Satsede alt, måske var det en fejl?

Så står man her et år efter sin skilsmisse og tænker :Var det nu også det rigtige? Var det virkeligt værd at satse sit ægteskab og familieliv på en forelskelse,i en skøn mand og elsker, men også et menneske man egentligt ikke kender? Forholdet var klart kommet så langt ud at jeg måtte ud af huset, var slet ikke fair overfor min ex-mand som kæmpede en egen kamp med mig som tilskuer. Jeg har levet alene siden skilsmissen med elskeren som kæreste, men syntes jo bedre jeg kommer til at kende ham, jo længere er vi fra hinanden i holdninger og værdier. Han er en fantastisk fyr i forhold til mine 3 børn, og til at fortælle han elsker mig, men han er et meget stillestående menneske der ikke rigtigt tager nogle initiativer, og som ikke har det store behov for at udvikle sig med viden, og socialt med nye bekentskaber. Har trådt et skridt tilbage for at se det hele lidt fra oven, og savner pludseligt min ex-mand, vores livlige samtaler om livet og hans evne til at være foran i tanke og handling. Han har også forandret sig meget, men hvis vi finder tilbage til hinanden vil vi så blive de samme igen, og igen stille og roligt glide væk fra erotikken og kærligheden som sidst? k.h. lilla

Du burde have tænkt dig om i tide. Man svæver ikke på lyserøde skyer hele livet igennem, det skulle du have overvejet. Andre ting skulle gerne afløse det, men det er som om, det tænker I ikke på i dag. Det skal helst være "uhej" hele tiden.
Hvem kan fortælle dig, hvordan det hele bliver. Det kan ingen.

Jeg synes du skal huske dig selv på hvorfor det gik som det gik? Hvad gjorde du tog de valg i dit liv som du gjorde var det fordi du var tilfreds med det du havde? Elskede du din mand? Hvad gjorde du var ham utro? osv osv. Husk dig selv på hvorfor du valgte at blive skilt kan du leve med det igen? eller går du bare og keder dig lige nu og savner den person i dit liv som har fyldt rigtig meget på et tidspunkt.
Du oplever noget der er helt normalt, at blive i tvivl, men husk dig selv på hvorfor du tog de beslutninger du gjorde og hvis du vælger at gå tilbage til din mand, så går du tilbage til det han er og stadigvæk er og ikke en ny person, men ham som du valgte at forlade af en eller anden grund.

Jeg håber da ikke, at din ex er så tumbet, at han bare så meget som et sekund overvejer, at tage dig tilbage.
Tænk på at du har kasseret ham, satte alt på et bræt - og tabte.

Sådan er livet nu engang, de valg man træffer har nogle omkostninger, dem får man ikke andre til at betale for sig - specielt ikke i sådan en situation.
Og nej, hvis det endelig skete, vil det aldrig blive det samme igen, han vil aldrig igen stole 100% på dig, hvorfor i alverden skulle han dog også det.
Der er et gammelt ord der siger "at man ligger som man reder, det passer vist da meget godt her ikk'?

Hmmm gad vide om du taler ud fra egne erfaringer eller .....
Man ligger som redder helt sikkert, det er derfor hun valgte at være utro for ham hun havde derhjemme på daværende tidspunkt. At blive skilt er mere end ok hvis man ikke elsker længere og der er også mere end ok, at blive i tvivl herefter, når springet er taget. Jeg læser ikke ynk, jeg læser noget helt naturligt var det nu også det rigtige jeg gjorde. Ja det var nok det rigtige på det tidspunkt ellers have hun jo ikke gjort det. Det nytter ikke noget at fortryde noget som var rigtigt på det tidspunkt. Hvis hun føler hun er parat til at gå tilbage, så må hun tage en chance at gøre det, men gør det fordi hun vil leve med den person, og ikke fordi hun vil forandre ham og proppe ham ned i en æske som han slet ikke kan leve op til, fordi han er nu en gang er den han er.
Der skal være plads til fortrydelse, det er jo derfor mange tager deres utro partnere tilbage, for der skal være plads til at gøre fejl, men man skal også leve med de fejl og kan man ikke det, så skal man droppe alt om at prøve at lade som om man er fleksibel.
Tabte, fordi hun valgte at blive skilt. Typisk er det jo en gevinst at få modet til at leve det liv man gerne vil. Ikke det samme som ikke at blive i tvivl, det gør vi alle, når vi handler, men i det mindste handler vi.
Tabte, gud fader bevare mig vel en indstilling til livet, hvad med alle dem som sidder tilbage med utro partnere er de også tabere, hvad med dem som sidder tilbage i et ægteskab som gerne ville have være ude af det i årevis har de også tabt. I min verden har de tabt, fordi de har tabt sig selv et eller andet sted på kørebanen og det er det værste der kan ske, men at fortryde noget er ikke at tabe, det er at erkende noget, som man savner, men at savne en person som har været en del af ens liv i mange år er forhåbentlig ikke helt unormalt, for så har man vel i realiteten spildt sin tid i lang tid, så er spørgsmålet om hvem der har tabt.

