Savner mine forældre!

Jeg er en snart 21årig pige, der for godt og vel 1/2års tid siden fløj fra den trygge rede og flyttede sammen med min kæreste.
Det er faktisk gået meget fint. Vi elsker hinanden meget højt. Hverdagen fungerer rigtig godt - meget rutinemæssigt. Vi er begge to travle mennesker der har en masse at se til. I hverdagen tager den ene dag den anden før man har set sig om.
Problemet er når jeg har lidt ferie og der er lidt mere tid til eftertanke. Da er jeg begyndt at tænke over tingene. Livet, døden etc.
Det er her gået op for mig hvor højt jeg elsker mine forældre og at jeg er dødsens angst for at miste dem. (Faktisk - har jeg det ønske ligenu at jeg allerhelst vil dø før de gør det.)
Jeg føler at jeg mister dyrebar tid fordi jeg ikke er sammen med dem i hverdagen.
Som en udefra kommende vil det nok synes komplet åndssvagt – jeg bor tæt på dem og ser dem rigtig tit… Men det er virkeligt noget jeg tænker meget over og faktisk græder jeg mig i søvne lige i øjeblikket.
Det jeg allerhelst vil er at flytte hjem igen.
Jeg ved dog at dette vil såre min kæreste utroligt meget – og han vil føle sig andenrangs sorteret!
Er min forældrebinding mærkelig og unormal?
Hvad skal jeg gøre? – Skal jeg flyttet tilbage til reden? – (Og sandsynligvis miste min kæreste - der nok vil have svært ved acceptere dette)
Skal jeg lade vær med at tude, fortrænge mine følelser og begynde på hverdagen igen!?!

.....rundt om i verden lige nu, er det aldeles ikke unaturligt at
føle på den måde du gør. Det ville vel måske være unaturligt
at ikke føle en stærkere binding til dem vi elsker.
Det er såmend meget menneskeligt at vi føler lidt ekstra i en
tid som denne her.
Jeg tror nok at din lyst til at flytte hjem aftager lidt efter lidt.
Du skal bare give det lidt tid.
Samtidig skal du også bede din kæreste om lidt ekstra forståelse
for din situation. Jeg er sikker på at, hvis han elsker dig, gør han
lige nøjagtig det.
Du skal huske på at det altid er meget svært at vende hjem igen.
Speciellt hvis man har et så velfungerende forhold som du og din
kæreste tilsyneladende har.
Pøj pøj med det hele.
Hilsen Kajsa

tænk blot på hvor mange der elsker hinanden lige nu, giver blomster, kindkys og eventyr - det kommer igen, bare rolig - kærligheden overvinder alt!
kh. n
- skriv blot til min mail hvis du får lyst

Hej du.
Hvad positivt har du ud af at have det som du har det? Hvis ikke du får noget positivt ud af det, så er der andre der får noget positivt ud af det. ALT har en positiv intention bag ved.
Har selv været igennem situationen og stillede mig disse spørgsmål...og da jeg havde fundet svaret, løste situationen sig af sig selv! Så havde jeg ikke brug for den kaotiske situation, jeg var i, mere.

Det ER svært at flytte hjemmefra, det markerer jo en overgang fra barn til voksen og mange bliver jo ved med at tænke nostalgisk tilbage på deres barndomshjem resten af deres liv. Jeg synes absolut ikke, du skal flytte tilbage - det er jo ikke meningen, at voksne børn skal bo hjemme. Måske kan du vende det til noget positivt, at du jo åbenlyst elsker dem så meget, at du savner dem...det er jo godt! Og du bor tæt på dem, så du ofte kan se dem og pleje det gode forhold. Alle har vel en angst for at miste, men selv om du så var sammen med dine forældre 24 timer i døgnet, ville du jo ikke kunne passe på dem hele tiden. Jeg mistede selv min far, da jeg var 15 og havde meget svært ved at flytte hjemmefra som 19-årig, da jeg efterlod min mor helt alene tilbage. Jeg har nu 7 år efter stadig en voldsom angst for at miste hende, men jeg kan jo intet gøre!! Andet end at lade hende vide, at jeg elsker hende højt og så i øvrigt leve mit eget liv så godt jeg kan. Det er virkelig hårdt at miste en forælder, men på et tidspunkt sker det jo...og man kommer igennem det. Men spild ikke din ungdom med at vente på det...

Tusind tak for alle jeres svar.. Det har virkelig hjulpet mig op af det sorte hul jeg var i!
Mange tak fordi I brugte noget af jeres tid paa at hjaelpe mig! Er dybt taknemmelig! :o)