er blot, at dette er eksakt den samme logik, der etablerer et interkulturelt sammenfund baseret på en plural etnicitet. Naturligvis er der også forskelle! Naturligvis - men der er også ligheder. Forskellene skal naturligvis kvalitativt og/eller normativt vurderes af samfundet som national/regional/lokal/intim helhed. Naturligvis!
Jeg boede i Manchester et lille års tid engang. Sammensætningen i huset, der bestod af 8 partielt separate lejligheder, var omtrent så divers som det næsten er muligt. =) Og det uanset om optikken var religiøs, national, intellektuel, filosofisk, økonomisk eller socialt. Vi vár enormt forskellige. Og det var lige "berigende" (for nu at bruge klichéen) for os alle. (Jeg skal gerne give yderligere eksempler, men konklusionen vil overvejende være den samme)
Med andre ord: min erfaring (ikke mine teoretiske forestillinger som du ellers så kraftigt antyder) legitimerer min holdning omkring at multietnicitet og det interkulturelle (in ekstensia) samfund er et gode for os alle.
mkh,
dppl

...i 70erne inviterede folk fra Tyrkiet, Polen og andre lande til at komme og overtage de jobs vi ikke selv gad udføre, så lagde vi selv grundlaget for at blive multikulturelle?
Da der så blev mangel på de jobs vi godt gad udføre, så blev de der hjalp os i nøden pludseligt overflødige.
"Man ligger som man reder" er der et gammelt ordsprog der siger. Og det må vi erkende sandheden i, så ondt den end måtte gøre.

Det var med en vis undren jeg hørte om at vore indvandrere (nogle af dem) ikke er helt på højde med os pæredanskere hvad logisk intelligens angår.
Men hvis det virkeligt er sandt, så kan det forklare en del af de problemer som de har med at forliges med vores opfattelse af hvordan et samfund med ligeberettigelse og respekten for alle virker.
For os er det f.eks logisk at respektere en autoritet. Det kunne noget tyde på at vore indvandrere har problemer med. Ligeledes gør det NUL forskel for mig, om det er en kvinde eller en mand der underviser mig. Også der har vore indvandrere et andet syn på det. Og det skyldes naturligvis for muslimernes vedkommende, at de er opdraget i et system (0 til 7 år) hvor man lærer at kvinden har en lavere status i familien.
Skulle det som sagt være sandt, så bør vi bruge denne nye erfaring konstruktivt, og gribe ind der hvor disse forskelligheder kolliderer.

Du starter ud med at eller andet lyserødt glansbillede af et multietnisk (interkulturelt) samfund som det ideelt set burde være. Du fortsætter med at du gerne så dette idealistiske multi(inter)kulturelle samfund udbygget. Hvad betyder det konkret? Vil du have flere fremmede ind, eller vil integrere dem som allerede er her.
Det glæder mig dog at du erkender at der rent faktisk er store problemer med integrationen.

Skal dit indlæg fortolkes sådan at du gerne vil have flere ind og så acceptere problemerne forbundet dermed.
Til sidst synes jeg også det kunne være væsentligt at vide om du har problemerne tæt på livet ved f.eks. at arbejde med utilpassede indvandrere eller bo i et ghettoområde eller om de fremmede for dig blot er spændende kulinariske indslag du bringer med dig fra den tyrkiske grønthandel ud i dit trygge villakvarter.
Jeg synes der er en udpræget tendens til at alle de hellige hallalhippier med deres smukke og korrekte problemer ikke oplever problemerne selv i deres hverdag.
Det er ikke deres datter der bliver kaldt danskerluder eller deres søn der er blevet rullet på vej hjem fra skole. Det er heller ikke dem der bliver truet i nattelivet eller bliver skubbet af deres cykler fordi de er hvide.