- jo jeg er seriøs, der lå ikke noget bebrejdende i det jeg skrev. Men de omkostninger der er ved den slags,må man selv betale.
Jeg har også været i situationen,og for mit vedkommende, så er det uigenkaldeligt hvis man flytter fra hinanden - når man er blevet vraget, så er det bare det.
Jeg personligt bliver ikke fravalgt, for så senere at blive taget "til nåde" igen, det ville min stolthed forbyde mig og min tillid ville være borte for altid, så enkelt er det.
Min ex gik efterfølgende i hundene og døde på et "drankerhjem" for adskillige år siden, men selvom jeg havde vidst det, så havde jeg alligevel ikke taget hende tilbage, det var hendes beslutning, vi var ikke uvenner, jeg bærer ikke nag på den måde, men hun fortrød og jeg kom videre, det var trist for hende.

Jeg tog konsekvensen af mit forhold for over et år siden, derfor betyder det jo ikke at hele mit liv nu ligger på skinner der bare kører ligeud...selvom det ville være nemt. Min ex er så i din verden tumpet hvis han overvejer at tage mig tilbage, men det er der vi står, han vil gerne og jeg skal finde ud af om jeg kan gøre det 100 % for hans skyld,og ikke kun for børnene og for at det ville være det nemmeste. Du skriver som om at jeg dengang tog et nemt valg, men tro mig det har været det hårdeste og ensomste jeg har gjort i mit liv, som den "skyldige" part bærer jeg jo også rundt på alle de smerter det har haft for de mennesker jeg elsker, og de det har berørt..K.H. Lilla

skal være 100% for din egen skyld! Ellers står du der igen, hvor det ender med at du sårer andre, - og du får en ny 'skyld' oven i den gamle. Din ex-mand er kun en tumpe, hvis du gør ham til en tumpe ved at gå tilbage på falske præmisser. - [f]

Jeg føler heller ikke at jeg har tabt, men at mine øjne er blevet åbne for hvad der fik tingene til at gå så vidt. Hvorfor vi var blevet så forbandet robotagtige i vores ægteskab, og det var vi selvfølgeligt lige gode om. Jeg var følelsesløs indtil en dag der var en anden der vækkede følelser i mig der var helt glemt. At det måske ikke er ham jeg skal være sammen med, det tror jeg ikke, men måske er der stadig et håb for at finde ind til noget der engang var rigtigt godt, hvis vi tør det min ex og jeg. Lige nu nøjes jeg med at tvivle til tingene står mere klart, der har været nok rod i hovedet det sidste år. K.H. og tak for et brugbart, Lilla

Heldigvis er livet uforudsigeligt, og man har lov at vælge forkert, og også til at indrøme, hvisman gjorde det.
Jeg ved ikke, om eksmanden har grund til at have et tillidsproblem, det ville han ret beset snarere have, hvis trådstarter havde kørt et forhold i årevis sideløbende med sit ægteskab. At bede om sin frihed, fordi man har forelsket sig i en anden, er da meget ærligt.
Til trådstarter. Måske skulle du investere lidt terapi i at få sorteret tankerne, så du kan få sat ord på, hvad det er, du savner i dit ægteskab og hvorfor? Jeg tror heller ikke det er unormalt at savne en person, man ar været gift med i mange år, for det er sjældent, at ægteskabet ikke også har gode sider, selvom man vælger at blive skilt. Spørgsmålet er, om de var gode nok til at gå tilbage, og de kan opveje de mindre gode.
Måske har både du og din eksmand lært af jeres brud, og hvad der ledte til det, ligesom du måske har fået sat ord på, hvad der gjorde, at du var åben for andre.
Hvis du føler for det, synes jeg også, du skal prøve at finde tilbage. Måske finder I ud af, I er færdige med hinanden, og så var din beslutning rigtig, eller også blusser følelserne op igen, så vil I sikkert forstå at værdsætte, hvad I har på en anden måde, end I gjorde, da du fandt en anden.
De bedste hilsener
Quinde 42