Jeg tror vi har diskuteret emnet tidligere? Uanset hvad, svarer jeg naturligvis gerne på dine spørgsmål.
Du spørger bl.a. om jeg vil "have flere fremmede ind, eller (...) integrere dem som allerede er her." Og: "Det glæder mig dog at du erkender at der rent faktisk er store problemer med integrationen."
Jeg ser gerne at der kommer yderligere ikke-danskfødte til landet, ja. Politiske flygtninge og borgerkrigsramte mener jeg at vi er moralsk obligerede til at modtage. Men jeg ser også gerne en indvandring, der ikke udelukkende er baseret på nød - og det er nok dette du primært opponerer imod, ikk' sandt?
Jeg har altid anerkendt at vi, ligesom så mange andre lande, har problemer med integrationen. Min vinkel har dog hele tiden været at fejl- eller misintegration er et gensidigt problem og ikke kun et spørgsmål om at "de" ikke gør som "vi" gerne vil have dem til.
Du spørger også om jeg "har problemerne tæt på livet ved". Og det kan jeg bekræfte, både de negative og de positive resultater af indvandringen og de positive og negative konsekvenser af integrationsprocessen. Jeg har tidligere boet i Vollsmose, Gjellerupparken, Ishøj-planen, Nørrebro etc. Desuden har jeg boet i multietniske sammenhænge forskellige steder i udlandet. Mine overvejelser er primært baseret på erfaringer fra disse sammenhænge - men jeg skal gerne vedkende mig at jeg også har rent normative perspektiver på debatten, naturligvis, men det ér sekundært.
For en god ordens skyld: jeg spiser ikke specielt meget tyrkisk mad, men til gengæld en del marokkansk og asiatisk. =)
Du har ganske ret i din formodning omkring dem du kalder "hallalhippier" (omend udtrykket er meget misvisende) - jeg kan blot tilføje at deres modpol også trives i Danmark; mennesker der udtaler sig (konsekvent) negativt om indvandring og indvandrere uden at have nogen som helst viden eller erfaring på området. Haramhippier, om man vil. =)
mkh,
dppl

Hej
Jeg misforstod dit begreb kreativ kultur og forstod der ud fra et innovativt perspektiv.
Jeg anser ikke finkulturelt tingeltangel baseret på det kulinariske køkken, mode og litteratur, som væsentlige faktorer i debatten. Da denne udveksling af kultur, altid har fundet sted og er latent if. til mennesket!
Du hæfter dig ved det historiske, hvilket er altafgørende, når der tales samfundsudvikling eller det modsatte.
Det er da fuldstøndigt rigtigt, at de interkulturelle er implicit en del af den kulturelle udvikling i et samfund. Men dette er ikke det sammen som, at det er ligegyldigt, hvilke kulturer der er involveret i denne proces.
Som jeg nævnte før, var det de individuelle kulturelle forskelle der procederedes mellem Kristian og Brian, som begge tilhørte samme etniske gruppe og overordnede kulturkreds.
Det er meget anderledes end i dag, hvor diversiteten er massiv og antallet proportionalt katastrofalt if. til tidligere.
Du siger ”Med andre ord: du forestiller dig alvorligt talt at vi ikke skal spise andet end kartofler og flæsk? Jeg forstår virkelig ikke din tanke.”
Nej det forstiller jeg mig ikke! Jeg forstiller mig, at massiv og kontinuerlige tilstrømninger af fremmede, uden reelle integrations muligheder, vil føre til en opsplittelse af homogenitet, identitet og til sidst medføre en ligegyldighed overfor hinanden og nationen.
Historien viser at, dette er tilfældet, dels fordi mennesket primært gruppere sig i etniske/familiære fællesskaber, sekundært i kulturelle(punkt a og b) og dernæst ud fra social og interesse orienteret fællesskaber. Og dels fordi mennesket morfologiske forståelse, unægtelig betinger os til, at separere og gruppere ud fra udseende og gensidig forståelse og værdigrundlag.
”Naturligvis er der også forskelle! Naturligvis - men der er også ligheder. Forskellene skal naturligvis kvalitativt og/eller normativt vurderes af samfundet som national/regional/lokal/intim helhed. Naturligvis!”
Kvalitativt set er der ikke noget godt ved interkulturelle samfund. Alle statistikker underbygger dette. Tænke Tankens rapporter bekræfter, at integration ikke forgår(lever op til præmisserne) på nuværende tidspunkt. Normative vurderinger må fortages pga. de kvantitative resultater! Ellers bliver resultatet misvisende.
Altså din interkulturelle opfattelse af kulturens oprindelse og udvikling i Danmark er rigtig før bla. Muslimerne kom herop. Men efter disses ankomst, er de kulturelle, psykologiske, sociale, morfologiske og biologiske forskelle for store til denne interkulturelle proces overhovedet kan forgå!!
Mvh
Robinhood

til at stemme om "invitationen" af tyrkere og dem har vi desuden kunne rumme -
Men ikke alle disse asylsøgere, familie sammenførte, defaktoflygtninge og illigale indvandre!