Jeg personligt ville ikke lade såret stolthed stå i vejen for det, hvis jeg følte for at tage en eks tilbage, der havde været ærlig over for mig, men begået den brøde at forelske dig i en anden.
Om jeg ville føle for det er så en anden sag, det ville jo bero på, hvor jeg var i mit liv, og om jeg stadig elskede min eks. Gjorde jeg det, ville jeg ikke betænke mig.

Men jeg ville aldrg i livet være sådan et pjok, der først blev vraget og så logrede som en hund fordi hun fortrød og ville tilbage, for mig var hun bare et brugt hul efter det, jeg ville aldrig i livet røre hende på den måde mere, bevar mig vel.
Jeg ved at hun fortrød det hele sit liv, jeg lagde det bag mig og fik et dejligt liv og har det stadigvæk.

Jeg synes ikke, man er et pjok, når man tager de muligheder, livet byder en, men at ma er modig. Hvis jeg gerne ville tilbage, var det da kun mig selv, jeg snød, ved at lade min stolthed stå i vejen.
Du har sikkert været videre følelsesmæssigt også, og så er der jo ikke noget at gå tilbage til. Men for trådstrters eks lyder til ikke til at være tifældet, og måske er hans ego stort nok til at kunne rumme, at hun begik den fejl, at forelske sig i en anden?
Jeg vil til gengæld sige, at der ligger et stort ansvar på hendes skuldre for at være afklaret mht. sine følelser for eksen, så man ikke går tilbage på det forkerte grundlag, så han kommer til at leve sit liv i en elevator.

Selvfølgelig er han da ikke et pjok fordi hun forelskede sig i en anden, det er hverken han eller hun da skyld i, det er den slags der kan ske for alle.
Når det så er sagt, så er han da et pjok i mine øjne, hvis han tager hende tilbage og nøjes med det hul en anden har ligget og rodet rundt i - og som hun så åbenbart mente han var bedre til en sin mand - uanset hvordan du vender det, så vil den forsmåede ægtemand fremover altid være den næstbedste, og derfor er han et pjok hvis han vil nøjes med det.
Jeg blev forfærdelig såret dengang, men ikke om hun så var kommet én dag efter, så ville jeg trods det jeg både var ulykkelig og forelsket i hende aldrig ha' taget hende igen, det løb var kørt for mit vedkommende i samme øjeblik hun gik i seng med en anden bag min ryg.
Tro ikke at jeg er den jaloux' type,overhovedet ikke, jeg havde gerne været med i en trekant eller alt muligt andet hvis det var kommet dertil mens vi var gift, men at blive kasseret og reduceret til den næstbedste, - ikke hos mig i hvert fald.
Nu kan du jo tro jeg var bitter, ikke det fjerneste, vi var skam gode venner til det sidste, jeg sad ved hendes dødsleje faktisk ensom og forladt som hun var, hun fandt aldrig lykken igen, men det var stadig hendes egen skyld, men derfor var det da synd for hende og jeg havde da stadig følelser for hende.

at han er i stand til at finde en ny der vil sætte pris på ham. Kan ikke være fedt at blive tilsidesat på den måde, og jeg håber han kommer videre og møder nye mennesker, og finder en ny kone der respekterer ham nok til ikke at være ham utro.
Ærligt talt! Du kan ikke bare jonglere rundt med folk på den måde. Hvis du elskede din mand skulle du ikke være gået fra ham, og han fortjener da bedre end en der lige hele tiden skal se om græsset er grønnere andre steder...