og teorier om, at dansk identitet forplanter sig hos de fremmede, var vist lidt af en røver!

bare fordi du sovser din mening ind i en en masse fisefornemme ord og fagsnob. Det virker temmeligt affekteret.
Ud af alt kagepynten og konfekten har jeg pillet følgende ud.
>>Et nutidigt dansk kulturliv fraregnet en massiv tilegnelses- og inspirationsproces er ikke meget værd<<
Litteratur, design, madlavning med mere er da selvfølgeligt inspireret udefra. Men nu har meget af denne inspiration jo fundet sted gennem udlandsrejser og gennem medierne. Det er jo f.eks. ikke herboende amerikanere der har bragt jazz, blues, rock og hiphop til DK. Det er heller ikke herboende italienere der har lært os at lave pastaretter. Nej det første er kommet gennem medierne og kunstnernes turnéer. Det sidste har vi lært gennem vores charterrejser sydpå.
Så er det da rigtigt at indvandrerne fra mellemøsten også har lært os at spise nogle ting vi nok ellers ikke ville have spist. Men jeg vil ikke mene at de har bragt en massiv kulturberigelse med sig, men lidt har de da.
Hvis du mener at at vi skal have flere indvandrere ind i landet for at berige vores kultur tror jeg du tager godt og grundigt fejl. Det vi får ud af at åbne sluseportene er bare parallelsamfund og endnu større kulturelle konflikter mellem danskere og udlændinge. Nej lad os istedet holde lidt igen med indvandringen og koncentrere os om at integrere dem som nu er dårligt integrerede så de kan blive en berigelse istedet for en byrde.

Selv om DK så stadig bevarer sit nationale præg og værner om nogle gamle traditioner (ting som de radikale pr. definition hader) så betyder det jo ikke at vi fortsat kan lade os inspirere udefra. På de højere læreanstalter, kunstinstitutioner og på de store virksomheder hersker der jo allerede idag et meget internationalt miljø. Så vi skal sgu nok klare os selv om vi ikke lukker hele mellemøsten ind i vores baghave.

Vi er ikke enige. Det er tydeligt for enhver. Men skal jeg besvare dit indlæg (hvis jeg virkelig, virkelig skal besvare dit indlæg) som det selv "foreslår" er det ikke ord, men en enkelt strittende finger, der bliver the expression of choice.
Hvis du på et tidspunkt får lyst til at debattere, siger du naturligvis bare til. Naturligvis.
mkh,
dppl

at der kommer fremmede til som er dygtige, arbejdsomme og integrationsvillige. Jeg så f.eks. gerne at vi havde en greencart ordning i stil med dem man har i USA og Canada.
Men når det er sagt vil jeg absolut mene at der er grænser for hvor mange indvandrere med en meget anderledes kultur vi kan magte at integrere ad gangen. I øjeblikket har vi en stor opgave med at rette op på årtiers mislykket integration af dem som allerede er her. Derfor mener jeg at det vil være det rene galskab at lukke unødvendigt mange ind på nuværende tidpunkt. Der er altså grænser for hvad et lille land med kun 5 mill. indbyggere kan klare.
I Sverige udgør de fremmede over 20 % af befolkningen mod ca. 8 % af befolkningen i DK. Jeg gætter på at du finder sveriges indvandrerpolitik forbilledlig, men sjovt nok har de nøjagtigt de samme problemer som DK. Dvs. parallelsamfund, arbejdsløshed og kriminalitet blot i en noget større skala. Det kunne altså se ud til at der ikke kommer noget specielt godt ud af at lukke portene op og bortcensurere omtale af integrationsproblemer.
Jeg tror faktisk at man er inde på noget af det rigtige med det forlig der netop er ingået mellem V,K,DF og S omkring integrationen. Istedet for at pakke indvandrerne ind i vat skal der stilles nogle krav til dem. Det er langt sundere for dem end at de blot ryger på bissen og bliver anbragt i et socialt boligbyggeri.

sådan kan man selvfølgelig også sige det.