Er vist at overdrive...Jeg havde været gift i 14 år, og har i den tid aldrig haft den fjerneste lyst til at være sammen med andre end min ex-mand. At samlivet mellem os kørte af sporet, ja det kan vel ske i alle ægteskaber.Jeg kan kun ønske det bedste for ham, med eller uden mig ved sin side. Jeg sygner ikke hen, eller dør af druk hvis han vælger mig fra(som jeg har læst i et par indlæg ovenover).K.H.Lilla

Man kan godt indimellem være lidt hurtig om at blive fordømmende på et forum, hvor man jo kun hører en ultrahurtig gennemgang af situationen. jeg aner jo ikke noget om din mand, eller hvordan han eksempelvis har været overfor dig osv.
Jeg tænkte bare på hvis det var mig det skete for. At jeg havde en kone der skred fra mig til fordel for en anden, og så efter at have "fundet sig selv" ville vende tilbage til den sikre havn... Jeg var blevet hysterisk af arrigskab...
Men når det er sagt, var jeg nok lidt hurtig til at dømme dig, og det må du undskylde.

det er dig og dine følelser og dem kender kun du. Min ex er et stort menneske der også har indset, at det ikke kun var min skyld at tingene gik som de gjorde, og selvfølgeligt er det svinsk og slet ikke fair at finde en anden mens man er gift, men det kan jeg ikke lave om på nu. Sket er sket, og så må vi begge se tiden an. Det sidste jeg vil er at gå tilbage på falske forudsætninger, det skal være 100% ærligt, og det er ingen af os klar til. Men tak for undskyldningen. K.h. Lilla

Er dejligt når folk som du kan sige undskyld, og trække i land. Hatten af for det!!!!

Tjae, man lærer så længe man lever.
Nogle erfaringer er dyrere end andre, men man må leve efter de valg, man har taget (nogle gange efter den skæbne, man får).
Forson dig med dine valg og/eller tag nogle nye. Nyd livet.

Jeg kan som mand se dette ske med mænd i omgangskreds.
Jeg har gode kammerater hvor snakker KØRER om ALT og det sku bare sjov. Så der ham her som pigerne falder for og han ER SÅ GOD TIL DAMER, men HOLD KÆÆÆÆFT hvor er han kedelig for os mænd, der er bare intet i ham når man skraber det ydre lag væk. zzzzzzzzzzzzz det er bare helt tomt. Og jeg tror som mand jeg nemmere kan vurdere dette hurtigt og derfor mener jeg også at har man en mandlig kammerat kan han hjælpe med til at vurdere venindens nye partner på få minutter :)
Uanset, så sker det faktisk OFTE at kedelige mænd er bedre til damerne. Det handler om smarte sætninger og bemærkninger og dem der mestrer disse får ofte respekt blandt andre mænd og deres hunger efter at nå samme niveau. Fakta er, at de ingen rigtig gode kammerater vil få.

meget lidt at vide om dig situation, men jeg vil lige give et bud.
Der var vel en grund til at det kørte af sporet med din exmand. Det du savnede hos ham, fandt du pludselig i den nye. Uden du måske havde formuleret det overfor dig selv, havde du allerede tænkt over at forlade din exmand, og nu med den nye, var chancen der for at gøre på en tilsyneladende nem måde.
Men i den proces er der meget du ikke har fået bearbejdet. Det kommer så nu. Det du mangler nu, ser du så hos din exmand. (igen en nem løsning).
Noget tid for dig selv havde måske været optimalt, men det er lidt sent nu med mindre.....
Jeg tror du under alle omstændigheder skal passe på med at længes tilbage. Der var jo en grund til at du gik. Dine op og nedturer er naturlige, i takt med at du får bearbejdet tingene.
Måske er du langsomt på vej henimod, at finde ud af hvad du ønsker. Det er da en god ting. Det koster så noget på vejen. Måske er din nye fyr midlet hen mod det. Hvilket vil være syn for ham.
Men det vil ikke være unormalt, hvis det ender med at være tilfældet. Netop fordi du gik ind i forholdet med meget ubearbejdet.
Håber mit indlæg giver mening.
venlig hilsen
Grøn

ubearbejdet, det er tydeligt at mærke. Der er masser af nedture og opture, lige når alt føles helt rigtigt kommer savnet af familien og det store netværk vi havde sammen. Uanset om min beslutning er blevet accepteret af venner og familie, mister man meget ved en skilsmisse.
Vores ægteskab og samliv var faktisk ret godt, mange var misundelig på vores evne til at tale sammen og gøre ting sammen. Vores største minus var nok vores holdninger til hvad der er vigtigst i et familieliv,at det var blevet så ligegyldigt og at vores sexliv slet ikke var så vigtigt for ham som for mig, men ellers havde vi de egentilgt godt.
Har svært med at finde ud af om min kæreste er hvad jeg virkeligt vil have, og har fortalt ham om hvordan jeg har det, så kommer der en en periode hvor jeg syntes han er det mest fantastiske og dejlige mandfolk jeg kunne få....vores forhold er jo som mange affærer startet som en seksuel tiltrækning der slog gnister hver gang vi var i nærheden af hinanden, og den er der bestemt endnu, tænker bare om det mest er sex vi har tilfælles(det er heller ikke så slemt vel😉 )
Vil give mig tid til mig selv, og måske få hjælp til at få tankerne på rette vej.
Tak for et godt indlæg🙂
Venlig hilsen Lilla

at nyde livet, har lavet et karriereskift så der bliver bedre tid til børnene og mig selv. Ville ønske at jeg klart kunne forsone mig med mit valg, hvor ville det være nemt kun at se fremad, prøver at komme dertil.... Med venlig hilsen lilla

Kan ikke lade være at kommentere med noget min (fhv. utro) mand sagde i forbindelse med en snak om årgsager, - om det var noget han savnede hos mig eller i vores samliv! Så sagde han noget som undrede mig meget, men som efterhånden giver mening, nemlig at han søgte noget han savnede i sig selv, - (at han så fandt ud af at det var noget han troede at han savnede er så en helt anden sag).

Fejlen er at du er i et selvskabt diemma, hvor du søger den optimale løsning på dit liv UDENFOR dig selv. Dvs. stiller en blanding af de goder, som du havde med din exmand (familie komsammen, venner og godt netværk - tryghed)op mod dit nuværende liv med den stærke seksuelle tiltrækning, som du har med din nuværende kæreste/tidl. elsker.
Du kan ikke mixe et liv på denne måde, som var det et kludetæppe, man selv syr sammen - et stykke patchwork - husk på der er levende MENNESKER indblandet i disse små lapper, som man godt vil have til at passe sammen, altså i sit EGET personlige liv.
Så slip den - efter min mening ærgerrige - stræben efter det fuldkomne liv. Vær lidt mere ydmyg, så kommer der mere livsfylde i dit liv, også sammen med din nuværende kæreste. Du kan slet ikke tillade dig at sammenligne ham med din mand - det er ikke tegn på kærlighed, når man bedømmer og måler og vejer og sammenligner, som var det en vare man har købt på grøntorvet.
Undskyld hvis jeg er lidt barsk 😮
Hvis du har søgt/valgt lidenskaben, så er det fordi det var det vigtigste for dig - du slap netværket og alle de trygge goder, for at leve din passion ud. Flot og stærkt gjort [f][l]
Det skal du da ikke fortryde, blot fordi savnet efter "det som var" (det gode altså) naturligt også dukker op i perioder. Lev i stedet i det NU du befinder dig i. Du gjorde det rette - efter min vurdering. Din elsker var fri, og du var følelsesmæssigt fri nok til at følge ham. Stå dog ved dette!!
Den stærke erotiske tiltrækning du har til din elsker valgte du til, og den er der stadig så hold fast i det. Det andet kan du selv fylde dit liv ud med - selv skabe indholdet. Hvor finder du lige en mand, der tiltrækker dig, som ham du har nu❓nej vel - de står ikke på hvert et gadehjørne.
Jeg valgte for over 20 år siden lidenskaben - min mand - og det har altid været det erotiske mellem os, der har båret det. Resten kunne jeg godt selv finde ud af - man skaber jo også selv de relationer man er med i. Vi fik så nye relationer ved at leve sammen - det er jo det du ikke har fået bygget op endnu med din nuv. kæreste. Find nogle nye muligheder sammen med din partner - lad det vokse ud af jeres samvær iøvrigt. Det er jo også op til dig at skabe nye relationer, I begge kan være fælles om.
Måske holder din passion til din nuværende kæreste lige så længe som min til min mand - i 16 år næsten. Så begyndte der at komme mange vanskeligheder ind, der langsomt slukkede ilden så at sige. En anden historie, men jeg er altid gået efter passionen, hvad i alverden skal man ellsers med et kærlighedsforhold? Venskaber kan man få hvor som helst.
Men tro mig, du finder ikke lidenskaben med din tidligere mand igen, når den ikke var der før, for lidenskab er ikke noget man skal kæmpe FOR - snarere kæmpe imod 😖
Held og lykke med dit liv [f]
Pus

Mange tak for dit indlæg, hvor har du ret. Egoismen har vist fået taget i mig og jeg vil gerne have det hele lige nu, men sådan er det jo ikke . Det tager mange år at opbygge rammer og netværk, og jeg skal leve lige NU. Tak[s] Med venlig hilsen Lilla

vi er en flok venner, hvor flere af dem er rigtig gode til at score kvinder, de er velbegavede, skide sjove og gode kammerater...!