Jeg ser ikke en umiddelbar mulighed for at vi kan nå til enighed eller blot oparbejde en konstruktiv diskussion omkring fundamentet for en kultur eller kultur-serielle karateristika. Men der er jo også masser af andet at tage fat på.
"Kvalitativt set er der ikke noget godt ved interkulturelle samfund", siger du. Men en så kategorisk afvisning af muligheden er selvsagt ikke hverken sandfærdig eller brugbar. Blot dét at jeg sætter mit navn ind imod det er jo en negation af udsagnet.
Det er så hvad det er.
Jeg finder det tankevækkende at dit perspektiv på "Muslimerne" er så entydigt og pessimistisk. Personligt føler jeg mig markant mere fælles integreret med de muslimer jeg kender, end jeg gør med (eksempelvis) de jøder - eller de jehovas vidner, eller de russisk-ortodokse, eller de chilenske protestanter etc - jeg kender og har mødt.
Integration (i det hele taget) er meget et spørgsmål om hvordan man forsøger at aktivere det naturligt integrative gen (om man vil). Og hvorfor man gør det.
mkh,
dppl

Grundlæggende: at stille krav til andre mennesker er altid vejen frem.
mvh,
dppl

Det er jo kun en brøkdel der kom på den måde. De fleste er jo kommet senere som flygtninge (det er selvfølgelig OK), som økonomiske flygtninge og gennem en kædereaktion af familliesammenføringer.
Et fremmed par har nogle børn. Børnene henter deres ægtefæller i udlandet. Ægtefællerne henter deres forældre og søskende herop. Søskendene henter deres respektive ægtefæller herop. Deres forældre og søskende ...
Det er en eksponentiel udvikling der hurtigt løber ud af kontrol. En, to, mange, rigtigt mange, ufatteligt mange,..
Det er i sandhed skruen uden ende.
Derfor var stramningen af familliesammenføringsreglerne tvingende nødvendig.

Er PC`en din sove pude??
Var du ikke gået? Du havde en debat kun om det, hvad så nu? Så af sted klaphat!
Du har kæftet løs 3 dage i træk!!

For det første så var der ingen nød i Danmark på det tidspunkt, nærmere tværtimod.
Dem der inviterede de racefremmede til Danmark var griske arbejdsgivere der så muligheden for billig arbejdskraft og en god økonomisk gevinst for dem selv.
Desuden så drejede det sig kun om 15.000-20.000 ialt. Nu har vi godt 380.000 racefremmede i landet, samt en fortsat indvandring på knap 20.000! Det er ren og skær kolonisering.

Nej jeg tror skam heller ikke vi bliver enige!
Men det nytter intet med din akademiske begrebs afklaringer, så længe du ikke inddrager aktuel virkelighed! Det meget muligt, at du tror, man kan overføre simple individuel kulturel udvekslinger mellem folk fra sammen gruppe, til kulturel udveksling mellem populationer. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Vi er og vil altid forblive folk dyr om du kan lide det eller ej! Og grupper udveksler ikke på individuelle præmisser.
Men som sagt, der bliver vi nok aldrig enige om.
mvh
Robinhood

de fremmede denne gang?
:o)

Lovlighed er en vedtaelse. Som uden problemer kan laves om.
med venlig hilsen og håb om snarlig revurdering af udlændingeloven
EOPJ

med dansk kultur og fremtid!!
Med venlig hilsen og håb og dansk liberation
EOPJ

Det arbejde, som blev udført af bl.a. tyrkiske og pakistanske gæstearbejderne fra 1969-1969 er afsluttet og betalt. Meningen var, at de fremmede skulle hjemsendes, når der ikke var mere arbejde. Dette skete desværre ikke, årsagen var at venstrefløjen og de radikale ønskede at bruge gæstearbejderne som stemmekvæg ved valgene.