Det handler ikke om hvad andre mener om dit ægteskab, men hvad du mente om det inden du var utro, så mon du har haft helt samme holdning. Vi har ikke samme krav til vores parforhold, så andre kan ikke vide hvad du vil have og hvad du ønsker heraf. Hvis vi alle var ens på dette område ville vi måske alle gå efter caveman, hvem ved 😃 Stakkels Caveman det ville være drømme der kom til virkelighed, men måske lidt anstrengene trods alt i den sidste ende. Gas til side, jeg tror du ved hvad jeg mener 😉
"ellers havde vi det egentlig godt" sikke en gejst, jeg er lige ved at vælte bagover i stolen at din entusiasme over dit ægteskab, måske det var derfor du satsede dit ægteskab netop på den baggrunde "ellers havde vi det egentlig godt".
Det er er ikke så slemt at have god sex sammen 🙂, at have god sex betyder også man har tillid ellers ryger det typisk overbords og bliver en omgang pligtsex, som ikke er ligefrem gavnligt for ægteskabet, måske tæt på et irritationsmoment for mange, når de når der til.
Men mister meget ved en skilsmisse, men så længe du ikke mister dig selv, så har du vel i realiteten fået en gevinst efter min mening. Det værste du kan miste er selvet.
Du skal i gang med at finde ud af om det er din mand du elsker eller om det er det I havde sammen du elsker, for det er 2 forskellige ting. Et nyt netværk kan du bygge op, hvis du ønsker det, og alle de trygge ting må du så fastholde af det der er vigtigt. Alle dem som du betød noget for er der allerede nu, alle dem som du mente betød noget for dig må du så stille og roligt få ind i dit netværk. Nogen er også bange for at blande sig skal du være obs på. Min oplevelse var, at da jeg var åben og ærlig så viste det sig at der både var nogen der havde siddet i samme situation og dem der sad i samme situation som dig var parat til at gå tilbage til det der var engang, men heldigvis nåede de at sige vagt i gevær, og tænkte godt efter, og nogen fik hjælp til at finde ud af hvorfor de handlede som de gjorde. Det handler tit ikke om at elske, men at savne det man ved hvad er. Udfordringen er her, at folk ikke ændre sig fordi man har været væk fra dem et stykke tid, så går du tilbage, går du tilbage til det der var. Du skal acceptere ham som han er og leve på de vilkår som I levede under før du var utro. Tingene vil nok være forbedret i en periode, men med tiden sker der ofte det, selvom folk har de bedste intentioner, at de går tilbage til det der var engang.
Du skal efter min mening ville gå tilbage til den han er, og ville det, ellers så sårer du både ham og dig selv i længden. Gør det nu ok at savne dit forrige liv, alt var jo ikke et helvede for det er jo ikke det det handler om, det handler om det ikke var godt nok for dig længere, er det ikke ok. Accepter din sorg, for efter min mening er den naturlig.
Du er i gang med at blive mere moden og mere bevist om dig selv på den hårde måde, men dog er du gået ind processen, som er rigtig godt gået. Mange når aldrig til andet end undskyldninger og forsvarsmekanismer for deres handlinger og ydermere er der også nogen der forsvarer andres dårlige behandling af dem. Du tænker og føler efter, hvad vil du med dit liv. Til din orientering efter sådan en omgang du har budt dig selv, så er der vel igen ikke noget mærkeligt i at du bliver forvirret og er lidt rundtossen i øjeblikket. Du slås med etik, moral, tryghed, det kendte, kærlighed, elskov, de dejlige kys, familie, venner, følelserne som svinger, ok, ikke ok osv Du skal have alt det på plads og sikkert meget andet, så du er på vej til at blive en mere afklaret kvinde på den hårde måde, som du selv har valgt, men du har trods alt valgt, som jeg ser det.
Pas på dig selv for ingen andre gør det for dig [f]